Udgivet den

En rigtig god ven var ude for en ubehagelig situation lørdag aften i denne weekend. Han fik så alvorligt en maveonde at han flere gange mistede bevistheden. Han var i situationen meget svag, bange og havde hjertebanken. Jeg fik en sms fra ham: “It feels like this night will kill me..” Han havde ikke nogen nogen hos sig. Han ringede til mig og sagde at han forgæves havde forsøgt at 2-3 gange til lægevagten, men at de ikke ville tage ham alvorligt. Hos lægevagten fik han besked om at drikke noget vand og evt. søge egen læge. Hvorfor kommer lægevagten ikke ud i sådan en situation? Det endte med at jeg måtte tage over til ham og sidde og våge over ham natten igennem. Han var meget svag, syg og bestemt ikke glad for situationen. Og han ville endda ikke have været i stand til selv at tage i konsultation hos lægevagten. Hvilket besynderligt nok heller ikke blev foreslået. Han og jeg er i dag uforstående over for at lægevagten ikke tog ham alvorligt. Jeg har oplevet en lignende situation med med min kæreste, hvor hun havde en slem pandehulebetændelse med mange smerter, hvor lægevagten heller ikke tog situationen alvorligt. Jeg har talt lidt med min vennekreds; og her får jeg tilsvarende meldinger om manglende vilje/lyst til at opfylde forespørgsler på udkørende konsultation af lægevagten. Der er selvfølgelig tale om en lægefaglig vurdering. Hvis der er tale om en livstruende situation skal der selvfølgelig tilkaldes en ambulance, så mindre burde kunne gøre det hos lægevagten. Her er ved Region Syd siger i den forbindelse: “Når du ringer til lægevagten, sidder der læger og tager telefonen. Ud fra din beskrivelse af sygehistorien og symptomer, vurderer lægen, om det vil være nok med en telefonkonsultation, om patienten skal undersøges af lægevagten eller skal henvende sig til sin egen læge i dagtimerne. Lægen kan også vurdere, at patienten hellere skal køres på skadestuen eller kontakte 112, hvis det er meget alvorligt.” Man kunne foranlediges til at få følgende mindre flatterende tanke i denne forbindelse: Det kan simpelthen bedre betale sig for lægevagten/lægen at foretage telefon-konsultation og ikke at tage ud fordi han så kan nå flere patienter og dermed sikre sig et større honorar end hvis han skulle på lægebesøg hos en faktisk fysisk person. Hvis det viser sig at der er tale om et generelt billede hos lægevagten, om manglende vilje til at rykke ud til bogerne, synes jeg at der er tale om et alvorligere embedssvigt end når politiet ikke formår at reagere på sin pligt i overensstemmelse med situationens alvor. Hvor meget skal der til før end lægevagten rykker ud? Hvad kan grunden være til at lægevagten i den grad tøver med at rykke ud? Har du oplevet noget ligende eller kender nogen som har? Her er et kendt tidligere eksempel tilbage fra 2006 i citat fra Ritzau: “Det kunne have kostet kulturminister Brian Mikkelsen livet, hvis han havde rettet sig efter den besked, han fik, da han med høj feber ringede til vagtlægen i juni i år, skrev Ekstra Bladet i går. Vagtlægen bad ministeren om at tage en Kodimagnyl og gå i seng, selv om det få timer senere viste sig, at han havde betændelse i hjerteklappen – en livstruende sygdom.” Links: Lægevagten laegevagten.dk Sværere at få lægen ud på sygebesøg Berlingske  30. januar 2008 Lægevagten – nye visitationsretningslinier skal sikre ensartet tilbud i hele Region Hovedstaden sundhed.dk Baggrund: Flertal: Dårlige vagtlæger skal kunne fyres Politiken 8. oktober 2006 Politikere vil have kulegravet vagtlægeordning Politiken 18. september 2006 Opfølgning: i LÆGENS HÆNDER Tema berlingske.dk Sundhedsøkonom tvivler på nytte af ens regler Berlingske 23. juli 2009 Lægevagten skal lære af fejl Berlingske 22. juni 2009 Politisk flertal for at ændre vagtlægers aflønning Berlingske 17. juni 2009 Det er jo fuldstændig forkasteligt Berlingske 14. juni 2009

En rigtig god ven var ude for en ubehagelig situation lørdag aften i denne weekend. Han fik så alvorligt en maveonde at han flere gange mistede bevistheden. Han var i situationen meget svag, bange og havde hjertebanken. Jeg fik en sms fra ham: “It feels like this night will kill me..” Han havde ikke nogen nogen hos sig. Han ringede til mig og sagde at han forgæves havde forsøgt at 2-3 gange til lægevagten, men at de ikke ville tage ham alvorligt. Hos lægevagten fik han besked om at drikke noget vand og evt. søge egen læge. Hvorfor kommer lægevagten ikke ud i sådan en situation?

Det endte med at jeg måtte tage over til ham og sidde og våge over ham natten igennem. Han var meget svag, syg og bestemt ikke glad for situationen. Og han ville endda ikke have været i stand til selv at tage i konsultation hos lægevagten. Hvilket besynderligt nok heller ikke blev foreslået. Han og jeg er i dag uforstående over for at lægevagten ikke tog ham alvorligt.

Jeg har oplevet en lignende situation med med min kæreste, hvor hun havde en slem pandehulebetændelse med mange smerter, hvor lægevagten heller ikke tog situationen alvorligt. Jeg har talt lidt med min vennekreds; og her får jeg tilsvarende meldinger om manglende vilje/lyst til at opfylde forespørgsler på udkørende konsultation af lægevagten.

Der er selvfølgelig tale om en lægefaglig vurdering. Hvis der er tale om en livstruende situation skal der selvfølgelig tilkaldes en ambulance, så mindre burde kunne gøre det hos lægevagten.

Her er ved Region Syd siger i den forbindelse:

“Når du ringer til lægevagten, sidder der læger og tager telefonen. Ud fra din beskrivelse af sygehistorien og symptomer, vurderer lægen, om det vil være nok med en telefonkonsultation, om patienten skal undersøges af lægevagten eller skal henvende sig til sin egen læge i dagtimerne.

Lægen kan også vurdere, at patienten hellere skal køres på skadestuen eller kontakte 112, hvis det er meget alvorligt.”

Man kunne foranlediges til at få følgende mindre flatterende tanke i denne forbindelse: Det kan simpelthen bedre betale sig for lægevagten/lægen at foretage telefon-konsultation og ikke at tage ud fordi han så kan nå flere patienter og dermed sikre sig et større honorar end hvis han skulle på lægebesøg hos en faktisk fysisk person.

Hvis det viser sig at der er tale om et generelt billede hos lægevagten, om manglende vilje til at rykke ud til bogerne, synes jeg at der er tale om et alvorligere embedssvigt end når politiet ikke formår at reagere på sin pligt i overensstemmelse med situationens alvor.

Hvor meget skal der til før end lægevagten rykker ud? Hvad kan grunden være til at lægevagten i den grad tøver med at rykke ud? Har du oplevet noget ligende eller kender nogen som har?

Her er et kendt tidligere eksempel tilbage fra 2006 i citat fra Ritzau: “Det kunne have kostet kulturminister Brian Mikkelsen livet, hvis han havde rettet sig efter den besked, han fik, da han med høj feber ringede til vagtlægen i juni i år, skrev Ekstra Bladet i går. Vagtlægen bad ministeren om at tage en Kodimagnyl og gå i seng, selv om det få timer senere viste sig, at han havde betændelse i hjerteklappen – en livstruende sygdom.”

Links:
Lægevagten laegevagten.dk
Sværere at få lægen ud på sygebesøg Berlingske  30. januar 2008
Lægevagten – nye visitationsretningslinier skal sikre ensartet tilbud i hele Region Hovedstaden sundhed.dk

Baggrund:
Flertal: Dårlige vagtlæger skal kunne fyres Politiken 8. oktober 2006
Politikere vil have kulegravet vagtlægeordning Politiken 18. september 2006

Opfølgning:
i LÆGENS HÆNDER Tema berlingske.dk
Sundhedsøkonom tvivler på nytte af ens regler Berlingske 23. juli 2009
Lægevagten skal lære af fejl Berlingske 22. juni 2009
Politisk flertal for at ændre vagtlægers aflønning Berlingske 17. juni 2009
Det er jo fuldstændig forkasteligt Berlingske 14. juni 2009

Udgivet den

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op på lærredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er næsten en slags “The Matrix” overført fra fiktion til virkelighed. Den kalder på en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske økonomiske og monetære system som en håbløst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfærdigt samfund. Derfor må intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke længere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation på et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret økonomi” risikerer vi på sigt ellers menneskehedens ødelæggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indgået sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overflødiggør behovet for fossile brændstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man får i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forældede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid…. Følgende link er en udvidet nærgående dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags). Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand må den betragtes som en ekstremt provokerende ætsende civilisations-kritik sine qua non! Det er skrevet i løbet af nogle få dage, så der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har været uforklarlige konstante tekniske problemer, og også groteske tekniske sisyfos-problemer med at få dette indlæg på rabarber.dk – håber også at kommentarboksen virker nu) Se hele analysen her (PDF)

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm



Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op på lærredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er næsten en slags “The Matrix” overført fra fiktion til virkelighed. Den kalder på en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske økonomiske og monetære system som en håbløst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfærdigt samfund. Derfor må intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke længere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation på et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret økonomi” risikerer vi på sigt ellers menneskehedens ødelæggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indgået sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overflødiggør behovet for fossile brændstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man får i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forældede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid….

Følgende link er en udvidet nærgående dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags).

Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand må den betragtes som en
ekstremt provokerende ætsende civilisations-kritik sine qua non!

Det er skrevet i løbet af nogle få dage, så der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har været uforklarlige konstante tekniske problemer, og også groteske tekniske sisyfos-problemer med at få dette indlæg på rabarber.dk – håber også at kommentarboksen virker nu)

Se hele analysen her (PDF)

Udgivet den

Fogh og BushEr der to som hører sammen i international politik så er det Præsident Bush og hans tro væbner Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg ved næsten ikke hvilket ben jeg skal stå på når jeg ser disse to turtelduer sammen. Hvad mon de deler med hinanden? Kan det være at de taler om tosomhed på iranske golfbaner!? Hvor ville jeg dog gerne have mulighed for at lytte med til deres intime samtaler. De herrers handlinger i det globale samfund løber mig personligt koldt ned af ryggen, men hvad betyder det. Måske får Fogh og Bush varmen på anden vis ved at lege indianer sammen? Links: Foghs hyldest til Bush er historisk berlingske.dk 2. marts 2008

Fogh og BushEr der to som hører sammen i international politik så er det Præsident Bush og hans tro væbner Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg ved næsten ikke hvilket ben jeg skal stå på når jeg ser disse to turtelduer sammen. Hvad mon de deler med hinanden? Kan det være at de taler om tosomhed på iranske golfbaner!? Hvor ville jeg dog gerne have mulighed for at lytte med til deres intime samtaler. De herrers handlinger i det globale samfund løber mig personligt koldt ned af ryggen, men hvad betyder det. Måske får Fogh og Bush varmen på anden vis ved at lege indianer sammen?

Links:
Foghs hyldest til Bush er historisk berlingske.dk 2. marts 2008

Udgivet den

Det er trist når udemokratiske metoder er i vælten. I forbindelse med Statsministeren ikke har villet interviewes om irakkrigen af Ekstrabladets Cavlingprisvinder Bo Elkjær og har nægtet at følge Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritik heraf, har Anders Fogh Rasmussen efterfølgende udtalt: »Der er en krænkelse af min personlige frihed, hvis jeg ikke selv må bestemme, hvem jeg vil snakke med i det daglige«. Anders Fogh Rasmussen må da helt rigtigt fuldstændig selv om hvem han vil tale med. Selv om det måske i det lange løb ville være uklogt ikke sige godmorgen til konen, så har han ganske rigtigt ikke pligt til at gøre det. Men det virker som at Anders Fogh Rasmussen glemmer sin ansvarsfulde beskæftigelse som landets Statsminister. Statsministeren mister slet og ret troværdighed ved at overhøre Ombudsmandens kritik. Konturerne af en generel udvikling omkring de folkevalgte politiske magthavere, hvor opposition og kritik stækkes igennem uetisk manipulation, lumpen unddragelse og ikke mindst økonomisk afpresning, er efterhånden tydlige i Danmark. Demokratiets fine spilleregler er meget skrøbelige og falder let offer for magtens arrogance. Ombudsmanden fastholder kritik af Fogh Politiken 12. juni 2007

Det er trist når udemokratiske metoder er i vælten. I forbindelse med Statsministeren ikke har villet interviewes om irakkrigen af Ekstrabladets Cavlingprisvinder Bo Elkjær og har nægtet at følge Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritik heraf, har Anders Fogh Rasmussen efterfølgende udtalt: »Der er en krænkelse af min personlige frihed, hvis jeg ikke selv må bestemme, hvem jeg vil snakke med i det daglige«.

Anders Fogh Rasmussen må da helt rigtigt fuldstændig selv om hvem han vil tale med. Selv om det måske i det lange løb ville være uklogt ikke sige godmorgen til konen, så har han ganske rigtigt ikke pligt til at gøre det. Men det virker som at Anders Fogh Rasmussen glemmer sin ansvarsfulde beskæftigelse som landets Statsminister. Statsministeren mister slet og ret troværdighed ved at overhøre Ombudsmandens kritik.

Konturerne af en generel udvikling omkring de folkevalgte politiske magthavere, hvor opposition og kritik stækkes igennem uetisk manipulation, lumpen unddragelse og ikke mindst økonomisk afpresning, er efterhånden tydlige i Danmark. Demokratiets fine spilleregler er meget skrøbelige og falder let offer for magtens arrogance.

Ombudsmanden fastholder kritik af Fogh Politiken 12. juni 2007