Jura – rabarber.dk

hj%c3%a6lp-jeg-har-et-juridisk-problem

Der er mange venner og bekendte som har kontaktet mig igennem tiden for at f� r�d og vejledning i forbindelse med forskillige problemer af juridisk karakter.

Her er et par gode r�d i den forbindelse. Lad v�r med at plage mig uden grund!

S�g mindre konflikter l�st i midelighed. Find sammen et andet menneske som kan v�re med til at bil�gge stridighederne imellem Jer. Det skal selvf�lgelig v�re en person som begge parter har tillid til. Respekter og f�lg hans eller hendes beslutning, r�d og vejledning – og kom videre i livet!

Medmindre du h�rer til dem som elsker kampen for kampens skyld – s� lad v�r med at g� i retten for sm� penge! I tid, besv�r og omkostninger kan det som regel ikke betale sig at jagte mindre pengebel�b.

Unders�g om der evt. er et brancher�d eller et klagen�vn du kan kontakte.

S�t gr�nser og forf�lg din ret. Men s�rg for altid at v�re rimelig i dine krav. V�r klar, saglig og kortfattet i din fremstilling af sagen. Optr�d rolig og fattet ved personlig kontakt. For mange anklager og grove f�lelsesm�ssige udbrud graver gr�fter og skaber en helt naturlig modvilje hos andre mennesker. Giv altid din modpart mulighed for at afhj�lpe situationen og komme ud af sagen uden af tabe ansigt.

S�fremt du vurderer at det er n�dvendigt med advokathj�lp f.eks. i forbindelse med at berigtige en hushandel skal du alligevel se dig for. Der er advokater som specialiserer sig i hushandler. Unders�g markedet og find en specialist og aftal en pris. Det er muligt at g�re en god forretning.

Hold din advokat i kort snor. Selv om du rykker ofte for din sag kan du sagtens risikere at blive h�ngt ud til t�rre. Advokater er pr. profession altid pressede i tid – og derfor ogs� gode til at komme med d�rlige undskyldninger. Ofte tager advokaterne for mange sager ind af gangen. En advokat vil n�rmest kun sige nej til en sag hvis han vurderer at der ikke er penge i den. Lad v�r med at tro at du er den eneste og bedste kunde hos din advokat medmindre du er A.P. M�ller. Husk at din advokat formentlig har en timel�n som er 10 gange h�jere end din egen.

Men der er ogs� andre muligheder end advokater. Det kan v�re at du kender en dygtig jurist eller specialist som f.eks. ejendomsm�gler, kontorfuldm�gtig, revisor, bankmand eller forsikringsmand i din familie eller omgangskreds som gerne vil hj�lpe dig fordi han eller hun godt kan li dig og har god indsigt i lige pr�cis det p�g�ldende sagsomr�de hvor du har et problem. Der er ogs� mulighed for at f� gratis retshj�lp.

Har du et relevant r�d eller en god historie om hvor du sidst fik hj�lp til et juridisk problem?

When love is gone, there’s always justice.
And when justice is gone, there’s always force.
And when force is gone, there’s always Mom.
Hi, Mom!
— Laurie Anderson

Opf�lgning:
Anklagere sylter straffesager Berlingske 15. november 2008

Links:
Gratis Retshj�lp dr.dk
K�benhavns Retshj�lp retshjaelpen.dk
Kritisk Retshj�lp kritiskretshjaelp.dk

Forsikringsoplysningen forsikringogpension.dk
Anken�vnet for forsikring ankeforsikring.dk

Forbrugerr�det fbr.dk
forbrug.dk forbrugerstryelsen.dk
H�ringsvar til Justitsministeriet forbrugerraadet.dk
(Forbrugerr�dets udtalelse om domstolene)

Ny i Danmark nyidanmark.dk Udl�ndingestyrelsen

Advokatsamfundet advokatsamfundet.dk
Danmarks Domstole domstol.dk
Procesbevillingsn�vnet domstol.dk
(Ans�gning om fri proces – gratis domstolsbehandling)

retsinformation.dk danske love og retsregler online

til-doms-grevil-og-berlingske

Sandheden er ilde h�rt af magten.»Der er masse�del�ggelsesv�ben i Irak. Det er ikke blot noget, vi tror. Vi v�d det«Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Var det en legitim ret for Danmark med milit�r magt af befri Irak for Saddam Husseins diktatur? Var der tale om et grundlovsbrud da Danmark indgik i en angribskrig imod Irak uden om FN’s Sikkerhedsr�d? Overholdt Regering, ministre og embedsv�rk sin loyale oplysningspligt over for Folketinget og befolkningen? Hvordan og af hvem skal “�benbar almen interesse” defineres?

I forbindelse med krigen imod Irak var der meget p� spil. Havde USA og koalitionen ret til at invadere Irak p� det foreliggende grundlag efter international ret?

FN’s general sekret�r, et flertal i Sikkerhedsr�det og langt den overvejende del af internationale eksperter har sagt nej.

Var Irak i besiddelse af masse�del�ggelsesv�ben? Havde Irak forbindelse til 11. september angrebet p� USA. Svaret er og bliver Nej.

Frank Grevil fik et klap over fingerne p� 4 m�neders ubetinget f�ngsel i forbindelse med sine afsl�ringer af FE’s efterretninger om Irak’s besiddelse af masse�del�ggelsesv�ben til Berlingske.Nogle vil m�ske synes at det trods alt var n�digt sluppet af Frank Grevil; andre vil synes at dommen var et forkert signal at sende befolkningen!?

Statsapparatet i kraft af domstolene havde tydeligvis behov for at markere en afstandtagen i stedet for en tilskyndelse til whistleblowing af hensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter.

P� baggrund af oplysningerne i sagen mod Frank Grevil kan det n�ppe konstateres, andet end i ord, at der er sket en skade af reel betydning i forhold til rigets sikkerhed, herunder i forholdet til fremmede magter. FE har selv indr�mmet at de oplysninger som er videregivet til Berlingske var offentligt tilg�ngelige p� Internettet fra Regeringskilder i USA.

P� et objektivt grundlag, er det efter min vurdering, sv�rt at finde et bedre eksempel p� forhold af �benbar almen interesse. Iraks formodede besiddelse af masse�del�ggelsesv�ben havde afg�rende betydning for Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak sammen med USA.

Dj�vlen sidder i detaljen. Virkeligheden er grumset. Landsrettens argumentation for sin dom over Frank Grevil lader sig fange af de mange i grunden irrelevante detaljer og glemmer helheden.

Udenrigsministeriets Folkeretskontor gjorde p� tidspunktet som loyal r�dgiver for ministre og Regering sit til at forvanske billedet af situationen i Irak igennem sine notater til Regering og Folketing. Folkeretsnotaterne om Irak havde ikke den objektive kvalitet og oplysende karakter som de burde have i s�danne alvorlige sager som Danmarks deltagelse i krig. Noget som Folkeretskontoret burde tage til efterretning i stedet for at s�ge at fortr�nge. ( Notater og kommentarer til FT har UD har fjernet fra nettet ).

Frank Grevil’s frustration over ikke kunne komme igennem med sit sandhedsbudskab til sine foresatte var og er bekymrende og hans l�sning som sladrehank bedr�velig alvoren i situationen taget i betragtning. Men selv om Frank Grevil’s bev�ggrunde ikke ubetinget var noble, var hans �rinde af �benbar almen interesse.Ikke kun domstolene men ogs� historien vil afg�re om Frank Grevil og Berlinske handlede i �benbar almen interesse.

Opf�lgning:
Berlingskejournalister frifundet Politiken 4. december 2006
Dom mod journalister om en uge Politiken 27. novmeber 2006

Links:
Eksperter: FE’s omd�mme led n�ppe skade af Grevils l�kage Politiken 17. november 2006
Oftere l�kager i FEs samarbejdslande Berlingske 17. november 2006
Top-politikere i retten: FE-l�kage har v�ret til gavn Politiken 14. november 2006
Markante vidner til fordel for Berlingske-journalister Berlingske 14. novmeber 2006
Berlingske-journalister: FE-afsl�ringer truede ikke statens sikkerhed Politiken 13. november 2006
Anklagemyndigheden vs. Berlingske Tidende Berlingske 12. november 2006

Tidligere:
Grevil kun 4 m�neder bag l�s og sl� rabarber.dk 23. september 2005
rabarber.dk 15. september 2005
Embedsm�nd uenige om Irak-trussel Berlingske 7. marts 2004