Jeg var en gang ovenud begejstret for Aarstiderne.com. Deres koncept med økologiske kasser med grønt & frugt med forskellige varer hver eneste uge er en kanon god forretningsidé efter min mening. Det er en kreativ løsning på problemet: Hvad skal vi have at spise i aften? Jeg kan også godt li deres enkle og stringente webløsning, service og hele image.
Men… Aarstiderne.com er faldet af på den mens succesen er kommet, hvilket jo ikke er nogen helt usædvanlig hændelse for en virksomhed. I min erindring var Aarstiderne.com kendt for et super cool koncept og super økologiske kvalitets varer. Mens priserne ligger nogenlunde fast i skyerne, er antallet og kvaliteten af varerne for nedadgående. Det har været mest bemærkelsesværdigt på de økologiske frugter. Nu er der ofte ikke alle de varer i kasserne som Aarstiderne.com har annonceret. Og ombytningsvarerne er ofte af 2. klasse. Og så refunderes dårlige varer ikke til de samme priser som kunderne betaler – hvilket jo er grotesk!
Til sidst gad jeg ikke se igennem fingerne med den svingende kvalitet på alle produkterne fra Aarstiderne.com eller klage over varerne fra Aarstiderne.com i tide og utide. Aarstiderne.com har altid haft et rygte for at være dyrt men også godt! Det er stadig dyrt, men nu er der også for lidt og så er det ovenikøbet i en slet kvalitet.
Jeg har på fornemmelsen at Aarstiderne.com ikke kan følge med efterspørgslen hvorefter der gås på kompromis med varerne for at sikre indtjeningen. En forstålig løsning, men en rigtig dårlig forretningsfilosofi.
Det gik galt for Aarstiderne i relation til mig. Mon jeg er den sidste som forlader butikken Aarstiderne.com for stedse med den retning som de har taget!?
Farvel til Aarstiderne.com
(Afsluttende email mellem undertegnede og aarstiderne.com)
Kære Aarstiderne,
Den ene af de 2 Grapefrugter var rådden igen! Den vil jeg gerne have refunderet på sædvanelig vis!
Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr
Hej Thomas
Tak for din mail.
Jeg kan bekræfte at de priser du oplyser er helt korrekte og jeg betragter derfor din mail som en opsigelse.
Ifølge vores kundevilkår effektueres opsigelsen pr. fredag i uge 45. Jeg har dog sørget for, at du ikke modtager flere varer fra Aarstiderne.
Vi har desværre ikke mulighed for at afhente dine tomme kasser, så dem kan du enten beholde eller smide ud.
Yderligere information vedr. forholdende omkring din opsigelse kan du finde på http://www.aarstiderne.com/samtalerne/kundevilkår
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål eller kommentarer.
Venlig hilsen
Maiken Lauritsen
Samtalerne
Aarstiderne A/S
Telefon 7026 0066
Fax 7026 0067
E-mail: info@aarstiderne.com
www.aarstiderne.com
Kære Aarstiderne,
Jeg kom til at kigge i frugtkassen og kigge på min kontoopgørelse, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort.. 😉
Jeg har denne gang modtaget
10 bananer
10 æbler
2 grapefrugter
1 melon
for kr. 123,-
Mit spørgsmål er så om 10 økologiske bananer koster kr. 30,- , 10 økologiske æbler koster kr. 30,- , 2 økologiske grapefrugter koster kr. 30,- og 1 økologisk melon koster kr. 33,- ?
Hvis det er tilfældet vil jeg gerne opsige mit abonnement hos Aarstiderne!
Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr
Baggrund:
“Den franske kasse” er gået konkurs Berlingske 14. oktober 2005
aarstiderne.com