The big question!? ”Logik er nødvendige relationer mellem forskellige størrelser, og størrelser er det der eksisterer i kraft af sådanne relationer”.
Den største danske filosof efter Søren Kierkegaard er død. Peter Zinkernagel døde her i foråret 2003. Han nåede at blive en gammel mand inden det var for sent. Men det han ønskede mest af alt, inden det blev for sent, nåede han ikke. Han blev ikke forstået! Og verden gik glip af den ”Aha!” oplevelse som skulle medføre en tvingende forandring af vores erkendelse. Zinkernagel var en stormombrust og kontroversiel person. Han var efter sigende næsten utilnærmelig. Han mente at de fleste mennesker vrøvlede hver eneste gang de åbnede munden – hvilket var utåleligt for ham. Peter Zinkernagel var meget optaget af virkeligheden. Han havde en knivskarp, næsten umenneskelig, logisk analytisk evne. Som en kniv trænger igennem smør trængte Peter Zinkernagel ind i fundamentale menneskelige erkende situationer. Som mennesker indgår vi i en fantastisk kompliceret sammenhæng. Men hvor går grænserne for vores meningsfulde erkendelse af virkeligheden? Eller på almindeligt dansk: Hvad kan vi sige med vished? Som filosof skræmte han også folk væk. Hans filosofi blev i begyndelsen ringeagtet af mange danske fag filosoffer. Peter Zinkernagel kom først meget sent i livet til at nyde en mundfuld af den anerkendelse som hans moderne analytiske filosofi fortjener. Zinkernagels udledte humanistiske etik fra sin analytiske filosofi er stadig en gåde for de fleste – ”Politik bør respektere personers rettigheder og vi kan derfor ikke dyrke magt og vækst” – et kvantespring, men måske ikke hans vigtigste bidrag. Med tiden kom international anerkendelse fra kendte udenlandske filosoffer. Og derefter kom de tidligere smagsdommere fra Universiteterne tilbage. Peter boede i den indre by i det latinske kvarter omkring studiestræde ved den gamle del af Københavns Universitet. Jeg tænkte flere gange på at aflægge ham et visit, men jeg fik det ikke gjort inden det var for sent til min store fortrydelse! Stort set alle filosoffer bliver kun husket for enkelte sætninger i den kollektive bevidsthed. Men hvilke pragtfulde sætninger som verden har modtaget med kyshånd, husket og lært. Zinkernagels sætning har en fortryllende fyndig og logisk stringens. Æret være Peter Zinkernagel’s minde. Links:
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003 Nekrolog: Peter Zinkernagel er død af Torben Munksgaard. Mini Biografi fra http://www.litteraturpriser.dk/. 2 artiker af Peter Zinkernagel Logik for Sommerfugle og Ubehagelige Kendsgerninger offentliggjort på http://www.filosofi.net/

The big question!? ”Logik er nødvendige relationer mellem forskellige størrelser, og størrelser er det der eksisterer i kraft af sådanne relationer”.

Den største danske filosof efter Søren Kierkegaard er død. Peter Zinkernagel døde her i foråret 2003. Han nåede at blive en gammel mand inden det var for sent. Men det han ønskede mest af alt, inden det blev for sent, nåede han ikke. Han blev ikke forstået! Og verden gik glip af den ”Aha!” oplevelse som skulle medføre en tvingende forandring af vores erkendelse.

Zinkernagel var en stormombrust og kontroversiel person. Han var efter sigende næsten utilnærmelig. Han mente at de fleste mennesker vrøvlede hver eneste gang de åbnede munden – hvilket var utåleligt for ham. Peter Zinkernagel var meget optaget af virkeligheden. Han havde en knivskarp, næsten umenneskelig, logisk analytisk evne. Som en kniv trænger igennem smør trængte Peter Zinkernagel ind i fundamentale menneskelige erkende situationer. Som mennesker indgår vi i en fantastisk kompliceret sammenhæng. Men hvor går grænserne for vores meningsfulde erkendelse af virkeligheden? Eller på almindeligt dansk: Hvad kan vi sige med vished?

Som filosof skræmte han også folk væk. Hans filosofi blev i begyndelsen ringeagtet af mange danske fag filosoffer. Peter Zinkernagel kom først meget sent i livet til at nyde en mundfuld af den anerkendelse som hans moderne analytiske filosofi fortjener. Zinkernagels udledte humanistiske etik fra sin analytiske filosofi er stadig en gåde for de fleste – ”Politik bør respektere personers rettigheder og vi kan derfor ikke dyrke magt og vækst” – et kvantespring, men måske ikke hans vigtigste bidrag. Med tiden kom international anerkendelse fra kendte udenlandske filosoffer. Og derefter kom de tidligere smagsdommere fra Universiteterne tilbage. Peter boede i den indre by i det latinske kvarter omkring studiestræde ved den gamle del af Københavns Universitet. Jeg tænkte flere gange på at aflægge ham et visit, men jeg fik det ikke gjort inden det var for sent til min store fortrydelse!

Stort set alle filosoffer bliver kun husket for enkelte sætninger i den kollektive bevidsthed. Men hvilke pragtfulde sætninger som verden har modtaget med kyshånd, husket og lært. Zinkernagels sætning har en fortryllende fyndig og logisk stringens.

Æret være Peter Zinkernagel’s minde.

Links:
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
Nekrolog: Peter Zinkernagel er død af Torben Munksgaard.
Mini Biografi fra http://www.litteraturpriser.dk/.

2 artiker af Peter Zinkernagel Logik for Sommerfugle og Ubehagelige Kendsgerninger offentliggjort på http://www.filosofi.net/

affraidcollage
Jeg kunne ikke lade være med at kigge ind til Pia og hendes stormtropper hos DF på deres hjemmeside,
www.danskfolkeparti.dk , efter jeg havde besøgt folketingets udmærkede hjemmeside på www.folketinget.dk .

I sammensvoren kogleri synes Pia Kjærsgaard at grine med sin partifælde mens hun skæver op mod en taler ude af billedet på Dansk Folkepartis hjemmeside. Dansk folkeparti har fanget danskerne med juleplatter, råhygge og nationalistisk sammenhold.
Inkvisitionens Lederskribent
”Indvandrerghettoernes gade-gangstere er blottet for respekt” skriver Pia Kjærsgaard i hendes ugebrev fra 18/8 ”Mens vi stadig kan styre det…”. Så er niveauet lagt, Pia! Jeg tager elevatoren ned til de lumre regioner. Vi er nede i underbukserne. ”Oprab!”- lød det på tyskernes flyvesedler fra besættelsen af Danmark. Den femte kolonne er kommet for at overtage Danmark med vold og muslimsk fanatisme. Jeg skal se om jeg kan følge med. Oprab!

De Fedeste Fordomme
Den har ikke forstået meget som tror at slaget om magten i dansk politik foregår alene på argumenter og holdninger. Det som sælger er unuanceret populisme. Skyd først, og spørg bagefter. Hvem kommer først med de billigste pointer og lufter de fedeste fordomme på tv og i bladene. Det er nemmere at blive tilgivet end at bede om lov først. Allerhelst ville vi kigge med når Prinsen bliver bollet i røven ; men det må vi ikke! Og så vælger vi Pia Kjærsgaard i stedet. Op mod 20% af Danmarks befolkning sluger råt at det hele er indvandrernes skyld. Og mange flere Konservative, Venstre folk og Socialdemokrater tænker at der nok er noget om snakken, ud fra devisen hvor der røg er der nok en ildebrand.
Fakta og kendsgerninger er uden betydning
Det er som nævnt rigtigt at indvandrere har flere lovbrud bag sig end almindelige danskere forholdsmæssigt. I år 2000 stod indvandrerne for 11,3% af kriminaliteten, men udgjorde kun 7,7% af befolkningen. 18,5% af mandlige efterkommere af indvandrere i alderen 20-29 blev fundet skyldige i mindst én lovovertrædelse, mod 10,9 % af alle indvandrere og mod 8,0 % af den øvrige befolkning. Men hvad er det vi taler om her? Det er hverken 90%, 50% eller 20% af alle indvandrere som er kriminelle. Kriminaliteten blandt de værste unge andengenerationsindvandrere er kun knapt en halv gange så høj sammenlignet med den øvrige befolkning uden korrektion for sociale forskelle! Sammenlagt er der kun knapt 3% point forskel mellem indvandrere og den øvrige befolkning. Langt det største antal kriminelle udgøres altså stadig af danskere (88,7%) hvis nogen skulle være i tvivl. Heldigvis udgør de kriminelle samlet set stadig en marginal del af befolkningen.

Lov er lov – og lov skal holdes
Indvandrere skal lige som alle andre selvfølgelig overholde dansk lovgivning. Og kriminaliteten blandt unge indvandrere er måske for høj. Når der rimeligvis korrigeres for socialt betingede forhold er forskellene i kriminalitet blandt indvandrere og danskere dog minimale. Indvandrere skal opfordres til at holde loven lige som alle andre. Og der skal slås lige hårdt ned på alle kriminelle uden skelen oprindelse. Det skal ingen forskel gøre om man kommer fra Fyn, Færøerne, Island, Grønland, Sverige, Syrien eller Somalia. Skulle danskere behandles lempeligere når de begår kriminalitet? Lighed for loven er godt hævdvunden demokratisk princip.
Lighed uden broderskab
Dansk Folkeparti mener ganske åbenbart ikke at alle er lige for loven. Sammen med Regeringen kæmper Dansk folkeparti i liberalismens navn for apartheid lignende forhold for indvandrere. Indvandrere skal ikke have same rettigheder som andre borgere i det danske samfund, men skal stigmatiseres gennem åbenlys forskelsbehandling. De skal udstilles i samfundet som snyltere, kriminelle og fanatikere. Vi må vide hvem de er, så vi kan pege på dem med vores pegefinger! Med ondt skal ondt fordrives. De mere autoritære figurer i historien havde enkle og kontante svar mod uglesete befolkninger. Hvorfor giver vi dem ikke et armbånd på med det samme, så er de lettere at kende. Et Z til afveksling for en stjerne.
Medie skvadder
Mediernes dækning og politikkernes optagethed af indvandrerkriminaliteten er uden proportion til problemets størrelse. Fakta er åbenbart uden betydning. Mediernes dækning af nyheder er fuldstændig ukritisk og overfladisk. Der er vigtigere for tv journalisten om hun bliver skudt fra den rigtige vinkel af kameraet end at foretage en saglig kritisk journalistisk redelig fremlæggelse. Den kommercielle forførelse og feterende personfiksering har overtaget scenen. Det handler bare om at tage sig ud og underholde. Folk er alligevel nogle idioter som ikke vil kende sandheden. Hvis det ikke kan formuleres i én Ekstra Blads overskrift uden fremmedord er det ikke værd at nævne.
Maren i kæret
Og det er noget som konen i muddergrøften fra DF forstår. Pia Kjærsgaard er en født demagog efter dette forbillede om pølsesnak med trediver klang og glimt i øjet. Det er intellektuel striptease hvér gang Pia Kjærsgaard er i medierne. Hvad er det som er så spændende ved hendes beskidte underkjole? Den forurettede hjemmehjælp som endelig lufter en af de store lumre fordomme fra under bæltestedet. Vi ved du har måsen bar, men behøver vi se det hele tiden? Er det virkeligt nødvendigt at hakke på og udstille de svageste i samfundet for at få opmærksomhed? I tarvelighedens navn skal der findes en syndebuk. Og i fantasiløshedens navn findes det letteste offer! Men som Maren i kæret ved du måske bare ikke bedre end den fraulein som gik i Hitlerjugend. Kampen for en bedre fremtid for Danmark foregår et helt andet sted.
Tilbageskridtets uterlighed
Tankerne går tilbage til 30’erne i Tyskland, hvor en enkelt befolkningsgruppe blev udpeget som al ondskabs årsag. I Danmark er det alt sammen indvandrernes skyld. Man skulle tro at fik vi bare smidt alle indvandrere ud så ville alt blive godt igen. Græsset ville begynde at gro. Og det danske flag ville få sin KODAK røde farve igen. Rigdom og velfærd ville overfalde enhver. Og måske vil DF’s fanatiske præster få sig et knald. Det er den største narresut Danmark sutter på.
Når demokratiet vakler i liberalismens navn, da afsiger jeg mig straks den liberalisme som går ud på forskelsbehandling og undertrykkelse af frihedsrettigheder.
Pia, træk du blot kjolen ned igen! Det du har at vise, er ikke værd at se igen!

Opfølgning:
Kritik af politital om kriminelle indvandrere Politiken 29. februar 2004

Reference: Pia Kjærsgaards ugebrev den 18/8 2003 ”Mens vi stadig kan styre det…”
Reference: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191 14. maj 2002 (pdf fil)

affraidcollage

Jeg kunne ikke lade være med at kigge ind til Pia og hendes stormtropper hos DF på deres hjemmeside, www.danskfolkeparti.dk , efter jeg havde besøgt folketingets udmærkede hjemmeside på www.folketinget.dk .

I sammensvoren kogleri synes Pia Kjærsgaard at grine med sin partifælde mens hun skæver op mod en taler ude af billedet på Dansk Folkepartis hjemmeside. Dansk folkeparti har fanget danskerne med juleplatter, råhygge og nationalistisk sammenhold.

Inkvisitionens Lederskribent
”Indvandrerghettoernes gade-gangstere er blottet for respekt” skriver Pia Kjærsgaard i hendes ugebrev fra 18/8 ”Mens vi stadig kan styre det…”. Så er niveauet lagt, Pia! Jeg tager elevatoren ned til de lumre regioner. Vi er nede i underbukserne. ”Oprab!”- lød det på tyskernes flyvesedler fra besættelsen af Danmark. Den femte kolonne er kommet for at overtage Danmark med vold og muslimsk fanatisme. Jeg skal se om jeg kan følge med. Oprab!

De Fedeste Fordomme
Den har ikke forstået meget som tror at slaget om magten i dansk politik foregår alene på argumenter og holdninger. Det som sælger er unuanceret populisme. Skyd først, og spørg bagefter. Hvem kommer først med de billigste pointer og lufter de fedeste fordomme på tv og i bladene. Det er nemmere at blive tilgivet end at bede om lov først. Allerhelst ville vi kigge med når Prinsen bliver bollet i røven ; men det må vi ikke! Og så vælger vi Pia Kjærsgaard i stedet. Op mod 20% af Danmarks befolkning sluger råt at det hele er indvandrernes skyld. Og mange flere Konservative, Venstre folk og Socialdemokrater tænker at der nok er noget om snakken, ud fra devisen hvor der røg er der nok en ildebrand.

Fakta og kendsgerninger er uden betydning
Det er som nævnt rigtigt at indvandrere har flere lovbrud bag sig end almindelige danskere forholdsmæssigt. I år 2000 stod indvandrerne for 11,3% af kriminaliteten, men udgjorde kun 7,7% af befolkningen. 18,5% af mandlige efterkommere af indvandrere i alderen 20-29 blev fundet skyldige i mindst én lovovertrædelse, mod 10,9 % af alle indvandrere og mod 8,0 % af den øvrige befolkning. Men hvad er det vi taler om her? Det er hverken 90%, 50% eller 20% af alle indvandrere som er kriminelle. Kriminaliteten blandt de værste unge andengenerationsindvandrere er kun knapt en halv gange så høj sammenlignet med den øvrige befolkning uden korrektion for sociale forskelle! Sammenlagt er der kun knapt 3% point forskel mellem indvandrere og den øvrige befolkning. Langt det største antal kriminelle udgøres altså stadig af danskere (88,7%) hvis nogen skulle være i tvivl. Heldigvis udgør de kriminelle samlet set stadig en marginal del af befolkningen.

Lov er lov – og lov skal holdes
Indvandrere skal lige som alle andre selvfølgelig overholde dansk lovgivning. Og kriminaliteten blandt unge indvandrere er måske for høj. Når der rimeligvis korrigeres for socialt betingede forhold er forskellene i kriminalitet blandt indvandrere og danskere dog minimale. Indvandrere skal opfordres til at holde loven lige som alle andre. Og der skal slås lige hårdt ned på alle kriminelle uden skelen oprindelse. Det skal ingen forskel gøre om man kommer fra Fyn, Færøerne, Island, Grønland, Sverige, Syrien eller Somalia. Skulle danskere behandles lempeligere når de begår kriminalitet? Lighed for loven er godt hævdvunden demokratisk princip.

Lighed uden broderskab
Dansk Folkeparti mener ganske åbenbart ikke at alle er lige for loven. Sammen med Regeringen kæmper Dansk folkeparti i liberalismens navn for apartheid lignende forhold for indvandrere. Indvandrere skal ikke have same rettigheder som andre borgere i det danske samfund, men skal stigmatiseres gennem åbenlys forskelsbehandling. De skal udstilles i samfundet som snyltere, kriminelle og fanatikere. Vi må vide hvem de er, så vi kan pege på dem med vores pegefinger! Med ondt skal ondt fordrives. De mere autoritære figurer i historien havde enkle og kontante svar mod uglesete befolkninger. Hvorfor giver vi dem ikke et armbånd på med det samme, så er de lettere at kende. Et Z til afveksling for en stjerne.

Medie skvadder
Mediernes dækning og politikkernes optagethed af indvandrerkriminaliteten er uden proportion til problemets størrelse. Fakta er åbenbart uden betydning. Mediernes dækning af nyheder er fuldstændig ukritisk og overfladisk. Der er vigtigere for tv journalisten om hun bliver skudt fra den rigtige vinkel af kameraet end at foretage en saglig kritisk journalistisk redelig fremlæggelse. Den kommercielle forførelse og feterende personfiksering har overtaget scenen. Det handler bare om at tage sig ud og underholde. Folk er alligevel nogle idioter som ikke vil kende sandheden. Hvis det ikke kan formuleres i én Ekstra Blads overskrift uden fremmedord er det ikke værd at nævne.

Maren i kæret
Og det er noget som konen i muddergrøften fra DF forstår. Pia Kjærsgaard er en født demagog efter dette forbillede om pølsesnak med trediver klang og glimt i øjet. Det er intellektuel striptease hvér gang Pia Kjærsgaard er i medierne. Hvad er det som er så spændende ved hendes beskidte underkjole? Den forurettede hjemmehjælp som endelig lufter en af de store lumre fordomme fra under bæltestedet. Vi ved du har måsen bar, men behøver vi se det hele tiden? Er det virkeligt nødvendigt at hakke på og udstille de svageste i samfundet for at få opmærksomhed? I tarvelighedens navn skal der findes en syndebuk. Og i fantasiløshedens navn findes det letteste offer! Men som Maren i kæret ved du måske bare ikke bedre end den fraulein som gik i Hitlerjugend. Kampen for en bedre fremtid for Danmark foregår et helt andet sted.

Tilbageskridtets uterlighed
Tankerne går tilbage til 30’erne i Tyskland, hvor en enkelt befolkningsgruppe blev udpeget som al ondskabs årsag. I Danmark er det alt sammen indvandrernes skyld. Man skulle tro at fik vi bare smidt alle indvandrere ud så ville alt blive godt igen. Græsset ville begynde at gro. Og det danske flag ville få sin KODAK røde farve igen. Rigdom og velfærd ville overfalde enhver. Og måske vil DF’s fanatiske præster få sig et knald. Det er den største narresut Danmark sutter på.

Når demokratiet vakler i liberalismens navn, da afsiger jeg mig straks den liberalisme som går ud på forskelsbehandling og undertrykkelse af frihedsrettigheder.

Pia, træk du blot kjolen ned igen! Det du har at vise, er ikke værd at se igen!

Opfølgning:
Kritik af politital om kriminelle indvandrere Politiken 29. februar 2004

Reference: Pia Kjærsgaards ugebrev den 18/8 2003 ”Mens vi stadig kan styre det…”

Reference: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191 14. maj 2002 (pdf fil)

Nedenstående artikel er skrevet som et svar på et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken. Statsministeren har ført Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har fået Danmark til at gå i krig på et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel når Danmark går i Krig. Ondskabens akse USA’s krig mod terror er en direkte følge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s præsident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forståeligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne sættes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare ét problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retfærdiggøre krigen mod Irak. Kreativ bogføring Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben er forsvundet op i den blå luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud på FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retfærdige ret til krig på den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002. Intet juridisk grundlag Dette juridiske grundlag for krig er højest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have været klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse. Magtanvendelsesforbudet gælder USA og Danevang I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis formål det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsrådet under FN kan som en særlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere væbnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsrådet kan herefter bede et eller flere lande om hjælp til magthåndhævelsen. Men disse hjælpende lande vil til alle tider være underlagt sikkerhedsrådet. Selvtægt har ingen vægt FN pagten giver ikke enkelte lande ret til på egen hånd med væbnet magt at håndhæve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsrådet. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsråd og lovligt tage magten i egen hånd. Selvtægt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud på de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsråd. Og det er et klart brud på FN pagten. FN’s sikkerhedsråd skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til væbnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske førend alle fredelige midler er udtømt. Ud over alle grænser FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafhængighed. Formålet med resolution 1441 (2002) er primært at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man måtte synes om dette. Carte Blanche? Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsråds autorisationer om brug af væbnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) før det nuværende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke nærmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det fornødne FN mandat til at fortsætte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til væbnet magtandvendelse efter krigens ophør den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsråd. Indtil fredelige midler er udtømt Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erklærer at Irak har brudt betingelserne i våbenhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstrækkeligt omfang ved afvæbningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan få alvorlige konsekvenser, men indeholder som krævet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af væbnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremgår klart af debatten i FN’s sikkerhedsråd og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal ønskede at våbeninspektørerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid. Hokus Pokus – den sovende autorisation Regeringens forsøg på at sige at autorisationen til magtanvendelse har bestået siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har været suspenderet af efterfølgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks idé. Argumentet om at den sovende autorisation igen vågner ved Iraks fortsatte brud på FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til militær håndhævelse uden FN Sikkerhedsråds opbakning er ønsketænkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsrådet og ikke omvendt! Det fremgår med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsråd, at der ikke var den fornødne opbakning til USA og de allieredes væbnede intervention i Irak. Irak havde krav på mere tid – Ingen forhindring for ny resolution FN’s våbeninspektører oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at fremlægge fornødne beviser på den FN krævede afvæbning. Irak levede ikke betingelsesløst op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspektørerne på at Irak stadig besad masseødelæggelsesvåben til støtte for de allieredes aktion. USA kunne ikke fremlægge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige forsøg. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben hverken kunne udlægges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger på det faktum at Iraks militærudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en sådan overhængende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspektørernes færdiggørelse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspektørerne kunne gøre deres arbejde færdigt i løbet at få måneder således at FN kunne foretage en endelig bedømmelse. Der ville intet være til hinder for at sikkerhedsrådet herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation. Krav om god tro Inden krigens begyndelse i marts måned forsøgte USA og deres koalitions partnerne at få godkendt en resolution som autoriserede brug af væbnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange på trods af et umådeholdent pres på menige medlemmer af FN’s sikkerhedsråd. FN pagten kræver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens formål og bestemmelser. USA kan næppe have været i god tro om at en ny resolution ikke var nødvendig for med væbnet magt gennemtvinge kontrollen og afvæbningen af Irak. Kun FN har mandat og myndighed Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsråd mente stadig at fredelige midler ikke var udtømt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsråd klart krigen for ulovlig og et klart brud på FN traktaten og folkeretten. USA skulle øjeblikkelig stoppe krigen og trække sig ud. Grimt syn i bakspejlet Krigen mod Irak er ikke efterfølgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsråd. Danmark har såmænd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak. Fredens due skudt Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke længere acceptere såkaldte retfærdige krige set med nogens øjne, men for enhver pris vil søge at løse konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Upåagtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet dræbt i en krig som er i strid med grundlæggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen måtte lide i et uhyrlig forhold så mange Irakere ligefrem ønskede Saddam Hussein tilbage. Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtrædelser af bindende internationale FN spilleregler som udgør eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, så er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar på Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de såkaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af masseødelæggelsesvåben ikke kan findes gider kun salt i såret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er gået i krig på et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet ført bag om lyset. USA – Vi har set det før For USA var krigen retfærdig, men Irak var USA’s knap så retfærdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at være inkonsekvent i sin håndhævelse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler på alvorlige internationale konflikter, humanitære katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen særlig interesse for. Der er meget som tyder på at krigen mod Irak alene er blevet ført for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den nærmeste historiske tid flere gange forsøgt med både lovlige økonomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at vælte politiske regimer som var ikke tilstrækkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA dømt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtrædelse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde påberåbt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterfølgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erklærede amerikanske politik over for Nicaragua havde været et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige refærdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilfældet med Irak. Servilitetens alter Man kunne berettiget få den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har gået USA’s tvivlsomme ærinde og har ført Danmark i krig på forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsbånd i et misforstået liberalt håb om at der faldt krummer af den rige allieredes bord. Krig er ingen bagatel Statsministerens fedteri tjener måske Danmarks interesser på ganske kort sigt. Men der et større hensyn at tage. Det er bydende nødvendigt at verdens statsledere kan sætte sig ned ved samme bord og forsøge at løse konflikter landene imellem på demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan så undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretfærdighed forstår. Måske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister. — thomas@rabarber.dk august 2003. Links: FN Pagten Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet) UN Iraq BBC Irak Politiken Irak The legal case for war with Iraq DR1 Mystik om beslutningen om at gå i krig med Irak DR1 USAs forsøg på at få en ny FN-resolution DR1 Krigsløgne

Nedenstående artikel er skrevet som et svar på et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken.

Statsministeren har ført Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har fået Danmark til at gå i krig på et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel når Danmark går i Krig.

Ondskabens akse

USA’s krig mod terror er en direkte følge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s præsident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forståeligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne sættes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare ét problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retfærdiggøre krigen mod Irak.

Kreativ bogføring

Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben er forsvundet op i den blå luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud på FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retfærdige ret til krig på den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002.

Intet juridisk grundlag

Dette juridiske grundlag for krig er højest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have været klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse.

Magtanvendelsesforbudet gælder USA og Danevang

I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis formål det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsrådet under FN kan som en særlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere væbnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsrådet kan herefter bede et eller flere lande om hjælp til magthåndhævelsen. Men disse hjælpende lande vil til alle tider være underlagt sikkerhedsrådet.

Selvtægt har ingen vægt

FN pagten giver ikke enkelte lande ret til på egen hånd med væbnet magt at håndhæve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsrådet. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsråd og lovligt tage magten i egen hånd. Selvtægt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud på de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsråd. Og det er et klart brud på FN pagten. FN’s sikkerhedsråd skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til væbnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske førend alle fredelige midler er udtømt.

Ud over alle grænser

FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafhængighed. Formålet med resolution 1441 (2002) er primært at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man måtte synes om dette.

Carte Blanche?

Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsråds autorisationer om brug af væbnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) før det nuværende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke nærmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det fornødne FN mandat til at fortsætte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til væbnet magtandvendelse efter krigens ophør den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsråd.

Indtil fredelige midler er udtømt

Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erklærer at Irak har brudt betingelserne i våbenhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstrækkeligt omfang ved afvæbningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan få alvorlige konsekvenser, men indeholder som krævet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af væbnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremgår klart af debatten i FN’s sikkerhedsråd og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal ønskede at våbeninspektørerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid.

Hokus Pokus – den sovende autorisation

Regeringens forsøg på at sige at autorisationen til magtanvendelse har bestået siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har været suspenderet af efterfølgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks idé. Argumentet om at den sovende autorisation igen vågner ved Iraks fortsatte brud på FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til militær håndhævelse uden FN Sikkerhedsråds opbakning er ønsketænkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsrådet og ikke omvendt! Det fremgår med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsråd, at der ikke var den fornødne opbakning til USA og de allieredes væbnede intervention i Irak.

Irak havde krav på mere tid – Ingen forhindring for ny resolution

FN’s våbeninspektører oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at fremlægge fornødne beviser på den FN krævede afvæbning. Irak levede ikke betingelsesløst op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspektørerne på at Irak stadig besad masseødelæggelsesvåben til støtte for de allieredes aktion. USA kunne ikke fremlægge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige forsøg. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben hverken kunne udlægges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger på det faktum at Iraks militærudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en sådan overhængende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspektørernes færdiggørelse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspektørerne kunne gøre deres arbejde færdigt i løbet at få måneder således at FN kunne foretage en endelig bedømmelse. Der ville intet være til hinder for at sikkerhedsrådet herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation.

Krav om god tro

Inden krigens begyndelse i marts måned forsøgte USA og deres koalitions partnerne at få godkendt en resolution som autoriserede brug af væbnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange på trods af et umådeholdent pres på menige medlemmer af FN’s sikkerhedsråd. FN pagten kræver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens formål og bestemmelser. USA kan næppe have været i god tro om at en ny resolution ikke var nødvendig for med væbnet magt gennemtvinge kontrollen og afvæbningen af Irak.

Kun FN har mandat og myndighed

Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsråd mente stadig at fredelige midler ikke var udtømt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsråd klart krigen for ulovlig og et klart brud på FN traktaten og folkeretten. USA skulle øjeblikkelig stoppe krigen og trække sig ud.

Grimt syn i bakspejlet

Krigen mod Irak er ikke efterfølgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsråd. Danmark har såmænd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak.

Fredens due skudt

Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke længere acceptere såkaldte retfærdige krige set med nogens øjne, men for enhver pris vil søge at løse konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Upåagtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet dræbt i en krig som er i strid med grundlæggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen måtte lide i et uhyrlig forhold så mange Irakere ligefrem ønskede Saddam Hussein tilbage.

Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtrædelser af bindende internationale FN spilleregler som udgør eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, så er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar på Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de såkaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af masseødelæggelsesvåben ikke kan findes gider kun salt i såret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er gået i krig på et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet ført bag om lyset.

USA – Vi har set det før

For USA var krigen retfærdig, men Irak var USA’s knap så retfærdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at være inkonsekvent i sin håndhævelse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler på alvorlige internationale konflikter, humanitære katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen særlig interesse for. Der er meget som tyder på at krigen mod Irak alene er blevet ført for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den nærmeste historiske tid flere gange forsøgt med både lovlige økonomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at vælte politiske regimer som var ikke tilstrækkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA dømt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtrædelse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde påberåbt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterfølgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erklærede amerikanske politik over for Nicaragua havde været et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige refærdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilfældet med Irak.

Servilitetens alter

Man kunne berettiget få den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har gået USA’s tvivlsomme ærinde og har ført Danmark i krig på forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsbånd i et misforstået liberalt håb om at der faldt krummer af den rige allieredes bord.

Krig er ingen bagatel

Statsministerens fedteri tjener måske Danmarks interesser på ganske kort sigt. Men der et større hensyn at tage. Det er bydende nødvendigt at verdens statsledere kan sætte sig ned ved samme bord og forsøge at løse konflikter landene imellem på demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan så undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretfærdighed forstår. Måske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister.

thomas@rabarber.dk august 2003.

Links:

FN Pagten
Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet)
UN Iraq
BBC Irak
Politiken Irak
The legal case for war with Iraq

DR1 Mystik om beslutningen om at gå i krig med Irak
DR1 USAs forsøg på at få en ny FN-resolution
DR1 Krigsløgne

Prøv at gå ind på google og søg på “weapons of mass destruction” og tryk på “Jeg føler Mig Heldig”, så vil du sikkert finde denne side!

Der er især et link man ikke må glemme.. The Onion .Com Hvis der er nogen som menner at det gøres bedre, må de endelig komme med en henvisning!

Prøv at gå ind på google og søg på “weapons of mass destruction” og tryk på “Jeg føler Mig Heldig”, så vil du sikkert finde denne side!

Der er især et link man ikke må glemme.. The Onion .Com Hvis der er nogen som menner at det gøres bedre, må de endelig komme med en henvisning!

Skak er et facinerende spil, lige som du tror at du er den bedste opdager du noget..
Chessbird
Dansk Skak Union
Skakforeningen Øbro
This Week in Chess
Pitt Chess Archives
Chess Games
Enpassant
Chess Club
Itsyourturn.com
Skak fra mine PGN samlinger

Skak er et facinerende spil, lige som du tror at du er den bedste opdager du noget..

Chessbird

Dansk Skak Union

Skakforeningen Øbro

This Week in Chess

Pitt Chess Archives

Chess Games

Enpassant

Chess Club

Itsyourturn.com

Skak fra mine PGN samlinger

affraidcollage
Rabarber er et underfundigt ord som betegner en lidt besynderlig men for nogle velsmagende skærmplante. Nørrebro blev betegnet som et rabarberkvarter fordi grundene af de dårligt byggede huse i københavns forstad udgjordes af gamle gartnerihaver. Men som man siger på godt jævnt dansk; “man skal ikke skue hunden på hårene”. Det bliver i sagens natur en blandet landhandel. Meninger, holdninger og information bliver blandet råt for usødet. Jeg håber at denne webblog til fulde kommer til at leve op til sit navn.

Din til tider ansvarlige redaktør, Thomas Dyhr

Skriv til
thomas@rabarber.dk.

affraidcollage

Rabarber er et underfundigt ord som betegner en lidt besynderlig men for nogle velsmagende skærmplante. Nørrebro blev betegnet som et rabarberkvarter fordi grundene af de dårligt byggede huse i københavns forstad udgjordes af gamle gartnerihaver. Men som man siger på godt jævnt dansk; “man skal ikke skue hunden på hårene”. Det bliver i sagens natur en blandet landhandel. Meninger, holdninger og information bliver blandet råt for usødet. Jeg håber at denne webblog til fulde kommer til at leve op til sit navn.

Din til tider ansvarlige redaktør, Thomas Dyhr

Skriv til thomas@rabarber.dk.