En handlekraftig intern opposition i konservative kredse til præsident George Bush junior i USA er som håbet på regn efter års tørke. USA-topfolk: Stem Bush ud Information 16. juni 2004
Diplomater og officerer: Stem Bush ud Politiken 15. juni 2004
Bush angribes for støtte til Sharon Politiken 4. maj 2004
Bush: Hele den civiliserede verden er i krig Politiken 19. marts 2004 Baggrundsartikel: Three crises, and the need for American leadership Kofi Annan, Harvard University 10. juni 2004

En handlekraftig intern opposition i konservative kredse til præsident George Bush junior i USA er som håbet på regn efter års tørke.

USA-topfolk: Stem Bush ud Information 16. juni 2004
Diplomater og officerer: Stem Bush ud Politiken 15. juni 2004
Bush angribes for støtte til Sharon Politiken 4. maj 2004
Bush: Hele den civiliserede verden er i krig Politiken 19. marts 2004

Baggrundsartikel: Three crises, and the need for American leadership Kofi Annan, Harvard University 10. juni 2004

Jeg tror ikke mine egne øjne efter jeg har læst UM’s ny historieskrivning “IRAK-KONFLIKTEN KORT FORTALT” fra den 23. maj 2004! (redigeret 2. juni d.å.) Alle sandhedssøgende mennesker, uanset politisk observans, som bare har fulgt en lille smule med i debatten om grundlaget for krigen mod Irak, må tage sig til hovedet efter læsningen af Udenrigsministeriets skriblerier. Jeg kan ikke mere!

Der skal læses godt imellem linierne for at for få et billede som bare minder om virkelighedens begivenheder. Det minder om propaganda-ministeriet i USSR under den kolde krig. Man skal læse det der ikke står! Det må da være en vittighed! De har god humor i UM men ingen troværdighed. Jeg kan ikke mere! ;)
Både UM og Udenrigsministeren er gode historiefortællere, men er det deres opgave at fordreje virkeligheden til ukendelighed? Har Danmark med sin deltagelse i koalitionen sammen med USA i krigen mod Irak bidraget til styrkelsen af FN’s Sikkerhedsråd? Jeg kan ikke mere! Genforenede nationer? Information 10. juni 2004
MENS FN VENTER PÃ… IRAK Per Stig Møller 9. juni 2004
Bemærkelsesværdig tale fra Kofi Annan rabarber.dk 23. september 2003
Security Council Meeting 4726th SC/7707 FN 27. marts 2003

Jeg tror ikke mine egne øjne efter jeg har læst UM’s ny historieskrivning “IRAK-KONFLIKTEN KORT FORTALT” fra den 23. maj 2004! (redigeret 2. juni d.å.)

Alle sandhedssøgende mennesker, uanset politisk observans, som bare har fulgt en lille smule med i debatten om grundlaget for krigen mod Irak, må tage sig til hovedet efter læsningen af Udenrigsministeriets skriblerier. Jeg kan ikke mere!

Der skal læses godt imellem linierne for at for få et billede som bare minder om virkelighedens begivenheder. Det minder om propaganda-ministeriet i USSR under den kolde krig. Man skal læse det der ikke står! Det må da være en vittighed! De har god humor i UM men ingen troværdighed. Jeg kan ikke mere! 😉

Både UM og Udenrigsministeren er gode historiefortællere, men er det deres opgave at fordreje virkeligheden til ukendelighed? Har Danmark med sin deltagelse i koalitionen sammen med USA i krigen mod Irak bidraget til styrkelsen af FN’s Sikkerhedsråd? Jeg kan ikke mere!

Genforenede nationer? Information 10. juni 2004
MENS FN VENTER PÃ… IRAK Per Stig Møller 9. juni 2004
Bemærkelsesværdig tale fra Kofi Annan rabarber.dk 23. september 2003
Security Council Meeting 4726th SC/7707 FN 27. marts 2003

Teknisk har det igennem en del år været muligt at levere en sikker digital signatur. Selv om TDC har vundet udbudet om at levere den digitale signatur til borgerne er den ikke slået i gennem. TDC som i realiteten kun supporter PC’ er med Microsofts styresystem har ikke haft den store succes med udbredelsen af den digitale signatur. Og bankerne stritter stadig imod. De vil ikke dele med TDC. De vil køre deres eget profitable digitale signaturløb. Danmark har mulighederne for at blive et foregangsland på området for digital forvaltning fuldt ud. Der er næppe tvivl om at erfaringerne fra Danmark kan omsættes til store eksportindtægter, hvis de altså kommer i tide. Det vil være trist efter min mening hvis Danmark også her sover i timen. Måske mangler vi en trojansk hest til fremme brugen af den digitale signatur? Hvor er politikerne henne i denne sag?

Banker går i krig mod den digitale signatur Berlingske 2. juni 2004
Politisk kritik af bankernes digitale signatur Politiken 2. juni 2004
Bankerne i krig om digital signatur Politiken 1. juni 2004
Elektronisk ID via din bank PBS 1. juni 2004
Hoveddør på Internet Berlingske 14. maj 2004
Søg optagelse på universitetet på internettet Berlingske 4. maj 2004
Digital signatur fik e-bank Berlingske 27. april 2004
Danmarks it-erhvervsliv er ikke noget at prale af Ingeniøren 14. april 2004
It-standarder til folket Ingeniøren 5. marts 2004 Digital Signatur TDC
digitalsignatur.dk IT- & Telestyrelsen

Teknisk har det igennem en del år været muligt at levere en sikker digital signatur. Selv om TDC har vundet udbudet om at levere den digitale signatur til borgerne er den ikke slået i gennem. TDC som i realiteten kun supporter PC’ er med Microsofts styresystem har ikke haft den store succes med udbredelsen af den digitale signatur. Og bankerne stritter stadig imod. De vil ikke dele med TDC. De vil køre deres eget profitable digitale signaturløb.

Danmark har mulighederne for at blive et foregangsland på området for digital forvaltning fuldt ud. Der er næppe tvivl om at erfaringerne fra Danmark kan omsættes til store eksportindtægter, hvis de altså kommer i tide. Det vil være trist efter min mening hvis Danmark også her sover i timen. Måske mangler vi en trojansk hest til fremme brugen af den digitale signatur? Hvor er politikerne henne i denne sag?

Banker går i krig mod den digitale signatur Berlingske 2. juni 2004
Politisk kritik af bankernes digitale signatur Politiken 2. juni 2004
Bankerne i krig om digital signatur Politiken 1. juni 2004
Elektronisk ID via din bank PBS 1. juni 2004
Hoveddør på Internet Berlingske 14. maj 2004
Søg optagelse på universitetet på internettet Berlingske 4. maj 2004
Digital signatur fik e-bank Berlingske 27. april 2004
Danmarks it-erhvervsliv er ikke noget at prale af Ingeniøren 14. april 2004
It-standarder til folket Ingeniøren 5. marts 2004

Digital Signatur TDC
digitalsignatur.dk IT- & Telestyrelsen

Hvad er esensen i Dansk Sikkerhedspolitik? Den tidligere ledende medarbejder i udenrigsministeriet og i FN, ambassadør Hans Henrik Bruun, holdt den 19. maj d.å. en forelæsning over dansk og europæisk sikkerhedspolitik som professor honoris causa ved Socilogisk Institut ved Københavns Univerisitet. Hans Henrik Bruun har haft en spændende karriere i centrum af begivenhederne. Senest har han efter eget udsagn stået i spidsen som formand for udarbejdelsen af 2 betydningsfulde rapporter på det sikkerhedspolitiske område i 2003. Dels en ikke offentliggjort rapport til EU’s udenrigsministre “Rapport of the extreme fundamentalism and terrorism group (EFTG)” og dels De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik (pdf) for Udenrigsministeriet. Indledningsvis redegjorde Hans Henrik Bruun for de grundlæggende sikkerhedspolitiske overvejelser som man har gjort sig i Danmark og i EU. I den forbindelse kom flere spændende, interessante og kontroversielle aspekter frem.

Udgangspunktet for dansk sikkerhedspolitik er naturligt at sikre den danske stats suverænitet. Men danske institutioner og borgere i ind og udland skal også sikres. Herudover har dansk sikkerhedspolitik et ideelt formål ved også at søge at fremme international sikkerhed. Dette virker også ganske selvfølgeligt eftersom arbejdet for en mere sikker verden plejer danske interesser på samme tid. En sikker energiforsyning har en stor sikkerhedspolitisk betydning. I følge Hans Henrik Bruun spiler forsyningssikkerheden af olie fra bl.a. mellemøsten en stor rolle i dansk og Europæisk sikkerhedspolitik. I den forbindelse bør det efter min vurdering bemærkes at et land som Irak har verdens næst største oliereserver. Hvilket jo er tankevækkende på flere måder, se hertil The Real Reasons for the Upcoming War With Iraq Media Monitors Network 15. februar 2004. Hensynet til en sikker energiforsyning understøtter også andre vigtige hensyn til dansk økonomi og dansk velfærd i en bred forstand. Den stigende globalisering har som konsekvens af den geografiske faktor bliver mindre vigtig. Problemer i fremmede lande kan meget hurtigt få negative konsekvenser for Danmark. Ifølge Hans Henrik Bruun er der tale om en eksport af problemer fra 3. lande til Danmark. Selv i lande som nyder godt af globaliseringen risikere store dele af befolkningerne at blive marginaliseret fordi de ikke får del i velfærden. Globaliseringen indebærer også en form for kulturimperialisme hvor vestlige værdier om f.eks. fri sex, alkohol, stoffer og skørlevned uønsket bliver proppet ned i halsen på den mere traditionelle befolkning i den 3. verden. I kina har f.eks. en stor del af teenagedrengene i middelklassen næsten sammen værdier som andre teenagedrenge i vesten. På landet i Kina lever befolkningen imidlertid mange steder stadig i dyb armod uden basale fornødenheder og ressourcer som f.eks. elektricitet, kloakering, infrastruktur og mekanisering af landbrug. Globaliseringen betyder en polarisering af befolkningsgrupper. Mere kontroversielt udpeges den muslimske fundamentalisme og terrorisme ifølge Hans Henrik Bruun som en hovedtrussel i dansk sikkerhedspolitik. Vi er i krig med islamisk fundamentalisme i Danmark og Europa. Selv om der primært er tale om en muslimsk trussel, kan identiteten af terroristerne være svær at finde. Det er svært at forudse hvor terroristerne vil slå til. Og terroristernes politiske mål er ofte diffuse. Der er ikke tale en bestemt politisk agenda med bestemte mål, men der er mere tale om et generelt og ubestemt had til vesten, vestlige værdier og symboler, som f.eks. USA’s præsident Bush og Israels Sharon. Amerikanere og jøder dæmoniseres generelt. Der er tale om en dynamisk trussel, en trussel som primpært er religiøst begrundet i Islam og sekundært et socioøkonomisk problem ifølge Hans Henrik Bruun. Efter min vurdering af Hans Henrik Bruuns udlægning af dansk sikkerhedspolitik kunne man næsten fristes til at sige at vi er opslugt af frygten for muslimsk terrorisme. Men ifølge Hans Henrik Bruun er vi ikke opslugt af frygten for muslimsk terrorisme i Danmark og Europa. Vi er bare realistiske i vores vurdering. Og Hans Henrik Bruun forstår da også godt Solana’s udtalelser om at Europa ikke er i krig mod terrorisme. Europa ser trods alt lidt mere afbalanceret på tingene end USA ifølge Bruun. Det er et godt spørgsmål hvilken effekt den erklærede krig imod international terrorisme har? Jeg synes at Danmark puster til frygten med en overdreven Sikkerhedspolitik, der som præmis går ud fra at Danmark når som helst kan blive ramt i hjertet af masseødelæggelsesvåben fra en muslimsk terrorgruppe. Dette er et overdrevent og ikke helt realistisk scenarie efter min umiddelbare vurdering, men det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig hvis Danmark fortsætter sammen med USA med nye voldelige regimeskifter i Mellemøsten og Asien. Det kan nok godt lade sig gøre at fremprovokere en ekstrem reaktion i Danmark fra de mange muslimer verden over hvis vi prøver ihærdigt nok. Endelig har den militærteknologiske udvikling en stor betydning ifølge Hans Henrik Bruun. Den militære magt omsættes lettere til politisk indflydelse i kraft at den militære udvikling. Det er ikke længere nødvendigt med en total landkrig eftersom man ofte kan nøjes med såkaldte kirurgiske indgreb. Den konventionelle trussel er en anden. Og den kolde krigs logik holder ikke længere. Danmark kan som samfund ikke længere opretholde det traditionelle fjendebillede som i den kolde krig. Set med historiske øjne eksisterer der dog stadig en mulighed for at Rusland kan falde tilbage til en autoritær styreform, hvilket kan udgøre en mulig fremtidig trussel imod Europa. Efter forelæsningen svarede Hans Henrik Bruun på spørgsmål traditionen tro. På spørgsmålet om oberstløjtnant Paul Dahl’s udtalelser i DR’s Søndagsmagasin den 16. maj d.å. om tortur tog Hans Henrik Bruun rimelig klart og skarpt afstand fra brugen af tortur. Han synes direkte adspurgt at Paul Dahl’s udtalelser var uheldige. Han sagde dog samtidig at vi måtte være klar til at påtage os det moralske ansvar såfremt mange mennesker blev slået ihjel på grund af enkel terrorist. Til min forundring forstod og respekterede Hans Henrik Bruun Paul Dahl’s dilema. UDENRIGSMINISTERENS BESVARELSE AF FOLKETINGSFORESPØRGSEL OM DANSK FN-POLITIK (FT 55) UM 27. maj 2004
Skepsis over amerikansk terroradvarsel Politiken 27. maj 2004
Amnesty: Al-Qaeda tager fokus Politiken 26. maj 2004
Det blinde øje for tortur – Information Management rabarber.dk 16. maj 2004
EU-ledere klar til at vedtage antiterrorpakke Politiken 24. marts 2004
Solana: EU er ikke i krig mod terrorister Politiken 20. marts 2004 Kampen mod international terrorisme UM

Hvad er esensen i Dansk Sikkerhedspolitik? Den tidligere ledende medarbejder i udenrigsministeriet og i FN, ambassadør Hans Henrik Bruun, holdt den 19. maj d.å. en forelæsning over dansk og europæisk sikkerhedspolitik som professor honoris causa ved Socilogisk Institut ved Københavns Univerisitet. Hans Henrik Bruun har haft en spændende karriere i centrum af begivenhederne. Senest har han efter eget udsagn stået i spidsen som formand for udarbejdelsen af 2 betydningsfulde rapporter på det sikkerhedspolitiske område i 2003. Dels en ikke offentliggjort rapport til EU’s udenrigsministre “Rapport of the extreme fundamentalism and terrorism group (EFTG)” og dels De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik (pdf) for Udenrigsministeriet.

Indledningsvis redegjorde Hans Henrik Bruun for de grundlæggende sikkerhedspolitiske overvejelser som man har gjort sig i Danmark og i EU. I den forbindelse kom flere spændende, interessante og kontroversielle aspekter frem.

Udgangspunktet for dansk sikkerhedspolitik er naturligt at sikre den danske stats suverænitet. Men danske institutioner og borgere i ind og udland skal også sikres. Herudover har dansk sikkerhedspolitik et ideelt formål ved også at søge at fremme international sikkerhed. Dette virker også ganske selvfølgeligt eftersom arbejdet for en mere sikker verden plejer danske interesser på samme tid.

En sikker energiforsyning har en stor sikkerhedspolitisk betydning. I følge Hans Henrik Bruun spiler forsyningssikkerheden af olie fra bl.a. mellemøsten en stor rolle i dansk og Europæisk sikkerhedspolitik. I den forbindelse bør det efter min vurdering bemærkes at et land som Irak har verdens næst største oliereserver. Hvilket jo er tankevækkende på flere måder, se hertil The Real Reasons for the Upcoming War With Iraq Media Monitors Network 15. februar 2004. Hensynet til en sikker energiforsyning understøtter også andre vigtige hensyn til dansk økonomi og dansk velfærd i en bred forstand.

Den stigende globalisering har som konsekvens af den geografiske faktor bliver mindre vigtig. Problemer i fremmede lande kan meget hurtigt få negative konsekvenser for Danmark. Ifølge Hans Henrik Bruun er der tale om en eksport af problemer fra 3. lande til Danmark. Selv i lande som nyder godt af globaliseringen risikere store dele af befolkningerne at blive marginaliseret fordi de ikke får del i velfærden. Globaliseringen indebærer også en form for kulturimperialisme hvor vestlige værdier om f.eks. fri sex, alkohol, stoffer og skørlevned uønsket bliver proppet ned i halsen på den mere traditionelle befolkning i den 3. verden. I kina har f.eks. en stor del af teenagedrengene i middelklassen næsten sammen værdier som andre teenagedrenge i vesten. På landet i Kina lever befolkningen imidlertid mange steder stadig i dyb armod uden basale fornødenheder og ressourcer som f.eks. elektricitet, kloakering, infrastruktur og mekanisering af landbrug. Globaliseringen betyder en polarisering af befolkningsgrupper.

Mere kontroversielt udpeges den muslimske fundamentalisme og terrorisme ifølge Hans Henrik Bruun som en hovedtrussel i dansk sikkerhedspolitik. Vi er i krig med islamisk fundamentalisme i Danmark og Europa. Selv om der primært er tale om en muslimsk trussel, kan identiteten af terroristerne være svær at finde. Det er svært at forudse hvor terroristerne vil slå til. Og terroristernes politiske mål er ofte diffuse. Der er ikke tale en bestemt politisk agenda med bestemte mål, men der er mere tale om et generelt og ubestemt had til vesten, vestlige værdier og symboler, som f.eks. USA’s præsident Bush og Israels Sharon. Amerikanere og jøder dæmoniseres generelt. Der er tale om en dynamisk trussel, en trussel som primpært er religiøst begrundet i Islam og sekundært et socioøkonomisk problem ifølge Hans Henrik Bruun.

Efter min vurdering af Hans Henrik Bruuns udlægning af dansk sikkerhedspolitik kunne man næsten fristes til at sige at vi er opslugt af frygten for muslimsk terrorisme. Men ifølge Hans Henrik Bruun er vi ikke opslugt af frygten for muslimsk terrorisme i Danmark og Europa. Vi er bare realistiske i vores vurdering. Og Hans Henrik Bruun forstår da også godt Solana’s udtalelser om at Europa ikke er i krig mod terrorisme. Europa ser trods alt lidt mere afbalanceret på tingene end USA ifølge Bruun.

Det er et godt spørgsmål hvilken effekt den erklærede krig imod international terrorisme har? Jeg synes at Danmark puster til frygten med en overdreven Sikkerhedspolitik, der som præmis går ud fra at Danmark når som helst kan blive ramt i hjertet af masseødelæggelsesvåben fra en muslimsk terrorgruppe. Dette er et overdrevent og ikke helt realistisk scenarie efter min umiddelbare vurdering, men det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig hvis Danmark fortsætter sammen med USA med nye voldelige regimeskifter i Mellemøsten og Asien. Det kan nok godt lade sig gøre at fremprovokere en ekstrem reaktion i Danmark fra de mange muslimer verden over hvis vi prøver ihærdigt nok.

Endelig har den militærteknologiske udvikling en stor betydning ifølge Hans Henrik Bruun. Den militære magt omsættes lettere til politisk indflydelse i kraft at den militære udvikling. Det er ikke længere nødvendigt med en total landkrig eftersom man ofte kan nøjes med såkaldte kirurgiske indgreb. Den konventionelle trussel er en anden. Og den kolde krigs logik holder ikke længere. Danmark kan som samfund ikke længere opretholde det traditionelle fjendebillede som i den kolde krig. Set med historiske øjne eksisterer der dog stadig en mulighed for at Rusland kan falde tilbage til en autoritær styreform, hvilket kan udgøre en mulig fremtidig trussel imod Europa.

Efter forelæsningen svarede Hans Henrik Bruun på spørgsmål traditionen tro. På spørgsmålet om oberstløjtnant Paul Dahl’s udtalelser i DR’s Søndagsmagasin den 16. maj d.å. om tortur tog Hans Henrik Bruun rimelig klart og skarpt afstand fra brugen af tortur. Han synes direkte adspurgt at Paul Dahl’s udtalelser var uheldige. Han sagde dog samtidig at vi måtte være klar til at påtage os det moralske ansvar såfremt mange mennesker blev slået ihjel på grund af enkel terrorist. Til min forundring forstod og respekterede Hans Henrik Bruun Paul Dahl’s dilema.

UDENRIGSMINISTERENS BESVARELSE AF FOLKETINGSFORESPØRGSEL OM DANSK FN-POLITIK (FT 55) UM 27. maj 2004
Skepsis over amerikansk terroradvarsel Politiken 27. maj 2004
Amnesty: Al-Qaeda tager fokus Politiken 26. maj 2004
Det blinde øje for tortur – Information Management rabarber.dk 16. maj 2004
EU-ledere klar til at vedtage antiterrorpakke Politiken 24. marts 2004
Solana: EU er ikke i krig mod terrorister Politiken 20. marts 2004

Kampen mod international terrorisme UM

Det er normalt staten som har monopol på magtudøvelse i et demokratisk samfund. Og det er normalt kun i særtilfælde at private lovligt kan anvende fysisk magt over for andre mennesker. Mindst 20% af alle krigsopgaver forbundet med krigen i Irak løses efter sigende af private firmaer. Efter min vurdering er den stigende privatisering af USA’s krig i Irak problematisk. Krig er sørgeligt nok en god forretning for private firmaer. Private virksomheder overtager stadig flere krigsopgaver som ellers normalt kun varetages af militæret. Private forhørsledere af irakiske krigsfanger kan ifølge Politiken tjene op til kr. 700.000,- årligt. Ikke kun moralsk klinger det falsk efter min vurdering hvis Danmark f.eks. undlod at sende forsvaret til Irak men i stedet sendte A.P. Møller eller ISS.

Selv om en privatisering af traditionelle militære opgaver formentlig vil betyde besparelser er det næppe en farbar vej på længere sigt efter min vurdering. Ansvaret og kontrollen med militæret må ikke glide ud under stolen på de folkevalgte og den siddende Regering. Hvis der er problemer med lidt moderat tortur, en smule død og ødelæggelse, er det ikke godt nok eller acceptabelt at politikerne så bare kan fyre det pågældende firma og kræve erstatning. Den private sikkerhedsvirksomhed er væsensforskellig fra det offentlige forsvar. Der varetages grundlæggende forskellige hensyn som ikke er umiddelbart forenelige. Private sikkerhedsfirmaer er pr. definition ikke underlagt samme regelsæt, samme tilsyn og kontrol som det traditionelle offentlige forsvar. USA’s retsforfølgelse af torturkrigsforbrydelserne, høringerne i Senatet og Collin Powell’s undskyldning over for den danske befolkning i Politiken den 23. maj er et godt tegn, men det er ikke nok for det internationale samfund. Den amerikanske Regering bliver med god grund nød til at iværksætte omfattende politiske og praktiske forebyggende foranstaltninger imod en bred tortur kultur både inden og uden for forsvaret. Og USA bliver nød til at bakke op om tortur tillægsprotokollen og den internationale straffedomstol. Tilliden til USA i relation til overholdelsen af af den humanitære folkeret har med krigen i Irak næsten nået det absolutte nulpunkt. Privatiseringen af militære sikkerhedsopaver i Irak peger i den forkerte retning. Efter min vurdering er der fare for at privatiseringen af militære opgaver i Irak kan blive brugt som en løngang for USA og koalitionen i relation til ansvar og tilregnelighed. Når private firmaer som i tilfældet i Irak overlades mange sikkerhedsopgaver af den amerikansk ledede koalition, hvordan sikres så tilsynet, kontrollen og ansvarligheden med disse private firmaer? Privatiseringen af militære opgaver i Irak må ikke blive vejen ud for USA og koalitionen i relation til ansvarligheden for overholdelsen af den humanitære folkeret.
Iraq Jail Contractor Contradicts Generals New York Times 15. juni 2004
USA-general blåstemplede tortur 12. juni 2004
Firmaer anklages for tortur 11. juni 2004
Private firmaer løser militære opgaver i Irak Politiken 25. maj 2004
Who commands the private soldiers? Guardian 17. maj 2004
Privatised wars ‘need new laws’ BBC 10. maj 2004 Baggrundsartikler:
Loyalitet over for USA kan være risikabel Politiken 27. maj 2004
Fogh vil være kritisk over for Bush Berlingske 27. maj 2004
Fogh vil have George W. Bush til at ændre kurs Politiken 26. maj 2004
Rapport: Fangemishandling er udbredt Politiken 26. maj 2004
US prisoner abuse ‘widespread’ BBC 26. maj 2004
Amnesty: Al-Qaeda tager fokus Politiken 26. maj 2004
Still wrong Guardian 25. maj 2004
Powell siger undskyld for tortur Politiken 23. maj 2004
Det blinde øje for tortur – Information Management rabarber.dk 16. maj 2004
Private military companies in Iraq: profiting from colonialism WSWS 3. maj 2004
Private Wars Occupation Watch 23. april 2004
A new kind of private war Spiked Politics 16. april 2004

Det er normalt staten som har monopol på magtudøvelse i et demokratisk samfund. Og det er normalt kun i særtilfælde at private lovligt kan anvende fysisk magt over for andre mennesker. Mindst 20% af alle krigsopgaver forbundet med krigen i Irak løses efter sigende af private firmaer. Efter min vurdering er den stigende privatisering af USA’s krig i Irak problematisk.

Krig er sørgeligt nok en god forretning for private firmaer. Private virksomheder overtager stadig flere krigsopgaver som ellers normalt kun varetages af militæret. Private forhørsledere af irakiske krigsfanger kan ifølge Politiken tjene op til kr. 700.000,- årligt.

Ikke kun moralsk klinger det falsk efter min vurdering hvis Danmark f.eks. undlod at sende forsvaret til Irak men i stedet sendte A.P. Møller eller ISS.

Selv om en privatisering af traditionelle militære opgaver formentlig vil betyde besparelser er det næppe en farbar vej på længere sigt efter min vurdering. Ansvaret og kontrollen med militæret må ikke glide ud under stolen på de folkevalgte og den siddende Regering.

Hvis der er problemer med lidt moderat tortur, en smule død og ødelæggelse, er det ikke godt nok eller acceptabelt at politikerne så bare kan fyre det pågældende firma og kræve erstatning.

Den private sikkerhedsvirksomhed er væsensforskellig fra det offentlige forsvar. Der varetages grundlæggende forskellige hensyn som ikke er umiddelbart forenelige. Private sikkerhedsfirmaer er pr. definition ikke underlagt samme regelsæt, samme tilsyn og kontrol som det traditionelle offentlige forsvar.

USA’s retsforfølgelse af torturkrigsforbrydelserne, høringerne i Senatet og Collin Powell’s undskyldning over for den danske befolkning i Politiken den 23. maj er et godt tegn, men det er ikke nok for det internationale samfund.

Den amerikanske Regering bliver med god grund nød til at iværksætte omfattende politiske og praktiske forebyggende foranstaltninger imod en bred tortur kultur både inden og uden for forsvaret. Og USA bliver nød til at bakke op om tortur tillægsprotokollen og den internationale straffedomstol. Tilliden til USA i relation til overholdelsen af af den humanitære folkeret har med krigen i Irak næsten nået det absolutte nulpunkt.

Privatiseringen af militære sikkerhedsopaver i Irak peger i den forkerte retning.

Efter min vurdering er der fare for at privatiseringen af militære opgaver i Irak kan blive brugt som en løngang for USA og koalitionen i relation til ansvar og tilregnelighed.

Når private firmaer som i tilfældet i Irak overlades mange sikkerhedsopgaver af den amerikansk ledede koalition, hvordan sikres så tilsynet, kontrollen og ansvarligheden med disse private firmaer?

Privatiseringen af militære opgaver i Irak må ikke blive vejen ud for USA og koalitionen i relation til ansvarligheden for overholdelsen af den humanitære folkeret.

Iraq Jail Contractor Contradicts Generals New York Times 15. juni 2004
USA-general blåstemplede tortur 12. juni 2004
Firmaer anklages for tortur 11. juni 2004
Private firmaer løser militære opgaver i Irak Politiken 25. maj 2004
Who commands the private soldiers? Guardian 17. maj 2004
Privatised wars ‘need new laws’ BBC 10. maj 2004

Baggrundsartikler:
Loyalitet over for USA kan være risikabel Politiken 27. maj 2004
Fogh vil være kritisk over for Bush Berlingske 27. maj 2004
Fogh vil have George W. Bush til at ændre kurs Politiken 26. maj 2004
Rapport: Fangemishandling er udbredt Politiken 26. maj 2004
US prisoner abuse ‘widespread’ BBC 26. maj 2004
Amnesty: Al-Qaeda tager fokus Politiken 26. maj 2004
Still wrong Guardian 25. maj 2004
Powell siger undskyld for tortur Politiken 23. maj 2004
Det blinde øje for tortur – Information Management rabarber.dk 16. maj 2004
Private military companies in Iraq: profiting from colonialism WSWS 3. maj 2004
Private Wars Occupation Watch 23. april 2004
A new kind of private war Spiked Politics 16. april 2004

Jeg har længe tænkt den tanke som Berlingske lancere i dag. Statsministeren er usynlig. Anders Fogh Rasmussen er den usynlige mand i Statsministeriet. Jeg synes at Anders Fogh Rasmussen klarede EU udvidelsen med overbevisning, selv om der var en par forfængelige brølere med Per Stig Møller og omtalen af en vis udenrigsminister. Men når det så er sagt, så er det pudsigt nok nærmest kun ved festlige lejligheder og ved besøg i USA at vi hører fra Statsministeren. Landets faderfigur og leder skjuler sig for offentligheden. En Statsminister er ikke kun Statsminister for at lede Folketinget, men også Statsminister for at lede Danmark. Som overhoved tegner Statsministeren landet både ind ad over for befolkningen og ud af over for udlandet. Måske er Anders Fogh Rasmussen genert , men hvad kan vi i Danmark bruge det til? Jeg synes at en Statsminister højest må lege gemme i sin fritid i landets parker. Kom frit frem Hr. Statsminister vi ved at du gemmer dig i Statsministeriet. Du er fundet. Måling: Fogh taber regeringsmagten Politiken 13. juni 2004
Regeringens egne økonomer: Statskassen er hullet Politiken 26. maj 2004 Foghs forsvindingsnummer Berlingske 19. maj 2004

Jeg har længe tænkt den tanke som Berlingske lancere i dag. Statsministeren er usynlig. Anders Fogh Rasmussen er den usynlige mand i Statsministeriet.

Jeg synes at Anders Fogh Rasmussen klarede EU udvidelsen med overbevisning, selv om der var en par forfængelige brølere med Per Stig Møller og omtalen af en vis udenrigsminister. Men når det så er sagt, så er det pudsigt nok nærmest kun ved festlige lejligheder og ved besøg i USA at vi hører fra Statsministeren. Landets faderfigur og leder skjuler sig for offentligheden.

En Statsminister er ikke kun Statsminister for at lede Folketinget, men også Statsminister for at lede Danmark. Som overhoved tegner Statsministeren landet både ind ad over for befolkningen og ud af over for udlandet. Måske er Anders Fogh Rasmussen genert , men hvad kan vi i Danmark bruge det til? Jeg synes at en Statsminister højest må lege gemme i sin fritid i landets parker. Kom frit frem Hr. Statsminister vi ved at du gemmer dig i Statsministeriet. Du er fundet.

Måling: Fogh taber regeringsmagten Politiken 13. juni 2004
Regeringens egne økonomer: Statskassen er hullet Politiken 26. maj 2004

Foghs forsvindingsnummer Berlingske 19. maj 2004