Interview J¯dehad fra venstrefl¯jen Jyllands-Posten 10. december 2003, 1. sektion, side 7 Den franske intellektuelle, Pierre-AndrÈ Taguieff, anklager den yderste venstrefl¯j for at puste til j¯dehadet i Frankrig. Af J¯rgen Ullerup Jyllands-postens Korrespondent Paris Pierre-AndrÈ Taguieff har opgivet at deltage i visse debatter eller at forelÊse p visse universiteter i Frankrig. For nÂr han stiller op, m¯des han med fysiske trusler. I Ârevis har hans postkasse vÊret mÂl for trusselsbreve. Men det vÊrste er nÊsten, mener han, at det bliver vÊrre endnu, fordi en fredsl¯sning i Mellem¯sten har lange udsigter. Antisemitismen eller j¯defobien, som forskeren og forfatteren foretrÊkker at kalde fÊnomenet, er eksploderet i Frankrig igennem de senere Âr. En voldsom stigning i antallet af anmeldelser taler deres eget sprog, og overfald, graffiti, spytklatter, trusler eller hÂnende bemÊrkninger er blevet dagligdag for mange af Frankrigs 600.000 j¯der. I l¯bet af 2002 blev der anmeldt 193 tilfÊlde af voldelige overfald p j¯der eller j¯diske institutioner i Frankrig, seks gange flere end Âret f¯r, hvilket udgjorde 62 pct. af det samlede antal anmeldelser om racisme. Samtidig blev der anmeldt 731 tilfÊlde af trusler mod j¯der, hvilket var en tredobling i forhold til det foregÂende Âr. ªDe reelle tal er langt st¯rre, for det er stadig et mindretal, der vÊlger at indgive en politianmeldelse, selv om de j¯diske organisationer opfordrer til det. Jeg modtager personligt en masse breve med fornÊrmelser og anonyme trusler. For 10 Âr siden klagede jeg, men det er jeg for lÊngst holdt op med,´ siger Pierre-AndrÈ Taguieff. J¯derne rejser En rÊkke mindre attentater i de seneste Âr mod synagoger og andre j¯diske institutioner kulminerede for nylig med nedbrÊndingen af en ny fl¯j til en j¯disk skole i Paris-forstaden Gagny. Det skete samme dag, som islamiske terrorister gennemf¯rte bombeattentater mod to synagoger i Istanbul. F dage efter kunne franske aviser berette om en j¯disk dreng, der systematisk blev mobbet i skolen, fordi han er j¯de. Det betyder, at stadig flere vÊlger at udvandre til Israel. I 2002 forlod 5.000 j¯der Frankrig. ªTruslerne kommer ikke som tidligere hovedsageligt fra folk fra det yderste h¯jre. GerningsmÊndene er navnlig unge, nordafrikanske indvandrere, som er pÂvirket af islamisk og anti-zionistisk propaganda. Det, der f¯rst blev kaldt intifadaen i forstÊderne, har udviklet sig gennem demonstrationer til fordel for palÊstinensere, imod amerikanere og imod krigen i Irak,´ konstaterer han. Pierre-AndrÈ Taguieff er ikke selv j¯de, men har igennem 20 Âr gjort antisemitisme, racisme og nationalisme til sit speciale. Mens antisemitismen tidligere blev dyrket af det ekstreme h¯jre, fÂr j¯dehadet i dag ikke blot sin nÊring fra flammetaler fra imamer og fundamentalistiske teologer som den omstridte Tariq Ramadan. men paradoksalt nok ogs fra anti-racistiske bevÊgelser p den yderste venstrefl¯j. ªFordrejningen af antiracismen, s den kunne misbruges til antij¯diske formÂl, blev demonstreret med al tydelighed p FN's verdenskonference mod racisme i Durban i sommeren 2001. M¯det blev forvandlet til en kÊmpemÊssig symbolsk pogrom,´ mener Taguieff og fortsÊtter: ªDer blev skabt en akse mellem islamister og venstrefl¯jen, som var enige om Èn ting: deres modstand mod Israel. Alliancen kan stadig observeres i de milj¯er, som kÊmper mod den liberale globalisering. De blander alt sammen og forener deres anklager mod den store amerikanske satan og den lille israelske satan i en forestilling om et amerikansk-zionistisk verdenskomplot.´ Antiglobalt j¯dehad SÂledes beskylder Taguieff ogs antiglobaliseringslederen JosÈ BovÈ for at vÊre med til at st¯be kuglerne til j¯dehadet. BovÈ gjorde sig i juni 2001 bemÊrket med kraftige anti-zionistiske udfald under et bes¯g i de besatte palÊstinensiske omrÂder. Da flere franske synagoger blev angrebet Âret efter, udtalte BovÈ, at det formentlig var den israelske efterretningstjeneste, der stod bag. If¯lge Pierre-AndrÈ Taguieff er det et tegn pÂ, at anti-racister og venstrefl¯jen har overtaget mange af de stereotype fordomme om j¯der, som fostres i den arabiske og islamiske propaganda. Navnlig om, at j¯derne sidder p magten, og at de har gennemf¯rt et internationalt komplot vendt mod alle andre. ªJ¯derne fremstilles som rituelle mordere, der drÊber b¯rn. Sharon fremstilles med vampyrtÊnder. J¯derne betragtes som fjender af menneskeheden. Derfor har de ikke ret til en nation som alle andre folk. Den radikale anti-zionisme nÊgter Israel ret til at eksistere´. ªBovÈ deltager i demonstrationer, hvor Israel beskrives som en racistisk apartheid stat. Det er et led i en skandal¯s sydafrikanisering af Israel. Demonstrationerne er prÊget af en ekstrem voldelig tone. Folk skriger ªD¯d over j¯derne´ og ªSmid j¯derne i ovnen.´ Det er bekymrende, mener forskeren, at flertallet af grupperinger p Frankrigs yderste venstrefl¯j, som i dag har st¯tte fra over 10 pct. af vÊlgerne, fisker nye vÊlgere i de franske indvandrerforstÊder med mange muslimske indvandrere, fordi de g¯r det ved at radikalisere st¯tten til palÊstinenserne. J¯dehadet styrkes, nÂr ordene blandes sammen, og israeler eller j¯de automatisk bliver til zionist, racist, nazist og imperialist. Taguieff finder det ejendommeligt, at selv krigen i Irak bruges til at puste til j¯dehadet. Krigen kritiseres ofte som en amerikansk-zionistisk invasion, selv om Israel ikke er med i krigen. Han opfatter det som en sejr for den klassiske islamiske tale, som ayatollah Khomeini kultiverede ved at ford¯mme alliancen mellem USA og Israel. Kritk, men med mÂde ªSelvf¯lgelig er det helt legitimt at kritisere Ariel Sharon eller bosÊttelserne eller den israelske regerings politik. Det har intet med j¯dehad at g¯re. Men at diabolisere Israel og sammenligne Sharon med Hitler eller at beskylde israelerne for at beg folkemord p palÊstinenserne, det er j¯dehad,´ vurderer den 56-Ârige forsker og bemÊrker, at flertallet af franske j¯der faktisk er modstandere af Sharons politik og tilhÊngere af at give indr¯mmelser for fred. ªS selvf¯lgelig har man lov til at kritisere den nye mur, som udsender et uheldigt signal. Men det er ikke en apartheidmur, men en beskyttelsesmur, som retfÊrdigg¯res af attentaterne mod civile israelere. De mennesker, der ikke vil give Israel retten til at forsvare sig selv, er i yderste fald j¯dehadere. For man kan ikke forsvare, at israelerne blot skal lade sig massakrere. Og Israel har fjender, hvis mÂl er at ¯delÊgge staten og drÊbe dens indbyggere.´ Fransk st¯tte til arabere If¯lge Pierre-AndrÈ Taguieff er det svÊrt at se, hvad den franske regering kan g¯re for at bekÊmpe j¯dehadet. Regeringen er i et dilemma, fordi der findes over en million potentielle stemmer fra franske muslimer, der if¯lge en ny opg¯relse ikke tÊller fem, men kun 3,7 mio. mennesker. Men forskeren mener, at indenrigsminister Nicolas Sarkozy overskrider linien, nÂr han accepterer islamisk overvÊgt i et nationalt muslimsk rÂd, eller nÂr han som for nylig inviterede Tariq Ramadan med til en TV-debat. ªPrÊsident Jacques Chirac optrÊder perfekt, nÂr han som den f¯rste prÊsident siger undskyld for forbrydelserne mod j¯derne begÂet af Vichy-regimet under Anden Verdenskrig. Chirac ford¯mmer ogs moralsk attentater mod j¯der, dog uden at udpege de unge arabiske indvandrere i forstÊderne som gerningsmÊndene. Men problemet er, at fransk udenrigspolitik siden Seksdageskrigen i 1967 har st¯ttet den arabiske verden. Chirac er enormt kritisk over for Israel og samtidig forstÂende over for arabiske diktaturer,´ siger Pierre-AndrÈ Taguieff. If¯lge forskeren er det derfor svÊrt at se, hvad der skal for at standse j¯dehadet navnlig i muslimske indvandrerkredse. For Taguieff fastslÂr, at det er en meget udbredt opfattelse blandt franske muslimer, at j¯derne har magten, at de dominerer og har lavet et komplot mod andre. ªFremgangen og frygten for det ekstreme h¯jreparti, Front National, har skabt en fornemmelse af i de arabiske indvandrerkredse, at hele samfundet er racistisk. S nÂr tilvÊrelsen ikke lykkes, er det helt sikkert samfundets skyld. Det kan i visse tilfÊlde vÊre rigtigt. Men for at sÊtte et ansigt p dette samfund finder man s frem til, at det hele nok er j¯dernes skyld.´ Det bliver derfor vÊrre, f¯r det bliver bedre, forudser Pierre-AndrÈ Taguieff. For selv om han beskriver sig som tilhÊnger af diverse fredsplaner, er han en desillusioneret pacifist. For s lÊnge krigen fortsÊtter i Mellem¯sten, vil ogs Frankrig fortsat vÊre kampplads. jorgen.ullerup@jp.dk GerningsmÊndene er navnlig unge, nordafrikanske indvandrere, som er pÂvirket af islamisk og anti-zionistisk propaganda. Pierre-AndrÈ TaugieffAt diabolisere Israel og sammenligne Sharon med Hitler eller at beskylde israelerne for at beg folkemord p palÊstinenserne, det er j¯dehad. Pierre-AndrÈ Taguieffbl bog Pierre-AndrÈ Taguieff F¯dt 1946 i Paris. Hans mor var polak, mens faderen var russer med oprindelse i Kaukasus. Faderen kÊmpede i den r¯de hÊr, blev taget til fange af tyskerne, men undslap og sluttede sig til den franske modstandsbevÊgelse. Vennerne i Paris var fortrinsvis russiske j¯der, og i det milj¯ er Pierre-AndrÈ Taguieff opvokset. Med en uddannelse i filosofi, statskundskab og idehistorie har Taguieff titel af forskningsdirekt¯r i tÊnketanken CNRS, og han underviser p Institut d'Ètudes politiques de Paris med antisemitisme og racisme som speciale. Pierre-AndrÈ Taguieff er skribent i adskillige tidsskrifter, og han har skrevet omkring 15 b¯ger. I januar 2002 udkom hans bog La Nouvelle judÈophobie om det nye j¯dehad og i maj 2002 bogen L'illusion populiste. Taguieffs f¯rste kone var den polsk-j¯diske sanger, Dalila. J¯defobi Pierre-AndrÈ Taguieff foretrÊkker at tale om j¯defobi eller j¯dehad frem for antisemitisme. ªAntisemitisme er et begreb, som blev indf¯rt meget sent, i 1879, af Wilhelm Marr for at beskrive frygten i Tyskland for j¯dedommens sejr over den kristne, germanske og ariske verden. Denne modsÊtning mellem arier og semitter er ikke relevant mere. Desuden siger muslimske nordafrikanere ofte, at de ogs er semitter og derfor i sagens natur ikke kan vÊre antisemitter. Derfor er j¯defobi i dag et mere passende ord for dette had mod j¯der. ´ Billedtekst: I SKUDLINJEN Pierre-AndrÈ Taguieff er ikke j¯de, men bliver opfattet sÂdan.Foto: JÿRGEN ULLERUP Venlig hilsen Kirsten Mathiesen Bibliotekar Morgenavisen Jyllands-Posten E-mail: kirsten.mathiesen@jp.dk Tlf 87383838/87383221 (direkte)