af Henrik Tessmer Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden. Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side?  En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige.  Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker. Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans.  Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.”  Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn.  Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!!  Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det. Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne. Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere.  Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold.  Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude.  En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue.  Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

af Henrik Tessmer
Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden.

Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side? 
En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige. 
Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker.
Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans. 
Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.” 
Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn. 
Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!! 
Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det.

Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne.
Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere. 
Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold. 
Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude. 
En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue. 
Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

Det hører med til gudsbegrebet, at Gud er det mest fuldkomne væsen. Man kan derfor ikke forestille sig noget, der er mere fuldkomment end Gud. Derfor må Gud eksistere, for hvis han ikke eksisterede, ville han mangle eksistens, og manglende eksistens ville være en ufuldkommenhed ved Gud. Hvis Gud altså ikke eksisterede, kunne man forestille sig et endnu mere fuldkomment væsen, som ud over at ligne Gud også eksisterede. Men det ville stride mod gudsbegrebet, for man kan umuligt forestille sig noget mere fuldkomment end Gud. Ergo må Gud eksistere. Kurt Gödels Gudsbevis Hvem er ophavsmand til dette bevis på Guds eksistens?

Det hører med til gudsbegrebet, at Gud er det mest fuldkomne væsen. Man kan derfor ikke forestille sig noget, der er mere fuldkomment end Gud. Derfor må Gud eksistere, for hvis han ikke eksisterede, ville han mangle eksistens, og manglende eksistens ville være en ufuldkommenhed ved Gud. Hvis Gud altså ikke eksisterede, kunne man forestille sig et endnu mere fuldkomment væsen, som ud over at ligne Gud også eksisterede. Men det ville stride mod gudsbegrebet, for man kan umuligt forestille sig noget mere fuldkomment end Gud. Ergo må Gud eksistere.

Kurt Gödels Gudsbevis

Hvem er ophavsmand til dette bevis på Guds eksistens?

Så er det tid til natfilm festival igen! NAT Filmfestivalen begynder den 28. marts 2008. kuro-obi-pic.jpg Vennerne og jeg skal selvfølgelig ind og se Shunichi Nagasaki’s anmelderroste film “Black Belt”, der som så mange andre gode film ikke kommer i dansk filmdistribution pga. den gode smag. Hvis Black Belt bare holder halvdelen af hvad den lover så bliver det en rigtig “Gapaaaw…!”, “Ha”, “hai, hai, hai.. + 500 gange” og “Ush.. Sensei” oplevelse. Natfilm skriver følgende om “Kuro Obi” som er den japanske titel : “Der er karatefilm, og så er der karatefilm. Det her er den ægte vare. En martial-arts film med omløb i hovedet, der præcist balancerer yin og yang-forholdet mellem voldelige konfrontationer og moralske reflektioner. Fortalt helt uden cgi-effekter og wire-work, men med masser af håndkantsslag. På en øde dojo på øen Kyushu i 1930’ernes Japan studerer tre unge mænd forsvarskarate under deres senseis råd om ‘aldrig at angribe i karate’. Det bliver straks sværere at efterleve i praksis, da militærpolitiet ankommer til øen. Choei bliver såret af den stride kaptajn, mens Giryu fysisk forsvarer sig og må betale straffen for det. Den tredje elev Taikan har andre oppurtunistiske ideer om at tilpasse sin træning til virkeligheden og bliver hyret til at undervise soldaterne i karate. Bag de historiske begivenheder bygges der tydeligvis op til et klassisk opgør mellem den traditionelle Giryu og den korrupte Taikan, og deres håndgemæng gennem marker og mudder er forrygende tilfredsstillende, netop fordi det er ren karate. Alle tre hovedpersoner har naturligvis også i virkeligheden det sorte bælte. ” Skal du med? Filmen kan ses her: Palads, onsdag d. 2. april kl. 21.30 Grand Teatret, fredag d. 4. april kl. 23.59 CinemaxX, lørdag d. 5. april kl. 21.30 Links: Kuro Obi site NAT Filmfestivalen natfilm.dk

Så er det tid til natfilm festival igen! NAT Filmfestivalen begynder den 28. marts 2008.

kuro-obi-pic.jpg Vennerne og jeg skal selvfølgelig ind og se Shunichi Nagasaki’s anmelderroste film “Black Belt”, der som så mange andre gode film ikke kommer i dansk filmdistribution pga. den gode smag. Hvis Black Belt bare holder halvdelen af hvad den lover så bliver det en rigtig “Gapaaaw…!”, “Ha”, “hai, hai, hai.. + 500 gange” og “Ush.. Sensei” oplevelse.

Natfilm skriver følgende om “Kuro Obi” som er den japanske titel : “Der er karatefilm, og så er der karatefilm. Det her er den ægte vare. En martial-arts film med omløb i hovedet, der præcist balancerer yin og yang-forholdet mellem voldelige konfrontationer og moralske reflektioner. Fortalt helt uden cgi-effekter og wire-work, men med masser af håndkantsslag. På en øde dojo på øen Kyushu i 1930’ernes Japan studerer tre unge mænd forsvarskarate under deres senseis råd om ‘aldrig at angribe i karate’. Det bliver straks sværere at efterleve i praksis, da militærpolitiet ankommer til øen. Choei bliver såret af den stride kaptajn, mens Giryu fysisk forsvarer sig og må betale straffen for det. Den tredje elev Taikan har andre oppurtunistiske ideer om at tilpasse sin træning til virkeligheden og bliver hyret til at undervise soldaterne i karate. Bag de historiske begivenheder bygges der tydeligvis op til et klassisk opgør mellem den traditionelle Giryu og den korrupte Taikan, og deres håndgemæng gennem marker og mudder er forrygende tilfredsstillende, netop fordi det er ren karate. Alle tre hovedpersoner har naturligvis også i virkeligheden det sorte bælte. ”

Skal du med?

Filmen kan ses her:
Palads, onsdag d. 2. april kl. 21.30
Grand Teatret, fredag d. 4. april kl. 23.59
CinemaxX, lørdag d. 5. april kl. 21.30

Links:
Kuro Obi site
NAT Filmfestivalen natfilm.dk

Ivo’s nu afdøde økonomiprofessor og specialevejleder Karl Vind fra Københavns Universitet er kommet til ære på den danske udgave af wikipedia.org (da.wikipedia.org). Som en god elev af Karl Vind går der forlydener om at Ivo også vil hædre hans højt elskede Egdeworth både på den danske og engelske udgave af wikipedia.org. Endelig får Ivo, for et bredere publikum, lov til at forklare at der er i virkeligheden ikke er nogen andre end ham, som i sandhed har forstået Egdeworths begreb om “kernen” i økonomisk teori. Her skal jeg ikke gøre mig klog på Ivos skriblerier ud i økonomien. Men jeg vil uden tvang rose hans initiativ. Det kan være at nogen af rabarber.dk’s læsere kan bidrage med noget kvalificeret i denne forbindelse. Links: Karl Vind da.wikipedia.org Kernen af en økonomi da.wikipedia.org

Ivo’s nu afdøde økonomiprofessor og specialevejleder Karl Vind fra Københavns Universitet er kommet til ære på den danske udgave af wikipedia.org (da.wikipedia.org). Som en god elev af Karl Vind går der forlydener om at Ivo også vil hædre hans højt elskede Egdeworth både på den danske og engelske udgave af wikipedia.org. Endelig får Ivo, for et bredere publikum, lov til at forklare at der er i virkeligheden ikke er nogen andre end ham, som i sandhed har forstået Egdeworths begreb om “kernen” i økonomisk teori.

Her skal jeg ikke gøre mig klog på Ivos skriblerier ud i økonomien. Men jeg vil uden tvang rose hans initiativ. Det kan være at nogen af rabarber.dk’s læsere kan bidrage med noget kvalificeret i denne forbindelse.

Links:
Karl Vind da.wikipedia.org
Kernen af en økonomi da.wikipedia.org

 

Kære ven,

 

Det vil glæde Kristina og jeg at se dig til vores seminar nu her på onsdag d. 12. december d.å. kl. 17.00 i Studenterhuset.

 

Få åbnet dit hjerte, få mer kærlighed livsglæde og energi med hjem til julen.

 

Vi vil gerne dele de bedste energi- og terapiøvelser fra vores egen praksis som har bragt glæde og udvikling ind i vore liv. Jeg vil tage udgangspunkt i enkle klassiske kinesiske Qigong (energi arbejde) -øvelser, hvor alle kan være med og få udbytte. Kristina vil tage afsæti hjertemeditationer og haveterapi. Og sammen vil vi forsøge skabe et spirituelt rum hvor vi synker ind til vore hjerter sammen og går på opdagelse i Himlen, Jorden og Mennesket.

 

Der vil også være lidt julehygge og lidt til juleganen.

 

Program for Tom og Kri’s juleseminar julen 2007

 

17.00 – 17.15 Velkomst og Indskrivning myheart.jpg

17.15 – 17.40 Komme til stede

17.40 – 18.10 Guidet meditation

18.10 – 18.30 Hjerte og krop hilser

18.30 – 19.15 Hjerte chigong øvelser

19.15 – 19.25 Pause

19.15 – 20.30 Haveterapiøvelse

20.30 – 20.45 Pause

20.45 – 21.05 Chakra meditation

21.35 – 21.45 Dans

21.45 – 22.00 Afslutning

 

Kom og vær med og få åbent dit hjerte – og tag gerne en god ven eller veninde med. (Tager du 5 venner med kommer du selv gratis med!) Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

 

Tid: 12/12 2007 – kl. 17.00 – 22.00

Sted: Det Røde Rum, Studenterhuset Købmagergade 52, 1150 København K

tlf 3532 3860 lige ved Rundetårn i Københavns Centrum

Pris: kr. 200,- Betaling ved indgang

 

Hjertelig hilsen og på gensyn, Kristina & Thomas


 

Kære ven,

 

Det vil glæde Kristina og jeg at se dig til vores seminar nu her på onsdag d. 12. december d.å. kl. 17.00 i Studenterhuset.

 

Få åbnet dit hjerte, få mer kærlighed livsglæde og energi med hjem til julen.

 

Vi vil gerne dele de bedste energi- og terapiøvelser fra vores egen praksis som har bragt glæde og udvikling ind i vore liv. Jeg vil tage udgangspunkt i enkle klassiske kinesiske Qigong (energi arbejde) -øvelser, hvor alle kan være med og få udbytte. Kristina vil tage afsæti hjertemeditationer og haveterapi. Og sammen vil vi forsøge skabe et spirituelt rum hvor vi synker ind til vore hjerter sammen og går på opdagelse i Himlen, Jorden og Mennesket.

 

Der vil også være lidt julehygge og lidt til juleganen.

 

Program for Tom og Kri’s juleseminar julen 2007

 

17.00 – 17.15 Velkomst og Indskrivning myheart.jpg

17.15 – 17.40 Komme til stede

17.40 – 18.10 Guidet meditation

18.10 – 18.30 Hjerte og krop hilser

18.30 – 19.15 Hjerte chigong øvelser

19.15 – 19.25 Pause

19.15 – 20.30 Haveterapiøvelse

20.30 – 20.45 Pause

20.45 – 21.05 Chakra meditation

21.35 – 21.45 Dans

21.45 – 22.00 Afslutning

 

Kom og vær med og få åbent dit hjerte – og tag gerne en god ven eller veninde med. (Tager du 5 venner med kommer du selv gratis med!) Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

 

Tid: 12/12 2007 – kl. 17.00 – 22.00

Sted: Det Røde Rum, Studenterhuset Købmagergade 52, 1150 København K

tlf 3532 3860 lige ved Rundetårn i Københavns Centrum

Pris: kr. 200,- Betaling ved indgang

 

Hjertelig hilsen og på gensyn, Kristina & Thomas


KanteralJeg elsker luften og duften af efterår. Det er svampetid (august til oktober er højsæson). Det er en fantastisk oplevelse at plukke svampe selv i skoven og så tage hjem og gnaske og guffe løs af de lækre sager. Min dejlige tante sender mig kantareller fra Læsø fra tid til anden. Kanteraller på godt brød, i en omelet, til en god bøf. Sikke en glædelig overraskelse hver eneste gang. Ummm.. Sidst i september er der svampetur i Danstrup Hegn med Danmarks Naturfredningsforening. Vil du med? SVAMPE I DANSTRUP HEGN Søndag den 30. september kl. 13.00 Et af lokalkomiteens faste arrangementer er svampeturen, der i år går til Danstrup Hegn ved Fredensborg under ledelse af Ole Thousig. Efter en forhåbentlig regnfuld sensommer vil der være masser af svampe, også spiselige. Mødested: Nivå Station ved stationsbygningen kl. 13.00, Egedalsskolens P-plads kl. 13.10, Danstrup Hegn – parkeringspladsen på nordsiden af Helsingørsvej tæt ved den vestlige udkant af skoven- kl. 13.30. Turen gennemføres i privatbiler, der er også plads til deltagere uden egen bil Tilmelding: Ingen Pris: Gratis Medbring: Svampekurv, kniv, solidt fodtøj, kaffe/te og evt. en svampeflora Links: Danmarks Naturfredningsforening naturnet.dk Svampeplukning Ture svampe.dk Skovens svampe Skov og Naturstyrelsen Gode Råd Er svampen giftig? Skov og Naturstyrelsen Pas på giftige vilde svampe Fødevarestyrelsen Spiselige Svampe netdreyer.dk

KanteralJeg elsker luften og duften af efterår. Det er svampetid (august til oktober er højsæson). Det er en fantastisk oplevelse at plukke svampe selv i skoven og så tage hjem og gnaske og guffe løs af de lækre sager. Min dejlige tante sender mig kantareller fra Læsø fra tid til anden. Kanteraller på godt brød, i en omelet, til en god bøf. Sikke en glædelig overraskelse hver eneste gang. Ummm..

Sidst i september er der svampetur i Danstrup Hegn med Danmarks Naturfredningsforening. Vil du med?

SVAMPE I DANSTRUP HEGN
Søndag den 30. september kl. 13.00

Et af lokalkomiteens faste arrangementer er svampeturen, der i år går til Danstrup Hegn ved Fredensborg under ledelse af Ole Thousig. Efter en forhåbentlig regnfuld sensommer vil der være masser af svampe, også spiselige.

Mødested: Nivå Station ved stationsbygningen kl. 13.00,
Egedalsskolens P-plads kl. 13.10, Danstrup Hegn – parkeringspladsen på nordsiden af Helsingørsvej tæt ved den vestlige udkant af skoven- kl. 13.30. Turen gennemføres i privatbiler, der er også plads til deltagere uden egen bil
Tilmelding: Ingen
Pris: Gratis
Medbring: Svampekurv, kniv, solidt fodtøj, kaffe/te og evt. en svampeflora

Links:
Danmarks Naturfredningsforening
naturnet.dk Svampeplukning Ture
svampe.dk
Skovens svampe Skov og Naturstyrelsen

Gode Råd
Er svampen giftig? Skov og Naturstyrelsen
Pas på giftige vilde svampe Fødevarestyrelsen
Spiselige Svampe netdreyer.dk