Kategori: Venner

af Henrik Tessmer
Om h�jre- og venstrespekret – venstrefl�jen som milj�fortaler – historien om en kapret dagsorden.

Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der g�r under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Sp�rgsm�let er dog, hvor meget selvst�ndigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk h�jre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side? 
En politikers voksende indflydelse og ansvar indsn�vrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erkl�ringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke s� konservativ, at det g�r noget!” Afg�rende for de politiske beslutninger er de politisk-�konomiske vilk�r man nu engang m� arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed m� alt andet vige. 
Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk f�rte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte s�tter en sn�ver gr�nse for hvilken som helst politiker.
Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man �nsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk t�belighed har ingen observans. 
Kunsten er naturligvis at undg� politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fral�gge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller sm�re det af p� andre – ja, s� g�lder det om at st� ved sin beslutning – s� vidner det om standhaftighed – den v�re sig nok s� t�belig – man skal bare s�rge for at s�lge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at tr�ffe upopul�re beslutninger.” 
Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har for�ldre og loyale st�tter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende l�gn. 
S�ren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler p� den ubehj�lpsomme positionering hjulpet godt p� vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk t�ft. For s� vidt ang�r Irakkrigen har han tr�ngt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anf�rt en af historiens mest j�vne begavelser – hvilket selv S�ren er klar over. Ikke desto mindre f�ler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsv�sner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man n�vne hans r�rende opfattelse af, at m�tte forsvare den republikanske pr�sidentkandidat McCain – p� ingen m�de motiveret af indholdet, men alene p� grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet S�ren!! 
Anders Fogh er derimod manden, der forst�r, aldrig at positionere sig s� dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, n�r flertallet kr�ver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i mods�tning til S�ren nemlig l�se de politiske vinde – og han er rigtig god til det.

M�ske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er �rsagen til, at der s�rlig i milj� og �kologidebatten, er sket nogle um�rkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne.
Venstrefl�jen er pludselig blevet forf�gter af milj� og �kologi, selvom b�redygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankes�t, men derimod i en reaktion�r konservativ tradition med r�dder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uv�sentligt at fastholde, at b�de shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke st�r i et mods�tningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vr�vlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som foruds�tningen for v�kst og velf�rd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et m�l defineret af mennesket til mennesket. �st var ikke at forglemme endnu bedre til at r�vpule milj�et end os – vi var bare rigere. 
S�, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bev�gelser efter krigen har positioneret sig bem�rkelsesv�rdigt svagt i formuleringen af en reaktion�r identitet s�rligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers m�tte r�re sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indev�rende, at partiet st�r famlende tilbage – som en i forhold Venstre – t�vende l�jerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller g�re i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold. 
Det var i forf�lgelsen af efterkrigstidens liberale m�ls�tninger, at milj�et r�g ud med badevandet. S�ledes tabte de konservative en ellers taknemmelig milj�dagsorden, de aldrig rigtig har villet st� inde for – en f�dsel i d�lgsm�l kvalt med en pude. 
En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de s�kaldte kommunistiske bondesamfund man fors�gte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var b�ret af hensynet til naturen, men af fors�get p� at kaste et formildende sk�r over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis v�re marxist for ikke at evne at gennemskue. 
Ikke desto mindre var det disse r�rende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk pr�cedens for, at venstrefl�jen kom til at s�tte sig tungt p� milj�debatten – p� lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken s� godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstg�dning eller GM –alt produceres efter strenge �kologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.