Hvem siger at det har noget med hinanden at gøre? Opgave: Ingeniørerne med Hans Hurvig som angriber har spillet en – venskabs – fodboldkamp mod politterne med Martin Harms som målmand. Juristen Thomas Dyhr var dommer i kampen, som sluttede 5-5, og mellem første og sidste mål har kampen på intet tidspunkt stået lige.Intet hold har scoret tre mål i træk, og Hans hurvig scorede det sjette mål. Hvilket hold scorede det femte mål ? Vælg eet af svarene (a),(b),(c) eller (d) med evt tilhørende logisk bevis herfor : (a) Ingeniørerne (b) Politterne (c) Thomas Dyhr (d) Det kan man ikke logisk slutte noget om på baggrund af ovenstående oplysninger P.S : For at foregribe alt for fleksible løsningsforlag antager vi desuden at intet hold har scoret selvmål i kampen hvilket naturligvis gør opgaven klart urealistisk med Hans og Martin som spillere på holdene…. Forfatter : Ivo Skolmen

Hvem siger at det har noget med hinanden at gøre?

Opgave:
Ingeniørerne med Hans Hurvig som angriber har spillet en – venskabs – fodboldkamp mod politterne med Martin Harms som målmand. Juristen Thomas Dyhr var dommer i kampen, som sluttede 5-5, og mellem første og sidste mål har kampen på intet tidspunkt stået lige.Intet hold har scoret tre mål i træk, og Hans hurvig scorede det sjette mål.

Hvilket hold scorede det femte mål ?

Vælg eet af svarene (a),(b),(c) eller (d) med evt tilhørende logisk bevis herfor :

(a) Ingeniørerne
(b) Politterne
(c) Thomas Dyhr
(d) Det kan man ikke logisk slutte noget om på baggrund af ovenstående oplysninger

P.S : For at foregribe alt for fleksible løsningsforlag antager vi desuden at intet
hold har scoret selvmål i kampen hvilket naturligvis gør opgaven klart urealistisk
med Hans og Martin som spillere på holdene….

Forfatter : Ivo Skolmen

fuldmaane1Wow siger jeg bare.. I går den 7 juli mærkede jeg mit hjerte banke. Dejligt at mærke hjertet. Min rygrad blev mere ret. Mit bryst åbnede ud af. Jeg følte ro og kærlighed til alle. Jeg følte mig lidt lunar, sart og mørk. Jeg sidder indenfor på Nordhavn station, lytter til tantrisk musik. Da vender jeg mig om. Kigger ud på nattehimmelen, og ser at det er fuldmåne. Hvilket syn. Jeg føler mig suget til den. Er i nuet. I et med månen.Står på toget. I toget har jeg omsorg for alle og føler, at jeg har healende energier i mig. Energier der står ud af mit hjerte og hænder. Så rank min rygsøjle er uden anstrengelse. Jeg møder en mands blik, han smiler og jeg smiler igen. Bagefter sætter vi os tilfældigvis sådan, at vi kan se hinanden. Først kommer jeg i kontakt med, at det er lidt pinligt, for meget smiler-ri. Men såtrækker jeg vejret helt ned i maven og bliver rolig. Jeg vil ikke vende hovedet bort. Vender mig dog lidt. Jeg vender mig også, så jeg ikke undgår den unge fyr som sidder i min ‘bås’. Jeg vil ikke lukke af. Jeg ligger mærke til en kvinde der kigger på mig. Jeg tænker, at hun er tiltrukket af min kærlige energi. Jeg sender hende kærlighed. Så bliver det Bernstoffsvej S. Jeg går af toget. Jeg går forsigtigt på perronen. Mærker mine fødder. Går nænsomt og sart. Jeg er lidt skrøbelig. Smiler blidt for mig selv. En mand ser på mig ud af tog-vinduet. Igen tænker jeg, at han må være tiltrukket af min nærmest magiske energi. Jeg vender mig om efter katten. Der var en gang en dejlig kat på perronen. Den vil jeg gerne kæle med. Give omsorg.  Jeg tænker, at min gode energi skydes, at jeg har givet kærlighed til min mor, stedfars og lillesøsters kat hele aftenen. Hvad du giver, modtager du. Specielt når du giver af hjertet, uden nogen bagtanke om at få noget tilbage. Jeg kunne sådan mærke mit hjerte, da jeg aede Luna som katten hedder. Mine fingre skælvede af kærlighed. Jeg kommer over på Springbanen og ser den store smukke fuldmåne. Så smuk så smuk. Jeg tænker på min veninde og mester Jasmin.  Jeg tænker på, at jeg kunne tænke mig at skrive en sms og skrive ‘kærlighed til dig’ i den, og spørge om hun kan mærke fuldmånen. Jeg tænker, at hun på en eller anden har en finger med i spillet. Har hjulpet mig med at få denne gode energi. Jeg går videre fordi jeg er bange for at der kommer nogen forbi. Jeg vil gerne i privat rum forgude fuldmånen. Jeg kommer jeg hjem, bliver mødt af Thomas og hans far, der spørger til vejret. Jeg svarer, at det er fuldmåne og himlen er så smuk så smuk. Helt violet. Jeg lægger mærke til at min stemme er blidere og mere rolig end ellers. Går ud i haven for at se på fuldmånen, men jeg kan ikke se den derfra. Der spiller et perfekt blidt dansenummer i min ipod. Jeg danser rundt i haven. Giver Thomas den ene høremikrofon på, og begynder at danse vals med ham. Jeg foreslår Thomas, at vi går hen og ser på fuldmånen ved stationen. Der står vi. Han er sur på mig på grund af noget vi skændtes om tidligere. Jeg har så meget kærlighed i mig, at jeg ikke hopper på vreden men bare vil sende ham kærlighed. Tænker at jeg vil prøve at være den stærke og tilnærme mig ham. Han er stadig sur. Jeg vil ikke slås ud af hans energi, og vender mig igen mod månen. Den er stadig fantastisk. Nogle myg generer mig lidt, og jeg fryser lidt. Vi trækker hjemad. Thomas går et godt stykke foran mig. Stadig vred. Vi går ind. Jeg prøver at sove nede hos mig selv i kælderen. Tænker det er bedst. Vil gerre dyrke mit hjerterum og ved fra Jasmin, at man ikke skal sove sammen med sin kæreste, når det er fuldmåne. Men jeg er bange for underverdenen. Bange for at den inviterer sig ind, og at jeg er følsom nok til at mærke den, så jeg skynder mig op til Thomas, og siger at jeg ikke tør sove dernede. Han giver med glæde plads. Vi putter og sover i ske. I dag læser jeg så i en mail, at dagen i går, denne fuldmånedag, er den vigtigste dag på året. Det er dagen hvor man skal huske og foretage ofringer til sin guru eller mester. Til gengæld giver guruen / mesteren specielle velsignelser til sine disciple og de oprigtige søgende. Wow wow..

fuldmaane1Wow siger jeg bare.. I går den 7 juli mærkede jeg mit hjerte banke. Dejligt at mærke hjertet. Min rygrad blev mere ret. Mit bryst åbnede ud af. Jeg følte ro og kærlighed til alle. Jeg følte mig lidt lunar, sart og mørk. Jeg sidder indenfor på Nordhavn station, lytter til tantrisk musik. Da vender jeg mig om. Kigger ud på nattehimmelen, og ser at det er fuldmåne. Hvilket syn. Jeg føler mig suget til den. Er i nuet. I et med månen.Står på toget. I toget har jeg omsorg for alle og føler, at jeg har healende energier i mig. Energier der står ud af mit hjerte og hænder. Så rank min rygsøjle er uden anstrengelse. Jeg møder en mands blik, han smiler og jeg smiler igen. Bagefter sætter vi os tilfældigvis sådan, at vi kan se hinanden. Først kommer jeg i kontakt med, at det er lidt pinligt, for meget smiler-ri. Men såtrækker jeg vejret helt ned i maven og bliver rolig. Jeg vil ikke vende hovedet bort. Vender mig dog lidt. Jeg vender mig også, så jeg ikke undgår den unge fyr som sidder i min ‘bås’. Jeg vil ikke lukke af. Jeg ligger mærke til en kvinde der kigger på mig. Jeg tænker, at hun er tiltrukket af min kærlige energi. Jeg sender hende kærlighed. Så bliver det Bernstoffsvej S. Jeg går af toget. Jeg går forsigtigt på perronen. Mærker mine fødder. Går nænsomt og sart. Jeg er lidt skrøbelig. Smiler blidt for mig selv. En mand ser på mig ud af tog-vinduet. Igen tænker jeg, at han må være tiltrukket af min nærmest magiske energi. Jeg vender mig om efter katten. Der var en gang en dejlig kat på perronen. Den vil jeg gerne kæle med. Give omsorg.  Jeg tænker, at min gode energi skydes, at jeg har givet kærlighed til min mor, stedfars og lillesøsters kat hele aftenen. Hvad du giver, modtager du. Specielt når du giver af hjertet, uden nogen bagtanke om at få noget tilbage. Jeg kunne sådan mærke mit hjerte, da jeg aede Luna som katten hedder. Mine fingre skælvede af kærlighed. Jeg kommer over på Springbanen og ser den store smukke fuldmåne. Så smuk så smuk. Jeg tænker på min veninde og mester Jasmin.  Jeg tænker på, at jeg kunne tænke mig at skrive en sms og skrive ‘kærlighed til dig’ i den, og spørge om hun kan mærke fuldmånen. Jeg tænker, at hun på en eller anden har en finger med i spillet. Har hjulpet mig med at få denne gode energi. Jeg går videre fordi jeg er bange for at der kommer nogen forbi. Jeg vil gerne i privat rum forgude fuldmånen. Jeg kommer jeg hjem, bliver mødt af Thomas og hans far, der spørger til vejret. Jeg svarer, at det er fuldmåne og himlen er så smuk så smuk. Helt violet. Jeg lægger mærke til at min stemme er blidere og mere rolig end ellers. Går ud i haven for at se på fuldmånen, men jeg kan ikke se den derfra. Der spiller et perfekt blidt dansenummer i min ipod. Jeg danser rundt i haven. Giver Thomas den ene høremikrofon på, og begynder at danse vals med ham. Jeg foreslår Thomas, at vi går hen og ser på fuldmånen ved stationen. Der står vi. Han er sur på mig på grund af noget vi skændtes om tidligere. Jeg har så meget kærlighed i mig, at jeg ikke hopper på vreden men bare vil sende ham kærlighed. Tænker at jeg vil prøve at være den stærke og tilnærme mig ham. Han er stadig sur. Jeg vil ikke slås ud af hans energi, og vender mig igen mod månen. Den er stadig fantastisk. Nogle myg generer mig lidt, og jeg fryser lidt. Vi trækker hjemad. Thomas går et godt stykke foran mig. Stadig vred. Vi går ind. Jeg prøver at sove nede hos mig selv i kælderen. Tænker det er bedst. Vil gerre dyrke mit hjerterum og ved fra Jasmin, at man ikke skal sove sammen med sin kæreste, når det er fuldmåne. Men jeg er bange for underverdenen. Bange for at den inviterer sig ind, og at jeg er følsom nok til at mærke den, så jeg skynder mig op til Thomas, og siger at jeg ikke tør sove dernede. Han giver med glæde plads. Vi putter og sover i ske. I dag læser jeg så i en mail, at dagen i går, denne fuldmånedag, er den vigtigste dag på året. Det er dagen hvor man skal huske og foretage ofringer til sin guru eller mester. Til gengæld giver guruen / mesteren specielle velsignelser til sine disciple og de oprigtige søgende. Wow wow..

Zen mesteren Shodo Harada Roshi holder foredrag om zen og demonstrerer kalligrafi Søndag d. 28 juni, kl. 14.30 – 16.30 i Seidokan Japan Center, Valbygårdsvej 36 A, 2500 Valby, over gården. Zen mesteren Shodo Harada Roshi holder foredrag om zen og demonstrerer kalligrafi. Foredraget oversættes løbende til engelsk og der er mulighed for at købe kalligrafier. Gratis adgang. Mulighed for donation til børnehjem: Indozan Sogenji i Indien www.OneDropIndia.org — Teisho I forbindelse med Osesshin (intensiv meditations uge), der afholdes i Nordsjælland, er der mulighed for at deltage i Teisho (zen”talk” af Shodo Harada Roshi). Hver dag fra d. 21 juni – 27 juni, ca. 2 timer fra kl. 13.30. Gratis adgang. For yderligere information og tilmelding kontakt Morten : morten@onedropzendo.dk Links: The Man on Cloud Mountain neigong.net

Zen mesteren Shodo Harada Roshi holder foredrag om zen og demonstrerer kalligrafi

Søndag d. 28 juni, kl. 14.30 – 16.30 i Seidokan Japan Center, Valbygårdsvej 36 A, 2500 Valby, over gården.

Zen mesteren Shodo Harada Roshi holder foredrag om zen og demonstrerer kalligrafi.

Foredraget oversættes løbende til engelsk og der er mulighed for at købe kalligrafier.

Gratis adgang.

Mulighed for donation til børnehjem: Indozan Sogenji i Indien www.OneDropIndia.org

Teisho

I forbindelse med Osesshin (intensiv meditations uge), der afholdes i Nordsjælland, er der mulighed for at deltage i Teisho (zen”talk” af Shodo Harada Roshi).
Hver dag fra d. 21 juni – 27 juni, ca. 2 timer fra kl. 13.30.
Gratis adgang.

For yderligere information og tilmelding kontakt Morten : morten@onedropzendo.dk

Links:
The Man on Cloud Mountain neigong.net

Hjælp! For en uge siden stod en lille kattekilling alene udenfor min have, og jamrede i regnen… Tilsyneladende ikke helt tilfreds med kun at være sin egen! Så jeg har nu påtaget mig ansvaret med at finde et hjem til den lille. Det bliver ikke mit eget. Jeg har rigeligt med at uforvarende have blevet hundeejer. Men måske kunne du tænke dig…??? Eller måske kender du nogle der kender nogle… Jeg tror det er en han, jeg tror han er ca 8 uger, jeg véd han er utroligt charmerende og tillidsfuld og ganske uimodståelig! Og så er han ikke så god til at stå stille, så de vedlagte billederne er blevet lidt utydelige… Se om du ikke er impulsiv nok til at tage imod en udfordring, eller samvittighedsfuld nok til at finde nogle der er. Send gerne denne mail videre. Det ville være en god gerning! Og det skulle gerne ske snart! Jeg tager til Norge i en uge fra mandag førstkommende. Eventuelt bliver jeg nødt til at finde en barnevagt imens. Iøvrigt står kolonihaven tom i den tid, hvis du skulle være fristet til en lille sensommerferie i Køge med bugnende køkkenhave… Håber I alle smiler til Livet og spejlet! Kærlige tanker fra Siri (sirigri@gmail.com)

Hjælp!

For en uge siden stod en lille kattekilling alene udenfor min have, og jamrede i regnen… Tilsyneladende ikke helt tilfreds med kun at være sin egen! Så jeg har nu påtaget mig ansvaret med at finde et hjem til den lille. Det bliver ikke mit eget. Jeg har rigeligt med at uforvarende have blevet hundeejer. Men måske kunne du tænke dig…??? Eller måske kender du nogle der kender nogle…

Jeg tror det er en han, jeg tror han er ca 8 uger, jeg véd han er utroligt charmerende og tillidsfuld og ganske uimodståelig! Og så er han ikke så god til at stå stille, så de vedlagte billederne er blevet lidt utydelige…

Se om du ikke er impulsiv nok til at tage imod en udfordring, eller samvittighedsfuld nok til at finde nogle der er. Send gerne denne mail videre. Det ville være en god gerning!

Og det skulle gerne ske snart! Jeg tager til Norge i en uge fra mandag førstkommende. Eventuelt bliver jeg nødt til at finde en barnevagt imens. Iøvrigt står kolonihaven tom i den tid, hvis du skulle være fristet til en lille sensommerferie i Køge med bugnende køkkenhave…

Håber I alle smiler til Livet og spejlet!

Kærlige tanker fra Siri
(sirigri@gmail.com)

af Henrik Tessmer Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden. Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side?  En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige.  Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker. Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans.  Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.”  Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn.  Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!!  Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det. Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne. Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere.  Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold.  Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude.  En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue.  Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

af Henrik Tessmer
Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden.

Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side? 
En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige. 
Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker.
Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans. 
Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.” 
Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn. 
Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!! 
Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det.

Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne.
Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere. 
Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold. 
Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude. 
En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue. 
Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

Det hører med til gudsbegrebet, at Gud er det mest fuldkomne væsen. Man kan derfor ikke forestille sig noget, der er mere fuldkomment end Gud. Derfor må Gud eksistere, for hvis han ikke eksisterede, ville han mangle eksistens, og manglende eksistens ville være en ufuldkommenhed ved Gud. Hvis Gud altså ikke eksisterede, kunne man forestille sig et endnu mere fuldkomment væsen, som ud over at ligne Gud også eksisterede. Men det ville stride mod gudsbegrebet, for man kan umuligt forestille sig noget mere fuldkomment end Gud. Ergo må Gud eksistere. Kurt Gödels Gudsbevis Hvem er ophavsmand til dette bevis på Guds eksistens?

Det hører med til gudsbegrebet, at Gud er det mest fuldkomne væsen. Man kan derfor ikke forestille sig noget, der er mere fuldkomment end Gud. Derfor må Gud eksistere, for hvis han ikke eksisterede, ville han mangle eksistens, og manglende eksistens ville være en ufuldkommenhed ved Gud. Hvis Gud altså ikke eksisterede, kunne man forestille sig et endnu mere fuldkomment væsen, som ud over at ligne Gud også eksisterede. Men det ville stride mod gudsbegrebet, for man kan umuligt forestille sig noget mere fuldkomment end Gud. Ergo må Gud eksistere.

Kurt Gödels Gudsbevis

Hvem er ophavsmand til dette bevis på Guds eksistens?

Så er det tid til natfilm festival igen! NAT Filmfestivalen begynder den 28. marts 2008. kuro-obi-pic.jpg Vennerne og jeg skal selvfølgelig ind og se Shunichi Nagasaki’s anmelderroste film “Black Belt”, der som så mange andre gode film ikke kommer i dansk filmdistribution pga. den gode smag. Hvis Black Belt bare holder halvdelen af hvad den lover så bliver det en rigtig “Gapaaaw…!”, “Ha”, “hai, hai, hai.. + 500 gange” og “Ush.. Sensei” oplevelse. Natfilm skriver følgende om “Kuro Obi” som er den japanske titel : “Der er karatefilm, og så er der karatefilm. Det her er den ægte vare. En martial-arts film med omløb i hovedet, der præcist balancerer yin og yang-forholdet mellem voldelige konfrontationer og moralske reflektioner. Fortalt helt uden cgi-effekter og wire-work, men med masser af håndkantsslag. På en øde dojo på øen Kyushu i 1930’ernes Japan studerer tre unge mænd forsvarskarate under deres senseis råd om ‘aldrig at angribe i karate’. Det bliver straks sværere at efterleve i praksis, da militærpolitiet ankommer til øen. Choei bliver såret af den stride kaptajn, mens Giryu fysisk forsvarer sig og må betale straffen for det. Den tredje elev Taikan har andre oppurtunistiske ideer om at tilpasse sin træning til virkeligheden og bliver hyret til at undervise soldaterne i karate. Bag de historiske begivenheder bygges der tydeligvis op til et klassisk opgør mellem den traditionelle Giryu og den korrupte Taikan, og deres håndgemæng gennem marker og mudder er forrygende tilfredsstillende, netop fordi det er ren karate. Alle tre hovedpersoner har naturligvis også i virkeligheden det sorte bælte. ” Skal du med? Filmen kan ses her: Palads, onsdag d. 2. april kl. 21.30 Grand Teatret, fredag d. 4. april kl. 23.59 CinemaxX, lørdag d. 5. april kl. 21.30 Links: Kuro Obi site NAT Filmfestivalen natfilm.dk

Så er det tid til natfilm festival igen! NAT Filmfestivalen begynder den 28. marts 2008.

kuro-obi-pic.jpg Vennerne og jeg skal selvfølgelig ind og se Shunichi Nagasaki’s anmelderroste film “Black Belt”, der som så mange andre gode film ikke kommer i dansk filmdistribution pga. den gode smag. Hvis Black Belt bare holder halvdelen af hvad den lover så bliver det en rigtig “Gapaaaw…!”, “Ha”, “hai, hai, hai.. + 500 gange” og “Ush.. Sensei” oplevelse.

Natfilm skriver følgende om “Kuro Obi” som er den japanske titel : “Der er karatefilm, og så er der karatefilm. Det her er den ægte vare. En martial-arts film med omløb i hovedet, der præcist balancerer yin og yang-forholdet mellem voldelige konfrontationer og moralske reflektioner. Fortalt helt uden cgi-effekter og wire-work, men med masser af håndkantsslag. På en øde dojo på øen Kyushu i 1930’ernes Japan studerer tre unge mænd forsvarskarate under deres senseis råd om ‘aldrig at angribe i karate’. Det bliver straks sværere at efterleve i praksis, da militærpolitiet ankommer til øen. Choei bliver såret af den stride kaptajn, mens Giryu fysisk forsvarer sig og må betale straffen for det. Den tredje elev Taikan har andre oppurtunistiske ideer om at tilpasse sin træning til virkeligheden og bliver hyret til at undervise soldaterne i karate. Bag de historiske begivenheder bygges der tydeligvis op til et klassisk opgør mellem den traditionelle Giryu og den korrupte Taikan, og deres håndgemæng gennem marker og mudder er forrygende tilfredsstillende, netop fordi det er ren karate. Alle tre hovedpersoner har naturligvis også i virkeligheden det sorte bælte. ”

Skal du med?

Filmen kan ses her:
Palads, onsdag d. 2. april kl. 21.30
Grand Teatret, fredag d. 4. april kl. 23.59
CinemaxX, lørdag d. 5. april kl. 21.30

Links:
Kuro Obi site
NAT Filmfestivalen natfilm.dk