Sandheden og Irak

Med den nye bog “Vejen til Irak” fra Gads Forlag hÃ¥ber jeg at noget af sløret for Danmarks deltagelse i Irakkrigen vil blive løftet. Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde kommer ifølge Politiken i dag med væsentlige indrømmelser i bogen, bl.a. at Iraks pÃ¥stÃ¥ede besiddelse af masseødelæggelsesvÃ¥ben var hovedbegrundelsen i Regeringens krigsdeltagelse. Det vil efter min mening tjene demokratiet, at de ansvarlige i alle dele af statsmagten fÃ¥r talt ud og tonet rent flag.

Jeg er af den overbevisning at alle væsentlige begrundelser for at sende nationen i krig i Irak ikke havde nogen basis i virkeligheden.

Regeringen blev lokket af USA igennem storpolitisk indflydelse og økonomiske aftaler for landet, f.eks. A.P. Møllers kontrakter med US om fragt af udstyr og våben. På set og vis taktisk smart, på den anden side ufattelig naivt spil, med den logrende hales storpolitik over for USA.

Jeg er af den overbevisning at Danmark deltog i en krigsforbrydelse eftersom FN ikke sanktionerede vores angrebskrig på Irak.

Jeg er at den overbevisning at man gik i krig imod bedre viden i bÃ¥de Regering og Statsmagt. Det er min opfattelse at Regeringen vildledte folketinget med falske oplysninger. Regering og Statsmagt, herunder embedsmænd og forsvaret, vidste bedre, men det var ikke i deres politiske interesse at fortælle sandheden. Regeringen har en loyal informationspligt over for Folketinget – og den blev efter min vurdering ikke overholdt i forbindelse med Folketingets beslutning om Danmarks deltagelse i krigen imod Irak i 2003.

Regeringen og Statsmagt bør stå til ansvar for at have ført landet i Krig på et uretmæssigt grundlag. Efter Dansk lovgivning er det muligt at drage både Ministre, Regering og Statsmagt til ansvar, men desværre er der ikke den fornødne politiske vilje, tradition og offentlige opbakning i Danmark til dette. 

Jeg håber på at danske politikere agerer mindre griskt og mindre naivt på den storpolitiske scene fremover. Jeg ønsker at Danmark tager historien og FN pagten alvorligt, og opgiver angrebskrig som et udenrigspolitisk instrument.

Opfølgning:
Rohde fastholder at han blev fejlfortolket Politiken 2. oktober 2008

Links: 
Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring Politiken 27. september 2008
Rohde sår tvivl om grundlag for Irak-krig Berlingske 27. september 2008

Et økologisk æble om dagen!?

Økologiske ÆblerÅbent brev til COOP Danmark A/S

Mandag den 10. marts 2008 oplevede jeg følgende lille historie som jeg godt kunne tænke mig at få en reaktion på.

Mine kæreste sendte mig i byen efter æbler til hendes JAWS morgengrød. PÃ¥ vej hjem skulle jeg lige hente en pakke pÃ¥ Posthuset pÃ¥ Nørrebrogade ved Dronning Louises Bro. Eftersom der var mange mennesker pÃ¥ Posthuset trak jeg et nummer og gik lige over pÃ¥ den anden side i Irma City og købte 6 cellonfanindpakende økologiske æbler fra Holland af mærket Santana til kr. 25,-. Jeg tænkte at det var dyrt, men jeg syntes at æblerne sÃ¥ gode og lækre ud – og sÃ¥ ville jeg gerne glæde min kæreste med økologiske æbler.

Da jeg kom hjem viste det sig at min kæreste også havde købt æbler. Det grinede vi lidt af sammen. Hun havde købt sine æbler lidt længere nede af gaden hos Fakta og havde betalt kr. 20,- for 10 æbler.

Da vi var i gang med at pakke æblerne ud og lægge dem i en skål syntes jeg at de lignede hinanden påfaldende meget. Pudsigt med så stor en prisdifference på den samme vare. Jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt nøjere æblerne for at se om der virkelig var tale om den samme slags.

Crips æblerDet viste sig at æblerne lignede hinanden til forveksling. De smagte ens. Men endnu mere bemærkelsesværdigt havde æblerne ogsÃ¥ pÃ¥klistret det samme lille produktmærkat: “Crip’s”. Dette sammenholdt med at COOP Danmark A/S ejer bÃ¥de Irma City og Fakta synes jeg bestyrker og sandsynliggør at der kan være tale om ét og samme æble – et æble fra COOP Danmark A/S fælles indkøbscentral.

Af min kærestes kassebon fremgår æblerne ikke som økologiske, men står opført som almindelig løsfrugt, hvilket indirekte synes bekræftet af den lave stykpris på kun 2 kr.

Det stÃ¥r ganske sikkert Coop Danmark A/S frit for at sælge den samme vare til differentierede priser i forskellige supermarkedskæder som Irma og Fakta – ogsÃ¥ selv om et æble koster næsten 110% mere det ene sted end det andet.

Derimod synes jeg at det er problematisk at det samme almindelige æble som sælges i Fakta ved transporten kan forvandles til et økologisk æble i Irma. Derimod ikke sagt at COOP Danmark ikke kan sælge økologiske æbler et sted og sælge æblerne som almindelige et andet sted. Men det virker som mistænkeligt. Og det virker som dÃ¥rligt købmandskab ikke at anprise en vare som økologisk som rent faktisk er økologisk. En økologisk vare fremstÃ¥r jo normalt som bedre – og berettiger derfor normalt ogsÃ¥ en bedre salgspris.

Jeg vil gerne vide om økologiske æbler købt i Irma virkelig er økologiske æbler? Og jeg vil også gerne vide om det er almindelig kutyme i COOP Danmark A/S at almindelige ikke økologiske varer som sælges i Fakta sælges som økologiske varer i Irma? Kan jeg som forbruger have tillid at varer solgt igennem et Supermarked i COOP Danmark altid har en varedeklaration som svarer til varens indhold?

Ret skal være ret og det kan jo være at der en ganske naturlig forklaring på hele misæren om æblerne fra Irma og Fakta. Den forklaring hører jeg mægtig gerne.

Med venlig hilsen, Thomas Dyhr

Links:
Irma
Fakta
COOP Danmark A/S

(Red. Billederne er venligst fremsendt af Irma’s indkøbschef.)

Hjælp jeg har et juridisk problem

Der er mange venner og bekendte som har kontaktet mig igennem tiden for at få råd og vejledning i forbindelse med forskillige problemer af juridisk karakter.

Her er et par gode råd i den forbindelse. Lad vær med at plage mig uden grund!

Søg mindre konflikter løst i midelighed. Find sammen et andet menneske som kan være med til at bilægge stridighederne imellem Jer. Det skal selvfølgelig være en person som begge parter har tillid til. Respekter og følg hans eller hendes beslutning, rÃ¥d og vejledning – og kom videre i livet!

Medmindre du hører til dem som elsker kampen for kampens skyld – sÃ¥ lad vær med at gÃ¥ i retten for smÃ¥ penge! I tid, besvær og omkostninger kan det som regel ikke betale sig at jagte mindre pengebeløb.

Undersøg om der evt. er et brancheråd eller et klagenævn du kan kontakte.

Sæt grænser og forfølg din ret. Men sørg for altid at være rimelig i dine krav. Vær klar, saglig og kortfattet i din fremstilling af sagen. Optræd rolig og fattet ved personlig kontakt. For mange anklager og grove følelsesmæssige udbrud graver grøfter og skaber en helt naturlig modvilje hos andre mennesker. Giv altid din modpart mulighed for at afhjælpe situationen og komme ud af sagen uden af tabe ansigt.

Såfremt du vurderer at det er nødvendigt med advokathjælp f.eks. i forbindelse med at berigtige en hushandel skal du alligevel se dig for. Der er advokater som specialiserer sig i hushandler. Undersøg markedet og find en specialist og aftal en pris. Det er muligt at gøre en god forretning.

Hold din advokat i kort snor. Selv om du rykker ofte for din sag kan du sagtens risikere at blive hængt ud til tørre. Advokater er pr. profession altid pressede i tid – og derfor ogsÃ¥ gode til at komme med dÃ¥rlige undskyldninger. Ofte tager advokaterne for mange sager ind af gangen. En advokat vil nærmest kun sige nej til en sag hvis han vurderer at der ikke er penge i den. Lad vær med at tro at du er den eneste og bedste kunde hos din advokat medmindre du er A.P. Møller. Husk at din advokat formentlig har en timeløn som er 10 gange højere end din egen.

Men der er også andre muligheder end advokater. Det kan være at du kender en dygtig jurist eller specialist som f.eks. ejendomsmægler, kontorfuldmægtig, revisor, bankmand eller forsikringsmand i din familie eller omgangskreds som gerne vil hjælpe dig fordi han eller hun godt kan li dig og har god indsigt i lige præcis det pågældende sagsområde hvor du har et problem. Der er også mulighed for at få gratis retshjælp.

Har du et relevant råd eller en god historie om hvor du sidst fik hjælp til et juridisk problem?

When love is gone, there’s always justice.
And when justice is gone, there’s always force.
And when force is gone, there’s always Mom.
Hi, Mom!

Laurie Anderson

Opfølgning:
Anklagere sylter straffesager  Berlingske 15. november 2008

Links:
Gratis Retshjælp dr.dk
Københavns Retshjælp retshjaelpen.dk
Kritisk Retshjælp kritiskretshjaelp.dk

Forsikringsoplysningen forsikringogpension.dk
Ankenævnet for forsikring ankeforsikring.dk

Forbrugerrådet fbr.dk
forbrug.dk forbrugerstryelsen.dk
Høringsvar til Justitsministeriet forbrugerraadet.dk
(Forbrugerrådets udtalelse om domstolene)

Ny i Danmark nyidanmark.dk Udlændingestyrelsen

Advokatsamfundet advokatsamfundet.dk
Danmarks Domstole domstol.dk
Procesbevillingsnævnet domstol.dk
(Ansøgning om fri proces – gratis domstolsbehandling)

retsinformation.dk danske love og retsregler online

Ny overvågning en latterliggørelse af privatlivets fred!

Hvor meget overvÃ¥gning skal vi som borgere acceptere i et “Big Brother” samfund pga. den sÃ¥kaldte terrortrussel?

Det er en krænkelse af den enkelte borgers retssikkerhed at bibliotekerne sender en mail ud til sine lÃ¥nere med titlerne pÃ¥ bøgerne som ligger klar til hjemlÃ¥n, pÃ¥ den anden side side skal borgerne nu ifølge Justitsminister Lene Espersen uden videre acceptere at staten logger og gemmer alle sms’er, emails og telefonsamtaler af hensyn til borgernes sikkerhed. Danmark vil om nødvendigt gÃ¥ enegang pÃ¥ omrÃ¥det selvom vanviddet ikke kan fÃ¥ opbakning i et samlet EU. Det er en syg vittighed; og en total latterliggørelse af privatlivets fred og tilhørende frihedsrettigheder!

Hvor mon Justitsminister Lene Espersen får de idéer fra?

Links:
Juraprofessor: Stasi er kommet til Danmark Politiken 9. oktober 2010
Mail skal gemmes for at bekæmpe terror Politiken 7. oktober 2005
EU-Brothers blog Information 29. september 2005

Opfølgning:
USA overvåger borgere gennem printeren Politiken 20. oktober 2005
Biblioteker må alligevel sende ukrypterede emails Computerworld 14. oktober 2005

Baggrund:
Government and computer manufacturers caught installing hard-wired keystroke loggers into all new laptop computers! infowars.com 4. oktober 2005
Our internet secrets stored for decades Guardian 2. oktober 2005
Unlawful, unworkable, unnecessary Guardian 13. july 2005
Britain: a ‘surveillance society’ BBC 13. june 2005
Overvågningssamfundet en realitet rabarber.dk 11. januar 2005
How NSA access was built into Windows 4. september 1999

Bo Maltesen – Janteloven i en besynderlig links variant

Når Politkens chefredaktør Bo Maltesen sender mig en mail om at jeg ikke må linke til poltiken.dk, så tror jeg ikke mine egne øjne.

Jeg kan forstå at der kan være konkurrence hensyn at tage for Politiken. Jeg kan forstå at man ikke bare kan bruge Politikens nyhedsservice som sin egen. Men hvor er det egentlig jeg kommer ind i billedet her?

Email fra Politiken d.d.

Kære Thomas Dyhr

Vi har konstateret, at du pÃ¥ www.rabarber.dk linker “umÃ¥deholdent” til Politiken. Vi skal derfor gøre dig opmærksom pÃ¥, at vi ikke tillader systematisk linkning til www.politiken.dk.

Ønsker du at bringe en artikel eller to, er du velkommen til at kontakte os med oplysninger om hver enkelt artikel. Såfremt der gives tilladelse til gengivelse af artikler, gives det på individuelle artikler og ikke generelt.

Med venlig hilsen

Marie-Louise Kauman

Sekretær for chefredaktør Bo Maltesen

Svar til Politiken d.d.

Kære Marie-Louise Kauman

Tak for din mail.

Jeg mÃ¥ indrømme at jeg ikke rigtig forstÃ¥r kritikken eller begrundelsen – med mindre der er tale om en form for brødnid, skjult censur eller forsøg pÃ¥ at lægge lÃ¥g pÃ¥ en bestemt debat.

Jeg er læser af Politiken og bruger af politiken.dk. PÃ¥ politiken.dk opfordres man til at sende politiken.dk artikler til venner og bekendte efter læsningen. Det mÃ¥ der jo være mindst én god grund til – nemlig reklame for Politiken og politiken.dk. Ved nærmere eftertanke forholder det sig næppe anderledes ved min brug af links til politiken.dk. Jeg sender gladeligt mine læsere direkte videre til www.politiken.dk.

Rabarber.dk er min helt personlige weblog med mine egne kommentarer, artikler og indslag til samfundsdebatten. Se hertil f.eks. http://rabarber.dk/category/irak/ Rarbarber.dk er ikke nogen separat nyhedsserivce som forsøger at konkurrere med politiken.dk. Et link til politiken.dk optræder ikke selvstændigt på mit site. Og et link til politiken.dk indgår altid kun som en flad reference blandt andre referencer til et selvstændigt indslag på rabarber.dk. Der er ikke tale om at rabarber.dk linker systematisk til politiken.dk

Personlige webblogs er en del af en spændende ny udvikling på Internet som fremmer en folkelig og demokratisk samfundsdebat.

Mange af de store udenlandske aviser og nyhedstjenester som f.eks. BBC og The Guardian Unlimited benytter “News Syndication – RSS” hvilket muliggør uafhængig adgang til avis- og nyhedsoverskrifter inklusiv undertekster. Se f.eks. rabarber.dk RSS service.

Denne udvikling stopper næppe. Og jeg tror heller ikke at det tjener Politiken godt at være bagstræberisk i forhold til denne udvikling. Politiken burde i stedet gå foran i denne udvikling.

Jeg tror at I pÃ¥ politiken.dk har misforstÃ¥et hvad der i denne forbindelse egentlig menes med ulovlig systematisk linkning – eller mÃ¥ske værre endnu idéen om Internet!

Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr

Svar fra Politiken 31. marts d.Ã¥. :

Kære Thomas Dyhr

Jeg kan konstatere, at vi er uenige om dine aktiviteter.

Vi er ikke imod, at der linkes til politiken.dk. Eller at læsere sender
artikler virdere til “en ven”.

Men vi er imod den systematiske linkning til vores artikler samt naturligvis
direkte brug af vores artikler eller dele deraf på hjemmesider, der er
kommercielle. Og det er din hjemmeside. De rummer annoncer, som jeg går ud fra, du får penge for.

Derfor fastholder jeg, at du skal spørge, hvis du ønsker at linke til vores
artikler. I enkelttilfælde fÃ¥r du normalt ja – men den systematiske brug vil
vi ikke være med til.

Med venlig hilsen
Bo Maltesen

Svar til Bo Maltesen 2. april 2004

Kære Bo Maltesen,

Tak for din mail. Det er godt at vi i det mindste kan være enige om at være uenige. 😉

Jeg kan ikke være mere uenig i Politikens diktat og fortolkning af reglerne om brug af systematisk linkning. Jeg mener at Politiken i denne forbindelse uretmæssigt, forsøger at pålægge mig en urimelig restriktion.

Fra en webblog linker man til andre emner og kilder på nettet. Det er urimeligt at man skal spørge Politiken om lov hver gang man skal henvise til en af Politikens artikler i trykt eller elektronisk form.

Det er ikke kun i videnskabelige artikler og afhandlinger, at det er god skik og brug at komme med henvisninger og referencer. Det burde være selvsagt.

Jeg kan ikke acceptere at skulle udsættes for censur fra Politikens side i relation til brug af kildehenvisninger og referencer i forbindelse med selvstændige kommentarer, indlæg og artikler i samfundsdebatten på min personlige webblog. Det er efter min vurdering ikke noget Politiken har nogen som helst ret til at blande sig i.

Selv om Politiken er en professionel spiller som lever af at levere nyheder, er Politiken og politiken.dk samtidig en del af den offentlige debat på lige fod med alle andre. Herefter må Politiken og politiken.dk ligesom alle andre finde sig i at indgå i samfundsdebatten.

rabarber.dk har ikke noget egentligt kommercielt sigte eller indtægter af betydning. rababer.dk er ikke nogen nyhedsservice, men en personlig webblog koncentreret om nogle enkelte særligt udvalgte aktuelle eller uaktuelle emner af mere eller mindre relevans og interesse for andre mennesker.

Jeg mener ikke, at det i denne forbindelse har nogen betydning, at jeg har bannerannoncer pÃ¥ min hjemmeside, eftersom jeg ikke er i nogen som helst konkurrence situation med politiken.dk – tværtimod generer jeg formentlig masser af trafik til politiken.dk som I ikke ville have fÃ¥et pÃ¥ anden vis. MÃ¥ske skulle rabarber.dk i virkeligheden modtage et vederlag for denne reklame for politiken.dk. 😉

Jeg må fastholde, at Politiken har misforstået reglerne om brug af systematisk linkning på Internet, og ikke mindst at Politiken efter min vurdering har misforstået sin rolle og betydning som indehaver af politiken.dk.

Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr

Svar fra Politiken 4. april d.Ã¥. :

Kære Thomas Dyhr

Tak for et grundigt og seriøst svar. Det er rart med argumenter, og det har
fået mig til at gå på opdagelse på dit site en gang mere.

Det afgørende for os er, som jeg skrev, at man ikke snylter på os, primært
for at skaffe sig en kommerciel fordel.

Vi møder konstant eksempler, hvor vores indhold udnyttes og udbydes som en
vare eller en service af personer eller firmaer, som gør vores materiale til
deres eget. Det vil vi ikke acceptere.

Jeg så din side som et sådant eksempel, og mener stadig, at den har et vist
kommercielt sigte, som har fordel af at kunne inddrage vores artikler. Men
jeg er parat til at revidere min kategoriske holdning og – indtil videre –
acceptere, at din linkning til os indgår i en naturlig og balanceret
sammenhæng med din selvstændige produktion.

Så længe den balance opretholdes og det kommercielle sigte ikke udvikles,
kan du altså fortsætte din hidtidige trafik.

Med venlig hilsen
Bo Maltesen

Svar til Politiken 5. april 2004:

Kære Bo Maltesen,

Tak for din mail.

Jeg synes at vores diskussion om brug af dybe links til politiken.dk har været meget frugtbar. 🙂

SÃ¥ længe at Politiken og politiken.dk formÃ¥r at udvikle sig hurtigt og fastholde en god selvstændig journalistisk linje pÃ¥ niveau med de bedste, hvor man er pÃ¥ forkant med de gode historier, nyheder, viden og anden information, sÃ¥ længe vil avisen leve uanfægtet. Hvis man falder af pÃ¥ den, sÃ¥ gÃ¥r det galt – og sÃ¥ hjælper ophavsretten ikke ret meget.

Du og andre har gjort mig opmærksom på flere forhold, som har givet stof til refleksion og eftertanke i forbindelse med min egen brug af dybe links på rabarber.dk.

Retten til at kunne ytre sig frit, ikke kun pÃ¥ Internettet, vejer selvfølgelig meget tungt; sammen med hensynet til “the common good”, herunder en samfundsdebat. Med ytringsfriheden følger der selvfølgelig ogsÃ¥ et ansvar som udtrykker sig pÃ¥ forskellig vis. Efter ophavsretlige vurderinger og god skik og brug, er der selvfølgelig grænser for hvad man kan tillade sig i forbindelse med brugen af dybe links til et site som politiken.dk.

Jeg kan berolige dig med, at jeg snare overvejer at opgive brugen af bannerreklamer på rabarber.dk, end at udvide de kommercielle tiltag eftersom indtjeningen stort set er ikke eksisterende.

Efter min vurdering mener jeg ikke at det kommercielle element er afgørende. Heller ikke antallet af links som sådan har efter min vurdering større betydning.

Problemet er efter min vurdering et andet; nemlig om der er tale om illoyal brug af dybe links i forbindelse med en tilsvarende konkurrerende service.

Selv om mine dybe links til politiken.dk er koncentreret om aktuelle emner, kan man ikke sige at jeg automatisk eller systematisk høster links fra politiken.dk til rabarber.dk. Mit website, rabarber.dk, er min personlige afløser for talen pÃ¥ ølkassen i Fælledparken en tilfældig regnvejrsdag før 1. maj. Efter min vurdering minder rabarber.dk derfor ikke nævneværdigt om politiken.dk. Og rabarber.dk stÃ¥r næppe heller i noget egentligt konkurrenceforhold til politiken.dk Efter min vurdering er der sÃ¥ledes pÃ¥ ingen mÃ¥de tale om snylteri eller illoyal brug, nÃ¥r rabarber.dk bruger dybe links til politiken.dk 😉

Du har sikkert opdaget at vores lille dialog har sat en debat i gang på nettet, hvilket jeg synes at vi skal glæde os over, eftersom det er i alles bedste interesse at grænserne for brugen af dybe links fastlægges bedst muligt!

Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr

Opfølgning:
Belgien slår ned på Google Politiken 18. september 2006
Eniro Nyhedssøning

Referencer:
Deep Linking: Reklame eller Krænkelse FDIH 27. maj 2004
DYBE LINKS TIL DEBATTØRER journalisten.dk nr. 7/2004
Pas på med at linke til Politiken Arbejderen 20. marts 2004
Dybe links – et demokratisk værktøj DONA marts/april 2004
Keld Bach Sagen Keld Bach’s Web Journal
Advokater har 13 ord for links vertikal.dk
Hvornår er det forbudt at linke dybt? Center for Journalistik og Efteruddannelse
11. september 2003
Deep Linking Lunacy (alm. kritik af newsboosterdommens præmisser med gode referencer) searchenginewatch.com 2002
Kronik: Uklarhed om dybe links Computerworld Online 4. februar 2002
Mediejurist: Afgørende forskel pÃ¥ et dybt link – og mange dybe links DONA 21. november 2001

Juridisk baggrundsmateriale:
Dr. jur. STEPHAN A. OTT, Urheber- und wettbewerbsrechtliche Probleme von Linking und Framing, Diss. 2004
Links and Law Dr. jur. STEPHAN A. OTT
IT-reten.dk, 11.4. Linking, framing og robottering Professor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet
Linkning Metatagging Lars Hartmann Juridisk Speciale KU 2001
Linking Dorthe Hald Andersen & Andreas Bøgsted-Møller Juridisk Speciale KU 2000
Links and Law Tim Bernes-Lee 3w.org 1997

NB! (Red. Kommentarer: De mange gode kommentarer er desvære gået tabt i forbindelse med flytningen til wordpress og en ny internetudbyder og database. Øv!)