Kategori: Generelt

Nedenst�ende artikel er skrevet som et svar p� et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken.

Statsministeren har f�rt Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har f�et Danmark til at g� i krig p� et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel n�r Danmark g�r i Krig.

Ondskabens akse

USA’s krig mod terror er en direkte f�lge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s pr�sident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forst�eligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne s�ttes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare �t problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retf�rdigg�re krigen mod Irak.

Kreativ bogf�ring

Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af masse�del�ggelsesv�ben er forsvundet op i den bl� luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud p� FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retf�rdige ret til krig p� den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002.

Intet juridisk grundlag

Dette juridiske grundlag for krig er h�jest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have v�ret klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse.

Magtanvendelsesforbudet g�lder USA og Danevang

I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis form�l det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsr�det under FN kan som en s�rlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere v�bnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsr�det kan herefter bede et eller flere lande om hj�lp til magth�ndh�velsen. Men disse hj�lpende lande vil til alle tider v�re underlagt sikkerhedsr�det.

Selvt�gt har ingen v�gt

FN pagten giver ikke enkelte lande ret til p� egen h�nd med v�bnet magt at h�ndh�ve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsr�det. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsr�d og lovligt tage magten i egen h�nd. Selvt�gt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud p� de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsr�d. Og det er et klart brud p� FN pagten. FN’s sikkerhedsr�d skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til v�bnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske f�rend alle fredelige midler er udt�mt.

Ud over alle gr�nser

FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafh�ngighed. Form�let med resolution 1441 (2002) er prim�rt at afv�bne Irak for masse�del�ggelsesv�ben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man m�tte synes om dette.

Carte Blanche?

Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsr�ds autorisationer om brug af v�bnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) f�r det nuv�rende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke n�rmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det forn�dne FN mandat til at forts�tte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til v�bnet magtandvendelse efter krigens oph�r den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsr�d.

Indtil fredelige midler er udt�mt

Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erkl�rer at Irak har brudt betingelserne i v�benhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstr�kkeligt omfang ved afv�bningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan f� alvorlige konsekvenser, men indeholder som kr�vet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af v�bnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremg�r klart af debatten i FN’s sikkerhedsr�d og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal �nskede at v�beninspekt�rerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid.

Hokus Pokus – den sovende autorisation

Regeringens fors�g p� at sige at autorisationen til magtanvendelse har best�et siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har v�ret suspenderet af efterf�lgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks id�. Argumentet om at den sovende autorisation igen v�gner ved Iraks fortsatte brud p� FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til milit�r h�ndh�velse uden FN Sikkerhedsr�ds opbakning er �nsket�nkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsr�det og ikke omvendt! Det fremg�r med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsr�d, at der ikke var den forn�dne opbakning til USA og de allieredes v�bnede intervention i Irak.

Irak havde krav p� mere tid – Ingen forhindring for ny resolution

FN’s v�beninspekt�rer oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at freml�gge forn�dne beviser p� den FN kr�vede afv�bning. Irak levede ikke betingelsesl�st op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspekt�rerne p� at Irak stadig besad masse�del�ggelsesv�ben til st�tte for de allieredes aktion. USA kunne ikke freml�gge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige fors�g. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af masse�del�ggelsesv�ben hverken kunne udl�gges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger p� det faktum at Iraks milit�rudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en s�dan overh�ngende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspekt�rernes f�rdigg�relse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspekt�rerne kunne g�re deres arbejde f�rdigt i l�bet at f� m�neder s�ledes at FN kunne foretage en endelig bed�mmelse. Der ville intet v�re til hinder for at sikkerhedsr�det herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation.

Krav om god tro

Inden krigens begyndelse i marts m�ned fors�gte USA og deres koalitions partnerne at f� godkendt en resolution som autoriserede brug af v�bnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange p� trods af et um�deholdent pres p� menige medlemmer af FN’s sikkerhedsr�d. FN pagten kr�ver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens form�l og bestemmelser. USA kan n�ppe have v�ret i god tro om at en ny resolution ikke var n�dvendig for med v�bnet magt gennemtvinge kontrollen og afv�bningen af Irak.

Kun FN har mandat og myndighed

Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsr�d mente stadig at fredelige midler ikke var udt�mt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsr�d klart krigen for ulovlig og et klart brud p� FN traktaten og folkeretten. USA skulle �jeblikkelig stoppe krigen og tr�kke sig ud.

Grimt syn i bakspejlet

Krigen mod Irak er ikke efterf�lgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsr�d. Danmark har s�m�nd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak.

Fredens due skudt

Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke l�ngere acceptere s�kaldte retf�rdige krige set med nogens �jne, men for enhver pris vil s�ge at l�se konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Up�agtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet dr�bt i en krig som er i strid med grundl�ggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen m�tte lide i et uhyrlig forhold s� mange Irakere ligefrem �nskede Saddam Hussein tilbage.

Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtr�delser af bindende internationale FN spilleregler som udg�r eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, s� er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar p� Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de s�kaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af masse�del�ggelsesv�ben ikke kan findes gider kun salt i s�ret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er g�et i krig p� et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet f�rt bag om lyset.

USA – Vi har set det f�r

For USA var krigen retf�rdig, men Irak var USA’s knap s� retf�rdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at v�re inkonsekvent i sin h�ndh�velse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler p� alvorlige internationale konflikter, humanit�re katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen s�rlig interesse for. Der er meget som tyder p� at krigen mod Irak alene er blevet f�rt for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den n�rmeste historiske tid flere gange fors�gt med b�de lovlige �konomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at v�lte politiske regimer som var ikke tilstr�kkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA d�mt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtr�delse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde p�ber�bt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterf�lgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erkl�rede amerikanske politik over for Nicaragua havde v�ret et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige ref�rdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilf�ldet med Irak.

Servilitetens alter

Man kunne berettiget f� den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har g�et USA’s tvivlsomme �rinde og har f�rt Danmark i krig p� forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsb�nd i et misforst�et liberalt h�b om at der faldt krummer af den rige allieredes bord.

Krig er ingen bagatel

Statsministerens fedteri tjener m�ske Danmarks interesser p� ganske kort sigt. Men der et st�rre hensyn at tage. Det er bydende n�dvendigt at verdens statsledere kan s�tte sig ned ved samme bord og fors�ge at l�se konflikter landene imellem p� demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan s� undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretf�rdighed forst�r. M�ske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister.

—

thomas@rabarber.dk august 2003.

Links:

FN Pagten
Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet)
UN Iraq
BBC Irak
Politiken Irak
The legal case for war with Iraq
DR1 Mystik om beslutningen om at g� i krig med Irak
DR1 USAs fors�g p� at f� en ny FN-resolution
DR1 Krigsl�gne