Kategorier
Filosofi Politik

ubehagelige-kendsgerninger

af Peter Zinkernagel

Vores kultur og tnkning bygger p overbevisningen om at objektiv viden bestr af matematik og formel logik p ene side, konkrete kendsgerninger p den anden side. S lnge vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst.

Overbevisningen gr tilbage til en pstand fremsat af David Hume. Politikere, filosoffer, fysikere tnker som Hume gjorde for to rhundreder siden.

Objektiv viden er det der ikke kan bengtes. Det der ikke kan bengtes er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Den del af verden vi kan tale rationelt om er den del der eksisterer i kraft af logiske relationer.

Logik er ndvendige relationer mellem forskellige strrelser, og strrelser er det der eksisterer i kraft af sdanne relationer. Den formelle logik er kun eet eksempel blandt mange.

Hume afskaffede logiske relationer og begrebsmssige ndvendigheder gennem en pstand: nr to ting er forskellige kan de eksistere uafhngigt af hinanden og der kan ikke vre nogen ndvendig forbindelse mellem dem.

Pstanden indeholder en elementr fejlslutning. Det er een ting at to ting er forskellige, noget helt andet at de kan eksistere uafhngigt af hinanden. Men dette spiller ingen rolle eftersom ingen har opdaget det.

Vi har alts uden nogen som helst grund eller p grund af en elementr fejlslutning afskaffet den del af verden vi kan tale rationelt om.

Ingen kan bengte at det forholder sig sdan og ingen forsger det. Men implikationerne er for vmmelige.

I stedet for en hyggelig verden bestende af tilvante forestillinger som vi ved hvordan vi skal hndtere, fr vi logiske relationer som ingen ved hvordan vi skal hndtere.

I stedet for filosofi som et omrde hvor vi kan gre dybsindige betragtninger og de mest frapperende opdagelser, et omrde hvor vi kan dupere os selv og andre med vores skarpsindighed og begrebsbeherskelse, bliver filosofi et omrde hvor vores uvidenhed er nsten total.

I stedet for at opleve os selv og andre som respektable fornuftsvsener tvinges vi til at opleve os som hblse vanetnkere. Vanetnkere der har overset vilkr lige s elementre som at to plus to er fire. Hvis uvidenhed er lige s stor som uvidenheden hos folk der ikke ved at to plus to er fire.

Ingen ved sin fulde fornuft kan nske at udskifte en behagelig verden for en s frastdende oplevelse. Og skulle nogen alligevel – i et anfald af pervers selvpineri – nske at foretage en sdan udskiftning, har han ingen mulighed for at gre det. Mine pstande eksisterer ikke som noget man kan vlge at tage alvorligt. Det der har virkelighedskarakter og kan tages alvorligt er det andre tillgger betydning.

Det vi kan tale om rationelt er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Verden er ikke identisk med den del af verden vi kan tale rationelt om. Det vi kan tale rationelt om er det der kan begrebsmssigt identificeres. Vi gr uden videre ud fra at eksistens er det samme som det der kan identificeres.

Betydningsfuldhed er noget der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer, noget der ikke kan tales rationelt om, noget der ikke kan begrebsmssigt identificeres.

Betydningsfuldhed er vigtig for os. Nst efter sult og sygdom er det vi virkelig er bange for oplevelser af meningslshed. Af at tingene er uden betydning. Ved at identificere verden med det der kan tales rationelt om har vi faktisk afskaffet en afgrende del af vores tilvrelse. Heldigvis glemmer vi det i praksis hele tiden.

Den del af verden vi kan tale rationelt om kan vi lre at beherske. Ingen kan lre at beherske betydningsfuldhed.

Normalt betragtes betydningsfuldhed som subjektive bevidsthedstilstande. Ikke som noget der findes i verden.

For tre rhundreder siden bestemte Descartes at verden bestr af udstrakte legemer i rum og tid plus bevidsthedstilstande. Intet andet.

I det vsentlige lever vi stadig p Descartes’ antagelse. Vi er stadig tilbjelige til at mene at den egentlige virkelighed bestr af konkrete kendsgerninger i tid og rum plus karakteriserbare bevidsthedstilstande.

Antagelsen er komplet ubegrundet. Ud fra det at der findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande kan vi p ingen mde slutte at der kun findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande. Og slet ikke at fordi vi kan vre bevidste om f.eks. betydningsfuldhed s er betydningsfuldhed det samme som en bevidsthedstilstand. Det er rigtigt at vi ved dominerende strke smerter ikke kan skelne mellem bevidsthed og det vi er bevidste om. Men vi har ingen som helst grund til at mene at forholdet mellem betydningsfuldhed og bevidsthed er det samme som forholdet mellem smerte og bevidsthed om smerte.

Den antagelse at verden bestr af konkrete kendsgerninger og karakteriserbare bevidsthedstilstande er ikke blot ubegrundet men forkert. Vi ved ikke hvad verden bestr af men vi ved at verden ikke kan reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus karakteriserbare bevidsthedstilstande. Konkrete situationer kan ikke reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus bevidsthedstilstande.

Pstande er noget der kan fremsttes af personer i konkrete situationer. Der er derfor intet vi kan referere til uden at referere til konkrete situationer. Konkrete situationer snakker vi om hele tiden. Alligevel er konkrete situationer ukendte, vores uvidenhed om dem nsten total.

Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjlp af konkrete genstande i tid og rum. Det er lige s umuligt at reducere konkrete situationer til genstande i rum og tid plus bevidsthedstilstande.

Det er virkelig hblst at forestille sig en samtale mellem tre personer som sammensat af tre veldefinerede bevidsthedsindhold. Grnserne mellem det vi er bevidste om og det vi ikke er bevidste om er i almindelighed uklare. Vi har al mulig grund til at tro at der i enhver situation sker umdeligt meget mere end det vi er bevidste om. For hukommelsesfnomener kan dette vist demonstreres direkte under hypnose.

Betydningsfuldhed findes ikke i rum og tid. Der er andre eksempler p ting der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer. Andre eksempler p ting der ikke findes i rum og tid.

Vi kan ikke henvise til konkrete situationer uden at henvise til tidligere situationer. Og vi har ingen grund til at antage at betydningen af tidligere situationer for vores nuvrende situation falder sammen med det vi husker fra tidligere situationer. Eller endda med det vi har bemrket i tidligere situationer.

Et mde mellem tre personer har en veldefineret afslutning. Den situation der opstr nr tre personer mdes har ikke nogen veldefineret afslutning. Det synes ikke muligt – p rimelig mde – at anbringe konkrete situationer i rum og tid.

Alle disse problemer undgr vi nr vi antager at verden bestr af udstrakte legemer og karakteriserbare bevidsthedsindhold. Vi erstatter verden og os selv med tilvante forestillinger.

Det er ikke helt korrekt at give eksempler p det der ikke kan rationelt om. Det er bedre at sige at det der kan tales rationelt om er en abstraktion. Noget der kun kan forsts p baggrund af noget andet.

I fysik er abstraktionen yderst vellykket. Her kan vi virkelig se bort fra alle problemer med personer og deres konkrete situationer.

I den naturalistiske menneskeopfattelse er abstraktionen totalt mislykket.

Vi gr uden videre ud fra at verden og vi selv er karakteriserbare og endda rationelt karakteriserbare. Antagelsen er komplet ubegrundet men naturlig for sprogbrugere der har opdaget at en del af verden faktisk er rationelt karakteriserbar.

Den mest fatale konsekvens af Humes tankegang er afskaffelsen af politiske normer. Formodentlig gr vi til grunde som art medmindre politiske normer bliver dominerende i vores bevidsthed.

Iflge Hume kan vi ikke have objektiv viden om politiske forml, kun subjektive sympatier. Politiske diskussioner bliver sledes forsg p at overtale andre til at have sympati for de samme ting som vi har sympati for.

Jorden, luften og vandet er forurenet. Vores klima har ndret sig. Vi har brser hvor omfattende besiddelser skifter hnder og vi har tusinder af brn der dr af sult.

I denne situation har vi afskaffet selve muligheden for at tale rationelt om politik. Uden nogen som helst grund andet end en fejltagelse i elementr logik.

Politiske normer er vilkr for at tale rationelt om politik. Politiske normer er det vi er ndt til at vre enige om for at kunne vre uenige. Uden politiske normer har vi ikke rationel uenighed, blot forskellige sympatier.

Den grundlggende politiske norm er at politik br respektere personers rettigheder. Bengter vi dette fr vi at politik ikke br respektere personers rettigheder hvilket turde vre det rene vrvl. Som andre logiske relationer kan ogs denne kun begrundes med at den ikke kan bengtes uden at afskaffe forskellen mellem rigtig og forkert, mellem vrvl og ikke-vrvl.

Normen er umdelig vag. Den fortller ikke hvad personers rettigheder er. Og den fortller os ikke hvad vi skal vlge i konkrete situationer som altid er uoverskuelige.

Normen fortller os at ethvert politisk forslag skal vurderes ud fra om det sknnes at bidrage til opfyldelsen af det politiske krav om sikring af rettigheder.

Normen fortller os at en mand der hvder at f.eks. arierne skal favoriseres begr en fejltagelse af samme art som hvis han sagde at to plus to er fem. Personer og arier er ikke det samme.

Normer og andre logiske relationer er forskellige fra vrdier. Vrdier kan vi have sympati for og billige. For logiske relationer er vores sympati irrelevant. To plus to er fire hvadenten vi har sympati for det eller ikke.

Det centrale politiske fnomen er magtkampe eller sammenstd mellem magtkoncentrationer.

Magtkoncentrationer kan have mange forskellige forml. Men de har alle det forml at overleve og blive strre. Enhver magtkoncentration m kmpe for sin eksistens s snart den er fdt. Dens eksistens er altid truet af andre magtkoncentrationer.

Former for magt er vores guder. Vi er lige s imponeret af strrelse og magt som sm drenge af muskler. Landes strrelse og magt, firmaers strrelse og magt, bermmelsers strrelse og magt.

I nazismen er dyrkelsen af magt utilslret. I demokratier forsger vi at forene dyrkelsen af magt med menneskerettigheder som en vrdi.

Egentlig ved vi godt at krige og kologiske katastrofer er en uundgelig flge af magtkoncentrationers vkst og sammenstd. Vi ved derfor at der ikke er andet at gre end at forsge at indrette os med mindre farlige magtkoncentrationer. Ingen ved hvordan denne opgave skal lses. Magtkoncentrationer er umdelig effektive og vi ved meget lidt om andre former for organisation og samarbejde. Indtil denne opgave er lst er intet andet vrd at diskutere.

Den politiske norm mefrer et pinagtigt opgr med tilvante vrdier som patriotisme. Vrdier som vi deler med andre. Vrdier som danner et socialt fllesskab hvor vi er trygge som p moders arme.

Fravret af politiske normer betyder ikke blot fravret af rationelle politiske diskussioner. Fravret betyder ogs at forhndsindstillinger bliver s dominerende at vi ikke ser de mest indlysende faktiske forhold. Et uhyggeligt eksempel p dette er hvad Pol Pot gjorde i Cambodia.

Et endnu vrre eksempel er det der skete da Sovjetunionen brd sammen. Et jebliks eftertanke ville overbevise enhver om at man ikke pludselig kan ndre et system som det kommunistiske til et system baseret p parlamentarisme og markedskonomi. Alligevel var netop dette hvad nsten samtlige politikere og politiske kommentatorer krvede. Og ingen diktator var ndvendig for at etablere en sdan ensretning.

De politikere og politiske kommentatorer som gjorde dette bliver stadig respekteret. Mske har de ikke opdaget deres fejltagelse. Deres medansvar for kaos, en sprngfarlig hr, atomubde der ruster op. De har bestemt ikke tilstet deres skyld og der findes ikke noget tribunal for forbryderisk dumhed.

Det vi ved bedst om os selv er at vores handlemuligheder er fuldstndig bestemt af det vi tror p. Soldater risikerer deres liv i krige. De frste kristne i Rom var sikkert forfrdelig bange for at blive kastet for lverne. Men Gud var alts mere virkelig for dem end brlende lver.

Den eneste realistiske mulighed for at ndre den politiske situation er at ndre det folk tror p.

Referencer:
‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling)
‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel bog udgivet 1988 p Munksgaards forlag
Logik for Sommerfugle af Peter Zinkernagel (artikel)

Links:
Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet p internettet post mortem af hans sn)

Kategorier
Filosofi Politik

logik-for-sommerfugle

af Peter Zinkernagel

Objektiv viden er det, der ikke kan bengtes.

Pstanden er rigtig, fordi vi ingen mulighed har for at antage, at den er forkert. Vi kan ikke antage at noget ganske vist er rigtigt men alligevel kan bengtes. Omvendt kan vi heller ikke antage, at noget ikke kan bengtes men alligevel ikke er rigtigt. Vi kan ikke antage, at pstanden er forkert uden at fraskrive os selv evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Vores kultur og tankegang bygger p en overbevisning om, at objektiv viden ikke er det, der ikke kan bengtes. Vores kultur og tankegang bygger p en overbevisning om, at vi er ude af stand til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Den, der indser, at objektiv viden er det, der ikke kan bengtes, kan ikke undg at fle sig klogere end samtlige filosoffer, videnskabsmnd og politikere. Filosofferne, videnskabsmndene og politikerne kan kun gre sig gldende, hvis de accepterer den fejltagelse, der karakteriserer vores kultur. Ellers vil ingen lytte til dem.

Som bekendt kan konkrete kendsgerninger eller fakta ikke bengtes.

Ukendt er det, at logik og logiske relationer heller ikke kan bengtes.

Ukendt er det, at logik og logiske relationer overhovedet findes.

Logik er det, vi er ndt til at vre enige om for at kunne vre uenige.

Logik er det, der gr det muligt for os at tale sammen og forst, hvad hinanden siger. Det uhyggelige er nu, at vi kan have de mest udmrkede oplevelser af at forst i forbindelse med ting, vi umuligt kan forst.

Eftersom sprog kun eksisterer i kraft af logiske relationer, er det umuligt at lre et sprog uden at lre i en vis udstrkning at respektere logiske relationer. Det er imidlertid i hj grad muligt at lre et sprog uden at vre opmrksom p logiske relationer, uden at logiske relationer optrder i bevidstheden. Omtrent p samme mde som det er muligt at lre at cykle uden at kende de fysiske love, der gr det muligt at cykle.

Nr vi under opvksten lrer at beherske et sprog er vi optaget af helt andre ting end logiske relationer. Vi er optaget af at lre at bruge ordene p samme mde, som alle andre bruger ordene. Vores oplevelse af at forst er nje knyttet til vores oplevelse af at vre i stand til at bruge ordene p samme mde, som alle andre gr. At vi taler p samme mde som alle andre er det, der betyder noget for os.

Logiske relationer betyder, at tingene kun eksisterer i kraft af relationer til andre ting.

Personer er helt forskellige fra deres kroppe. Personer kan g tur i skoven, kan gre sig overvejelser, kan trffe beslutninger – hvad kroppe ikke kan. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til deres kroppe: Her har vi en person, men han eller hun mangler desvrre en krop.

Personer er helt forskellige fra situationer. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til de situationer, de kan befinde sig i: Her har vi en person, men denne person har aldrig befundet sig i en konkret situation.

Punkter er helt forskellige fra afstande. Alligevel kan vi kun karakterisere punkter ved deres afstande fra andre punkter, afstande som afstande mellem punkter.

Naturlove er logiske relationer. Naturlove er ndvendige kvantitative relationer mellem forskellige fysiske strrelser, og fysiske strrelser er det, der eksisterer i kraft af sdanne relationer.

Vi ved, at solen vil st op i morgen. Vi kan ikke henvise til jorden og solen som fysiske systemer uden at henvise til de bevgelseslove, de adlyder.

I det vsentlige lever vi stadig p Descartes’ forestillinger. Vi er stadig tilbjelige til at forestille os, at verden bestr af fysiske genstande i tid og rum og bevidsthedstilstande, som kun findes i tid.

Logiske relationer betyder, at disse forestillinger er i bund og grund forkerte.

Logiske relationer findes ikke i rum og tid. Hvor lnge varer de, og hvor er de? Logiske relationer er ikke bevidsthedstilstande; denne mand befinder sig i den bevidsthedstilstand, at relationen mellem personer og kroppe ikke kan bengtes. Eller i den bevidsthedstilstand, at naturlove ikke kan bengtes.

Vores forestillinger om rum-tiden som en beholder, hvori de fysiske processer udspiller sig, er forkerte. I relativitetsteorien lrer vi, at rum-tidsbegreber kun eksisterer i kraft af en naturlov, der etablerer en ndvendig relation mellem rum-tidsbegreber og dynamiske begreber som masse og energi.

Pstande fremsttes af personer, og vi kan ikke henvise til personer uden at henvise til konkrete situationer. Konkrete situationer er derfor fundamentale irreduktible strrelser.

Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjlp af genstande og personer i tid og rum. Det er lige s umuligt at reducere konkrete situationer situationer til det, der findes i rum og tid.

Enhver konkret situation kan beskrives p uoverskuelig mange forskellige mder. Hvor findes det, at en situation kan beskrives p uoverskuelig mange mder, og hvor lnge varer det?

I enhver konkret situation spiller viden og gyldighed en afgrende rolle. Gyldighed og viden findes ikke i rum og tid.

I enhver situation spiller betydning i betydningen betydningsfuldhed en afgrende rolle. Betydninger i denne betydning kan vi ikke engang tale logisk og rationelt om. Og de findes ganske bestemt ikke i rum og tid. Hvor lnge varer betydninger, og hvor er de?

Forskellen mellem det, vi kan tale logisk eller rationelt om, og det, vi ikke kan tale rationelt om, er basal. Ethvert forsg p at identificere verden med det, vi kan tale rationelt om, er derfor hblst. Og i voldsom modstrid med vores faktiske situation.

Politik er noget helt forskelligt fra personers rettigheder. Alligevel kan vi ikke henvise til politiske forml uden at henvise til personers rettigheder. Vi har ingen mulighed for at antage, at personer ikke br behandles som personer. Eller for at antage at personer ganske vist br behandles som personer men ikke som havende rettigheder, der br respekteres. Eller som havende rettigheder, der ikke br respekteres i politik.

Omvendt har vi heller ingen mulighed for at antage, at i politik br vi ikke bestrbe os. Eller for at antage, at i politik br vi ganske vist bestrbe os men ikke bestrbe os p at respektere personers rettigheder.

Det karakteristiske for logiske relationer er, at de hverken kan begrundes eller bengtes. Eller kun kan begrundes med, at de ikke kan bengtes uden at afskaffe det, vi taler om. Personer eksisterer kun i kraft af relationer til deres kroppe og til konkrete situationer. Punkter eksisterer kun i kraft af relationer til afstande. Politiske forml kun i kraft af relationer til personers rettigheder. Uden sdanne relationer ved vi ikke, hvad vi snakker om.

Logiske relationer er det mest elementre fnomen, vi kender. Det vi kan tale rationelt og veldefineret om, er det, vi kan tale om ved hjlp af logiske relationer.

Logiske relationer er samtidig det mest fremmedartede fnomen, vi kender, fordi de aldrig, aldrig optrder i vores bevidsthed.

Logiske relationer er komplet usynlige. P trods af at enhver kan se, at de ikke kan bengtes.

Logiske relationer er s usynlige at de er blevet overset i mere end to tusind r. Hele vores kultur og tankegang bygger p en ubevidst overbevisning om, at logiske relationer ikke findes. Med undtagelse af den formelle logik, som slet ikke betragtes som eksempler p logiske relationer.

Og siden Hume er den mulighed, at der kunne findes logiske relationer helt udelukket.

Hume sagde, at nr to ting er forskellige, kan de eksistere hver for sig, og der kan ikke vre nogen ndvendig forbindelse mellem dem. Dette er en direkte bengtelse af logiske relationers eksistens.

Det stod straks klart, at Humes pstand havde de mest absurde konsekvenser. Frst og fremmest at de netop opdagede naturlove mske ikke var gyldige i fremtiden og dermed ikke var naturlove.

Humes pstand har derfor vret i centrum for filosoffers opmrksomhed i to hundrede r. Alligevel har ingen bemrket at den indeholder en elementr fejlslutning.

Det er een ting at to ting er forskellige. Noget helt andet at de kan eksistere uafhngigt af hinanden. At slutte p denne mde er i modstrid med netop den formelle logik, som Humes argumentation er baseret p.

Den mulighed, at der kunne findes logiske relationer, er s fremmedartet, at Hume uden videre kunne g ud fra, at den ikke findes. Og uden at nogen opdagede, hvad der skete. P trods af at Humes pstand har spillet en dominerende rolle for filosoffer.

Umiddelbart ville man forvente at det ville blive hilst med den strste begejstring, at vi nu endelig ved, hvad logik og objektiv viden er for noget. At vi nu kan pege p pstande, der er s indlysende, at ingen kan bengte dem. Og s simple at ethvert barn kan forst dem.

Dette er ikke tilfldet. Implikationerne er alt for vmmelige. Faktisk komplet uspiselige. Alle bliver angrebet af en voldsom spisevgring.

I vores selvforstelse er vi rationelle vsener, der kan se sagligt p tingene og bje os for argumenter.

I virkeligheden er vi hblse vanetnkere, der kun kan forholde os til de tilvante forestillinger, vi har flles med alle andre. Alt hvad vi finder rimeligt, finder vi rimeligt, fordi andre ogs finder det rimeligt. Alt det vi kan vre uenige om, kan vi kun vre uenige om, fordi andre er uenige om noget lignende.

Det vi kalder selvstndig argumentation er betoning af visse af vores tilvante forestillinger fremfor andre. Og da der findes umdelig mange tilvante forestillinger, er der rig lejlighed til at udvise skarpsindighed og indfre subtile distinktioner. Logiske relationer betyder, at vi ikke aner hvad rationalitet er for noget.

I vores kultur tror vi, at objektiv viden bestr af matematisk og formel logisk viden p den ene side, kendskab til konkrete kendsgerninger p den anden. Her ud over findes der kun mere eller mindre velbegrundede meninger og vurderinger.

S lnge vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst. Intet kan vre rigtigere end noget andet. Men i enhver diskussion sger vi at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Vi bruger alts en masse tid og energi p at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Samtidig med at vi antager, at intet kan vre rigtigere end noget andet.

At det forholder sig sdan, kan vi kun se ved hjlp af logiske relationer. Logiske relationer er s at sige det modsatte af tilvante forestillinger. Der var jo ikke andet.

Vi lever i en grusom verden med krige, sult og sygdomme. Til gengld er vores intellektuelle verden den rene idyl. Den bestr udelukkende af subjektive meninger, som er komplet uskadelige eftersom vi lige s godt kan mene det ene som det andet. Vi kan med strste sindsro hengive os til beundring af kulturpersonligheders prstationer. De er omtrent lige s underholdende som cykellb og prsidentvalg.

Det eneste uhyggelige er, at vi er magteslse overfor den virkelige verden.

Vi befinder os i en grotesk situation. Uden nogen som helst grund har vi indrettet det sdan, at vi ikke kan vide om solen vil st op i morgen. Og sdan at vi ikke kan kende formlet med politik. Og sdan at vi har afskaffet os selv og vores betydning i blind og ubevidst magtdyrkelse.

Det ser ud til at drivhuseffekten er langt mere fremskreden end vi hidtil har troet. Og ingen kan pege p realistiske muligheder for at f den bremset.

Hvis vi tnker os om i to minutter ved vi udmrket at krige svel som kologiske katastrofer er en uundgelig flge af magtkoncentrationers vkst og sammenstd.

Vi ved derfor, at den politiske opgave m vre at indrette os med magtkoncentrationer, der ikke delgger os.

Yderligere ved vi, at vores handle- og valgmuligheder er bestemte af vores oplevelse af verden, af det vi oplever som havende afgrende betydning.

Mao sagde, at magt er noget der kommer ud af et gevrlb. Han havde kun ret, s lnge folk oplever Mao som den hjeste autoritet. Oplever de Gud som den hjeste autoritet, nytter det ikke at udstyre dem med gevrer. De frste kristne i Rom var sikkert forfrdelig bange for at blive kastet for lverne. Men der var alts noget de var endnu mere bange for.

Det eneste, der mske kan redde os, er at politiske normer og den politiske opgave bliver dominerende i vores bevidsthed. Omtrent som Moseloven formodentlig var det for jderne.

Selvflgelig er den politiske opgave det vigtigste og helligste af alt. Det der krves er, at vi overbeviser hinanden om, at en kendsgerning virkelig er en kendsgerning.

Politiske normer gr det muligt at tale sammen om politik. Uden politiske normer har vi kun subjektive meninger og politiske diskussioner er forsg p at overtale andre til at mene det samme, som vi mener. F.eks. kan vi til nazisten kun sige, at han har sympati for de forkerte ting og forsge at f ham til at have sympati for de ting, vi synes han br have sympati for. Dette vil nppe lykkes. Vi kan ikke underbygge vores meninger med objektiv viden, som ogs nazisten er ndt til at bje sig for.

Politiske normer er lige s ubengtelige som konkrete kendsgerninger. Men i modstning til konkrete kendsgerninger er de i modstrid med tilvante forestillinger. Modstriden er s voldsom, at politiske normer ikke har virkelighedskarakter men opleves som underligt vage og verdensfjerne. Der er her en afgrund mellem vores oplevelse af at forst, og s det vi faktisk kan forst.

Lad os prve at gre modstningen tydelig.

Jeg pstr at personer br behandles som personer og at vi overhovedet ikke kan forst den antagelse at personer ikke br behandles som personer. Tilfjer vi nu, at ingen har bemrket dette, bliver antagelsen s mere forstelig? Kan vi s pludselig forst den antagelse, at personer ikke br behandles som personer?

Videre pstr jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist br behandles som personer, men ikke som havende rettigheder. Bliver antagelsen mere forstelig, nr vi tilfjer, at alle andre mener noget andet?

Yderligere pstr jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist har rettigheder men ikke rettigheder, der br respekteres i politik. Bliver antagelsen mere forstelig, nr det tilfjes, at f.eks. kineserne mener noget andet?

Jeg pstr, at vi ingen mulighed har for at antage, at i politik br vi ikke bestrbe os. At dette er det rene vrvl. Holder dette op med at vre uforfalsket vrvl, nr det tilfjes, at filosofferne mener noget andet?

Endelig pstr jeg, at vi intet kan forbinde med den antagelse, at i politik br vi ganske vist bestrbe os men ikke bestrbe os p at respektere personers rettigheder. Bliver vi bedre i stand til at forbinde noget med denne antagelse, nr det tilfjes at politikerne mener noget andet?

Logiske relationer betyder, at vi alle opfrer os som ensrettede bevidstlse zombier. Holder dette op med at vre tilfldet, fordi ingen kan lide det?

Referencer:
‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling)
‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel udgivet 1988 p Munksgaards forlag
Ubehagelige Kendsgerninger af Peter Zinkernagel (artikel)

Links:
Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet p internettet post mortem af hans sn)

Kategorier
Filosofi Spiritualitet

sandheden-er-et-land-uden-stier

“Jeg fastholder at sandheden er et land uden stier og at man ikke kan nrme sig den ad nogen som helst vej, gennem nogen som helst religion eller sekt. Det er mit synspunkt og jeg fastholder absolut og ubetinget at sledes forholder det sig. Da sandheden er ubegrnset, ubetinget, og da man ikke kan nrme sig den ad nogen som helst vej, kan man ikke organisere den, ej heller br der oprettes nogen organisation til at lede eller lokke mennesker til at g ad nogen srlig vej. Hvis man frst har forstet dette, vil man indse, hvor umuligt det er at organisere den. Tro er udelukkende et individuelt anliggende, og man kan ikke og m ikke organisere den. Hvis man gr det, dr den, krystalliserer sig, den bliver en trosbekendelse, en sekt, en religion, der skal ptvinges andre.” – Krishnamurti

Kategorier
Filosofi Helse Spiritualitet

patanjalis-yoga-sutras

Patanjali’s Yoga Sutras er en af de vigtigste tekster i yoga. Jeg har mjsommeligt skannet G. Ramans overstelse p dansk.

I.

Hermed forklares yoga.

Hermed menes en definition af begrebet koncentration, der kan siges at vre identisk med yoga. Koncentration er en tilstand i sindet (chitta’et).

Links:
Patanjali’s Yoga Sutras af G. Raman (pdf) 43,5 MB
Patanjali wikipedia.org

Relateret:
Hatha Yoga Pradipika wikipedia.org
Hatha Yoga Pradipika (pdf) oversat af Brian Dana Akerswww.yogavidya.com

 

Kategorier
Filosofi Fritid Humor Venner Videnskab

logik-og-fodbold

Hvem siger at det har noget med hinanden at gre?

Opgave:
Ingenirerne med Hans Hurvig som angriber har spillet en – venskabs – fodboldkamp mod politterne med Martin Harms som mlmand. Juristen Thomas Dyhr var dommer i kampen, som sluttede 5-5, og mellem frste og sidste ml har kampen p intet tidspunkt stet lige.Intet hold har scoret tre ml i trk, og Hans hurvig scorede det sjette ml.

Hvilket hold scorede det femte ml ?

Vlg eet af svarene (a),(b),(c) eller (d) med evt tilhrende logisk bevis herfor :

(a) Ingenirerne
(b) Politterne
(c) Thomas Dyhr
(d) Det kan man ikke logisk slutte noget om p baggrund af ovenstende oplysninger

P.S : For at foregribe alt for fleksible lsningsforlag antager vi desuden at intet
hold har scoret selvml i kampen hvilket naturligvis gr opgaven klart urealistisk
med Hans og Martin som spillere p holdene….

Forfatter : Ivo Skolmen

Kategorier
Filosofi Kultur Nyheder Politik Spiritualitet Videnskab

zeitgeist-moving-forward-official-release-2011

Kategorier
Filosofi Spiritualitet

spirituelle-klassikkere

“Himmel og jord kender ikke til forskelsbehandling. De behandler alt og alle som legetj.”

Jeg lser udvalgte eller tilfldige afsnit af Lao Tzu med stor nysgerrighed, glde – og stum forundring. 

Tao Te Ching findes i forskellige oversttelser. Jeg holder meget af Feng og English version. En udgave som jeg forvrigt var s heldig at f en i stilfuld “Anniversy Edition” af en god ven.

Hvad hedder den bedste spirituelle bog du har lst?

Links:
Tao Te King Lao Tzu (Super cool site hvor du bl.a. kan sammenlige forskellige oversttelser)

Kategorier
Filosofi Poesi Venner

godmorgen-verden

Jeg omfatter alt hvad der er dig.
Du holder mig i dit hjerte.
Alt er lige som det skal vre.

Krligt flyttes mit sind og min krop her og dr
– som et frit blad der sejler i vinden.

Solen smiler altid til mig.
Vil jeg se?

Kategorier
Filosofi Generelt Jura Kultur Nyheder Politik Videnskab

civilization-30-next-quantum-leap

”Addendum” – verdens mest eksplosive dokumentarfilm



Den korte beskrivelse: ”Addendum” projicerer en, for de fleste mennesker, ret fremmedartet vision op p lrredet; en slags parallelvirkelighed hvis postulerede realitet forekommer surrealistisk, og er nsten en slags “The Matrix” overfrt fra fiktion til virkelighed. Den kalder p en forvandling af civilisationen, beskriver det herskende neoliberalistiske konomiske og monetre system som en hblst utidssvarende, undertrykkende og farlig organisering af distribution af ressourcer og teknologi, en falleret global dystopi, der aldrig vil kunne skabe et frit og retfrdigt samfund. Derfor m intet mindre end selve systemet nedbrydes og forvandles idet det ikke lngere tjener menneskehedens interesser, og uden en total transformation p et globalt plan til et system som ”Addendum” kalder en ”ressource-baseret konomi” risikerer vi p sigt ellers menneskehedens delggelse. Den beskriver hvordan globaliseringen har indget sameksistens med noget der ligner/er slaveri. Den opfordrer til et paradigmeskift indenfor energi, politik, transport, bevidsthed, m.m. og postulerer bl.a. at vi allerede har den teknologiske kapacitet til at bruge energiformer, som totalt overfldiggr behovet for fossile brndstoffer. Teknologier som angiveligt aktivt undertrykkes. Man fr i filmen samtidigt indtrykket af at man lever i en naiv parallel virkelighed af absurde verdensbilleder, som er falske, forldede, og ekstremt farlige for menneskehedens nutid og fremtid….

Flgende link er en udvidet nrgende dansk beskrivelse, anmeldelse og problematiserende fortolkning af dokumentarfilmen. Addendum bliver i analysen samtidigt et omdrejningspunkt og udgangspunkt for generelle reflektioner ang. civilisationens fremtid. Jeg inddrager Eckhart Tolle, Ken Wilber, Krishnamurti, metateori, m.m.m (se tags).

Holder blot 50% af postulaterne i filmen vand m den betragtes som en
ekstremt provokerende tsende civilisations-kritik sine qua non!

Det er skrevet i lbet af nogle f dage, s der er nogle mangler, udeladelser og tastefejl, men jeg gider ikke fifle mere (idet der i 10 dage har vret uforklarlige konstante tekniske problemer, og ogs groteske tekniske sisyfos-problemer med at f dette indlg p rabarber.dk – hber ogs at kommentarboksen virker nu)

Se hele analysen her (PDF)

Kategorier
Filosofi Kultur Nyheder Politik Videnskab

zeitgeist-addendum

Zeitgeist: Addendum wikipedia.org

Baggrund:
Zeitgeist zeitgeistmovie.com
Zeitgeist, the Movie wikipedia.org

Links:
OECD: Krisen vil blive langvarig Information 31. oktober 2008