af Peter Zinkernagel
Vores kultur og tnkning bygger p overbevisningen om at objektiv viden bestr af matematik og formel logik p ene side, konkrete kendsgerninger p den anden side. S lnge vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst.
Overbevisningen gr tilbage til en pstand fremsat af David Hume. Politikere, filosoffer, fysikere tnker som Hume gjorde for to rhundreder siden.
Objektiv viden er det der ikke kan bengtes. Det der ikke kan bengtes er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Den del af verden vi kan tale rationelt om er den del der eksisterer i kraft af logiske relationer.
Logik er ndvendige relationer mellem forskellige strrelser, og strrelser er det der eksisterer i kraft af sdanne relationer. Den formelle logik er kun eet eksempel blandt mange.
Hume afskaffede logiske relationer og begrebsmssige ndvendigheder gennem en pstand: nr to ting er forskellige kan de eksistere uafhngigt af hinanden og der kan ikke vre nogen ndvendig forbindelse mellem dem.
Pstanden indeholder en elementr fejlslutning. Det er een ting at to ting er forskellige, noget helt andet at de kan eksistere uafhngigt af hinanden. Men dette spiller ingen rolle eftersom ingen har opdaget det.
Vi har alts uden nogen som helst grund eller p grund af en elementr fejlslutning afskaffet den del af verden vi kan tale rationelt om.
Ingen kan bengte at det forholder sig sdan og ingen forsger det. Men implikationerne er for vmmelige.
I stedet for en hyggelig verden bestende af tilvante forestillinger som vi ved hvordan vi skal hndtere, fr vi logiske relationer som ingen ved hvordan vi skal hndtere.
I stedet for filosofi som et omrde hvor vi kan gre dybsindige betragtninger og de mest frapperende opdagelser, et omrde hvor vi kan dupere os selv og andre med vores skarpsindighed og begrebsbeherskelse, bliver filosofi et omrde hvor vores uvidenhed er nsten total.
I stedet for at opleve os selv og andre som respektable fornuftsvsener tvinges vi til at opleve os som hblse vanetnkere. Vanetnkere der har overset vilkr lige s elementre som at to plus to er fire. Hvis uvidenhed er lige s stor som uvidenheden hos folk der ikke ved at to plus to er fire.
Ingen ved sin fulde fornuft kan nske at udskifte en behagelig verden for en s frastdende oplevelse. Og skulle nogen alligevel – i et anfald af pervers selvpineri – nske at foretage en sdan udskiftning, har han ingen mulighed for at gre det. Mine pstande eksisterer ikke som noget man kan vlge at tage alvorligt. Det der har virkelighedskarakter og kan tages alvorligt er det andre tillgger betydning.
Det vi kan tale om rationelt er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Verden er ikke identisk med den del af verden vi kan tale rationelt om. Det vi kan tale rationelt om er det der kan begrebsmssigt identificeres. Vi gr uden videre ud fra at eksistens er det samme som det der kan identificeres.
Betydningsfuldhed er noget der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer, noget der ikke kan tales rationelt om, noget der ikke kan begrebsmssigt identificeres.
Betydningsfuldhed er vigtig for os. Nst efter sult og sygdom er det vi virkelig er bange for oplevelser af meningslshed. Af at tingene er uden betydning. Ved at identificere verden med det der kan tales rationelt om har vi faktisk afskaffet en afgrende del af vores tilvrelse. Heldigvis glemmer vi det i praksis hele tiden.
Den del af verden vi kan tale rationelt om kan vi lre at beherske. Ingen kan lre at beherske betydningsfuldhed.
Normalt betragtes betydningsfuldhed som subjektive bevidsthedstilstande. Ikke som noget der findes i verden.
For tre rhundreder siden bestemte Descartes at verden bestr af udstrakte legemer i rum og tid plus bevidsthedstilstande. Intet andet.
I det vsentlige lever vi stadig p Descartes’ antagelse. Vi er stadig tilbjelige til at mene at den egentlige virkelighed bestr af konkrete kendsgerninger i tid og rum plus karakteriserbare bevidsthedstilstande.
Antagelsen er komplet ubegrundet. Ud fra det at der findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande kan vi p ingen mde slutte at der kun findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande. Og slet ikke at fordi vi kan vre bevidste om f.eks. betydningsfuldhed s er betydningsfuldhed det samme som en bevidsthedstilstand. Det er rigtigt at vi ved dominerende strke smerter ikke kan skelne mellem bevidsthed og det vi er bevidste om. Men vi har ingen som helst grund til at mene at forholdet mellem betydningsfuldhed og bevidsthed er det samme som forholdet mellem smerte og bevidsthed om smerte.
Den antagelse at verden bestr af konkrete kendsgerninger og karakteriserbare bevidsthedstilstande er ikke blot ubegrundet men forkert. Vi ved ikke hvad verden bestr af men vi ved at verden ikke kan reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus karakteriserbare bevidsthedstilstande. Konkrete situationer kan ikke reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus bevidsthedstilstande.
Pstande er noget der kan fremsttes af personer i konkrete situationer. Der er derfor intet vi kan referere til uden at referere til konkrete situationer. Konkrete situationer snakker vi om hele tiden. Alligevel er konkrete situationer ukendte, vores uvidenhed om dem nsten total.
Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjlp af konkrete genstande i tid og rum. Det er lige s umuligt at reducere konkrete situationer til genstande i rum og tid plus bevidsthedstilstande.
Det er virkelig hblst at forestille sig en samtale mellem tre personer som sammensat af tre veldefinerede bevidsthedsindhold. Grnserne mellem det vi er bevidste om og det vi ikke er bevidste om er i almindelighed uklare. Vi har al mulig grund til at tro at der i enhver situation sker umdeligt meget mere end det vi er bevidste om. For hukommelsesfnomener kan dette vist demonstreres direkte under hypnose.
Betydningsfuldhed findes ikke i rum og tid. Der er andre eksempler p ting der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer. Andre eksempler p ting der ikke findes i rum og tid.
Vi kan ikke henvise til konkrete situationer uden at henvise til tidligere situationer. Og vi har ingen grund til at antage at betydningen af tidligere situationer for vores nuvrende situation falder sammen med det vi husker fra tidligere situationer. Eller endda med det vi har bemrket i tidligere situationer.
Et mde mellem tre personer har en veldefineret afslutning. Den situation der opstr nr tre personer mdes har ikke nogen veldefineret afslutning. Det synes ikke muligt – p rimelig mde – at anbringe konkrete situationer i rum og tid.
Alle disse problemer undgr vi nr vi antager at verden bestr af udstrakte legemer og karakteriserbare bevidsthedsindhold. Vi erstatter verden og os selv med tilvante forestillinger.
Det er ikke helt korrekt at give eksempler p det der ikke kan rationelt om. Det er bedre at sige at det der kan tales rationelt om er en abstraktion. Noget der kun kan forsts p baggrund af noget andet.
I fysik er abstraktionen yderst vellykket. Her kan vi virkelig se bort fra alle problemer med personer og deres konkrete situationer.
I den naturalistiske menneskeopfattelse er abstraktionen totalt mislykket.
Vi gr uden videre ud fra at verden og vi selv er karakteriserbare og endda rationelt karakteriserbare. Antagelsen er komplet ubegrundet men naturlig for sprogbrugere der har opdaget at en del af verden faktisk er rationelt karakteriserbar.
Den mest fatale konsekvens af Humes tankegang er afskaffelsen af politiske normer. Formodentlig gr vi til grunde som art medmindre politiske normer bliver dominerende i vores bevidsthed.
Iflge Hume kan vi ikke have objektiv viden om politiske forml, kun subjektive sympatier. Politiske diskussioner bliver sledes forsg p at overtale andre til at have sympati for de samme ting som vi har sympati for.
Jorden, luften og vandet er forurenet. Vores klima har ndret sig. Vi har brser hvor omfattende besiddelser skifter hnder og vi har tusinder af brn der dr af sult.
I denne situation har vi afskaffet selve muligheden for at tale rationelt om politik. Uden nogen som helst grund andet end en fejltagelse i elementr logik.
Politiske normer er vilkr for at tale rationelt om politik. Politiske normer er det vi er ndt til at vre enige om for at kunne vre uenige. Uden politiske normer har vi ikke rationel uenighed, blot forskellige sympatier.
Den grundlggende politiske norm er at politik br respektere personers rettigheder. Bengter vi dette fr vi at politik ikke br respektere personers rettigheder hvilket turde vre det rene vrvl. Som andre logiske relationer kan ogs denne kun begrundes med at den ikke kan bengtes uden at afskaffe forskellen mellem rigtig og forkert, mellem vrvl og ikke-vrvl.
Normen er umdelig vag. Den fortller ikke hvad personers rettigheder er. Og den fortller os ikke hvad vi skal vlge i konkrete situationer som altid er uoverskuelige.
Normen fortller os at ethvert politisk forslag skal vurderes ud fra om det sknnes at bidrage til opfyldelsen af det politiske krav om sikring af rettigheder.
Normen fortller os at en mand der hvder at f.eks. arierne skal favoriseres begr en fejltagelse af samme art som hvis han sagde at to plus to er fem. Personer og arier er ikke det samme.
Normer og andre logiske relationer er forskellige fra vrdier. Vrdier kan vi have sympati for og billige. For logiske relationer er vores sympati irrelevant. To plus to er fire hvadenten vi har sympati for det eller ikke.
Det centrale politiske fnomen er magtkampe eller sammenstd mellem magtkoncentrationer.
Magtkoncentrationer kan have mange forskellige forml. Men de har alle det forml at overleve og blive strre. Enhver magtkoncentration m kmpe for sin eksistens s snart den er fdt. Dens eksistens er altid truet af andre magtkoncentrationer.
Former for magt er vores guder. Vi er lige s imponeret af strrelse og magt som sm drenge af muskler. Landes strrelse og magt, firmaers strrelse og magt, bermmelsers strrelse og magt.
I nazismen er dyrkelsen af magt utilslret. I demokratier forsger vi at forene dyrkelsen af magt med menneskerettigheder som en vrdi.
Egentlig ved vi godt at krige og kologiske katastrofer er en uundgelig flge af magtkoncentrationers vkst og sammenstd. Vi ved derfor at der ikke er andet at gre end at forsge at indrette os med mindre farlige magtkoncentrationer. Ingen ved hvordan denne opgave skal lses. Magtkoncentrationer er umdelig effektive og vi ved meget lidt om andre former for organisation og samarbejde. Indtil denne opgave er lst er intet andet vrd at diskutere.
Den politiske norm mefrer et pinagtigt opgr med tilvante vrdier som patriotisme. Vrdier som vi deler med andre. Vrdier som danner et socialt fllesskab hvor vi er trygge som p moders arme.
Fravret af politiske normer betyder ikke blot fravret af rationelle politiske diskussioner. Fravret betyder ogs at forhndsindstillinger bliver s dominerende at vi ikke ser de mest indlysende faktiske forhold. Et uhyggeligt eksempel p dette er hvad Pol Pot gjorde i Cambodia.
Et endnu vrre eksempel er det der skete da Sovjetunionen brd sammen. Et jebliks eftertanke ville overbevise enhver om at man ikke pludselig kan ndre et system som det kommunistiske til et system baseret p parlamentarisme og markedskonomi. Alligevel var netop dette hvad nsten samtlige politikere og politiske kommentatorer krvede. Og ingen diktator var ndvendig for at etablere en sdan ensretning.
De politikere og politiske kommentatorer som gjorde dette bliver stadig respekteret. Mske har de ikke opdaget deres fejltagelse. Deres medansvar for kaos, en sprngfarlig hr, atomubde der ruster op. De har bestemt ikke tilstet deres skyld og der findes ikke noget tribunal for forbryderisk dumhed.
Det vi ved bedst om os selv er at vores handlemuligheder er fuldstndig bestemt af det vi tror p. Soldater risikerer deres liv i krige. De frste kristne i Rom var sikkert forfrdelig bange for at blive kastet for lverne. Men Gud var alts mere virkelig for dem end brlende lver.
Den eneste realistiske mulighed for at ndre den politiske situation er at ndre det folk tror p.
Referencer:
‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling)
‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel bog udgivet 1988 p Munksgaards forlag
Logik for Sommerfugle af Peter Zinkernagel (artikel)
Links:
Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet p internettet post mortem af hans sn)