Kampen om medierne er i grunden lig med kampen om din om min hjerne; om vor kollektive bevidsthed.
Tænk på hvor overfladisk din viden er uden for din specialviden! Hvad ved du egentlig med sikkerhed her?
Tænk på hvor let du falder for rygter og sladder! Det meste af din såkaldte viden har du ringe eller slet ingen indsigt i. Du har stort set aldrig førstehånds viden til begivenheder i det offentlige rum.
Bliver disinformation (løgn og latin) vedvarende gentaget og spundet bliver den til en slags gouteret og indoptaget sandhed i vores kollektive bevidsthed hvorpå man kan bygge mere desinformation.
Det er min påstand er det mordene demokrati allerede har givet tabt i informationskrigen. De totalitære har lært det moderne demokratis spilleregler så godt at demokratiet taber. Medierne er ikke længere demokratiets vagthund, men er blevet til magthavernes skødehund. Og for magthaverne kan det ikke betale sig at sige sandheden hvis den ikke er oppurtun!
Du har retten til at ytre dig, men ingen ækvivalent ret til at blive hørt. Hvem gider dog også høre på dig!? Ytringsfriheden er blevet til en slags demokratisk vittighed. CocaCola og Nike har åbenbart mere at sige end du og jeg – og de bliver hørt! Ligegyldighed står frem som ret.
Pentagon starter 24-timers nyhedsovervågning Politiken 31. oktober 2006
Perspektiv:
Ombudsmand kræver ny forklaring fra Fogh Politiken 1. november 2006
Espersen beskyldes for spin i kørekortsag Politiken 1. november 2006
Blair vinder afstemning om Irak-krigen Politiken 31. oktober 2006
Former Agent Says Google and CIA in Partnership dailytech.com 31. oktober 2006
US plans to ‘fight the net’ revealed BBC 27. januar 2006
3 kommentarer til “medierne-den-postmordene-krigsskueplads”
Det tror jeg nu ikke du skal bekymre dig om. Vi bliver jo tværtimod nærmest begravet i modstridende synspunkter, og kampen står om at få opmærksomhed. Og hvorfor skulle denne nye informationskilde blive en success?
Takket være internettet, som vi jo pudsigt nok har fået forærende af det amerikanske forsvar, kan alt og alle synspunkter komme til orde, i modsætning til før internettet, hvor der kun var ganske få medier (aviser, radio, tv) som alle var centralt kontrollerede.
Morsomt nok omtaler indirekte du et klassisk princip, som bruges til at fÃ¥ sandheder til at forsvinde i mængden. Hælder man nok vÃ¥s, halve eller hele sandheder ud over en enkelt sandhed som er ilde hørt har dette unikke sandkorn det med pÃ¥ magisk vis at forsvinde! Det kaldes “sandgraver princippet”! Det kan bruges pÃ¥ mange raffinerede mÃ¥der f.eks. som i nedenstÃ¥ende historie fra Politiken hvor justitsminister Lene Espersen meddeler, at hun har fÃ¥et frakendt sit kørekort og modtaget en bøde pÃ¥ 1.500 kroner, efter at hun den 29. september kom til at køre en knallertkører ned; pÃ¥ den samme dag som pressen var optaget af en stor begivenhed i Kongefamilien.
Internettet repræsenterer uomtvisteligt en kæmpe landvinding for ytringsfriheden pÃ¥ globalt plan. Men lande, regeringer og andre magtkonstellationer har ligesÃ¥ uomtvisteligt igangsat initiativer til at stække og kontrollere denne frihed pÃ¥ nettet. Tag google, Kina og Tibet som et lysende eksempel – hvilket desværre ikke er noget enkeltstÃ¥ende eksempel! USA vil ikke afgive kontrollen mange tekniske kerneomrÃ¥der af selve driften af Internet til en uvildig instans. Internetudbydere pÃ¥lægges numere raskvæk censur med f.eks. screening af IP adresser, lukning af specik trafik m.v.
Friheden på Internet er allerede i gang med blive politiseret, kontrolleret og reguleret væk i den gode sags tjeneste som i vore egne vestlige demokratier. De eneste som i bund og grund nyder godt at denne udvikling er som sædvanlig potentaterne som ansvarsfrit kan sætte sig ud over reglerne eller bare lave dem om efter forgodtbefindende!
Når vi diskuterer ytringsfrihed, -hvad er det egentlig vi diskuterer? Såvidt jeg forstår er alle enige om at nyheder sommetider, ofte eller altid er manipulerede eller helt og holdent usande.
Alligevel holder vi af at diskutere emnet fordi vi derved giver afløb for vor indignation. Afløb for vort håb. Håbet om at det ikke forholder sig sådan. Håbet om at det altsammen er en ond drøm som snart er forbi eller at der er tale om en misforståelse som snart bliver udredt. Og hvis ikke, -håbet om at nogen eller noget vil ændre situationen.
Men livet er ikke en drøm og der er ikke tale om en misforståelse. Fuld ytringsfrihed er absolut en illusion. At indføre fuld ytringsfrihed ville kræve at alle mennesker forvandledes til engle. At dømme efter de mere eller mindre horrible og forhåbentlig usande informationer jeg er blevet fodret med via lærebøger, radio, fjernsyn og avispapir er det mit indtryk at der for en væsentlig del af menneskeheden på denne dejlige klode er et stykke vej endnu.