I dag blev jeg ringet op af et venligt menneske som gerne ville sælge mig et abonnement på Forbrugerrådets Blad Tænk + Test. Om jeg kendte dette blad, spurte den venlige stemme. Ja, det gjorde da.. 10 numre om året for kun kr. 21,75 om måneden, gentog hun venligt flere gange.
På grund af store besparelser er Forbrugerrådet nu nød til at sælge forbruger information i abonnement – og det gælder også adgang til bladet Tænk + Test online på Internet.
Jeg har fra tid til anden læst nogle af disse blade som indeholder glimrende forbrugeroplysninger om mangt og meget, f.eks. forsikringer og varedeklarationer. Og netop gennem sådan en forbrugertest fandt jeg faktisk det mobil telefonselskab som jeg bruger nu. CBB var den gang suverænt det billigste selskab på alle parametre, så jeg sparede adskillige tusinde kr. ved at skifte fra Sonofon.
Besparelser er en effektiv måde at begrænse forbrugerbeskyttelsen på. Ved at skære så meget i Forbrugerrådets budgetter at offentligheden ikke længere har adgang til gratis forbrugerinformation, så er der heldigvis nogen som får friere spil til at tjene en klat skilling?!