I et par artikler i Politiken bliver statsministeren indirekte kritiseret for at slå politisk plat på Danmarks opgør med samarbejdspolitikken med tyskerne under 2. anden verdenskrig.

I Politiken kan man læse følgende citat “Det, man kan lære fra 29. august 1943, er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Det var grunden til at Danmark ydede et bidrag for at skabe fred på Balkan i 1990’erne, (…) og det var også grunden til, at regeringen besluttede at yde et bidrag i krigen mod Saddam Hussein og befrielsen af det irakiske folk«, siger han (red. Anders Fogh Rasmussen) bl.a. i indslaget.”

Citat fra Politiken “- at samarbejdspolitikken var “naiv”, og at det var forkasteligt, at den politiske elite ikke blot var neutral, men førte en ‘aktiv tilpasningspolitik'”.

Den 29. august 1943 da den danske flåde sænkede sig selv var et vendepunkt i krigen for nogen. Generelt var samarbejdspolitikken med tyskerne fra den daværende regering side og hele den politiske elite inklusive embedsværket igennem hele krigen bestemt kujonagtig – og det efterfølgende retsopgør en farce på retfærdighed. Danske Politikere blev belønnet for at falde landet i ryggen og hytte deres eget skind mens småfolk blev straffet hårdt for kolaborationen med tyskerne.

Det er grinagtigt at landets nuværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, bakker op omkring bruddet i samarbejdspolitikken med tyskerne. Noget som han på ingen måde kan tage ære for eller bryste sig af – og da slet ikke i kraft af sin stand. Som politiker skulle han hellere skamme sig og undskylde tidligere tiders lumpenhed.

Den lære som en dansk statsminister burde drage er en anden. Selv om man som statsminister måske undskyldeligt er disponeret; bør man undgå behagesyge. Når man ligger under for de store fører vankelmodighed ofte til de forkerte beslutninger. En statsminister som ikke kan eller har mandsmod nok til at forsvare demokratiet med demokratiske midler minder mere om en kollaboratør end en frelser. Det er rigtig set!

Demokratiets grundlag er spinkelt. Den danske regering lå under for en krigsdemagog da. I dag førers demagogien fra et andet kontinent hvor verdensherredømme næsten er nået. Når en dansk statsminister tækkes magten i stedet for folket, og retfærdiggør en despotisk udenrigspolitik med vor tids usurpator – så er der grund til uro! Det er rigtigt set!

Med en retorik om befrielse som i realiteten betyder retfærdig imperialisme da hviner løgnen i ørerne på enhver sand demokrat. Det er rigtig set!

Plat er plat og ikke krone, uanset hvad en statsminister siger derom.

Links:
Fogh kritiseres for skolemateriale om 29. august
Mindedag med politiske overtoner
STRID fra Politiken den 31/8 2003 så behøver man faktisk ikke sige mere!

I et par artikler i Politiken bliver statsministeren indirekte kritiseret for at slå politisk plat på Danmarks opgør med samarbejdspolitikken med tyskerne under 2. anden verdenskrig.

I Politiken kan man læse følgende citat “Det, man kan lære fra 29. august 1943, er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Det var grunden til at Danmark ydede et bidrag for at skabe fred på Balkan i 1990’erne, (…) og det var også grunden til, at regeringen besluttede at yde et bidrag i krigen mod Saddam Hussein og befrielsen af det irakiske folk«, siger han (red. Anders Fogh Rasmussen) bl.a. i indslaget.”

Citat fra Politiken “- at samarbejdspolitikken var “naiv”, og at det var forkasteligt, at den politiske elite ikke blot var neutral, men førte en ‘aktiv tilpasningspolitik'”.

Den 29. august 1943 da den danske flåde sænkede sig selv var et vendepunkt i krigen for nogen. Generelt var samarbejdspolitikken med tyskerne fra den daværende regering side og hele den politiske elite inklusive embedsværket igennem hele krigen bestemt kujonagtig – og det efterfølgende retsopgør en farce på retfærdighed. Danske Politikere blev belønnet for at falde landet i ryggen og hytte deres eget skind mens småfolk blev straffet hårdt for kolaborationen med tyskerne.

Det er grinagtigt at landets nuværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, bakker op omkring bruddet i samarbejdspolitikken med tyskerne. Noget som han på ingen måde kan tage ære for eller bryste sig af – og da slet ikke i kraft af sin stand. Som politiker skulle han hellere skamme sig og undskylde tidligere tiders lumpenhed.

Den lære som en dansk statsminister burde drage er en anden. Selv om man som statsminister måske undskyldeligt er disponeret; bør man undgå behagesyge. Når man ligger under for de store fører vankelmodighed ofte til de forkerte beslutninger. En statsminister som ikke kan eller har mandsmod nok til at forsvare demokratiet med demokratiske midler minder mere om en kollaboratør end en frelser. Det er rigtig set!

Demokratiets grundlag er spinkelt. Den danske regering lå under for en krigsdemagog da. I dag førers demagogien fra et andet kontinent hvor verdensherredømme næsten er nået. Når en dansk statsminister tækkes magten i stedet for folket, og retfærdiggør en despotisk udenrigspolitik med vor tids usurpator – så er der grund til uro! Det er rigtigt set!

Med en retorik om befrielse som i realiteten betyder retfærdig imperialisme da hviner løgnen i ørerne på enhver sand demokrat. Det er rigtig set!

Plat er plat og ikke krone, uanset hvad en statsminister siger derom.

Links:

Fogh kritiseres for skolemateriale om 29. august

Mindedag med politiske overtoner

STRID fra Politiken den 31/8 2003 så behøver man faktisk ikke sige mere!