Man skal virkelig lede længe efter det begavede forsvar for krigen mod Irak.

Jeg bliver oftest mødt med det stupide modargument om jeg ønsker Saddam Hussein tilbage – eller varianter over samme tema – om det ikke var godt at USA fjernede despoten Saddam Hussein fra magten i Irak.

Nej, jeg ønsker ikke Saddam Hussein tilbage til magten i Irak. Jo, jeg ønsker selvfølgelig det bedste for det irakiske folk. Jeg glæder mig også over det faktum at Saddam Hussein er væk.

Den franske filosof André Glucksmann bliver betragtet som ikke uanselig fortaler for ovennævnte , efter min mening hovedløse, argumentation. Alle synspunkter meninger og holdninger som fremsættes skal nødvendigvis ses i den kontekst som de indgår i. For den velorienterede læser turde det være en kendt sag hvor Glucksmann kommer fra. Han er en varm fortaler for den Israelske sag. Det er der jo ikke noget galt i, men det sætter jo dog tingene i et noget andet lys med tanke på USA’s og staten Israels politik i mellemøsten. Det vil nok være overdrivelse at sige at staten Israel bakker op omkring det internationale retssamfund i form af FN.

Jeg vil anbefale at André Glucksmann træder ud af en arkaisk moraletik. Hertil vil jeg henvise til Professor Niels Peter Lemches glimrende foredrag ”Enhver krig er en hellig krig!” på seminaret om ”Retfærdig Krig” på Københavns Universitet tidligere i denne måned. Det er uholdbart når vi i vesten har en forestilling om at vi har det gode på vor side. Og det er ufrugtbart når vi vesten automatisk og ureflekteret dæmonisere Saddam Hussein. Mere overordnet ønsker jeg ikke at amerikansk neo-konservativ etik skal udslette en europæisk tradition.

Selv om nogen påstår det, så er det er jo dybest set ikke det som samtalen handler om.

Før krigen mod Irak var der ikke mange i den vestlige verden som bekymrede sig om hvad der foregik i Irak, efter krigen skal vi belemres med den forlorne empati for Irakerne for at forsvare en ulovlig krig.

Samtalen handler om den bedst mulige, tilnærmelsesvis demokratiske, proces mellem verdens lande i de forende nationer med den fredelige løsning som mål, over for middelalderlige forestillinger om den stærkes ret til at føre forebyggende ”retfærdige krige” mod mindre stærke stater på et lemfældigt grundlag med tilslørede magtpolitiske mål.

Skulle man være i tvivl kan man godt spørge igen – så tager vi den en gang til for prins knud. Nej, i det 21. århundrede helliger målet ikke midlerne. I et moderne verdenssamfund er det ikke ligegyldigt hvilke midler man tager i anvendelse (og hvornår og hvordan disse midler anvendes), for at opnå det moralsk gode for nogle. Det er f.eks. ikke acceptabelt, at USA eller andre efter smag og behag smider forebyggende atombomber eller angriber med konventionelle våben i Nordkorea, for at vælte den kommunistiske regering og befri den nordkoreanske befolkning som p.t. sulter ihjel i titusindvis hvert år.

Straw: war won’t change UN charter Guardian 30. marts 2004
Iraq is free at last Guardian 30. marts 2004
Modstandernes moral Information 30. marts 2004
Leder: På Saddams hold JP 27. marts 2004
A charter to intervene Guardian 23. marts 2004
Der er tale om pinlig europæisk optræden JP 29 januar 2003

Baggrundsartikler:
En taburet tilbage – Intervention i Irak på et humanitært grundlag? rabarber.dk 3. februar 2004

Man skal virkelig lede længe efter det begavede forsvar for krigen mod Irak.

Jeg bliver oftest mødt med det stupide modargument om jeg ønsker Saddam Hussein tilbage – eller varianter over samme tema – om det ikke var godt at USA fjernede despoten Saddam Hussein fra magten i Irak.

Nej, jeg ønsker ikke Saddam Hussein tilbage til magten i Irak. Jo, jeg ønsker selvfølgelig det bedste for det irakiske folk. Jeg glæder mig også over det faktum at Saddam Hussein er væk.

Den franske filosof André Glucksmann bliver betragtet som ikke uanselig fortaler for ovennævnte , efter min mening hovedløse, argumentation. Alle synspunkter meninger og holdninger som fremsættes skal nødvendigvis ses i den kontekst som de indgår i. For den velorienterede læser turde det være en kendt sag hvor Glucksmann kommer fra. Han er en varm fortaler for den Israelske sag. Det er der jo ikke noget galt i, men det sætter jo dog tingene i et noget andet lys med tanke på USA’s og staten Israels politik i mellemøsten. Det vil nok være overdrivelse at sige at staten Israel bakker op omkring det internationale retssamfund i form af FN.

Jeg vil anbefale at André Glucksmann træder ud af en arkaisk moraletik. Hertil vil jeg henvise til Professor Niels Peter Lemches glimrende foredrag ”Enhver krig er en hellig krig!” på seminaret om ”Retfærdig Krig” på Københavns Universitet tidligere i denne måned. Det er uholdbart når vi i vesten har en forestilling om at vi har det gode på vor side. Og det er ufrugtbart når vi vesten automatisk og ureflekteret dæmonisere Saddam Hussein. Mere overordnet ønsker jeg ikke at amerikansk neo-konservativ etik skal udslette en europæisk tradition.

Selv om nogen påstår det, så er det er jo dybest set ikke det som samtalen handler om.

Før krigen mod Irak var der ikke mange i den vestlige verden som bekymrede sig om hvad der foregik i Irak, efter krigen skal vi belemres med den forlorne empati for Irakerne for at forsvare en ulovlig krig.

Samtalen handler om den bedst mulige, tilnærmelsesvis demokratiske, proces mellem verdens lande i de forende nationer med den fredelige løsning som mål, over for middelalderlige forestillinger om den stærkes ret til at føre forebyggende ”retfærdige krige” mod mindre stærke stater på et lemfældigt grundlag med tilslørede magtpolitiske mål.

Skulle man være i tvivl kan man godt spørge igen – så tager vi den en gang til for prins knud. Nej, i det 21. århundrede helliger målet ikke midlerne. I et moderne verdenssamfund er det ikke ligegyldigt hvilke midler man tager i anvendelse (og hvornår og hvordan disse midler anvendes), for at opnå det moralsk gode for nogle. Det er f.eks. ikke acceptabelt, at USA eller andre efter smag og behag smider forebyggende atombomber eller angriber med konventionelle våben i Nordkorea, for at vælte den kommunistiske regering og befri den nordkoreanske befolkning som p.t. sulter ihjel i titusindvis hvert år.

Straw: war won’t change UN charter Guardian 30. marts 2004

Iraq is free at last Guardian 30. marts 2004

Modstandernes moral Information 30. marts 2004

Leder: På Saddams hold JP 27. marts 2004

A charter to intervene Guardian 23. marts 2004

Der er tale om pinlig europæisk optræden JP 29 januar 2003

Baggrundsartikler:

En taburet tilbage – Intervention i Irak på et humanitært grundlag? rabarber.dk 3. februar 2004