Kategorier
Irak Jura Nyheder Politik

sandheden-og-irak

Med den nye bog “Vejen til Irak” fra Gads Forlag håber jeg at noget af sløret for Danmarks deltagelse i Irakkrigen vil blive løftet. Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde kommer ifølge Politiken i dag med væsentlige indrømmelser i bogen, bl.a. at Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben var hovedbegrundelsen i Regeringens krigsdeltagelse. Det vil efter min mening tjene demokratiet, at de ansvarlige i alle dele af statsmagten får talt ud og tonet rent flag.

Jeg er af den overbevisning at alle væsentlige begrundelser for at sende nationen i krig i Irak ikke havde nogen basis i virkeligheden.

Regeringen blev lokket af USA igennem storpolitisk indflydelse og økonomiske aftaler for landet, f.eks. A.P. Møllers kontrakter med US om fragt af udstyr og våben. På set og vis taktisk smart, på den anden side ufattelig naivt spil, med den logrende hales storpolitik over for USA.

Jeg er af den overbevisning at Danmark deltog i en krigsforbrydelse eftersom FN ikke sanktionerede vores angrebskrig på Irak.

Jeg er at den overbevisning at man gik i krig imod bedre viden i både Regering og Statsmagt. Det er min opfattelse at Regeringen vildledte folketinget med falske oplysninger. Regering og Statsmagt, herunder embedsmænd og forsvaret, vidste bedre, men det var ikke i deres politiske interesse at fortælle sandheden. Regeringen har en loyal informationspligt over for Folketinget – og den blev efter min vurdering ikke overholdt i forbindelse med Folketingets beslutning om Danmarks deltagelse i krigen imod Irak i 2003.

Regeringen og Statsmagt bør stå til ansvar for at have ført landet i Krig på et uretmæssigt grundlag. Efter Dansk lovgivning er det muligt at drage både Ministre, Regering og Statsmagt til ansvar, men desværre er der ikke den fornødne politiske vilje, tradition og offentlige opbakning i Danmark til dette. 

Jeg håber på at danske politikere agerer mindre griskt og mindre naivt på den storpolitiske scene fremover. Jeg ønsker at Danmark tager historien og FN pagten alvorligt, og opgiver angrebskrig som et udenrigspolitisk instrument.

Opfølgning:
Rohde fastholder at han blev fejlfortolket Politiken 2. oktober 2008

Links: 
Jens Rohde gennemhuller regeringens Irak-forklaring Politiken 27. september 2008
Rohde sår tvivl om grundlag for Irak-krig Berlingske 27. september 2008

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.