Jeg aabner mit friske øje blidt,
min Sjæl er ej længer blind.
Og i et Nu er Alverdens Lys
med Jubelmagt vældet derind. Jeg skuer ud i den klare Dag
og højt og muntert jer ler,
just som det lille henrykte Barn,
der vaagner og Guldsolen ser. Der strømmer Fryd gennem Sjæl og Krop,
en stærk, en brusende Flod.
Ja jeg vil ud. Til min verden ud!
Det synger det lystige Blod. Atter en Dag i min stolte Kraft.
Atter en Dag af mit Liv.
Atter jeg øver min Trolddomsmagt,
som Skaberen byder jeg: Bliv. Der svulmer Magt gennem Sjæl og Krop.
O Lykke, der er mig hændt.
Alverden breder sig for mit Blik,
den glødende Sol har jeg tændt. Der sitre Lys gennem Sjæl og Krop.
Hvo kan vel min Lykke naa.
Mit Himmeltelt har jeg farvet blaat,
min Sol har jeg stillet derpaa. Af Luft og Lys har jeg Vinger skabt,
dem til mine Skuldre spændt.
Flyv ud min Tanke! I Rummet ud!
En Vidunderlykke er hændt. Ufattelig Fryd. Mit Liv! Mit Liv!
Stolthed, der er mig forundt.
Seks Dage Gudfader med Verden stred. – Jeg skaber den i et sekund. Helge Rohde, Hvide Blomster 1892

Jeg aabner mit friske øje blidt,
min Sjæl er ej længer blind.
Og i et Nu er Alverdens Lys
med Jubelmagt vældet derind.

Jeg skuer ud i den klare Dag
og højt og muntert jer ler,
just som det lille henrykte Barn,
der vaagner og Guldsolen ser.

Der strømmer Fryd gennem Sjæl og Krop,
en stærk, en brusende Flod.
Ja jeg vil ud. Til min verden ud!
Det synger det lystige Blod.

Atter en Dag i min stolte Kraft.
Atter en Dag af mit Liv.
Atter jeg øver min Trolddomsmagt,
som Skaberen byder jeg: Bliv.

Der svulmer Magt gennem Sjæl og Krop.
O Lykke, der er mig hændt.
Alverden breder sig for mit Blik,
den glødende Sol har jeg tændt.

Der sitre Lys gennem Sjæl og Krop.
Hvo kan vel min Lykke naa.
Mit Himmeltelt har jeg farvet blaat,
min Sol har jeg stillet derpaa.

Af Luft og Lys har jeg Vinger skabt,
dem til mine Skuldre spændt.
Flyv ud min Tanke! I Rummet ud!
En Vidunderlykke er hændt.

Ufattelig Fryd. Mit Liv! Mit Liv!
Stolthed, der er mig forundt.
Seks Dage Gudfader med Verden stred. – Jeg skaber den i et sekund.

Helge Rohde, Hvide Blomster 1892