Kategorier
Poesi

morgen

Jeg aabner mit friske je blidt,
min Sjl er ej lnger blind.
Og i et Nu er Alverdens Lys
med Jubelmagt vldet derind.

Jeg skuer ud i den klare Dag
og hjt og muntert jer ler,
just som det lille henrykte Barn,
der vaagner og Guldsolen ser.

Der strmmer Fryd gennem Sjl og Krop,
en strk, en brusende Flod.
Ja jeg vil ud. Til min verden ud!
Det synger det lystige Blod.

Atter en Dag i min stolte Kraft.
Atter en Dag af mit Liv.
Atter jeg ver min Trolddomsmagt,
som Skaberen byder jeg: Bliv.

Der svulmer Magt gennem Sjl og Krop.
O Lykke, der er mig hndt.
Alverden breder sig for mit Blik,
den gldende Sol har jeg tndt.

Der sitre Lys gennem Sjl og Krop.
Hvo kan vel min Lykke naa.
Mit Himmeltelt har jeg farvet blaat,
min Sol har jeg stillet derpaa.

Af Luft og Lys har jeg Vinger skabt,
dem til mine Skuldre spndt.
Flyv ud min Tanke! I Rummet ud!
En Vidunderlykke er hndt.

Ufattelig Fryd. Mit Liv! Mit Liv!
Stolthed, der er mig forundt.
Seks Dage Gudfader med Verden stred. – Jeg skaber den i et sekund.

Helge Rohde, Hvide Blomster 1892

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi