Der er meget som tyder på at jorden er blevet et farligere sted at leve på. Og det gælder ikke mindst for befolkningerne i den vestlige verden. Terrorisme som fænomen er kommet for at blive mere end en stunds tid.

Spørgsmålet er hvor bange vi skal være? Og hvilke midler vi skal tage i anvendelse for at dæmpe angsten? Og hvem skal egentlig have skylden?

Lisbet Zilmer-Johns fra Afdelingen for sikkerhedspolitik og konfliktforskning under Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har skrevet en rapport om terrortruslen i EU. Lisbet Zilmer-Johns taler om terrorismens livscyklus; fra grundlæggende utilfredshed til den konkrete gennemførelse af terrorangreb. Det fremhæves at der fra politisk hold skal sættes ind på flere områder. Men ”for det første over for grundlæggende årsager til terrorisme, såsom politisk undertrykkelse og socioøkonomiske forhold.”

Jeg kan ikke være mere enig. Men eftersom det er komplicerede forhold som kræver målrettethed vedholdenhed udover flere valgperioder og en ikke ringe del af selvopofrelse, så er det nok ikke politikkerne i den vestlige verden vi skal sætte vores lid til.

Alt for mange løsninger af politiske problemer er nytteløs symptombehandling og magert valgflæsk. Der er noget som tyder på at USA’s krig imod terrorisme let kan skabe flere fanatiske terrorister end kampagnen får bugt med. Ondets rod i forhold til terrorisme skal findes i en stigende marginalisering af mindretal, politisk, religiøs og anden undertrykkelse, dårlige levevilkår og økonomisk ruin.

Vi danskere i EU kan jo være glade. Terrorisme er heldigvis noget som ikke rigtigt kommer os ved.

Lisbet Zilmer-Johns: EU og terror (pdf)

WEF: Snail’s pace on social issues Asiatimes 17. januar 2004
WEF: Survey on Prosperity and Security World Economic Forum

Der er meget som tyder på at jorden er blevet et farligere sted at leve på. Og det gælder ikke mindst for befolkningerne i den vestlige verden. Terrorisme som fænomen er kommet for at blive mere end en stunds tid.

Spørgsmålet er hvor bange vi skal være? Og hvilke midler vi skal tage i anvendelse for at dæmpe angsten? Og hvem skal egentlig have skylden?

Lisbet Zilmer-Johns fra Afdelingen for sikkerhedspolitik og konfliktforskning under Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har skrevet en rapport om terrortruslen i EU. Lisbet Zilmer-Johns taler om terrorismens livscyklus; fra grundlæggende utilfredshed til den konkrete gennemførelse af terrorangreb. Det fremhæves at der fra politisk hold skal sættes ind på flere områder. Men ”for det første over for grundlæggende årsager til terrorisme, såsom politisk undertrykkelse og socioøkonomiske forhold.”

Jeg kan ikke være mere enig. Men eftersom det er komplicerede forhold som kræver målrettethed vedholdenhed udover flere valgperioder og en ikke ringe del af selvopofrelse, så er det nok ikke politikkerne i den vestlige verden vi skal sætte vores lid til.

Alt for mange løsninger af politiske problemer er nytteløs symptombehandling og magert valgflæsk. Der er noget som tyder på at USA’s krig imod terrorisme let kan skabe flere fanatiske terrorister end kampagnen får bugt med. Ondets rod i forhold til terrorisme skal findes i en stigende marginalisering af mindretal, politisk, religiøs og anden undertrykkelse, dårlige levevilkår og økonomisk ruin.

Vi danskere i EU kan jo være glade. Terrorisme er heldigvis noget som ikke rigtigt kommer os ved.

Lisbet Zilmer-Johns: EU og terror (pdf)

WEF: Snail’s pace on social issues Asiatimes 17. januar 2004

WEF: Survey on Prosperity and Security World Economic Forum