Fra serien: Hvorfor skal det være så besværligt og dumt?
Friske krydderurter er noget af det bedste at have i sit køkken. Udover den liflige duft som løfter humøret i vejret, gør ukrudtet stads ud af selv den kedeligste kartoffelret.
Hvorfor er der ikke nogen som har opfundet en elegant potte eller urtekasse, som mine friske krydderurter kan stikkes lige ned i fra plastindpakningen, selvfølgelig med den rigtige form for vanding og ordentlige gødningsforhold – så de kan overleve i en smagfuld stand i mere end 1 uge!?
Urtekassen skal være praktisk og nem at have med at gøre! Og så skal den selvfølgelig kunne købes dér hvor man køber sine krydderurter! Hvor svært kan det være?