Kategorier
Nyheder Politik

hvilken-midte-i-dansk-politik

“Midten der blev væk i dansk politik” er en meget interessant lille artikel i Berlingske om den såkaldt politiske midte i dansk politik af stud.polit Jonas Jensen og stud.jur. Uffe B. Rasmussen.

“..det synes at være en udbredt opfattelse og en uigendrivelig sandhed, at partierne har vandret den slagne vej mod den politiske midte i jagten på alle de mange vælgere, der hører hjemme her. Vores påstand er imidlertid den modsatte – nemlig at ingen af partierne i dag repræsenterer en egentlig midterpolitik.”

Det er ganske interessant at følge deres argumentation, og jeg må indrømme at jeg ikke er helt uenig i deres iagttagelser.

Midten er godt nok blevet væk, men er det ikke bare en afspejling af vælgernes synspunkter. Måske findes der heller ingen vælgere som er på den berømte midte i alle politiske spørgsmål. Både Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne repræsentere en polarisering af synspunkter som giver fuld mening for deres respektive vælgere.

Nogle vil måske synes at de synspunkter som skribenterne lægger frem i virkeligheden er gode konservative dyder. Det passer jo morsomt nok også med pointen om en general højredrejning i artiklen; som iøvrigt ganske passende bringes videre til Berlingskes læsere.

Hvem vil også være på midten i længere tid af gangen? Der er jo kedeligt. Det afbalancerede er røvsygt og langt fra virkeligheden. 🙂

Midten der blev væk i dansk politik Berlingske 22. december 2004

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi