Baggrund: Diskussion fra nyhedsgruppen dk.politik 18/10 og frem ”Re: Jurister: Bestemt ikke enighed om krigen var ulovlig eller ej.”

Argumenterne i artiklen Retten til krig fra Universitetsavisen fremstår noget unuancerede fra alle parters side. Men sådan må det nødvendigvis være når man forsøger at opsummere på et større sagskompleks.

Det står måske klarere for mig end så mange andre, eftersom jeg har rent faktisk har gjort mig den ulejlighed at bruge 6 måneder koncentreret på problemstillingen. Resultatet er afhandlingen som ligger til grund for synspunkterne i artiklen Jurister angriber krigsgrundlaget i Information den 18. oktober 2003. Med al respekt for Professor Hjalte Rasmussen kan jeg ikke lade være med at more mig lidt over at han må tage sandsynlighedsregning i anvendelse. Det er en vittighed blandt jurister at de ikke kan tage 1/3 af 1/3! Noget som kommer frem med al tydelighed til årsprøverne i familie/arveret. Bortset fra dette fag og andre fag med tilknytning til økonomiske spørgsmål kommer sandsynlighedsregning næppe i anvendelse ved afgørelse af juridiske spørgsmål. Det er mig en gåde hvordan Hjalte Rasmussen kommer frem til at Resolution 1441 (2002) legitimerer magtanvendelse uden FN Sikkerhedsråds efterfølgende udtrykkelige godkendelse. Både forhandlingerne omkring vedtagelsen af Resolution 1441 og forhandlingerne op til krigsudbruddet i FN’s Sikkerhedsråd viser klart det modsatte. Personligt vurderer jeg sandsynligheden for at Den Internationale Domstols vil imødekomme påstanden om retten til magtanvendelse uden om sikkerhedsrådet baseret på Resolution 678 (1990), 687 (1991) og 1441 (2002) til omkring 0-5%. Så har vi jo nogle tal som vi kan more os over sammen! Krumtappen er nemlig FN’s Sikkerhedsråd. Enkelt lande eller koalitioner af lande kan ikke håndhæve FN’s resolutioner uden godkendelse af Sikkerhedsrådet. USA og de allierede opnåede ikke et FN mandat fra Sikkerhedsrådet som autoriserede magtanvendelse inden krigens begyndelse. En stort flertal i Sikkerhedsrådet tog efter krigens begyndelse skarpt afstand fra USA og de allieredes krigshandlinger. FN’s Sikkerhedsråd er suverænt den øverste myndighed på området for bevarelse af fred og sikkerhed i internationale forhold. FN’s Sikkerhedsråds myndighed kan ikke omgås – og da slet ikke ved hjælp af en gammel rusten autorisation til magtanvendelse fra 1990 som gjaldt et helt andet anliggende – nemlig Kuwaits befrielse.

Reference se En undersøgelse bør nyde fremme! rabarber.dk 18. Oktober 2003.

Baggrund: Diskussion fra nyhedsgruppen dk.politik 18/10 og frem ”Re: Jurister: Bestemt ikke enighed om krigen var ulovlig eller ej.”

Argumenterne i artiklen Retten til krig fra Universitetsavisen fremstår noget unuancerede fra alle parters side. Men sådan må det nødvendigvis være når man forsøger at opsummere på et større sagskompleks.

Det står måske klarere for mig end så mange andre, eftersom jeg har rent faktisk har gjort mig den ulejlighed at bruge 6 måneder koncentreret på problemstillingen. Resultatet er afhandlingen som ligger til grund for synspunkterne i artiklen Jurister angriber krigsgrundlaget i Information den 18. oktober 2003. Med al respekt for Professor Hjalte Rasmussen kan jeg ikke lade være med at more mig lidt over at han må tage sandsynlighedsregning i anvendelse. Det er en vittighed blandt jurister at de ikke kan tage 1/3 af 1/3! Noget som kommer frem med al tydelighed til årsprøverne i familie/arveret. Bortset fra dette fag og andre fag med tilknytning til økonomiske spørgsmål kommer sandsynlighedsregning næppe i anvendelse ved afgørelse af juridiske spørgsmål. Det er mig en gåde hvordan Hjalte Rasmussen kommer frem til at Resolution 1441 (2002) legitimerer magtanvendelse uden FN Sikkerhedsråds efterfølgende udtrykkelige godkendelse. Både forhandlingerne omkring vedtagelsen af Resolution 1441 og forhandlingerne op til krigsudbruddet i FN’s Sikkerhedsråd viser klart det modsatte. Personligt vurderer jeg sandsynligheden for at Den Internationale Domstols vil imødekomme påstanden om retten til magtanvendelse uden om sikkerhedsrådet baseret på Resolution 678 (1990), 687 (1991) og 1441 (2002) til omkring 0-5%. Så har vi jo nogle tal som vi kan more os over sammen! Krumtappen er nemlig FN’s Sikkerhedsråd. Enkelt lande eller koalitioner af lande kan ikke håndhæve FN’s resolutioner uden godkendelse af Sikkerhedsrådet. USA og de allierede opnåede ikke et FN mandat fra Sikkerhedsrådet som autoriserede magtanvendelse inden krigens begyndelse. En stort flertal i Sikkerhedsrådet tog efter krigens begyndelse skarpt afstand fra USA og de allieredes krigshandlinger. FN’s Sikkerhedsråd er suverænt den øverste myndighed på området for bevarelse af fred og sikkerhed i internationale forhold. FN’s Sikkerhedsråds myndighed kan ikke omgås – og da slet ikke ved hjælp af en gammel rusten autorisation til magtanvendelse fra 1990 som gjaldt et helt andet anliggende – nemlig Kuwaits befrielse.

Reference se En undersøgelse bør nyde fremme! rabarber.dk 18. Oktober 2003.