Min gode ven, Martin, som forleden var på vej i felten for at forsvare afkom og ære i Markis de Sades eget land, Frankrig, sendte mig et par links fra Danmarks mest troværdige kilde til almindelig morskab. Ekstrabladet giver vidnesbyrd om den eneste universelle sandhed: ”Det skal blive meget anderledes!” De fandt og plukkede nedenstående historier. Det mest utrolige sker i virkeligheden. Og det er vel også sandt at vi skal igennem ufatteligt meget lort inden at det er forbi. Og så kan man jo lige så godt benytteligheden til at grine af livets absurditet. Den er dum som ikke morer sig i livets Tivoli. Fik stuearrest af mor – slipper for fængsel Ekstrabladet 22. oktober 2003 200 år gammel porno Ekstrabladet 22. oktober 2003 Så er der bid! Ekstrabladet 23. oktober 2003

Min gode ven, Martin, som forleden var på vej i felten for at forsvare afkom og ære i Markis de Sades eget land, Frankrig, sendte mig et par links fra Danmarks mest troværdige kilde til almindelig morskab.

Ekstrabladet giver vidnesbyrd om den eneste universelle sandhed: ”Det skal blive meget anderledes!” De fandt og plukkede nedenstående historier. Det mest utrolige sker i virkeligheden. Og det er vel også sandt at vi skal igennem ufatteligt meget lort inden at det er forbi. Og så kan man jo lige så godt benytteligheden til at grine af livets absurditet. Den er dum som ikke morer sig i livets Tivoli.

Fik stuearrest af mor – slipper for fængsel Ekstrabladet 22. oktober 2003

200 år gammel porno Ekstrabladet 22. oktober 2003

Så er der bid! Ekstrabladet 23. oktober 2003

Det er min løse påstand at det kun er ganske få mennesker i det ganske land som ved og forstår at gøre en rigtig god Spaghetti med Bolognese sauce. Først og fremmest serveres man ofte noget som udgiver sig for spaghetti eller pasta men i virkeligheden er udkogt melklister. Som gæst må man bevare roen og smile, selv om det er svært at åbne munden for klister. Ragu betyder en ret af flere forskellige slags kød. Der skal mere til end uspiseligt hakkekød med 10-18% fedt fra Fletto plus hakket løg for at gøre gæsterne rigtigt opstemte på italiensk manér! Ingredienser: (3 personer)
  • 1 god portion frisk hjemmelavet spaghetti eller tagliatelle (eller super tørret kvalitet)
  • Smør og olivenolie
  • 1 Løg og 2 fed hvidløg
  • Friske krydderurter
  • 1 Gulerod
  • 1-2 stilke Bladselleri
  • 1 lille filet sardin i olie
  • 250 gr. Magert hakket oksekød
  • 125 gr. Hønselever
  • 100 gr. Bacon og/eller skinke inkl. fedt marmorering
  • 2-3 spsk. Tomatpuré
  • 1 glas tør Hvidvin
  • 2 glas Vand eller bouillon
  • Salt og peber
  • Muskatnød
  • Parmesan
  • Italiensk brød eller flute.
  • 1 god flaske italiensk rødvin samt vand til bordet
En madglad italiener bruger en grundsubstans til næsten alle kød- og supperetter som kaldes battuto. Det er en god idé at få denne Batutto ind på rygmarven. Og den er faktisk nem at lære! Friske krydderurter (Persille, basilikum, oregano, rosmarin, salvie m.v.), hvidløg, løg, bladselleri, én gulerod hakket fint som krydderi brunet i olie, smør eller fedt. Denne Battuto italiano kan bruges over alt også uden for det italienske køkken. Til vores Ragu Bologna tilsættes en lille sardin filet i olie (kan vist fås på små glas i Irma) som får lov til at smelte før i fedtstoffet før end de andre indgridienser kommer i Batutto’en. Herefter hakkes lidt skinke, bacon, eller krydret pølse fint. Hvis man ikke bryder sig om svinekød af den ene eller anden grund kan man sagtens bruge lidt lammepølse eller lammebacon! Lad de hakkede ingredienser svitse gyldne. Tilsæt det hakkede oksekød. Rør rundt i 3 min. Tilsæt de fint hakkede hønselevere. Rør rundt i 2-3 minutter. Tilsæt tomat puré og derpå hvidvinen. Der krydres med salt og peber og lidt reven muskatnød, og derpå tilsættes vand eller bouillon. Lad retten simre i 30-40 minutter. Tilsæt en klat smør inden servering. Kog den friske tagliatelle til den er al dente (der skal være bid i uden at den er hård)! Bland spaghetti eller tagliatelle sammen med den færdige Ragu Bolognese – og server brandvarm med et godt stykke italiensk brød eller flute. Tilbehør parmesan og peber. Og ikke at forglemme dråberne fra Dionysos karaffel. Nyd og flad ud – hør barokenglene synge i velklang med smagsløgene og din store varme mave. Hint:
Supermarco

Det er min løse påstand at det kun er ganske få mennesker i det ganske land som ved og forstår at gøre en rigtig god Spaghetti med Bolognese sauce. Først og fremmest serveres man ofte noget som udgiver sig for spaghetti eller pasta men i virkeligheden er udkogt melklister. Som gæst må man bevare roen og smile, selv om det er svært at åbne munden for klister. Ragu betyder en ret af flere forskellige slags kød. Der skal mere til end uspiseligt hakkekød med 10-18% fedt fra Fletto plus hakket løg for at gøre gæsterne rigtigt opstemte på italiensk manér!

Ingredienser: (3 personer)

  • 1 god portion frisk hjemmelavet spaghetti eller tagliatelle (eller super tørret kvalitet)
  • Smør og olivenolie
  • 1 Løg og 2 fed hvidløg
  • Friske krydderurter
  • 1 Gulerod
  • 1-2 stilke Bladselleri
  • 1 lille filet sardin i olie
  • 250 gr. Magert hakket oksekød
  • 125 gr. Hønselever
  • 100 gr. Bacon og/eller skinke inkl. fedt marmorering
  • 2-3 spsk. Tomatpuré
  • 1 glas tør Hvidvin
  • 2 glas Vand eller bouillon
  • Salt og peber
  • Muskatnød
  • Parmesan
  • Italiensk brød eller flute.
  • 1 god flaske italiensk rødvin samt vand til bordet

En madglad italiener bruger en grundsubstans til næsten alle kød- og supperetter som kaldes battuto. Det er en god idé at få denne Batutto ind på rygmarven. Og den er faktisk nem at lære! Friske krydderurter (Persille, basilikum, oregano, rosmarin, salvie m.v.), hvidløg, løg, bladselleri, én gulerod hakket fint som krydderi brunet i olie, smør eller fedt. Denne Battuto italiano kan bruges over alt også uden for det italienske køkken. Til vores Ragu Bologna tilsættes en lille sardin filet i olie (kan vist fås på små glas i Irma) som får lov til at smelte før i fedtstoffet før end de andre indgridienser kommer i Batutto’en. Herefter hakkes lidt skinke, bacon, eller krydret pølse fint. Hvis man ikke bryder sig om svinekød af den ene eller anden grund kan man sagtens bruge lidt lammepølse eller lammebacon! Lad de hakkede ingredienser svitse gyldne. Tilsæt det hakkede oksekød. Rør rundt i 3 min. Tilsæt de fint hakkede hønselevere. Rør rundt i 2-3 minutter. Tilsæt tomat puré og derpå hvidvinen. Der krydres med salt og peber og lidt reven muskatnød, og derpå tilsættes vand eller bouillon. Lad retten simre i 30-40 minutter. Tilsæt en klat smør inden servering. Kog den friske tagliatelle til den er al dente (der skal være bid i uden at den er hård)! Bland spaghetti eller tagliatelle sammen med den færdige Ragu Bolognese – og server brandvarm med et godt stykke italiensk brød eller flute. Tilbehør parmesan og peber. Og ikke at forglemme dråberne fra Dionysos karaffel.

Nyd og flad ud – hør barokenglene synge i velklang med smagsløgene og din store varme mave.

Hint: Supermarco

Baggrund: Diskussion fra nyhedsgruppen dk.politik 18/10 og frem ”Re: Jurister: Bestemt ikke enighed om krigen var ulovlig eller ej.”

Argumenterne i artiklen
Retten til krig fra Universitetsavisen fremstår noget unuancerede fra alle parters side. Men sådan må det nødvendigvis være når man forsøger at opsummere på et større sagskompleks.

Det står måske klarere for mig end så mange andre, eftersom jeg har rent faktisk har gjort mig den ulejlighed at bruge 6 måneder koncentreret på problemstillingen. Resultatet er afhandlingen som ligger til grund for synspunkterne i artiklen Jurister angriber krigsgrundlaget i Information den 18. oktober 2003. Med al respekt for Professor Hjalte Rasmussen kan jeg ikke lade være med at more mig lidt over at han må tage sandsynlighedsregning i anvendelse. Det er en vittighed blandt jurister at de ikke kan tage 1/3 af 1/3! Noget som kommer frem med al tydelighed til årsprøverne i familie/arveret. Bortset fra dette fag og andre fag med tilknytning til økonomiske spørgsmål kommer sandsynlighedsregning næppe i anvendelse ved afgørelse af juridiske spørgsmål. Det er mig en gåde hvordan Hjalte Rasmussen kommer frem til at Resolution 1441 (2002) legitimerer magtanvendelse uden FN Sikkerhedsråds efterfølgende udtrykkelige godkendelse. Både forhandlingerne omkring vedtagelsen af Resolution 1441 og forhandlingerne op til krigsudbruddet i FN’s Sikkerhedsråd viser klart det modsatte. Personligt vurderer jeg sandsynligheden for at Den Internationale Domstols vil imødekomme påstanden om retten til magtanvendelse uden om sikkerhedsrådet baseret på Resolution 678 (1990), 687 (1991) og 1441 (2002) til omkring 0-5%. Så har vi jo nogle tal som vi kan more os over sammen! Krumtappen er nemlig FN’s Sikkerhedsråd. Enkelt lande eller koalitioner af lande kan ikke håndhæve FN’s resolutioner uden godkendelse af Sikkerhedsrådet. USA og de allierede opnåede ikke et FN mandat fra Sikkerhedsrådet som autoriserede magtanvendelse inden krigens begyndelse. En stort flertal i Sikkerhedsrådet tog efter krigens begyndelse skarpt afstand fra USA og de allieredes krigshandlinger. FN’s Sikkerhedsråd er suverænt den øverste myndighed på området for bevarelse af fred og sikkerhed i internationale forhold. FN’s Sikkerhedsråds myndighed kan ikke omgås – og da slet ikke ved hjælp af en gammel rusten autorisation til magtanvendelse fra 1990 som gjaldt et helt andet anliggende – nemlig Kuwaits befrielse.

Reference se En undersøgelse bør nyde fremme! rabarber.dk 18. Oktober 2003.

Baggrund: Diskussion fra nyhedsgruppen dk.politik 18/10 og frem ”Re: Jurister: Bestemt ikke enighed om krigen var ulovlig eller ej.”

Argumenterne i artiklen Retten til krig fra Universitetsavisen fremstår noget unuancerede fra alle parters side. Men sådan må det nødvendigvis være når man forsøger at opsummere på et større sagskompleks.

Det står måske klarere for mig end så mange andre, eftersom jeg har rent faktisk har gjort mig den ulejlighed at bruge 6 måneder koncentreret på problemstillingen. Resultatet er afhandlingen som ligger til grund for synspunkterne i artiklen Jurister angriber krigsgrundlaget i Information den 18. oktober 2003. Med al respekt for Professor Hjalte Rasmussen kan jeg ikke lade være med at more mig lidt over at han må tage sandsynlighedsregning i anvendelse. Det er en vittighed blandt jurister at de ikke kan tage 1/3 af 1/3! Noget som kommer frem med al tydelighed til årsprøverne i familie/arveret. Bortset fra dette fag og andre fag med tilknytning til økonomiske spørgsmål kommer sandsynlighedsregning næppe i anvendelse ved afgørelse af juridiske spørgsmål. Det er mig en gåde hvordan Hjalte Rasmussen kommer frem til at Resolution 1441 (2002) legitimerer magtanvendelse uden FN Sikkerhedsråds efterfølgende udtrykkelige godkendelse. Både forhandlingerne omkring vedtagelsen af Resolution 1441 og forhandlingerne op til krigsudbruddet i FN’s Sikkerhedsråd viser klart det modsatte. Personligt vurderer jeg sandsynligheden for at Den Internationale Domstols vil imødekomme påstanden om retten til magtanvendelse uden om sikkerhedsrådet baseret på Resolution 678 (1990), 687 (1991) og 1441 (2002) til omkring 0-5%. Så har vi jo nogle tal som vi kan more os over sammen! Krumtappen er nemlig FN’s Sikkerhedsråd. Enkelt lande eller koalitioner af lande kan ikke håndhæve FN’s resolutioner uden godkendelse af Sikkerhedsrådet. USA og de allierede opnåede ikke et FN mandat fra Sikkerhedsrådet som autoriserede magtanvendelse inden krigens begyndelse. En stort flertal i Sikkerhedsrådet tog efter krigens begyndelse skarpt afstand fra USA og de allieredes krigshandlinger. FN’s Sikkerhedsråd er suverænt den øverste myndighed på området for bevarelse af fred og sikkerhed i internationale forhold. FN’s Sikkerhedsråds myndighed kan ikke omgås – og da slet ikke ved hjælp af en gammel rusten autorisation til magtanvendelse fra 1990 som gjaldt et helt andet anliggende – nemlig Kuwaits befrielse.

Reference se En undersøgelse bør nyde fremme! rabarber.dk 18. Oktober 2003.