Menigmand har nok i at pille egne tær – og når sulten melder sig sluger han råt sine levninger. Sådan har det altid været – og sådan vil det vel altid være selv i overført betydning. Sandheden er ikke noget man går og belemrer folk med. For menigmand er dagsordnen en anden. Han er nemlig ligeglad med hvordan flæskestegen er endt på bordet. Han er glad bare der er rigelig af den! Men måske skulle vi udstyre ham med en større hjerne! Men det keder allerede menigmand. Hvem er så menigmand? Det er såmænd bare mig – og så alle jer andre grødhoveder!