Hvad er esensen i Dansk Sikkerhedspolitik? Den tidligere ledende medarbejder i udenrigsministeriet og i FN, ambassadør Hans Henrik Bruun, holdt den 19. maj d.å. en forelæsning over dansk og europæisk sikkerhedspolitik som professor honoris causa ved Socilogisk Institut ved Københavns Univerisitet. Hans Henrik Bruun har haft en spændende karriere i centrum af begivenhederne. Senest har han efter eget udsagn stået i spidsen som formand for udarbejdelsen af 2 betydningsfulde rapporter på det sikkerhedspolitiske område i 2003. Dels en ikke offentliggjort rapport til EU’s udenrigsministre “Rapport of the extreme fundamentalism and terrorism group (EFTG)” og dels De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik (pdf) for Udenrigsministeriet.
Indledningsvis redegjorde Hans Henrik Bruun for de grundlæggende sikkerhedspolitiske overvejelser som man har gjort sig i Danmark og i EU. I den forbindelse kom flere spændende, interessante og kontroversielle aspekter frem.
Udgangspunktet for dansk sikkerhedspolitik er naturligt at sikre den danske stats suverænitet. Men danske institutioner og borgere i ind og udland skal også sikres. Herudover har dansk sikkerhedspolitik et ideelt formål ved også at søge at fremme international sikkerhed. Dette virker også ganske selvfølgeligt eftersom arbejdet for en mere sikker verden plejer danske interesser på samme tid.
En sikker energiforsyning har en stor sikkerhedspolitisk betydning. I følge Hans Henrik Bruun spiler forsyningssikkerheden af olie fra bl.a. mellemøsten en stor rolle i dansk og Europæisk sikkerhedspolitik. I den forbindelse bør det efter min vurdering bemærkes at et land som Irak har verdens næst største oliereserver. Hvilket jo er tankevækkende på flere måder, se hertil The Real Reasons for the Upcoming War With Iraq Media Monitors Network 15. februar 2004. Hensynet til en sikker energiforsyning understøtter også andre vigtige hensyn til dansk økonomi og dansk velfærd i en bred forstand.
Den stigende globalisering har som konsekvens af den geografiske faktor bliver mindre vigtig. Problemer i fremmede lande kan meget hurtigt få negative konsekvenser for Danmark. Ifølge Hans Henrik Bruun er der tale om en eksport af problemer fra 3. lande til Danmark. Selv i lande som nyder godt af globaliseringen risikere store dele af befolkningerne at blive marginaliseret fordi de ikke får del i velfærden. Globaliseringen indebærer også en form for kulturimperialisme hvor vestlige værdier om f.eks. fri sex, alkohol, stoffer og skørlevned uønsket bliver proppet ned i halsen på den mere traditionelle befolkning i den 3. verden. I kina har f.eks. en stor del af teenagedrengene i middelklassen næsten sammen værdier som andre teenagedrenge i vesten. På landet i Kina lever befolkningen imidlertid mange steder stadig i dyb armod uden basale fornødenheder og ressourcer som f.eks. elektricitet, kloakering, infrastruktur og mekanisering af landbrug. Globaliseringen betyder en polarisering af befolkningsgrupper.
Mere kontroversielt udpeges den muslimske fundamentalisme og terrorisme ifølge Hans Henrik Bruun som en hovedtrussel i dansk sikkerhedspolitik. Vi er i krig med islamisk fundamentalisme i Danmark og Europa. Selv om der primært er tale om en muslimsk trussel, kan identiteten af terroristerne være svær at finde. Det er svært at forudse hvor terroristerne vil slå til. Og terroristernes politiske mål er ofte diffuse. Der er ikke tale en bestemt politisk agenda med bestemte mål, men der er mere tale om et generelt og ubestemt had til vesten, vestlige værdier og symboler, som f.eks. USA‘s præsident Bush og Israels Sharon. Amerikanere og jøder dæmoniseres generelt. Der er tale om en dynamisk trussel, en trussel som primpært er religiøst begrundet i Islam og sekundært et socioøkonomisk problem ifølge Hans Henrik Bruun.
Efter min vurdering af Hans Henrik Bruuns udlægning af dansk sikkerhedspolitik kunne man næsten fristes til at sige at vi er opslugt af frygten for muslimsk terrorisme. Men ifølge Hans Henrik Bruun er vi ikke opslugt af frygten for muslimsk terrorisme i Danmark og Europa. Vi er bare realistiske i vores vurdering. Og Hans Henrik Bruun forstår da også godt Solana’s udtalelser om at Europa ikke er i krig mod terrorisme. Europa ser trods alt lidt mere afbalanceret på tingene end USA ifølge Bruun.
Det er et godt spørgsmål hvilken effekt den erklærede krig imod international terrorisme har? Jeg synes at Danmark puster til frygten med en overdreven Sikkerhedspolitik, der som præmis går ud fra at Danmark når som helst kan blive ramt i hjertet af masseødelæggelsesvåben fra en muslimsk terrorgruppe. Dette er et overdrevent og ikke helt realistisk scenarie efter min umiddelbare vurdering, men det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig hvis Danmark fortsætter sammen med USA med nye voldelige regimeskifter i Mellemøsten og Asien. Det kan nok godt lade sig gøre at fremprovokere en ekstrem reaktion i Danmark fra de mange muslimer verden over hvis vi prøver ihærdigt nok.
Endelig har den militærteknologiske udvikling en stor betydning ifølge Hans Henrik Bruun. Den militære magt omsættes lettere til politisk indflydelse i kraft at den militære udvikling. Det er ikke længere nødvendigt med en total landkrig eftersom man ofte kan nøjes med såkaldte kirurgiske indgreb. Den konventionelle trussel er en anden. Og den kolde krigs logik holder ikke længere. Danmark kan som samfund ikke længere opretholde det traditionelle fjendebillede som i den kolde krig. Set med historiske øjne eksisterer der dog stadig en mulighed for at Rusland kan falde tilbage til en autoritær styreform, hvilket kan udgøre en mulig fremtidig trussel imod Europa.
Efter forelæsningen svarede Hans Henrik Bruun på spørgsmål traditionen tro. På spørgsmålet om oberstløjtnant Paul Dahl’s udtalelser i DR’s Søndagsmagasin den 16. maj d.å. om tortur tog Hans Henrik Bruun rimelig klart og skarpt afstand fra brugen af tortur. Han synes direkte adspurgt at Paul Dahl’s udtalelser var uheldige. Han sagde dog samtidig at vi måtte være klar til at påtage os det moralske ansvar såfremt mange mennesker blev slået ihjel på grund af enkel terrorist. Til min forundring forstod og respekterede Hans Henrik Bruun Paul Dahl’s dilema.
UDENRIGSMINISTERENS BESVARELSE AF FOLKETINGSFORESPØRGSEL OM DANSK FN-POLITIK (FT 55) UM 27. maj 2004
Skepsis over amerikansk terroradvarsel Politiken 27. maj 2004
Amnesty: Al-Qaeda tager fokus Politiken 26. maj 2004
Det blinde øje for tortur – Information Management rabarber.dk 16. maj 2004
EU-ledere klar til at vedtage antiterrorpakke Politiken 24. marts 2004
Solana: EU er ikke i krig mod terrorister Politiken 20. marts 2004
