Kokossuppe med kylling

8 graders varme i dag. Det er hundekoldt. Om mindre en 1 uge er det maj måned. Hvornår mon det bliver rigtig forår?
Kokusmælksuppe med kylling er en af mine favoritter til at varme kroppen og sjælen på. Her er en opskrift tyvstjålet fra Hanne Holms fantastiske “Mit THAIKØKKEN”:

En dejlig og fyldig suppe, der smager blødt, sødt og lidt syrligt.
Kokossuppen er nem at lave og vækker normalt stor begejstring. Lav evt. suppen i forvejen og varm den op lige før servering.

  • 250 g strimlet kyllingekød
  • 2-3 dl vand eller bouillon
  • 2 spsk galanga, finthakket
  • 2 tsk hvidløg, finthakket
  • 10 sorte peberkorn
  • 1 spsk korianderrod, finthakket
  • 1 stilk citrongræs, fintsnittet
  • 2 skalotteløg, finthakkede
  • 2 kaffir limeblade, hele
    2-3 røde chili, skåret i ringe og renset for kerner
    1 ds kokosmælk (400 ml)
    2 spsk fiskesovs
  • 2 spsk Iime- eller citronsaft
  • korianderblade og fintstrimlede kaffir limeblade til pynt

Krydderierne hakkes og stødes grundigt i en morter, til de er blevet til en pasta. En lille blender (en hurtighakker) kan bruges i stedet for en morter, brug lidt vand for at lette processen.

Vandet eller bouillonen opvarmes til kogepunktet i en gryde, og pasta (krydderierne), kyllingekød og limeblade blandes i under omrøring.

Når kyllingekødet er gennemkogt, tilsættes chilierne og kokosmælken under
omrøring.

Lad suppen simre uden låg og under opsyn i ca. 10minutter.

Smag til med fiskesovs og lime- eller citronsaft.

Pynt med friske korianderblade, fintstrimlede kaffir limeblade og evt. flere chili-ringe. Serveres straks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *