FDIH holdt i går en veloplagt konference om fremtidens digitale infrastruktur i Industriens Hus. Konferencen kom dog især til at dreje sig om ét aktuelt emne som optager branchen – lang tid efter Dybkjær rapporten.
Der var inviteret en masse pinger til at tale, bl.a. TDC Henning Dyremose og videnskabsminister Helge Sander. Professor Mads Bryde Andersen gjorde sig som en skarp og forstandig ordstyrer og konferencier. Bryde Andersen gjorde kort rede for de manglende fremskridt på området på trods af Danmarks førerstilling.
Digital Identitet (DI) blev hurtigt udråbt til hovedemnet for konferencen bl.a. på baggrund af de første talere og sikkert også på baggrund af artikler i dagbladene om DI slagsmålet. Henning Dyremose lagde i sin tale ellers op til forsoning imellem TDC og bankerne om den digitale identitet, som TDC jo som bekendt lancerer for det officielle Danmark. Direktør Jørgen A. Horwitz fra Finansrådet virkede uforsonlig på bankernes vegne. Han gjorde opmærksom på TDC manglende succes med udrulningen af DI. Han var ikke imponeret af ca. 265.000 digitale identiteter på nuværende tidspunkt. Det er for intet at regne i forhold til bankernes store base af netbank brugere på 2,2 millioner. Med den nuværende hastighed mente Jørgen Horwitz at det minimum ville tage TDC 5-8 år at nå op på dagens netbank niveau.
Efter min vurdering skadede Horwitz dog bankernes sag ved ikke at ville indrømme at det vil medføre en betydelig meromkostning for kunderne at skulle håndtere flere digitale identiteter. En pointe som chefkonsulent Palle H. Sørensen fra VTU senere bekræftede. Man kunne jo også polemisk spørge om hvorfor bankerne, som tabere af det officielle udbud af DI, ikke anstrenger sig lidt mere for at komme med i den officielle danske løsning? 😉
Slaget imellem bankerne og TDC om hvem der skal sidde på dette lukrative transaktionsmarked med DI som hovednøgle i fremtiden er bestemt ikke ovre. Efter min mening fremstår bankerne alt andet lige som lidt dårlige tabere af licitationen af DI. Forretningsmæssigt forstår jeg så udmærket parterne, men efter min mening er denne lidt infantile slåskamp i offentligheden om kagedåsen ikke så såre interessant; slet ikke set fra en ren brugersynsvinkel.
Der er mange barrierer for udbredelsen af DI. Eksempelvis kunne TDC‘s implementering bestemt være bedre. Hvorfor kan man dog ikke lave noget som er brugervenligt i tilstrækkelig grad? Det er stadig for uoverskueligt og besværligt. Og der går ofte for lang imellem bestillingen af den Digitale Identitet hos TDC og tilsendelsen af koder og papirer. Og nogle gange risikere man at skulle genbestille sin DI. Jeg talte med flere beslutningstagere på konferencen som personligt havde oplevet disse problemer. Det må ikke gå hen og vedblive med at være sådan at man bare ikke orker at få en Digital Identitet! Og hvad skal man nu egentlig også med den? Er DI livsvigtig eller gør den i det mindste livet som netborger væsentlig mindre besværlig i dag? Svaret er nej, der er simpelthen for få der er med på idéen. Selv det offentlige halter langt bagefter, det er f.eks. kun ganske få kommuner som tilbyder noget relevant til deres borgere. Stat og Kommune må nødvendigvis gå foran i et højere tempo end hid til. For øjeblikket er der ingen vægtig grund til at besidde en digital id. Min egen DI virker iøvrigt pudsigt nok alle andre steder end hos TDC! Svaret fra TDC var at jeg blev nok nød til at bestille en ny! Det orker jeg ikke, nu hvor min DI endelig virker i andre sammenhænge. Markedsføringen af DI er nærmest usynlig, selv om der selvfølgelig er lidt her og der hos bl.a. e-boks, Post Danmark, T&S, virk.dk m.v. Endelig mangler der stadig dén eller de anvendelsesmuligheder som skal drive udbredelsen af den Digitale Identitet. Der er ikke nogen oplagt trojansk hest til dette formål i min horisont. Men hvorfor ikke starte med e-mail. Det er jo e-mail som de fleste bruger mest tid på dagligt. E-mail er stadig af større betydning end WWW. DI kunne uden tvivl være med til at formindske udbredelsen af SPAM. Men her går det heller ikke særlig godt for TDC! Det er alt for besværligt. Det viker ikke godt nok! PGP virker som et relevant alternativ til de få kyndige som har brug for id og kryptering af epost.
I relation til bankernes NETID er jeg ikke ubetinget tryg ved at skulle bruge denne identitet i andre sammenhænge. Og iøvrigt bryder jeg mig ikke om at bankerne skal have adgang til og opbevare andre personoplysninger end dem de allerede har i forvejen. Snot og skæg for sig som de kloge siger. Måske er det ikke så galt endda med separate løsninger til forskellig behov og brug. Og én ting er sikkert; hverken TDC eller Finansrådet har eller får stor indflydelse på udviklingen i resten af EU eller verden på dette område. Der kommer givet til at være mange forskellige løsninger på samme problem med Digital Identitet.
Det var lidt trist at diskussionen i Industriens Hus kom til at dreje sig alt for meget om hundeslagsmålet imellem Staten, TDC og Finansrådet. Den underliggende tekniske hanekamp om hvis tekniske løsning er mest optimal og fremtidssikret er heller ikke så vældig interessant efter min mening. Som udenforstående kan man bøje sig for argumenter hos begge parter. Finansrådet har en pointe i relation til brugere, Staten og TDC har i forhold til funktion. Og der er vel plads til begge parter i hvert sit regi. Bare rolig I skal nok alle få jeres bid af DI kagen.
På trods at kontroverserne imellem Staten, TDC og Finansrådet var der iøvrigt en god tone og stemning i Industriens Hus. Og man deltager iøvrigt også mest for at møde andre interessante mennesker på sådanne konferencer – og dem var der heldigvis en del af.
