I dag afholdte Udenrigspolitisk nævn sin fremadrettede høring om Irak krigen. Statsministeren fik uimodsagt chancen til at legitimere dansk fremtidig forebyggende international magtanvendelse i det indledende indlæg. Høringen i landstingssalen blev brugt til at smide denne bombe under traditionel dansk udenrigspolitik – et neonskilt.

Efter debatten i Folketinget og efter mediernes dækning er der en mulighed for at blive fristet til at tænke følgende: Måske kan den forebyggende krig uden om FN retfærdiggøres som et nyt pragmatisk og anvendeligt sikkerhedspolitisk spor. Intet kunne være mere forkert efter min vurdering.

Man kan også uberettiget få den opfattelse at lovligheden af Irak-krigen bare var et fortolkningsspørgsmål efter at have hørt indlæggene fra Professor Greenwood og Jens Elo Rytter. Efter min vurdering kunne intet være mere forkert. Der er i realiteten kun ganske få folkeretsjurister som bakker op om Professor Greenwoods spidsfindige argumentation. Denne taktiske efterrationalisering som Danmark har overtaget fra Professor Greenwoods forsvar af den engelske regerings krigsdeltagelse, holder jo netop ikke for en nærmere prøvelse. Der kom intet nyt frem. Den efterfølgende reaktion i Sikkerhedsrådet udstiller Professor Greenwoods argumentation som politisk pantomime. Det er jo meningsløst at noget er henvist til drøftelse i Sikkerhedsrådet, hvis det ingen betydning har. Der er tale om en underminering af Sikkerhedsrådets myndighed og autoritet. En uacceptabel latterliggørelse af den bedst mulige demokratiske proces mellem verdens lande.

I det hele taget synes man at overse, det objektive forhold, at grundlaget for krigen fuldstændig er smuldret. Alene dette faktum må give anledning til alvorlig eftertanke hos USA, koalitionen, og herunder Danmark, der jo valgte krigens vej. Troværdigheden omkring begrundelserne for Irak-krigen kan ikke være meget mindre.

Jeg tror ikke på Danmarks enegang med USA. Tanken – den logrende hunds politik – er i grunden latterlig. Denne tankegang giver først mening når Danmark bliver annekteret som den nioghalvtredsindstyvende stat i USA på lige fod med Alaska. Ad-hoc strategien med at Danmark frit bør tage stilling uden om FN fra sag til sag er direkte farlig på længere sigt. Det vil efter min vurdering kun føre til en stigende polarisering imellem verdens lande, og dermed skabe endnu mere utryghed, modstand og terror.

Folk vælger instinktivt side med det gode imod det onde. Hvor kommer det fra at USA entydigt repræsentere det altruistiske og moralsk rigtige? Amerikanerne mener selv at de forsvarer det moralsk rigtige ude i verden! Hvad er det for en religion som dyrkes? Efter min vurdering er USA’s udenrigspolitik i moderne historisk tid langt fra altruisme. Det er først og fremmest amerikanernes magtpolitiske og økonomiske interesser som forsvares ude i verden. Det er helt i orden set fra en objektiv synsvinkel. Men efter min vurdering er det ikke i orden at man ikke kan se det, eller ikke vil realisere at det forholder sig sådan.

Hvorfor skal verdenssamfundet ignorere læren af 2 verdenskrige. Jeg ser på sigt ikke noget alternativ til FN. Det er ikke acceptabelt at resten af verden skal forlade sig på et enkelt lands velvilje. Demokrati i FN eller ej. Terrortruslen mod den civiliserede verden ændrer ikke noget ved dette faktum.

Omdrejningspunktet er og bliver FN. Spørgsmålet er så hvordan vi får USA med på idéen om FN igen.

Det er lykkedes alt for godt for amerikanerne at splitte Europa efter en politisk ”DIVIDE AND CONQUER” strategi. Hvis Europa vil rejse sig af støvet tror jeg at det bliver nødvendigt at sige farvel til NATO. EU står foran sin store manddomsprøve. Kan landende i EU enes om en fælles udenrigs- og forsvarspolitik? Jeg tror det ikke, men jeg er alligevel optimist. USA, og de resterende stormagter som f.eks. Kina og Rusland tager ikke Europa rigtigt på alvor i betydningsfulde magtspørgsmål. Europa skal på alle måder blive sin opgave voksen før forholdene kan ændres og balancen genoprettes. Det gælder både politisk, økonomisk og ikke mindst militært. Kun fra en position af styrke på alle fronter vil USA tage Europa alvorligt. Jeg ved at dette er et meget kontroversielt syn – men alt andet er efter min mening ufatteligt naivt. Det er de magtpolitiske realiteter i en moderne verden anno 2004 som taler. Vi kan enten se det i øjne eller klynke videre i flokken af mindre lande med marginal indflydelse på verdens gang og udvikling.

Selv om høringen beklageligvis ikke fik det sigte som den burde, var det trods alt godt, fra et helt overordnet synspunkt, at Folketinget fik en høring om Irak.

Det er i alles interesse at grundlaget for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak lægges frem uden omsvøb og belyses fra alle vinkler. Men det skete som forventet ikke. Jeg mener, at Regeringen gør uklogt i at være så forsigtig med at gøre indrømmelser. Det virker utroværdigt at Danmark skulle være det eneste land i koalitionen med et vandtæt alibi for at gå i krig mod Irak.

Alt i alt var det en noget tam affære pga. selve formen og det korte forløb, på trods af flere gode indlæg fra Christopher Greenwood, Jens Elo Rytter, Ole Wæver og Espen B. Eide. Især Ole Wæver overraskede med sit friske klarsyn. Og Tøger Seidenfaden var heller ikke helt ueffen med sine lange skarpsindige spørgsmål. Desværre måtte flere af de involverede gå før Høringen om Irak-krigen var ovre. Det gav et uheldigt indtryk. Således gik f.eks. Professor Greenwood inden den sidste spørgerunde.

Vi er alle ofre i det politiske spil om magten.

Endnu en Bush-allieret gik planken ud Berlingske 26. marts 2004
Det næste bliver vel fortidens krigsmagere Berlingske 26. marts 2004
Fogh dropper terror-link Politiken 26. marts 2004
Ekspert: Transatlantisk strid bunder ikke så dybt Berlingske 26. marts 2004
Alternativ “afhøring” JP 26. marts 2004
Fogh: Det var et spørgsmål, ikke et svar Politiken 25. marts 2004
Fogh: Invasion af Irak var ikke del af terrorkrigen Berlingske 25. marts 2004
Fogh beskyldes for at grave nye grøfter efter Irakhøring Politiken 25. marts 2004
Leder: Folkeret mod terror JP 25. marts 2004
Foghs figenblad Information 25. marts 2004
Foghs verden Politiken 25. marts 2004
Fogh åben for forebyggende angreb Kristeligt Dagblad 24. marts 2004
Krigshøring indeholdt kun få krige Berlingske 24. marts 2004
Foghs figenblad Information 25. marts 2004
Ekspert: Modstridende begrundelser for Irak-krig Berlingske 24. marts 2004
Irak takker Danmark JP 24. marts 2004
GRUNDLAGET FOR IRAK KRIGEN Politiken Fokus
Fogh: Vi kan ikke vente på de sikre beviser DR 24. marts 2004
Høring om Irak-krigen Folketinget

Baggrundsartikler:
Hvorfor vælger vi USA – også næste gang RÆSON 26. marts 2004
Historien om Saddams fald Information 22. marts 2004
“I sandhedens tjeneste” JP 21. marts 2004
Irak krigen og den fremtidige verdensorden Information 20. marts 2004
US told UK Attorney General to alter legal advice on Iraq war Sunday Herald 29. frebruar 2004

I dag afholdte Udenrigspolitisk nævn sin fremadrettede høring om Irak krigen. Statsministeren fik uimodsagt chancen til at legitimere dansk fremtidig forebyggende international magtanvendelse i det indledende indlæg. Høringen i landstingssalen blev brugt til at smide denne bombe under traditionel dansk udenrigspolitik – et neonskilt.

Efter debatten i Folketinget og efter mediernes dækning er der en mulighed for at blive fristet til at tænke følgende: Måske kan den forebyggende krig uden om FN retfærdiggøres som et nyt pragmatisk og anvendeligt sikkerhedspolitisk spor. Intet kunne være mere forkert efter min vurdering.

Man kan også uberettiget få den opfattelse at lovligheden af Irak-krigen bare var et fortolkningsspørgsmål efter at have hørt indlæggene fra Professor Greenwood og Jens Elo Rytter. Efter min vurdering kunne intet være mere forkert. Der er i realiteten kun ganske få folkeretsjurister som bakker op om Professor Greenwoods spidsfindige argumentation. Denne taktiske efterrationalisering som Danmark har overtaget fra Professor Greenwoods forsvar af den engelske regerings krigsdeltagelse, holder jo netop ikke for en nærmere prøvelse. Der kom intet nyt frem. Den efterfølgende reaktion i Sikkerhedsrådet udstiller Professor Greenwoods argumentation som politisk pantomime. Det er jo meningsløst at noget er henvist til drøftelse i Sikkerhedsrådet, hvis det ingen betydning har. Der er tale om en underminering af Sikkerhedsrådets myndighed og autoritet. En uacceptabel latterliggørelse af den bedst mulige demokratiske proces mellem verdens lande.

I det hele taget synes man at overse, det objektive forhold, at grundlaget for krigen fuldstændig er smuldret. Alene dette faktum må give anledning til alvorlig eftertanke hos USA, koalitionen, og herunder Danmark, der jo valgte krigens vej. Troværdigheden omkring begrundelserne for Irak-krigen kan ikke være meget mindre.

Jeg tror ikke på Danmarks enegang med USA. Tanken – den logrende hunds politik – er i grunden latterlig. Denne tankegang giver først mening når Danmark bliver annekteret som den nioghalvtredsindstyvende stat i USA på lige fod med Alaska. Ad-hoc strategien med at Danmark frit bør tage stilling uden om FN fra sag til sag er direkte farlig på længere sigt. Det vil efter min vurdering kun føre til en stigende polarisering imellem verdens lande, og dermed skabe endnu mere utryghed, modstand og terror.

Folk vælger instinktivt side med det gode imod det onde. Hvor kommer det fra at USA entydigt repræsentere det altruistiske og moralsk rigtige? Amerikanerne mener selv at de forsvarer det moralsk rigtige ude i verden! Hvad er det for en religion som dyrkes? Efter min vurdering er USA’s udenrigspolitik i moderne historisk tid langt fra altruisme. Det er først og fremmest amerikanernes magtpolitiske og økonomiske interesser som forsvares ude i verden. Det er helt i orden set fra en objektiv synsvinkel. Men efter min vurdering er det ikke i orden at man ikke kan se det, eller ikke vil realisere at det forholder sig sådan.

Hvorfor skal verdenssamfundet ignorere læren af 2 verdenskrige. Jeg ser på sigt ikke noget alternativ til FN. Det er ikke acceptabelt at resten af verden skal forlade sig på et enkelt lands velvilje. Demokrati i FN eller ej. Terrortruslen mod den civiliserede verden ændrer ikke noget ved dette faktum.

Omdrejningspunktet er og bliver FN. Spørgsmålet er så hvordan vi får USA med på idéen om FN igen.

Det er lykkedes alt for godt for amerikanerne at splitte Europa efter en politisk ”DIVIDE AND CONQUER” strategi. Hvis Europa vil rejse sig af støvet tror jeg at det bliver nødvendigt at sige farvel til NATO. EU står foran sin store manddomsprøve. Kan landende i EU enes om en fælles udenrigs- og forsvarspolitik? Jeg tror det ikke, men jeg er alligevel optimist. USA, og de resterende stormagter som f.eks. Kina og Rusland tager ikke Europa rigtigt på alvor i betydningsfulde magtspørgsmål. Europa skal på alle måder blive sin opgave voksen før forholdene kan ændres og balancen genoprettes. Det gælder både politisk, økonomisk og ikke mindst militært. Kun fra en position af styrke på alle fronter vil USA tage Europa alvorligt. Jeg ved at dette er et meget kontroversielt syn – men alt andet er efter min mening ufatteligt naivt. Det er de magtpolitiske realiteter i en moderne verden anno 2004 som taler. Vi kan enten se det i øjne eller klynke videre i flokken af mindre lande med marginal indflydelse på verdens gang og udvikling.

Selv om høringen beklageligvis ikke fik det sigte som den burde, var det trods alt godt, fra et helt overordnet synspunkt, at Folketinget fik en høring om Irak.

Det er i alles interesse at grundlaget for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak lægges frem uden omsvøb og belyses fra alle vinkler. Men det skete som forventet ikke. Jeg mener, at Regeringen gør uklogt i at være så forsigtig med at gøre indrømmelser. Det virker utroværdigt at Danmark skulle være det eneste land i koalitionen med et vandtæt alibi for at gå i krig mod Irak.

Alt i alt var det en noget tam affære pga. selve formen og det korte forløb, på trods af flere gode indlæg fra Christopher Greenwood, Jens Elo Rytter, Ole Wæver og Espen B. Eide. Især Ole Wæver overraskede med sit friske klarsyn. Og Tøger Seidenfaden var heller ikke helt ueffen med sine lange skarpsindige spørgsmål. Desværre måtte flere af de involverede gå før Høringen om Irak-krigen var ovre. Det gav et uheldigt indtryk. Således gik f.eks. Professor Greenwood inden den sidste spørgerunde.

Vi er alle ofre i det politiske spil om magten.

Endnu en Bush-allieret gik planken ud Berlingske 26. marts 2004

Det næste bliver vel fortidens krigsmagere Berlingske 26. marts 2004

Fogh dropper terror-link Politiken 26. marts 2004

Ekspert: Transatlantisk strid bunder ikke så dybt Berlingske 26. marts 2004

Alternativ “afhøring” JP 26. marts 2004

Fogh: Det var et spørgsmål, ikke et svar Politiken 25. marts 2004

Fogh: Invasion af Irak var ikke del af terrorkrigen Berlingske 25. marts 2004

Fogh beskyldes for at grave nye grøfter efter Irakhøring Politiken 25. marts 2004

Leder: Folkeret mod terror JP 25. marts 2004

Foghs figenblad Information 25. marts 2004

Foghs verden Politiken 25. marts 2004

Fogh åben for forebyggende angreb Kristeligt Dagblad 24. marts 2004

Krigshøring indeholdt kun få krige Berlingske 24. marts 2004

Foghs figenblad Information 25. marts 2004

Ekspert: Modstridende begrundelser for Irak-krig Berlingske 24. marts 2004

Irak takker Danmark JP 24. marts 2004

GRUNDLAGET FOR IRAK KRIGEN Politiken Fokus

Fogh: Vi kan ikke vente på de sikre beviser DR 24. marts 2004

Høring om Irak-krigen Folketinget

Baggrundsartikler:

Hvorfor vælger vi USA – også næste gang RÆSON 26. marts 2004

Historien om Saddams fald Information 22. marts 2004

“I sandhedens tjeneste” JP 21. marts 2004

Irak krigen og den fremtidige verdensorden Information 20. marts 2004

US told UK Attorney General to alter legal advice on Iraq war Sunday Herald 29. frebruar 2004