David Favrholdt: “Niels Bohr er et af de store navne i fysikkens historie – på linje med Aristoteles, Galilei, Newton og Einstein. Bohrs tanker var ikke kun videnskabelige iagttagelser, men knyttet til en dybt original og sammenhængende filosofi om forholdet mellem verden, og hvordan vi beskriver den. Hans filosofiske synspunkt udgør den største vending i filosofien siden Immanuel Kant.”
I bogen “Filosoffen Niels Bohr” samler professor David Favrholdt trådene fra sit mangeårige studium af forskeren, mennesket og tænkeren Niels Bohr. Favrholdt giver en levende gennemgang af naturvidenskabens historie, fra de gamle grækere, over Newton til Ørsted og Einstein, der gør det muligt at forstå, præcis hvor banebrydende Niels Bohrs tanker var.
Der er imidlertid nogle som mener at Niels Bohr ikke bidrog med noget væsentlig til teoriens opdagelse men blot faciliterede andre mere geniale fysikkerers  indsats på området.
Links:
Filosoffen Niels Bohr var i særklasse dr.dk (Klik på hør indslag)
Tænkeren Niels Bohr dr.dk
Baggrund:
Niels Bohr da.wikipedia.org
Litteratur:
Filosoffen Niels Bohr af David Favrholdt
ISBN: 9788775142163
3 kommentarer til “niels-bohr-og-kvantemekanikken-er-i-verdensklasse”
Det er nok mig Thomas hentyder til til sidst, og ja, jeg synes at Favrholdt (som jeg i øvrigt respekterer pÃ¥ mange andre omrÃ¥der) er helt ude i hampen i sin Bohr-dyrkelse. Bohr var muligvis interessant som filosof, deraf bogens titel, men hans personlige bidrag som fysiker er beskedent. Bohr’s primære bidrag var at udlægge diverse røgslør, fx begrebet ‘komplimentaritet’ som er helt ubrugeligt fra en fysiskers synspunkt (men nok fint som afsæt for alverdens filosofisk snak). Det mest interessante ved Bohr er at han skabte et miljø hvor nogle af verdens dygtiste fysikere kunne udfolde sig; nÃ¥ ja, og sÃ¥ at han boede pÃ¥ Øster Søgade 96.
Kunne det tænke sig at Einstein var en af de sidste store fysikkere som var overbevidst om at fysikken udelukkende var deterministisk?
Er jeg mon den eneste som synes, at Favrholdts ‘rekapitulering’ af den klassiske fysik forekommer noget lemfældig?? Een ting er, at han benytter et antikveret system (‘cgs’) for mÃ¥leenheder {svarer vel nærmest til, at man i dag ville indkøbe ‘et lispund’ mel i supermarkedet!? :)}.
Jeg mener ogsÃ¥, at mere graverende fejl forekommer, fx. pÃ¥ s. 88, hvor (elektronens) impulsmoment angives som ‘m * v * r’; her ville jeg finde ‘m * v / r’ (mere) korrekt!(?)
Er jeg på vildspor her??