Kategorier
Filosofi Politik

logik-for-sommerfugle

af Peter Zinkernagel

Objektiv viden er det, der ikke kan bengtes.

Pstanden er rigtig, fordi vi ingen mulighed har for at antage, at den er forkert. Vi kan ikke antage at noget ganske vist er rigtigt men alligevel kan bengtes. Omvendt kan vi heller ikke antage, at noget ikke kan bengtes men alligevel ikke er rigtigt. Vi kan ikke antage, at pstanden er forkert uden at fraskrive os selv evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Vores kultur og tankegang bygger p en overbevisning om, at objektiv viden ikke er det, der ikke kan bengtes. Vores kultur og tankegang bygger p en overbevisning om, at vi er ude af stand til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Den, der indser, at objektiv viden er det, der ikke kan bengtes, kan ikke undg at fle sig klogere end samtlige filosoffer, videnskabsmnd og politikere. Filosofferne, videnskabsmndene og politikerne kan kun gre sig gldende, hvis de accepterer den fejltagelse, der karakteriserer vores kultur. Ellers vil ingen lytte til dem.

Som bekendt kan konkrete kendsgerninger eller fakta ikke bengtes.

Ukendt er det, at logik og logiske relationer heller ikke kan bengtes.

Ukendt er det, at logik og logiske relationer overhovedet findes.

Logik er det, vi er ndt til at vre enige om for at kunne vre uenige.

Logik er det, der gr det muligt for os at tale sammen og forst, hvad hinanden siger. Det uhyggelige er nu, at vi kan have de mest udmrkede oplevelser af at forst i forbindelse med ting, vi umuligt kan forst.

Eftersom sprog kun eksisterer i kraft af logiske relationer, er det umuligt at lre et sprog uden at lre i en vis udstrkning at respektere logiske relationer. Det er imidlertid i hj grad muligt at lre et sprog uden at vre opmrksom p logiske relationer, uden at logiske relationer optrder i bevidstheden. Omtrent p samme mde som det er muligt at lre at cykle uden at kende de fysiske love, der gr det muligt at cykle.

Nr vi under opvksten lrer at beherske et sprog er vi optaget af helt andre ting end logiske relationer. Vi er optaget af at lre at bruge ordene p samme mde, som alle andre bruger ordene. Vores oplevelse af at forst er nje knyttet til vores oplevelse af at vre i stand til at bruge ordene p samme mde, som alle andre gr. At vi taler p samme mde som alle andre er det, der betyder noget for os.

Logiske relationer betyder, at tingene kun eksisterer i kraft af relationer til andre ting.

Personer er helt forskellige fra deres kroppe. Personer kan g tur i skoven, kan gre sig overvejelser, kan trffe beslutninger – hvad kroppe ikke kan. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til deres kroppe: Her har vi en person, men han eller hun mangler desvrre en krop.

Personer er helt forskellige fra situationer. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til de situationer, de kan befinde sig i: Her har vi en person, men denne person har aldrig befundet sig i en konkret situation.

Punkter er helt forskellige fra afstande. Alligevel kan vi kun karakterisere punkter ved deres afstande fra andre punkter, afstande som afstande mellem punkter.

Naturlove er logiske relationer. Naturlove er ndvendige kvantitative relationer mellem forskellige fysiske strrelser, og fysiske strrelser er det, der eksisterer i kraft af sdanne relationer.

Vi ved, at solen vil st op i morgen. Vi kan ikke henvise til jorden og solen som fysiske systemer uden at henvise til de bevgelseslove, de adlyder.

I det vsentlige lever vi stadig p Descartes’ forestillinger. Vi er stadig tilbjelige til at forestille os, at verden bestr af fysiske genstande i tid og rum og bevidsthedstilstande, som kun findes i tid.

Logiske relationer betyder, at disse forestillinger er i bund og grund forkerte.

Logiske relationer findes ikke i rum og tid. Hvor lnge varer de, og hvor er de? Logiske relationer er ikke bevidsthedstilstande; denne mand befinder sig i den bevidsthedstilstand, at relationen mellem personer og kroppe ikke kan bengtes. Eller i den bevidsthedstilstand, at naturlove ikke kan bengtes.

Vores forestillinger om rum-tiden som en beholder, hvori de fysiske processer udspiller sig, er forkerte. I relativitetsteorien lrer vi, at rum-tidsbegreber kun eksisterer i kraft af en naturlov, der etablerer en ndvendig relation mellem rum-tidsbegreber og dynamiske begreber som masse og energi.

Pstande fremsttes af personer, og vi kan ikke henvise til personer uden at henvise til konkrete situationer. Konkrete situationer er derfor fundamentale irreduktible strrelser.

Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjlp af genstande og personer i tid og rum. Det er lige s umuligt at reducere konkrete situationer situationer til det, der findes i rum og tid.

Enhver konkret situation kan beskrives p uoverskuelig mange forskellige mder. Hvor findes det, at en situation kan beskrives p uoverskuelig mange mder, og hvor lnge varer det?

I enhver konkret situation spiller viden og gyldighed en afgrende rolle. Gyldighed og viden findes ikke i rum og tid.

I enhver situation spiller betydning i betydningen betydningsfuldhed en afgrende rolle. Betydninger i denne betydning kan vi ikke engang tale logisk og rationelt om. Og de findes ganske bestemt ikke i rum og tid. Hvor lnge varer betydninger, og hvor er de?

Forskellen mellem det, vi kan tale logisk eller rationelt om, og det, vi ikke kan tale rationelt om, er basal. Ethvert forsg p at identificere verden med det, vi kan tale rationelt om, er derfor hblst. Og i voldsom modstrid med vores faktiske situation.

Politik er noget helt forskelligt fra personers rettigheder. Alligevel kan vi ikke henvise til politiske forml uden at henvise til personers rettigheder. Vi har ingen mulighed for at antage, at personer ikke br behandles som personer. Eller for at antage at personer ganske vist br behandles som personer men ikke som havende rettigheder, der br respekteres. Eller som havende rettigheder, der ikke br respekteres i politik.

Omvendt har vi heller ingen mulighed for at antage, at i politik br vi ikke bestrbe os. Eller for at antage, at i politik br vi ganske vist bestrbe os men ikke bestrbe os p at respektere personers rettigheder.

Det karakteristiske for logiske relationer er, at de hverken kan begrundes eller bengtes. Eller kun kan begrundes med, at de ikke kan bengtes uden at afskaffe det, vi taler om. Personer eksisterer kun i kraft af relationer til deres kroppe og til konkrete situationer. Punkter eksisterer kun i kraft af relationer til afstande. Politiske forml kun i kraft af relationer til personers rettigheder. Uden sdanne relationer ved vi ikke, hvad vi snakker om.

Logiske relationer er det mest elementre fnomen, vi kender. Det vi kan tale rationelt og veldefineret om, er det, vi kan tale om ved hjlp af logiske relationer.

Logiske relationer er samtidig det mest fremmedartede fnomen, vi kender, fordi de aldrig, aldrig optrder i vores bevidsthed.

Logiske relationer er komplet usynlige. P trods af at enhver kan se, at de ikke kan bengtes.

Logiske relationer er s usynlige at de er blevet overset i mere end to tusind r. Hele vores kultur og tankegang bygger p en ubevidst overbevisning om, at logiske relationer ikke findes. Med undtagelse af den formelle logik, som slet ikke betragtes som eksempler p logiske relationer.

Og siden Hume er den mulighed, at der kunne findes logiske relationer helt udelukket.

Hume sagde, at nr to ting er forskellige, kan de eksistere hver for sig, og der kan ikke vre nogen ndvendig forbindelse mellem dem. Dette er en direkte bengtelse af logiske relationers eksistens.

Det stod straks klart, at Humes pstand havde de mest absurde konsekvenser. Frst og fremmest at de netop opdagede naturlove mske ikke var gyldige i fremtiden og dermed ikke var naturlove.

Humes pstand har derfor vret i centrum for filosoffers opmrksomhed i to hundrede r. Alligevel har ingen bemrket at den indeholder en elementr fejlslutning.

Det er een ting at to ting er forskellige. Noget helt andet at de kan eksistere uafhngigt af hinanden. At slutte p denne mde er i modstrid med netop den formelle logik, som Humes argumentation er baseret p.

Den mulighed, at der kunne findes logiske relationer, er s fremmedartet, at Hume uden videre kunne g ud fra, at den ikke findes. Og uden at nogen opdagede, hvad der skete. P trods af at Humes pstand har spillet en dominerende rolle for filosoffer.

Umiddelbart ville man forvente at det ville blive hilst med den strste begejstring, at vi nu endelig ved, hvad logik og objektiv viden er for noget. At vi nu kan pege p pstande, der er s indlysende, at ingen kan bengte dem. Og s simple at ethvert barn kan forst dem.

Dette er ikke tilfldet. Implikationerne er alt for vmmelige. Faktisk komplet uspiselige. Alle bliver angrebet af en voldsom spisevgring.

I vores selvforstelse er vi rationelle vsener, der kan se sagligt p tingene og bje os for argumenter.

I virkeligheden er vi hblse vanetnkere, der kun kan forholde os til de tilvante forestillinger, vi har flles med alle andre. Alt hvad vi finder rimeligt, finder vi rimeligt, fordi andre ogs finder det rimeligt. Alt det vi kan vre uenige om, kan vi kun vre uenige om, fordi andre er uenige om noget lignende.

Det vi kalder selvstndig argumentation er betoning af visse af vores tilvante forestillinger fremfor andre. Og da der findes umdelig mange tilvante forestillinger, er der rig lejlighed til at udvise skarpsindighed og indfre subtile distinktioner. Logiske relationer betyder, at vi ikke aner hvad rationalitet er for noget.

I vores kultur tror vi, at objektiv viden bestr af matematisk og formel logisk viden p den ene side, kendskab til konkrete kendsgerninger p den anden. Her ud over findes der kun mere eller mindre velbegrundede meninger og vurderinger.

S lnge vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst. Intet kan vre rigtigere end noget andet. Men i enhver diskussion sger vi at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Vi bruger alts en masse tid og energi p at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Samtidig med at vi antager, at intet kan vre rigtigere end noget andet.

At det forholder sig sdan, kan vi kun se ved hjlp af logiske relationer. Logiske relationer er s at sige det modsatte af tilvante forestillinger. Der var jo ikke andet.

Vi lever i en grusom verden med krige, sult og sygdomme. Til gengld er vores intellektuelle verden den rene idyl. Den bestr udelukkende af subjektive meninger, som er komplet uskadelige eftersom vi lige s godt kan mene det ene som det andet. Vi kan med strste sindsro hengive os til beundring af kulturpersonligheders prstationer. De er omtrent lige s underholdende som cykellb og prsidentvalg.

Det eneste uhyggelige er, at vi er magteslse overfor den virkelige verden.

Vi befinder os i en grotesk situation. Uden nogen som helst grund har vi indrettet det sdan, at vi ikke kan vide om solen vil st op i morgen. Og sdan at vi ikke kan kende formlet med politik. Og sdan at vi har afskaffet os selv og vores betydning i blind og ubevidst magtdyrkelse.

Det ser ud til at drivhuseffekten er langt mere fremskreden end vi hidtil har troet. Og ingen kan pege p realistiske muligheder for at f den bremset.

Hvis vi tnker os om i to minutter ved vi udmrket at krige svel som kologiske katastrofer er en uundgelig flge af magtkoncentrationers vkst og sammenstd.

Vi ved derfor, at den politiske opgave m vre at indrette os med magtkoncentrationer, der ikke delgger os.

Yderligere ved vi, at vores handle- og valgmuligheder er bestemte af vores oplevelse af verden, af det vi oplever som havende afgrende betydning.

Mao sagde, at magt er noget der kommer ud af et gevrlb. Han havde kun ret, s lnge folk oplever Mao som den hjeste autoritet. Oplever de Gud som den hjeste autoritet, nytter det ikke at udstyre dem med gevrer. De frste kristne i Rom var sikkert forfrdelig bange for at blive kastet for lverne. Men der var alts noget de var endnu mere bange for.

Det eneste, der mske kan redde os, er at politiske normer og den politiske opgave bliver dominerende i vores bevidsthed. Omtrent som Moseloven formodentlig var det for jderne.

Selvflgelig er den politiske opgave det vigtigste og helligste af alt. Det der krves er, at vi overbeviser hinanden om, at en kendsgerning virkelig er en kendsgerning.

Politiske normer gr det muligt at tale sammen om politik. Uden politiske normer har vi kun subjektive meninger og politiske diskussioner er forsg p at overtale andre til at mene det samme, som vi mener. F.eks. kan vi til nazisten kun sige, at han har sympati for de forkerte ting og forsge at f ham til at have sympati for de ting, vi synes han br have sympati for. Dette vil nppe lykkes. Vi kan ikke underbygge vores meninger med objektiv viden, som ogs nazisten er ndt til at bje sig for.

Politiske normer er lige s ubengtelige som konkrete kendsgerninger. Men i modstning til konkrete kendsgerninger er de i modstrid med tilvante forestillinger. Modstriden er s voldsom, at politiske normer ikke har virkelighedskarakter men opleves som underligt vage og verdensfjerne. Der er her en afgrund mellem vores oplevelse af at forst, og s det vi faktisk kan forst.

Lad os prve at gre modstningen tydelig.

Jeg pstr at personer br behandles som personer og at vi overhovedet ikke kan forst den antagelse at personer ikke br behandles som personer. Tilfjer vi nu, at ingen har bemrket dette, bliver antagelsen s mere forstelig? Kan vi s pludselig forst den antagelse, at personer ikke br behandles som personer?

Videre pstr jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist br behandles som personer, men ikke som havende rettigheder. Bliver antagelsen mere forstelig, nr vi tilfjer, at alle andre mener noget andet?

Yderligere pstr jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist har rettigheder men ikke rettigheder, der br respekteres i politik. Bliver antagelsen mere forstelig, nr det tilfjes, at f.eks. kineserne mener noget andet?

Jeg pstr, at vi ingen mulighed har for at antage, at i politik br vi ikke bestrbe os. At dette er det rene vrvl. Holder dette op med at vre uforfalsket vrvl, nr det tilfjes, at filosofferne mener noget andet?

Endelig pstr jeg, at vi intet kan forbinde med den antagelse, at i politik br vi ganske vist bestrbe os men ikke bestrbe os p at respektere personers rettigheder. Bliver vi bedre i stand til at forbinde noget med denne antagelse, nr det tilfjes at politikerne mener noget andet?

Logiske relationer betyder, at vi alle opfrer os som ensrettede bevidstlse zombier. Holder dette op med at vre tilfldet, fordi ingen kan lide det?

Referencer:
‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling)
‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel udgivet 1988 p Munksgaards forlag
Ubehagelige Kendsgerninger af Peter Zinkernagel (artikel)

Links:
Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001
Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003
The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet p internettet post mortem af hans sn)

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.