Det eneste sikre er forandring. Tiderne skifter. Historisk er vi i en helt ny spændende situation. Kold-krigslogikken kan vi godt pakke ned og sætte på loftet. Jagten på kommunisterne er fordi. Kapitalismen vandt. Det gamle fjendebillede er pist væk. Ud med gammelt tankegods.
Hvad skal vi med amerikansk hegemoni? Amerikanerne udgør under 5% af jordens befolkning. Og jeg har ikke stemmeret til det Hvide Hus. Vi i Europa er fedtet ind i sleskeri for et falsk forbillede af USA. Enhver frihedselskende amerikaner, som ikke var amerikaner, som boede uden for Amerika, ville bekæmpe Amerika, som Amerikanerne bekæmper andre. 😉
Lad os benytte denne historiske chance til at nedlægge NATO og smide amerikanerne ud af Europa, så vi kan tænke os om et øjeblik…
Jeg mener oprigtigt, at verden går en meget usikker tid i møde, hvis vi overlader overherredømmet til en flok ny konservative religøse fanatikkere fra USA‘s midvest (læs præsident George W. Bush junior & Inc.). Jeg vil ikke knæle for den amerikanske kjeser og hans hof i amerikansk svær(d)industri. Jeg deler ikke værdier med disse mennesker, som gerne vil styre verden med deres ny-konservative ideologi, religion og frygt for verden uden for USA.
Vi har ikke brug for frygten i de nye fjendebilleder i ondskabens akse og den globale muslimske terror trussel, som amerikanerne har ladet afløse frygten for kommunismen.
Europa har en helt unik historisk chance for at finde sit eget ståsted uden for USA‘s skygge. Jeg ved godt at det passser dansk funktionærmentalitet skidt at skulle stå på egne ben. Hvo som intet vover.. Jeg mener ikke at vi egner os bedst som undersåtter til USA. Ud med serviliteten og slavementaliteten. Danmark er en del af et vågnende ny Europa, og ikke blot den enoghalvtressindstyvende amerikanske vasalstat. Jeg føler i mit inderste, at vi godt kan i EU; selv om vi mangler lidt mod og rutine med stå på egne ben. Europa har meget at byde på. Med god vilje bliver Europa hurtigt sin storpolitiske opgave voksen. Der er ingen grund til at lade os kuge af de andre stormagter på de andre kontinenter i Verden. Vi kan jo selvfølgelig oså fortsætte..
Freedom is slavery.
Ignorance is strength.
War is peace.
—George Orwell, 1984
Baggrundsartikler:
NATO forsøger at hele sårene DR 27. juni 2004
Betydningsløse fanger på Guantanamo DR 21. juni 2004
Foghs fem punkter må relanceres RÆSON 16. juni 2004
Bush eller Kerry DR 7 juni 2004
Solana: EU er ikke i krig mod terrorister Politiken 20. marts 2004
Europa’s afmagt – USA‘s magt rabarber.dk 29. januar 2004