Kategorier
Generelt Irak Politik

siger-fes-trusselsvurderinger-at-der-var-en-konkret-overh%c3%a6ngende-fare

Tanker om massedelggelsesvben. Det mest spndende sprgsml er efter min vurdering i hvilket lys FE’s trusselsvurderinger og Statsministerens udtalelser om massedelggelsesvben skal ses.

I den offentlige debat interessere medierne sig frst fremmest om lkagens i FE’s betydning for det politiske spil. Men FE’s vurderinger og statsministerens udtalelser skal ndvendigvis ses i lyset af folkeretten og ministeransvarsloven. Siger FE’s trusselsvurderinger at der var en konkret overhngende fare for international fred og sikkerhed inden 20. marts 2003?

Efter folkerettens regler skal der som udgangspunkt vre tale om et vbnet angreb p en anden stat fr end at det er lovligt at gribe til vben. Denne strenge regel lempes muligvis af en mere kontroversiel opfattelse af folkeretten hvor der som minimum skal vre tale om en overhngende fare for et vbnet angreb. Men sfremt man acceptere denne mere kontroversielle fortolkning af folkeretten, m man ndvendigvis ogs acceptere et skrpet tilsyn fra Sikkerhedsrdet. Foregribende eller prventiv militr magt anvendelse er forbudt efter folkeretten.

Sprgsmlet er s om man med rimelighed kan vurdere at Iraks mere eller mindre sandsynlige besiddelse af massedelggelsesvben efter FE’s trusselsvurderinger udgjorde en sdan overhngende fare for international fred og sikkerhed at det ndvendigjorde brug af militr magt p det pgldende tidspunkt.

Ved en sdan vurdering skal der selvflgelig tages hensyn til FN’s generelle magtavendelsesforbud. Og FN’s regler om kollektiv magtanvendelse skal iagttages. Herunder at kollektiv magtavendelse i FN regi kun m benyttes i fllesskabets interesse. Og der skal samtidig tages hensyn til FN’s gyldne regel om at alle fredelige midler skal vre udtmte fr end militr magt m tages i anvendelse. Folkeretten indebre ogs en god tros regel.

Der er sledes som udgangspunkt tale om meget skrappe betingelser fr end militr magt anvendelse kan finde sted efter reglerne i folkeretten.

FN’s vbeninspektion bad udtrykkelig om mere tid til sit arbejde. Noget som et flertal i Sikkerhedsrdet bde fr og efter krigen var enige om med vbeninspektionen og deres leder Hans Blix. Uenigheden i Sikkerhedsrdet trkker imod brug af militrmagt.

Selv om resolution 1441 (2002) taler om alvorlige konsekvenser, er der almindelig enighed blandt folkeretsjurister om at resolutionen ikke i sig selv indeholder nogen autorisation til magtanvendelse. Resolutionen henviser ogs til en ny rdslagning i Sikkerhedsrdet. Forhandlingerne i Sikkerhedsrdet i marts 2003 peger med al tydlighed p at resolution 1441 ikke automatisk autoriserede magtanvendelse. Det var sledes op til Sikkerhedsrdet at foretage en ny selvstndig folkeretlig revurdering af situationen i relation til en eventuel militr magtanvendelse i Irak.

Efter min vurdering var det ndvendigt med en ny beslutning i Sikkerhedsrdet, en udtrykkelig tilkendegivelse eller i det mindste en stiltiende accept fr end militr magtanvendelse var mulig. Intet af dette fandt sted! Men selv om man indtager den marginale, og efter min mening juridisk uholdbare, opfattelse, at det var muligt for USA, England, Spanien og Bulgarien at foretage en selvstndig vurdering uden om et flertal i Sikkerhedsrdet i marts 2003, s m en sdan vurdering ndvendigvis flge folkerettens regler om magtanvendelse.

Efter min vurdering udgjorde Saddam Hussein umiddelbart inden krigen efter det oplyste, herunder resolution 1441 (2002), sammenholdt med FE’s vurderinger med al tydelighed ikke en sdan konket overhngende fare for det internationale samfund, at det ndvendiggjorde en militr intervention p det pgldende tidspunkt.

Hvilke konkrete overhngende trusler p international fred og sikkerhed var der tale om? Irak var ikke ved at forberede et vbnet angreb p noget eller nogen umiddelbart inden den 20. marts 2003.

Statsministeren m forudsttes igennem sit embedsvrk at vre bekendt med gldende folkeret.

Efter en samlet vurdering kan statsministeren nppe siges at vre i god tro nr han til folketinget i virkeligheden siger at Saddam Hussein iflge det oplyste inden krigen udgjorde en konkret overhngende fare for international fred og sikkerhed som ndvendiggjorde en militr intervention uden om FN’s Sikkerhedsrd.

Det er p disse prmisser at Statsministerens pligt til at informere folketinget loyalt skal bedmmes.

Fogh var ikke i god tro Thomas Dyhr Information 24. april 2004
Sikkerhedsekspert: Grevil har mere ret end Fogh Politiken 21. april 2004
Foghs problem Politiken 20. april 2004
For mange forbehold svkker rapporter Berlingske 20. april 2004
Berlingske Tidendes leder tirsdag: “Med forbehold” Berlingske 20. april 2004
Dumpekarakter til FE’s Irak-guld Information 20. april 2004
FE’s Atomvurdering skiftede Information 20. april 2004
Eksperterne udrber Fogh som vinderen Politiken 19. april 2004
Fogh: Vi har ikke misbrugt, undertrykt eller fordrejet Berlingske 19. april 2004
FE vurderede Irak-truslen som “hj” i 2002 Berlingske 19. april 2004

Baggrundsmateriale:
Om ministerens argumentation forud for vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 118 er i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven. Folketinget s 20 Sprgsml 4. marts 2004
GETDOCI/ACCN/A19640011730-REGL”>Lov om ministres ansvarlighed retsinfo.dk
Irak hring i Folketinget 15. april 2004 Grundlovskomitéen 2003
Hring om Irak-krigen Folketinget 24. marts 2004
Just War in Irak 2003 (pdf) Thomas Dyhr Kbenhavns Universitet 9. oktober 2003
U.N. Security Council meeting 4726 27.03.2003 SC/7707
FN traktaten FN

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi