Tanker om masseødeløggelsesvåben. Det mest spændende spørgsmål er efter min vurdering i hvilket lys FE’s trusselsvurderinger og Statsministerens udtalelser om masseødelæggelsesvåben skal ses. I den offentlige debat interessere medierne sig først fremmest om lækagens i FE’s betydning for det politiske spil. Men FE’s vurderinger og statsministerens udtalelser skal nødvendigvis ses i lyset af folkeretten og ministeransvarsloven. Siger FE’s trusselsvurderinger at der var en konkret overhængende fare for international fred og sikkerhed inden 20. marts 2003? Efter folkerettens regler skal der som udgangspunkt være tale om et væbnet angreb på en anden stat før end at det er lovligt at gribe til våben. Denne strenge regel lempes muligvis af en mere kontroversiel opfattelse af folkeretten hvor der som minimum skal være tale om en overhængende fare for et væbnet angreb. Men såfremt man acceptere denne mere kontroversielle fortolkning af folkeretten, må man nødvendigvis også acceptere et skærpet tilsyn fra Sikkerhedsrådet. Foregribende eller præventiv militær magt anvendelse er forbudt efter folkeretten. Spørgsmålet er så om man med rimelighed kan vurdere at Iraks mere eller mindre sandsynlige besiddelse af masseødelæggelsesvåben efter FE’s trusselsvurderinger udgjorde en sådan overhængende fare for international fred og sikkerhed at det nødvendigjorde brug af militær magt på det pågældende tidspunkt. Ved en sådan vurdering skal der selvfølgelig tages hensyn til FN’s generelle magtavendelsesforbud. Og FN’s regler om kollektiv magtanvendelse skal iagttages. Herunder at kollektiv magtavendelse i FN regi kun må benyttes i fællesskabets interesse. Og der skal samtidig tages hensyn til FN’s gyldne regel om at alle fredelige midler skal være udtømte før end militær magt må tages i anvendelse. Folkeretten indebære også en god tros regel. Der er således som udgangspunkt tale om meget skrappe betingelser før end militær magt anvendelse kan finde sted efter reglerne i folkeretten. FN’s våbeninspektion bad udtrykkelig om mere tid til sit arbejde. Noget som et flertal i Sikkerhedsrådet både før og efter krigen var enige om med våbeninspektionen og deres leder Hans Blix. Uenigheden i Sikkerhedsrådet trækker imod brug af militærmagt. Selv om resolution 1441 (2002) taler om alvorlige konsekvenser, er der almindelig enighed blandt folkeretsjurister om at resolutionen ikke i sig selv indeholder nogen autorisation til magtanvendelse. Resolutionen henviser også til en ny rådslagning i Sikkerhedsrådet. Forhandlingerne i Sikkerhedsrådet i marts 2003 peger med al tydlighed på at resolution 1441 ikke automatisk autoriserede magtanvendelse. Det var således op til Sikkerhedsrådet at foretage en ny selvstændig folkeretlig revurdering af situationen i relation til en eventuel militær magtanvendelse i Irak. Efter min vurdering var det nødvendigt med en ny beslutning i Sikkerhedsrådet, en udtrykkelig tilkendegivelse eller i det mindste en stiltiende accept før end militær magtanvendelse var mulig. Intet af dette fandt sted! Men selv om man indtager den marginale, og efter min mening juridisk uholdbare, opfattelse, at det var muligt for USA, England, Spanien og Bulgarien at foretage en selvstændig vurdering uden om et flertal i Sikkerhedsrådet i marts 2003, så må en sådan vurdering nødvendigvis følge folkerettens regler om magtanvendelse. Efter min vurdering udgjorde Saddam Hussein umiddelbart inden krigen efter det oplyste, herunder resolution 1441 (2002), sammenholdt med FE’s vurderinger med al tydelighed ikke en sådan konket overhængende fare for det internationale samfund, at det nødvendiggjorde en militær intervention på det pågældende tidspunkt. Hvilke konkrete overhængende trusler på international fred og sikkerhed var der tale om? Irak var ikke ved at forberede et væbnet angreb på noget eller nogen umiddelbart inden den 20. marts 2003. Statsministeren må forudsættes igennem sit embedsværk at være bekendt med gældende folkeret. Efter en samlet vurdering kan statsministeren næppe siges at være i god tro når han til folketinget i virkeligheden siger at Saddam Hussein ifølge det oplyste inden krigen udgjorde en konkret overhængende fare for international fred og sikkerhed som nødvendiggjorde en militær intervention uden om FN’s Sikkerhedsråd. Det er på disse præmisser at Statsministerens pligt til at informere folketinget loyalt skal bedømmes. Fogh var ikke i god tro Thomas Dyhr Information 24. april 2004
Sikkerhedsekspert: Grevil har mere ret end Fogh Politiken 21. april 2004
Foghs problem Politiken 20. april 2004
For mange forbehold svækker rapporter Berlingske 20. april 2004
Berlingske Tidendes leder tirsdag: “Med forbehold” Berlingske 20. april 2004
Dumpekarakter til FE’s Irak-guld Information 20. april 2004
FE’s Atomvurdering skiftede Information 20. april 2004
Eksperterne udråber Fogh som vinderen Politiken 19. april 2004
Fogh: Vi har ikke misbrugt, undertrykt eller fordrejet Berlingske 19. april 2004
FE vurderede Irak-truslen som “hæj” i 2002 Berlingske 19. april 2004 Baggrundsmateriale:
Om ministerens argumentation forud for vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 118 er i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven. Folketinget s 20 Spørgsmål 4. marts 2004
GETDOCI/ACCN/A19640011730-REGL”>Lov om ministres ansvarlighed retsinfo.dk
Irak høring i Folketinget 15. april 2004 Grundlovskomitéen 2003
Høring om Irak-krigen Folketinget 24. marts 2004
Just War in Irak 2003 (pdf) Thomas Dyhr Københavns Universitet 9. oktober 2003
U.N. Security Council meeting 4726 27.03.2003 SC/7707
FN traktaten FN

Tanker om masseødeløggelsesvåben. Det mest spændende spørgsmål er efter min vurdering i hvilket lys FE’s trusselsvurderinger og Statsministerens udtalelser om masseødelæggelsesvåben skal ses.

I den offentlige debat interessere medierne sig først fremmest om lækagens i FE’s betydning for det politiske spil. Men FE’s vurderinger og statsministerens udtalelser skal nødvendigvis ses i lyset af folkeretten og ministeransvarsloven. Siger FE’s trusselsvurderinger at der var en konkret overhængende fare for international fred og sikkerhed inden 20. marts 2003?

Efter folkerettens regler skal der som udgangspunkt være tale om et væbnet angreb på en anden stat før end at det er lovligt at gribe til våben. Denne strenge regel lempes muligvis af en mere kontroversiel opfattelse af folkeretten hvor der som minimum skal være tale om en overhængende fare for et væbnet angreb. Men såfremt man acceptere denne mere kontroversielle fortolkning af folkeretten, må man nødvendigvis også acceptere et skærpet tilsyn fra Sikkerhedsrådet. Foregribende eller præventiv militær magt anvendelse er forbudt efter folkeretten.

Spørgsmålet er så om man med rimelighed kan vurdere at Iraks mere eller mindre sandsynlige besiddelse af masseødelæggelsesvåben efter FE’s trusselsvurderinger udgjorde en sådan overhængende fare for international fred og sikkerhed at det nødvendigjorde brug af militær magt på det pågældende tidspunkt.

Ved en sådan vurdering skal der selvfølgelig tages hensyn til FN’s generelle magtavendelsesforbud. Og FN’s regler om kollektiv magtanvendelse skal iagttages. Herunder at kollektiv magtavendelse i FN regi kun må benyttes i fællesskabets interesse. Og der skal samtidig tages hensyn til FN’s gyldne regel om at alle fredelige midler skal være udtømte før end militær magt må tages i anvendelse. Folkeretten indebære også en god tros regel.

Der er således som udgangspunkt tale om meget skrappe betingelser før end militær magt anvendelse kan finde sted efter reglerne i folkeretten.

FN’s våbeninspektion bad udtrykkelig om mere tid til sit arbejde. Noget som et flertal i Sikkerhedsrådet både før og efter krigen var enige om med våbeninspektionen og deres leder Hans Blix. Uenigheden i Sikkerhedsrådet trækker imod brug af militærmagt.

Selv om resolution 1441 (2002) taler om alvorlige konsekvenser, er der almindelig enighed blandt folkeretsjurister om at resolutionen ikke i sig selv indeholder nogen autorisation til magtanvendelse. Resolutionen henviser også til en ny rådslagning i Sikkerhedsrådet. Forhandlingerne i Sikkerhedsrådet i marts 2003 peger med al tydlighed på at resolution 1441 ikke automatisk autoriserede magtanvendelse. Det var således op til Sikkerhedsrådet at foretage en ny selvstændig folkeretlig revurdering af situationen i relation til en eventuel militær magtanvendelse i Irak.

Efter min vurdering var det nødvendigt med en ny beslutning i Sikkerhedsrådet, en udtrykkelig tilkendegivelse eller i det mindste en stiltiende accept før end militær magtanvendelse var mulig. Intet af dette fandt sted! Men selv om man indtager den marginale, og efter min mening juridisk uholdbare, opfattelse, at det var muligt for USA, England, Spanien og Bulgarien at foretage en selvstændig vurdering uden om et flertal i Sikkerhedsrådet i marts 2003, så må en sådan vurdering nødvendigvis følge folkerettens regler om magtanvendelse.

Efter min vurdering udgjorde Saddam Hussein umiddelbart inden krigen efter det oplyste, herunder resolution 1441 (2002), sammenholdt med FE’s vurderinger med al tydelighed ikke en sådan konket overhængende fare for det internationale samfund, at det nødvendiggjorde en militær intervention på det pågældende tidspunkt.

Hvilke konkrete overhængende trusler på international fred og sikkerhed var der tale om? Irak var ikke ved at forberede et væbnet angreb på noget eller nogen umiddelbart inden den 20. marts 2003.

Statsministeren må forudsættes igennem sit embedsværk at være bekendt med gældende folkeret.

Efter en samlet vurdering kan statsministeren næppe siges at være i god tro når han til folketinget i virkeligheden siger at Saddam Hussein ifølge det oplyste inden krigen udgjorde en konkret overhængende fare for international fred og sikkerhed som nødvendiggjorde en militær intervention uden om FN’s Sikkerhedsråd.

Det er på disse præmisser at Statsministerens pligt til at informere folketinget loyalt skal bedømmes.

Fogh var ikke i god tro Thomas Dyhr Information 24. april 2004
Sikkerhedsekspert: Grevil har mere ret end Fogh Politiken 21. april 2004
Foghs problem Politiken 20. april 2004
For mange forbehold svækker rapporter Berlingske 20. april 2004
Berlingske Tidendes leder tirsdag: “Med forbehold” Berlingske 20. april 2004
Dumpekarakter til FE’s Irak-guld Information 20. april 2004
FE’s Atomvurdering skiftede Information 20. april 2004
Eksperterne udråber Fogh som vinderen Politiken 19. april 2004
Fogh: Vi har ikke misbrugt, undertrykt eller fordrejet Berlingske 19. april 2004
FE vurderede Irak-truslen som “hæj” i 2002 Berlingske 19. april 2004

Baggrundsmateriale:
Om ministerens argumentation forud for vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 118 er i overensstemmelse med ministeransvarlighedsloven. Folketinget s 20 Spørgsmål 4. marts 2004
GETDOCI/ACCN/A19640011730-REGL”>Lov om ministres ansvarlighed retsinfo.dk
Irak høring i Folketinget 15. april 2004 Grundlovskomitéen 2003
Høring om Irak-krigen Folketinget 24. marts 2004
Just War in Irak 2003 (pdf) Thomas Dyhr Københavns Universitet 9. oktober 2003
U.N. Security Council meeting 4726 27.03.2003 SC/7707
FN traktaten FN

En ny undersügelse fra Economist Intelligence Unit viser at Danmark ligger nr. 1 med hensyn til E-business! Skulle vi så ikke tage at komme afsted! Danmark bedst i verden til IT Berlingske 19. april 2004
Denmark tops e-business rankings BBC 18. april 2004
Scandinavia consolidates lead in fifth annual Economist Intelligence Unit e-readiness rankings EIU 16. april 2004
Guides: e-handel DR

En ny undersügelse fra Economist Intelligence Unit viser at Danmark ligger nr. 1 med hensyn til E-business!

Skulle vi så ikke tage at komme afsted!

Danmark bedst i verden til IT Berlingske 19. april 2004
Denmark tops e-business rankings BBC 18. april 2004
Scandinavia consolidates lead in fifth annual Economist Intelligence Unit e-readiness rankings EIU 16. april 2004
Guides: e-handel DR

Nogle af de famøse dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben blev offentliggjort i dag. Og hvad står der så i dem? Hvilken betydning har dokumenterne for den tidligere major hos FE, Frank Søholm Grevils udtalelser? Og endelig hvilken betydning har FE’s dokumenter for vurderingen af grundlaget for krigen mod Irak?
Opdateringer:
CIA skjulte oplysninger om Iraks våben Politiken 6. juli 2004
FE vil ikke slippe Grevil-dokumenter Politiken 4. juli 2004

Sikkerhedsekspert: Grevil har mere ret end Fogh Politiken 21. april 2004
For mange forbehold svækker rapporter Berlingske 20. april 2004
Aviser rygende uenige om FE-rapporter Politiken 20. april 2004
Berlingske Tidendes leder tirsdag: “Med forbehold” Berlingske 20. april 2004
Foghs problem Politiken 20. april 2004
Dumpekarakter til FE’s Irak-guld Information 20. april 2004
FE’s Atomvurdering skiftede Information 20. april 2004
Fogh: Vi har ikke misbrugt eller fordrejet JP 19. april 2004
Holger K: Regeringen har stadig et problem Berlingske 19. april 2004
S: Fogh har fordrejet og manipuleret Berlingske 19. april 2004
V-ordfører: Der er intet at komme efter Berlingske 19. april 2004
Fogh: Nu er der skabt klarhed Berlingske 19. april 2004
Politisk slagsmål om Irakkrig fortsætter Politiken 19. april 2004
Grevil: FE har slettet for meget Politiken 19. april 2004
Regeringen har fremlagt trusselsvurderinger Politiken 19. april 2004
FE skal granskes Information 19. april 2004

Baggrundsmateriale:
Kan Grevil og journalister ved Berlingske Tidende straffes? CFJE 22. april 2004
Ingen overraskelser i rapporterne (27.10) interview med Hans Engel DR P1 19. april 2004
FE’s rapporter om Irak Politiken 19. april 2004
Orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn om Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben Forsvarets Efterretningstjeneste 19. april 2004
Offentliggørelse af FE’s vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben Forsvarets Efterretningstjeneste 19. april 2004
Kronologi: Tidsforløb over Grevil-sagen Politiken 19. april 2004

Nogle af de famøse dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben blev offentliggjort i dag. Og hvad står der så i dem? Hvilken betydning har dokumenterne for den tidligere major hos FE, Frank Søholm Grevils udtalelser? Og endelig hvilken betydning har FE’s dokumenter for vurderingen af grundlaget for krigen mod Irak?

Opdateringer:

CIA skjulte oplysninger om Iraks våben Politiken 6. juli 2004

FE vil ikke slippe Grevil-dokumenter Politiken 4. juli 2004

Sikkerhedsekspert: Grevil har mere ret end Fogh Politiken 21. april 2004

For mange forbehold svækker rapporter Berlingske 20. april 2004

Aviser rygende uenige om FE-rapporter Politiken 20. april 2004

Berlingske Tidendes leder tirsdag: “Med forbehold” Berlingske 20. april 2004

Foghs problem Politiken 20. april 2004

Dumpekarakter til FE’s Irak-guld Information 20. april 2004

FE’s Atomvurdering skiftede Information 20. april 2004

Fogh: Vi har ikke misbrugt eller fordrejet JP 19. april 2004

Holger K: Regeringen har stadig et problem Berlingske 19. april 2004

S: Fogh har fordrejet og manipuleret Berlingske 19. april 2004

V-ordfører: Der er intet at komme efter Berlingske 19. april 2004

Fogh: Nu er der skabt klarhed Berlingske 19. april 2004

Politisk slagsmål om Irakkrig fortsætter Politiken 19. april 2004

Grevil: FE har slettet for meget Politiken 19. april 2004

Regeringen har fremlagt trusselsvurderinger Politiken 19. april 2004

FE skal granskes Information 19. april 2004

Baggrundsmateriale:

Kan Grevil og journalister ved Berlingske Tidende straffes? CFJE 22. april 2004

Ingen overraskelser i rapporterne (27.10) interview med Hans Engel DR P1 19. april 2004

FE’s rapporter om Irak Politiken 19. april 2004

Orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn om Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben Forsvarets Efterretningstjeneste 19. april 2004

Offentliggørelse af FE’s vurdering af Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben Forsvarets Efterretningstjeneste 19. april 2004

Kronologi: Tidsforløb over Grevil-sagen Politiken 19. april 2004

Palæstinenserne får ikke deres egen stat foreløbig. “Vejkortet til fred” fører hen hvor kejseren har tabt sin ret. Den reelle politiske vilje til fred og demokrati i mellemøsten er ikke tilstede. Selv om jeg er tilbøjelig til at give palæstinensers sag en stemme herhjemme, er jeg ikke så sikker på at jeg ville gøre det samme hvis jeg færdedes blandt muslimer. Her ville jeg nok forsøge at tale israelernes sag. Det bedste er givet kun at arbejde i fredens tjeneste. Men jeg er ikke helt sikker på om jeg rigtig ved hvordan det skal gøres! Jeg synes at der andre statsmænd som deler min skæbne i denne sag. Hvorfor er Israel-Palæstina konflikten så interessant og vigtig for et meget stort antal mennesker i det meste af verden?

Situationen i mellemøsten er symbolsk. Og situationen i mellemøsten er symbolsk på ikke så få forskellige planer. Konflikten repræsenterer blandt andet mødet mellem udviklingslandene og vesten. De svage og fattige på den ene side af hegnet og de rige og magtfulde på den anden side. Usle selvmordsbombere over for kirurgiske Apachehelikopter raketangreb. De retfærdige overfor de uretfærdige. Israel-Palæstina konflikten repræsenter for mange troende særligt en kamp mellem religioner. Det gælder både for jøder, muslimer, men det gælder nok så interessant også for nogle katolikker og andre kristne trosretninger uden for mellemøsten. Og man kan sikkert komme med mange flere eksempler i relation til andre grundliggende værdier, borger- og menneskerettigheder. Efter en biologisk reduktionisme handler situationen i mellemøsten om 2 folks rivalisering og kamp om den samme habitat. Både israelere og palæstinensere gør nemlig krav på mange af de samme landområder. Når 2 hunde slås om et kødben, når en løve slår en jaguars unger ihjel, når dyr forsvarer sine territorier, så er det klart at dyrene bare følger deres natur. Efter min vurdering tjener det ikke nogen, at dæmonisere hverken israelere eller palæstinensere. Men selv om man skal have et mere nuanceret og afbalanceret syn på konflikten i mellemøsten generelt som menneske, må det ikke forhindre stillingtagen imod en uansvarlig politik og ugerninger. At civilisationen er med til at adskille menneskene fra dyrene tror jeg at de fleste mennesker kan være enige om. At lade stå stil, eller sige at partnerne er lige gode om det i mellemøsten er næppe civiliseret. Det er ikke ideologien i det såkaldte frie vesten som det er værd at kæmpe for. Det er en misforståelse. Det er den grundlæggende menneskelige empati som det er værd at kæmpe for. Identifikationen med andre menneskers lidelser og levevilkår. Det er civilisationen som det er værd at kæmpe for! For civilisationens skyld er det vigtigt at magthavernes dagsorden bliver klædt nøgen. Magten som redskab tjener det gode og onde lige godt. USA og staten Israel sidder mig bekendt ikke inde med nogle patenter på oplyst civilisation. Jeg føler mig ikke overbevist om Sharons fredelige intentioner i mellemøsten. Hos Sharon og hans støtter mener jeg at drømmen om det udvalgte folk får en forkert konnotation. I Sharons skygge ligger der planer og strategier for en stor Israelsk stat med overherredømme over palæstinenserne. Før Sharon eksemplarisk begynder at overholde internationale love og regler bliver han ikke en statsmand værdig. Man kan endnu en gang spørge sig selv om, i hvis interesse det på sigt er, at der ikke bliver fred i mellemøsten. Uden fred får palæstinenserne ikke deres egen stat. Uden fred får palæstinenserne ikke forbedret sine levevilkår. Uden fred stopper undertrykkelsen af palæstinenserne ikke. Terroren vil fortsætte uhindret i mellemøsten. Efter en kynisk vurdering betaler det sig nemlig best at holde palæstinenserne i armod og fattigdom og undertrykke dem i deres egne områder. Palæstinenserne er uden reelle chancer for at få sit eget land. FN kæmper tilsyneladende en forgæves kamp for fred og demokrati i Israel-Palæstina konflikten. Aktion:
Stop “Muren” underskriftsindsamling til EU’s formandskab Artikler:
UN asks Israel to go nuclear-free BBC 27. juni 2004
Sharon udvander Gaza-planen Politiken 27. maj 2004
4.000 ofre uden grund Information 22. maj 2004
FN’s sikkerhedsr�d ford�mmer Israel DR 20. maj 2004
Bush: Delay for Palestinian state BBC 8. maj 2004
Israel har dræbt endnu en Hamas-leder Politiken 5. maj 2004
Bush angribes for støtte til Sharon Politiken 4. maj 2004
Skuffet Sharon bliver som premierminister Politiken 3. maj 2004
Sharon vil ændre Gaza-planen Politiken 3. maj 2004The Likud referendum HAARETZ 2. maj 2004
Sharon risikerer nederlag ved afstemning om Gaza Ritzau 1. maj 2004
Bør palæstinenserne håbe på genvalg til Bush? RÆSON 30. april 2004
Sag mod Sharon smuldrer Politiken 29. april 2004
Norge var israelsk redskab i Oslo-forhandlinger Politiken 26. april 2004
Sharon trodser USA Politiken 23. april 2004
Israel dræber endnu en militant leder Politiken 23. april 2004
Per Stig Møller fordømmer drab på Hamas-leder Politiken 18. april 2004
EU fordømmer drab på Rantissi Politiken 18. april 2004
Sharon roser drab på Hamas-leder Politiken 18. april 2004
USA: Israel har ret til at forsvare sig Politiken 18. april 2004
Analysis: Sharon changes Mid-East equation BBC 19. april 2004
Peace prospects bleak after killing BBC 18. april 2004
Rantissi killing: World reaction BBC 18. april 2004
Hamas chief killed in air strike BBC 18. april 2004
Washington’s changing Mid-East role BBC 17. april 2004
Sharon disengagement plan: Key points BBC 17. april 2004
Hamas-leder dræbt i Gaza By Politiken 17. april 2004
Israels regeringschef har flere planer Politiken 16. april 2004
EU kritiserer amerikansk sololøb i Mellemøsten Politiken 16. april 2004
Analysis: New start in the Mid-East? BBC 15. april 2004
Gaza expects little from pullout BBC 14. april 2004 Baggrundsartikler:
Foreign Policy for a Democratic President Foreign Affairs Maj/Juni 2004
Ariel Sharon and George W. Bush’s letters in full HAARETZ 19. april 2004
The disengagement plan of Prime Minister Ariel Sharon HAARETZ 16. april 2004
COMMISSION ADOPTS THREE RESOLUTIONS ON THE VIOLATION OF HUMAN RIGHTS IN THE OCCUPIED ARAB TERRITORIES UN 15. april 2004
Køreplan for fred Politiken 9. april 2004
Apartheid MUREN rabarber.dk 19. februar 2004

Palæstinenserne får ikke deres egen stat foreløbig. “Vejkortet til fred” fører hen hvor kejseren har tabt sin ret. Den reelle politiske vilje til fred og demokrati i mellemøsten er ikke tilstede.

Selv om jeg er tilbøjelig til at give palæstinensers sag en stemme herhjemme, er jeg ikke så sikker på at jeg ville gøre det samme hvis jeg færdedes blandt muslimer. Her ville jeg nok forsøge at tale israelernes sag. Det bedste er givet kun at arbejde i fredens tjeneste. Men jeg er ikke helt sikker på om jeg rigtig ved hvordan det skal gøres! Jeg synes at der andre statsmænd som deler min skæbne i denne sag.

Hvorfor er Israel-Palæstina konflikten så interessant og vigtig for et meget stort antal mennesker i det meste af verden?

Situationen i mellemøsten er symbolsk. Og situationen i mellemøsten er symbolsk på ikke så få forskellige planer. Konflikten repræsenterer blandt andet mødet mellem udviklingslandene og vesten. De svage og fattige på den ene side af hegnet og de rige og magtfulde på den anden side. Usle selvmordsbombere over for kirurgiske Apachehelikopter raketangreb. De retfærdige overfor de uretfærdige. Israel-Palæstina konflikten repræsenter for mange troende særligt en kamp mellem religioner. Det gælder både for jøder, muslimer, men det gælder nok så interessant også for nogle katolikker og andre kristne trosretninger uden for mellemøsten. Og man kan sikkert komme med mange flere eksempler i relation til andre grundliggende værdier, borger- og menneskerettigheder.

Efter en biologisk reduktionisme handler situationen i mellemøsten om 2 folks rivalisering og kamp om den samme habitat. Både israelere og palæstinensere gør nemlig krav på mange af de samme landområder.

Når 2 hunde slås om et kødben, når en løve slår en jaguars unger ihjel, når dyr forsvarer sine territorier, så er det klart at dyrene bare følger deres natur.

Efter min vurdering tjener det ikke nogen, at dæmonisere hverken israelere eller palæstinensere. Men selv om man skal have et mere nuanceret og afbalanceret syn på konflikten i mellemøsten generelt som menneske, må det ikke forhindre stillingtagen imod en uansvarlig politik og ugerninger.

At civilisationen er med til at adskille menneskene fra dyrene tror jeg at de fleste mennesker kan være enige om. At lade stå stil, eller sige at partnerne er lige gode om det i mellemøsten er næppe civiliseret.

Det er ikke ideologien i det såkaldte frie vesten som det er værd at kæmpe for. Det er en misforståelse. Det er den grundlæggende menneskelige empati som det er værd at kæmpe for. Identifikationen med andre menneskers lidelser og levevilkår. Det er civilisationen som det er værd at kæmpe for!

For civilisationens skyld er det vigtigt at magthavernes dagsorden bliver klædt nøgen. Magten som redskab tjener det gode og onde lige godt. USA og staten Israel sidder mig bekendt ikke inde med nogle patenter på oplyst civilisation. Jeg føler mig ikke overbevist om Sharons fredelige intentioner i mellemøsten. Hos Sharon og hans støtter mener jeg at drømmen om det udvalgte folk får en forkert konnotation. I Sharons skygge ligger der planer og strategier for en stor Israelsk stat med overherredømme over palæstinenserne. Før Sharon eksemplarisk begynder at overholde internationale love og regler bliver han ikke en statsmand værdig.

Man kan endnu en gang spørge sig selv om, i hvis interesse det på sigt er, at der ikke bliver fred i mellemøsten. Uden fred får palæstinenserne ikke deres egen stat. Uden fred får palæstinenserne ikke forbedret sine levevilkår. Uden fred stopper undertrykkelsen af palæstinenserne ikke.

Terroren vil fortsætte uhindret i mellemøsten. Efter en kynisk vurdering betaler det sig nemlig best at holde palæstinenserne i armod og fattigdom og undertrykke dem i deres egne områder.

Palæstinenserne er uden reelle chancer for at få sit eget land.

FN kæmper tilsyneladende en forgæves kamp for fred og demokrati i Israel-Palæstina konflikten.

Aktion:

Stop “Muren” underskriftsindsamling til EU’s formandskab

Artikler:
UN asks Israel to go nuclear-free BBC 27. juni 2004
Sharon udvander Gaza-planen Politiken 27. maj 2004
4.000 ofre uden grund Information 22. maj 2004
FN’s sikkerhedsr�d ford�mmer Israel DR 20. maj 2004
Bush: Delay for Palestinian state BBC 8. maj 2004
Israel har dræbt endnu en Hamas-leder Politiken 5. maj 2004
Bush angribes for støtte til Sharon Politiken 4. maj 2004
Skuffet Sharon bliver som premierminister Politiken 3. maj 2004
Sharon vil ændre Gaza-planen Politiken 3. maj 2004The Likud referendum HAARETZ 2. maj 2004
Sharon risikerer nederlag ved afstemning om Gaza Ritzau 1. maj 2004
Bør palæstinenserne håbe på genvalg til Bush? RÆSON 30. april 2004
Sag mod Sharon smuldrer Politiken 29. april 2004
Norge var israelsk redskab i Oslo-forhandlinger Politiken 26. april 2004
Sharon trodser USA Politiken 23. april 2004
Israel dræber endnu en militant leder Politiken 23. april 2004
Per Stig Møller fordømmer drab på Hamas-leder Politiken 18. april 2004
EU fordømmer drab på Rantissi Politiken 18. april 2004
Sharon roser drab på Hamas-leder Politiken 18. april 2004
USA: Israel har ret til at forsvare sig Politiken 18. april 2004
Analysis: Sharon changes Mid-East equation BBC 19. april 2004
Peace prospects bleak after killing BBC 18. april 2004
Rantissi killing: World reaction BBC 18. april 2004
Hamas chief killed in air strike BBC 18. april 2004
Washington’s changing Mid-East role BBC 17. april 2004
Sharon disengagement plan: Key points BBC 17. april 2004
Hamas-leder dræbt i Gaza By Politiken 17. april 2004
Israels regeringschef har flere planer Politiken 16. april 2004
EU kritiserer amerikansk sololøb i Mellemøsten Politiken 16. april 2004
Analysis: New start in the Mid-East? BBC 15. april 2004
Gaza expects little from pullout BBC 14. april 2004

Baggrundsartikler:
Foreign Policy for a Democratic President Foreign Affairs Maj/Juni 2004
Ariel Sharon and George W. Bush’s letters in full HAARETZ 19. april 2004
The disengagement plan of Prime Minister Ariel Sharon HAARETZ 16. april 2004
COMMISSION ADOPTS THREE RESOLUTIONS ON THE VIOLATION OF HUMAN RIGHTS IN THE OCCUPIED ARAB TERRITORIES UN 15. april 2004
Køreplan for fred Politiken 9. april 2004
Apartheid MUREN rabarber.dk 19. februar 2004