systemkritiker-emil-bier

Kære Emil! Jeg synes at du er alt for opofrende på egen bekostning, kan ikke forestille mig at du har et seksuelt forhold baseret på gensidig kærlighed. Du ved, selv i Romeo og Julies tid var der giftige ting og folk døde meget tidligere end i dag. Jeg synes, ligesom Shakespeare med hans Romeo og Julie, at kærligheden er det eneste der gør os rolige. Og høje.
De seksuelle undertoner om de korte tissemænd, under debatten med Mads Brügger, hænger ikke sammen med korruptionen i verden, men mÃ¥ske er de… Ã¥rsagen til din seksuelle angst som du projicerer SÃ… kraftigt pÃ¥ den virkeligt uretfærdige, angstfyldte og korrupte verden. Jeg synes at livet er sÃ¥ kort og selve kærligheden med seksualiteten burde have fyldt meget mere i dit liv. Din far eller mor gjorde dig stærk optaget af ondskabet i verden, de elskede dig ikke smukt nok og de oplevede selv megen lidelse. Dem der er blevet elsket rigtigt, ikke under krigeriske forhold, kan drikke mælk, tage insulin velvidende om at intet, selveste DØDEN ikke kan ødelægge kærlighedens ekstatiske glimt. Snart er du historie, ligesom os andre, men lækker nok til at finde dig en kæreste, og folk har mest brug for lyset, ikke mørke. Undskyld at jeg er sÃ¥ hÃ¥rd, men jeg mener det: KÆRLIGHEDEN med dens vidunderlige stemningsøjeblikke, fÃ¥r os til at blive meget mindre bange, vi bliver mindre angste af DEN.
Verden har altid været rådden. Der FINDES langt over 500 mennesker i Danmark som påpeger fejlene i strukturen, både i ministerierne og i sundhedsvæsenet, de er frygtløse, DE er blevet elsket nok, og de retter fejlene uden at kæmpe så bravt som dig. Alt går langsomt fremad. Berlinmuren faldt ikke straks, Rom blev heller ikke bygget på en dag. Der findes mange i verden som kritiserer ROLIGT de dårlige forhold, så verden BLIVER bedre. Derfor er det vigtigt at slappe af og ikke fremskynde udviklingen med hastværk. Den skal tidsnok komme af sig selv. I roligt tempo, uden anstrengelse. Jeg elsker dig Emil, ønsker dig meget behag her i livet, det fortjener du virkeligt efter alle de års hårde livskampe. Kristina Rosenberg Mejlby.

Fo at ondskaben kan sejre i verden, er alt hvad som kræves af gode mennesker, at de ingenting gør – Edmund Burke

“Der FINDES langt over 500 mennesker i Danmark som pÃ¥peger fejlene i strukturen, bÃ¥de i ministerierne og i sundhedsvæsenet, de er frygtløse, DE er blevet elsket nok, og de retter fejlene uden at kæmpe sÃ¥ bravt som dig. ”

De kan ikke rette fejlene i synderlig grad, medmindre de får besked på det fra højere sted. Hvis det var tilfældet, hvorfor lyttede de ikke til Emil Bier, da han påpegede Phtalater i mælk, farlige kugler som er forbudt i krig, foramet uran, diæt i stedet for insulin (dem som kan, og det er mange), at mælk forårsager osteoporose, m.m.m.?

Nej, Carsten Jensen har ramt den Eichmanske apparatjik-mennesketype godt – og dette kan gælde for mange faggrupper:

“Jeg forestillede mig en samtale mellem en politiker og en journalist, der netop har afsløret, at han har tænkt sig at stille politikeren til regnskab for en temmelig ubehagelig historie. »Hvis du gør det,« siger politikeren, »taler jeg aldrig mere med dig. SÃ¥ er der fra nu af lukket for det varme vand. Ikke flere gode historier til dig. Du kan banke pÃ¥ min dør, sÃ¥ meget du vil. Du kommer ikke ind.«

Det er i dette øjeblik, virkelighedens journalist får et usikkert blik og begynder at granske sine hænder. I min fantasi om en bedre verden ser han derimod op og stirrer politikeren trodsigt ind i øjnene. »Hør her, dit røvhul,« siger han. »Jeg taler heller ikke mere med dig. Vi boykotter dig. Du bliver aldrig mere refereret i avisen for noget som helst, ingen fotos, ingenting. Hvis du ringer os op med et af dine sædvanlige selvpromoverende nonsens-budskaber, vil vi ved lyden af dit navn, blot svare hvem? og derefter stille dig om til piccolinen. Og hvis nogen spørger, hvorfor man aldrig mere hører noget fra dig, vil vi trække på skulderen og sige, at du jo må have valgt at spille en tilbagetrukket rolle i politik, hvilket jeg forsikrer dig for, at du lige præcis i dette øjeblik også har. Så du må hellere få åbnet for det varme vand igen, for ellers kan du godt kysse din fede, taburetklæbende røv farvel. For det tilfælde, at du ikke har forstået budskabet, brormand, så er det os, der bestemmer. Fat det så!«

Politikere bør være bange for journalister. De skal ikke tænke pÃ¥ dem som nyttige idioter. De skal fÃ¥ tynd mave, bare de ser en journalist for sig. Men danske aviser repræsenterer i disse Ã¥r ikke andet end den institutionaliserede magtesløshed. Det er kun journalisterne, der ikke har opdaget det. Under diktat fra snæversynede bestyrelser, der kun tænker i omkostninger og fortjeneste, med chefredaktører, der for de flestes vedkommende ikke er andet end inkompetente, anonyme funktionærtyper pÃ¥ gennemtræk fra bladhus til bladhus, falder og falder oplagene pÃ¥ sÃ¥vel de store, landsdækkende morgenaviser som formiddagsbladene mod et absolut nulpunkt, en udvikling, alle synes at acceptere med en stoisk, nærmest masochistisk resignation, og som i hvert fald aldrig giver anledning til selvransagelse. At tale med en journalist om dansk presses fremtid er som at tale med en psykotisk virkelighedsfornægter, der fra sit tilflugtssted i en narcissistisk, selvcentreret fantasiverden uanfægtet tror pÃ¥ løgnen om sin egen betydningsfuldhed.”
– Carsten Jensen, ‘NÃ¥r Sandheden Bliver Væk’, Information, 2011:
http://www.information.dk/254127

Heraf kommer det ridderideal, det som burde være almen fornuft og medmenneskelighed, som er typens Emil Biers berettigelse. Det er derfor der skal være 500 af Emil Biers typer, men det er ikke de robotniks (der er måske 10), som sidder som karriere-opportunistiske servile skødehunde i etaten for magtens centrum i den maskerede fasciststat som DK er blevet. Det uhyggelige er, at få har opdaget det.

Som Larry Flynt (autentisk figur) pointerede i Milos Formans formidable film, ‘Folket mod Larry Flynt’; hvorfor skal han (Flynt) gÃ¥ i brechen for at beskytte folk?

Hvis statens uhellige alliance med multinationale virksomheder, Big Pharma, v̴ben, etc. g̴r ud over mennesker uden at de mennesker som det g̴r ud over, er bevidste om det, ja s̴ fremst̴r Emil Bier langt ude, men det er Рsom Emil Bier siger Рfordi de er lettere ubegavede.

Lad mig omformulere det: i desensitiviseringens tidsalder, bliver de sensitive sygeliggjort.

Rephrase nr. 2: I de uvidendes tidsalder bliver sandhedssigerne kriminaliseret

Rephrase nr. 3: I middelmådighedens tidsalder, bliver excellence skidt på, mens talentløshed bliver premieret

Rephrase nr. 4: I apatiens tidsalder bliver clairvoyanter mistænkeliggjort som kværulanter

Alt er – pÃ¥ stÃ¥ende fod – taget fra samme logik som Orwells udsagn: ‘

‘I en tid af universelt forræderi, er det at sige sandheden en revolutionær handling’ …og det kan man jo næppe have, for man skal blive ved sin last, og Hr. og Fru Hakkebøf skal jo ik ha den galt i halsen, forÃ¥rsaget af problematiske ting, sÃ¥som pointering af massive løgne, som skader og ødelægger liv – næ, du Egon, det ska do ik tænke pÃ¥, Godaw Do

Til Uffe.
Jeg ved ikke hvor og hvordan du kender personen som omtales her, men din næsegruse beundring tyder pÃ¥ at du har ladet dig forføre. Han er pÃ¥stÃ¥elig og omnipotent, og magter ikke at erkende, nÃ¥r han har taget fejl. Han gÃ¥r ikke til emnet med nysgerrighed, men med en forhÃ¥ndindtaget stillingtagen, som han sÃ¥ finder “bevis” for ved at udelukke det der ikke er overens med hans forudbestemte stillingtagen.
Og, Han jagter ikke kun magthavere. Kan være meget ubehagelig i sit behagesyge univers.