Så kom der endnu en lille kornfed høne ind i gården. Selv om vi i Europa i vores opblæsthed bilder os noget andet ind, så har de ny-konservative ideologer i USA ret, når de beskedent antyder at Europa er uden reel indflydelse på verdens gang. I Europa er vi ikke meget klogere end den stupide hane, der forsøger at rede hønse fra ræven i hønsegården, ved puste fjerne op.
Det virker som at vi i Europa i vores handlingslammelse, kun synes at det er rimeligt og bedst for alle i verden, at amerikanerne som udgør mindre end 5 % af verdens befolkning, i friheden, demokratiets og filantropiens navn bestemmer det hele. Det er en naivitet som grænser til stupiditet.
De ny-konservatives ideolog Robert Kagan udstiller uden omsvøb Europa og europæerne i det anerkendte udenrigspolitiske tidsskrift Foreign Affairs.org marts/april 2004. Vi er faldet sammen om sig selv. Vi er politisk svage i Europa. Vi er nærmest naragtige i vores tro på indflydelse på den storpolitiske scene.
Efter min vurdering er det tydeligt at Robert Kagan ingen dybtgående respekt har for FN heller. Og dog kan det tåbelige FN virke som olie på vandene for at dæmpe en utilfreds verdens opinion. De små stater i kejserriget skal have lidt gøgl og en bid kage til TV showet “Sådan napper vi en lille olierige stat i mellemøsten”. Robert Kagan er næsten befriende oprigtig i sin hovne og machiavelliske magtideologi.
Det virker på mig som om at Robert Kagan kun kan bekymres når USA’s magt og dominans i verden trues. På en eller anden perfid måde er rå magt og styrke ærligt i sit udtryk på trods af masken af forloren frihed, humanisme og demokrati. Det er tankevækkende at slet skjult maskepi ikke får os til at reagere sammen i EU.
Hvilken rolle skal FN spille i Irak? Jeg synes at der er mange problematiske forhold og spørgsmål som melder sig og trænger sig på med styrke.
Det stærkeste argument som taler for et hurtigt og mere bredt FN engagement, er hensynet til den irakiske befolkning. Og det er også det argument som USA og koalitionen bruger i sit forsøg på at genoplive FN fra sin tornerosesøvn.
Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, citeres i denne sammenhæng i Politiken for følgende snedige udtalelse: “Hvis vi ønsker, at dette skal være verdenssamfundets opgave, så er det også vigtigt, at man ikke overlader det hele til USA”. Der er dog næppe tale om et reelt udenrigspolitisk kursskifte i forhold til USA og en styrkelse af udenrigspolitikken i EU.
Udviklingen i Irak tyder på at det let kan blive særdeles uheldsvangert for FN at overtage oprydningen efter de allierede styrkes hærgen i Irak.
Irak skal på fode igen. Men hvordan gøres det bedst muligt?
Kan det overhovedet lade sig gøre at komme ude fra og trække demokrati ned over det traditionelle irakiske stammesamfund? Hvis flertallet af irakerne gerne vil have en styreform, hvor islamisk lov og religion ikke er adskilt fra det politiske liv, tilkommer det så nogen at blande sig i dette? Hvad sker der hvis irakerne ikke vil acceptere de 14-15 påtænkte faste Amerikanske militærbaser i landet? Når besættelsesmagten, udover at hjælpe med genopbygningen i Irak, gør sine langvarige økonomiske og strategiske interesser gældende i Irak, er det så uden videre i orden?
Efter min vurdering skal FN skal passe på med legitimere USA og koalitionens besættelse af Irak. Hvorfor? Fordi staternes enegang svækker FN – og dybest set fører tilbage til anarki og kaos.
Ægte frihed, velstand og demokrati i verden må nødvendigvis indbefatte alle verdens lande.
Men måske er det i virkeligheden fint at United Fox Inc. bider hovedet af hanen og løber med alle hønse én efter en. Eller måske gør resten af verden sig selv en bjørnetjeneste ved at lade ræven gå løs i hønsegården.
’USA udvider NATO ihjel’ Information 18. april 2004
EU-vrede over Per Stig Møllers »moralprædiken« Politiken 17. april 2004
Baggrundsartikler:
America’s Crisis of Legitimacy foreignaffairs.org marts/april 2004
Europa’s afmagt – USA’s magt rabarber.dk 29. januar 2004
The Military-Industrial-Think Tank Complex Multinational MONITOR jan/feb 2003
Split og Vind eller Tudefjæs rabarber.dk 22. oktober 2003
