Kategorier
Kultur Nyheder Poesi

liv

O de vældige avenuer i det hellige land, tempelterrasser. Hvad er der blevet af den Brahman som forklarede bøgerne for mig? Fra den tid, fra stederne dernede, kan jeg stadig se det hele, selv de gamle kvinder! Jeg husker timer af sølv og sol ved floderne, landets hånd på min skulder, og vore kærtegn da vi stod ved de krydrede enge. – En sværm af skalagenrøde duer buldre om min tanke. – Landsforvist hertil havde jeg engang en scene hvorpå man kunne spille alle de dramatiske mesterværker i verdenslitteraturen. Jeg kunne vise jer enorme rigdomme. Jeg ser på historien om de skatte I fandt. Jeg ser følgerne! Min visdom er ligeså foragtet som kaos. Hvad er min intethed imod den forskrækkelse som venter jer?

Fra Illuminationer af Arthur Rimbaud oversat af Erik Knudsen, Gyldendal 2007
ISBN 9788702059694

Inspiration:
De første moderne udvalgt og oversat af Jørgen Sonne, Gyldendal 1983
ISBN 870071110

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.