Igår morges blev Saddam Hussein endelig fanget af de amerikanske cowboys. Det er selvfølgelig fint at verden er en diktator mindre – ingen tvivl om det! Og det er selvfølgelig en fjer i hatten for USA og de allierede krigsførende lande, herunder en fjer i hatten for Danmark og den danske Regering.

Jeg er blevet mødt med bemærkninger som: ”Se hvad jeg sagde, jeg fik ret! De har ham! Saddam er blevet fanget. USA og koalitionen har vundet. Det er en fantastisk succes!”

Stop lige en gang inden klaphattene går fuldstændig i selvsving. Og stop nedladenheden inden den skummer ud af munden. En succes, ja – men efter hvilke succeskriterier?

Har man det isolerede syn på sagen, at det bare er fint at verden er blevet en diktator mindre. Ja, så er det en succes. Men kigger man tilbage på det oprindelige grundlag fremlagt af USA for at i krig med Irak, så stiller sagen sig nødvendigvis noget anderledes.

Og selvfølgelig er det ikke til at komme uden om, at bruge det oprindelige krigsgrundlag som det reelle og egentlige succeskriterium. For hvorfor gik man da ellers i krig?

Rumsfelds Handshake with Saddam 20. december 1984En opportunistisk tankegang som alene kigger på et slutresultat, og som ikke vil kigge på hvordan man opnåde resultatet, herunder hvilke forudsætninger resultatet blev opnået på, er efter min mening direkte farlig. Denne opportunistiske tankegang stemmer heller ikke vel med en demokratisk verdensopfattelse.

Den berømte middelalderlige læresætning ”målet helligere midlerne” – eller om man vil ”midlerne helliges af målet” – fra Fyrsten af Machiavelli udgivet ca. 1532 accepteres jo netop ikke i et moderne verdenssamfund. Det er ikke ligegyldigt hvordan man opnår målet for ens handlinger. Og det gælder ikke mindst i internationale forhold.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig og vedtagelsen af FN traktaten er krig ikke længere et legalt magtpolitisk redskab. Alle landes territoriale integritet og politiske selvbestemmelse er beskyttede rettigheder. Det er ikke muligt for ét enkelt land på et lovligt grundlag, at gøre sig til dommer over for andet land og dets styreform, medvirke til kupforsøg, eller direkte omstyrte eller overtage Regeringsmagten og landet – uanset hvor farverige disse styreformer end måtte være. Det kan måske diskuteres, men sådan er gældende ret imellem lande.

Og moralsk set kan det næppe heller forsvares? Med hvilken rimelig retfærdig moralsk ret kan ét land gøre sig til dommer og bøddel over alverdens lande og styreformer? USA – næppe efter min mening. USA har som den eneste tilbageværende supermagt den militære styrke til at få alle andre lande til at makkeret. Er det grund nok i sig selv? Er den stærkes ret selvbekræftende?

Hvad var alternativet til USA’s krig mod Saddam Hussein? Næppe 3. verdenskrig! Men nok snarere en fredelig kapitulation fra Saddam Hussein til en styrke ledet på et mandat fra FN’s sikkerhedsråd. Krig er aldrig at foretrække så længe muligheden for en fredelig løsning eksisterer!

Irak var ikke en konkret overhængende trussel imod international fred og sikkerhed, som krævede et øjeblikkeligt indgreb. Alle fredelige midler var ikke udtømte. Krigen i Irak skete uden FN’s godkendelse.

I Europa sidder vi som tudemarie med en masse meninger og holdninger uden den fornødne militære styrke til at blive taget alvorligt af USA – og sådan skal det tilsyneladende vedblive med at være. Internationalt lever vi i et moderne retssamfund, hvor der findes spilleregler som alle lande er forpligtet til at overholde. Der gælder formelt set ikke særlige regler for USA.

Et demokratisk verdenssamfund er derfor egentlig ikke for de mennesker og de lande, der hylder den slags opportunisme som går ud på, at skyde først og spørge om lov bagefter – også selv om det efterfølgende heldigt viser sig at manden i virkeligheden var en forbryder. Det er ikke en acceptabel fremgangsmåde.

Var Saddam Hussein så skyldig i det USA og de allierede anklagede ham for?

Her kan man så kun tørt konstatere, at det bærende officielle hovedgrundlag om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben stadig ikke eksisterer. Desuden har USA og koalitionen ærligt måtte indrømme at der ikke har kunnet etableres nogen betydende forbindelse mellem terroristerne fra 11. september 2001 og den Irakiske regering. Pudsigt nok i modsætning til hvad størstedelen af den amerikanske befolkning går rundt og tror ifølge en forholdsvis ny meningsmåling fra USA.

Men hvorfor blev det så lige Irak der skulle stå for USA og de allieredes selvtægt? Man kan jo gøre sig sine spekulationer herom! Verden kender jo til mange andre diktatorer. Nordkorea virker f.eks. som en langt større og mere reel trussel i mod verdensfreden end Irak gjorde med Saddam. Er det i orden med et amerikansk forebyggende atomangreb mod Nordkorea?

I mellemøsten findes der jo som bekendt ikke ret mange demokratier. Og der er også ledende folk i den amerikanske Regering som mener at man skal gå videre med de næste lande i ondskabens akse i Mellemøsten. Hvornår kommer turen til Syrien og Iran? Hvem ved – måske går der ikke lang tid før vi ser endnu en amerikansk ledet forebyggende krig mod et andet land i Mellemøsten. Først Afghanistan, så Irak.

Jeg venter i hysterisk spænding på hvilket det næste land bliver? Det bliver sikkert også en succes!

(Forresten, undskyld overskriften. Det er jo Bush som er John Wayne.)

Bush under nyt pres om krigens grundlag Politiken 12. januar 2004
Ingen beviser for forbindelse mellem Irak og al-Qaeda Politiken 9. januar 2004
Nyt billede fra Saddams tilfangetagelse Politiken 7. januar 2004
Giving Up Those Weapons: After Libya, Who Is Next? New York Times 1. januar 2004
Jordan advarer Saddams døtre 24. december 2003.
Retssag bliver pinefuld for USA Information 22. decmber 2003
Hussein Enters Post-9/11 Web of U.S. Prisons New York Times 18. december 2003.
Saddam Hussein’s Capture Dominates World Headlines World Press Review 18. december 2003.
The Arab Press on Saddam Hussein’s Capture World Press Review 18. december 2003.
Saddam’s arrest fuels insurgency The Guardian 18. december 2003.
CIA viser Saddam video af massegrave Politiken 17. december 2003.
Danske politikere imod dødstraf til Saddam Politiken 17. december 2003.
Rumsfeld forsvarer fremvisning af Saddam Politiken 17. december 2003.
Bush ønsker Saddam får den strengeste straf Politiken 17. december 2003.
Bushs popularitet stiger efter Saddam-fangst Politiken 17. december 2003.
Amnesty: Fogh svigter kamp mod dødsstraf Politiken 16. december 2003.
Israel havde Saddam på kornet Politiken 16. december 2003.
Saddam Hussein samarbejdede med Vesten Politiken 16. december 2003.
Blair håber Saddam kan føre til forbudte våben Politiken 16. december 2003.
Saddam Husseins familie forlanger fair retssag Politiken 16. december 2003.
Briterne afviser dødsstraf til Saddam Politiken 15. december 2003.
Jokeren bliver USA’s nye trumfkort Kristeligt Dagblad 15. december 2003
Fra Nahda til Nakba – fra storhed til katastrofe Information 15. december 2003.
’Saddam Hussein står til dødsdom’ Information 15. december 2003.
Saddam fanget – men lang vej til fred Information 15. december 2003.
Bush promises Saddam fair trial BBC 15. december 2003.
Uklart, hvordan Saddam bliver retsforfulgt Berlingske 15. december 2003
Politistationer angrebet af folkemængder i Bagdad og Falluja Berlingske 15. december 2003
Saddam fåmælt under afhøring Jyllands-Posten 15. december 2003
Tilfangetagelse styrker Bush Politiken 15. december 2003
Saddam er tavs under forhør Politiken 15. december 2003
Squalor of Saddam’s secret refuge BBC 15. december 2003.
Saddams jordhule Politiken 15. december 2003
How Saddam Hussein was captured BBC 15. december 2003.
In pictures: Saddam in custody BBC 15. december 2003.

Baggrundsartikler:
Selective Memory and False Doctrine ZNET (Noam Chomsky) 21. december 2003
Massers spontane væltning af Saddam Hussein-statuen
The Saddam Hussein Sourcebook – Declassified Secrets from the U.S.-Iraq Relationship, George Washington University, The National Security Archive 18. december 2003
Rumsfeld and his ‘old friend’ Saddam Asia Times 17. december 2003.
A tale of two tyrants Asia Times 16. december 2003.
America’s Imperial Dilemma Foreign Affairs November/December 2003.

Igår morges blev Saddam Hussein endelig fanget af de amerikanske cowboys. Det er selvfølgelig fint at verden er en diktator mindre – ingen tvivl om det! Og det er selvfølgelig en fjer i hatten for USA og de allierede krigsførende lande, herunder en fjer i hatten for Danmark og den danske Regering.

Jeg er blevet mødt med bemærkninger som: ”Se hvad jeg sagde, jeg fik ret! De har ham! Saddam er blevet fanget. USA og koalitionen har vundet. Det er en fantastisk succes!”

Stop lige en gang inden klaphattene går fuldstændig i selvsving. Og stop nedladenheden inden den skummer ud af munden. En succes, ja – men efter hvilke succeskriterier?

Har man det isolerede syn på sagen, at det bare er fint at verden er blevet en diktator mindre. Ja, så er det en succes. Men kigger man tilbage på det oprindelige grundlag fremlagt af USA for at i krig med Irak, så stiller sagen sig nødvendigvis noget anderledes.

Og selvfølgelig er det ikke til at komme uden om, at bruge det oprindelige krigsgrundlag som det reelle og egentlige succeskriterium. For hvorfor gik man da ellers i krig?

Rumsfelds Handshake with Saddam 20. december 1984En opportunistisk tankegang som alene kigger på et slutresultat, og som ikke vil kigge på hvordan man opnåde resultatet, herunder hvilke forudsætninger resultatet blev opnået på, er efter min mening direkte farlig. Denne opportunistiske tankegang stemmer heller ikke vel med en demokratisk verdensopfattelse.

Den berømte middelalderlige læresætning ”målet helligere midlerne” – eller om man vil ”midlerne helliges af målet” – fra Fyrsten af Machiavelli udgivet ca. 1532 accepteres jo netop ikke i et moderne verdenssamfund. Det er ikke ligegyldigt hvordan man opnår målet for ens handlinger. Og det gælder ikke mindst i internationale forhold.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig og vedtagelsen af FN traktaten er krig ikke længere et legalt magtpolitisk redskab. Alle landes territoriale integritet og politiske selvbestemmelse er beskyttede rettigheder. Det er ikke muligt for ét enkelt land på et lovligt grundlag, at gøre sig til dommer over for andet land og dets styreform, medvirke til kupforsøg, eller direkte omstyrte eller overtage Regeringsmagten og landet – uanset hvor farverige disse styreformer end måtte være. Det kan måske diskuteres, men sådan er gældende ret imellem lande.

Og moralsk set kan det næppe heller forsvares? Med hvilken rimelig retfærdig moralsk ret kan ét land gøre sig til dommer og bøddel over alverdens lande og styreformer? USA – næppe efter min mening. USA har som den eneste tilbageværende supermagt den militære styrke til at få alle andre lande til at makkeret. Er det grund nok i sig selv? Er den stærkes ret selvbekræftende?

Hvad var alternativet til USA’s krig mod Saddam Hussein? Næppe 3. verdenskrig! Men nok snarere en fredelig kapitulation fra Saddam Hussein til en styrke ledet på et mandat fra FN’s sikkerhedsråd. Krig er aldrig at foretrække så længe muligheden for en fredelig løsning eksisterer!

Irak var ikke en konkret overhængende trussel imod international fred og sikkerhed, som krævede et øjeblikkeligt indgreb. Alle fredelige midler var ikke udtømte. Krigen i Irak skete uden FN’s godkendelse.

I Europa sidder vi som tudemarie med en masse meninger og holdninger uden den fornødne militære styrke til at blive taget alvorligt af USA – og sådan skal det tilsyneladende vedblive med at være. Internationalt lever vi i et moderne retssamfund, hvor der findes spilleregler som alle lande er forpligtet til at overholde. Der gælder formelt set ikke særlige regler for USA.

Et demokratisk verdenssamfund er derfor egentlig ikke for de mennesker og de lande, der hylder den slags opportunisme som går ud på, at skyde først og spørge om lov bagefter – også selv om det efterfølgende heldigt viser sig at manden i virkeligheden var en forbryder. Det er ikke en acceptabel fremgangsmåde.

Var Saddam Hussein så skyldig i det USA og de allierede anklagede ham for?

Her kan man så kun tørt konstatere, at det bærende officielle hovedgrundlag om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben stadig ikke eksisterer. Desuden har USA og koalitionen ærligt måtte indrømme at der ikke har kunnet etableres nogen betydende forbindelse mellem terroristerne fra 11. september 2001 og den Irakiske regering. Pudsigt nok i modsætning til hvad størstedelen af den amerikanske befolkning går rundt og tror ifølge en forholdsvis ny meningsmåling fra USA.

Men hvorfor blev det så lige Irak der skulle stå for USA og de allieredes selvtægt? Man kan jo gøre sig sine spekulationer herom! Verden kender jo til mange andre diktatorer. Nordkorea virker f.eks. som en langt større og mere reel trussel i mod verdensfreden end Irak gjorde med Saddam. Er det i orden med et amerikansk forebyggende atomangreb mod Nordkorea?

I mellemøsten findes der jo som bekendt ikke ret mange demokratier. Og der er også ledende folk i den amerikanske Regering som mener at man skal gå videre med de næste lande i ondskabens akse i Mellemøsten. Hvornår kommer turen til Syrien og Iran? Hvem ved – måske går der ikke lang tid før vi ser endnu en amerikansk ledet forebyggende krig mod et andet land i Mellemøsten. Først Afghanistan, så Irak.

Jeg venter i hysterisk spænding på hvilket det næste land bliver? Det bliver sikkert også en succes!

(Forresten, undskyld overskriften. Det er jo Bush som er John Wayne.)

Bush under nyt pres om krigens grundlag Politiken 12. januar 2004

Ingen beviser for forbindelse mellem Irak og al-Qaeda Politiken 9. januar 2004

Nyt billede fra Saddams tilfangetagelse Politiken 7. januar 2004

Giving Up Those Weapons: After Libya, Who Is Next? New York Times 1. januar 2004

Jordan advarer Saddams døtre 24. december 2003.

Retssag bliver pinefuld for USA Information 22. decmber 2003

Hussein Enters Post-9/11 Web of U.S. Prisons New York Times 18. december 2003.

Saddam Hussein’s Capture Dominates World Headlines World Press Review 18. december 2003.

The Arab Press on Saddam Hussein’s Capture World Press Review 18. december 2003.

Saddam’s arrest fuels insurgency The Guardian 18. december 2003.

CIA viser Saddam video af massegrave Politiken 17. december 2003.

Danske politikere imod dødstraf til Saddam Politiken 17. december 2003.

Rumsfeld forsvarer fremvisning af Saddam Politiken 17. december 2003.

Bush ønsker Saddam får den strengeste straf Politiken 17. december 2003.

Bushs popularitet stiger efter Saddam-fangst Politiken 17. december 2003.

Amnesty: Fogh svigter kamp mod dødsstraf Politiken 16. december 2003.

Israel havde Saddam på kornet Politiken 16. december 2003.

Saddam Hussein samarbejdede med Vesten Politiken 16. december 2003.

Blair håber Saddam kan føre til forbudte våben Politiken 16. december 2003.

Saddam Husseins familie forlanger fair retssag Politiken 16. december 2003.

Briterne afviser dødsstraf til Saddam Politiken 15. december 2003.

Jokeren bliver USA’s nye trumfkort Kristeligt Dagblad 15. december 2003

Fra Nahda til Nakba – fra storhed til katastrofe Information 15. december 2003.

’Saddam Hussein står til dødsdom’ Information 15. december 2003.

Saddam fanget – men lang vej til fred Information 15. december 2003.

Bush promises Saddam fair trial BBC 15. december 2003.

Uklart, hvordan Saddam bliver retsforfulgt Berlingske 15. december 2003

Politistationer angrebet af folkemængder i Bagdad og Falluja Berlingske 15. december 2003

Saddam fåmælt under afhøring Jyllands-Posten 15. december 2003

Tilfangetagelse styrker Bush Politiken 15. december 2003

Saddam er tavs under forhør Politiken 15. december 2003

Squalor of Saddam’s secret refuge BBC 15. december 2003.

Saddams jordhule Politiken 15. december 2003

How Saddam Hussein was captured BBC 15. december 2003.

In pictures: Saddam in custody BBC 15. december 2003.

Baggrundsartikler:

Selective Memory and False Doctrine ZNET (Noam Chomsky) 21. december 2003

Massers spontane væltning af Saddam Hussein-statuen

The Saddam Hussein Sourcebook – Declassified Secrets from the U.S.-Iraq Relationship, George Washington University, The National Security Archive 18. december 2003

Rumsfeld and his ‘old friend’ Saddam Asia Times 17. december 2003.

A tale of two tyrants Asia Times 16. december 2003.

America’s Imperial Dilemma Foreign Affairs November/December 2003.