Kategorier
Generelt It Nyheder

telefonib%c3%b8lge-rammer-endelig-nettet

Nu ser det ud som der endelig sker noget, som er til gavn for folk der gerne vil spare penge på telefoni! Det er noget som interesserede har ventet på i årevis, men som ikke rigtigt har været relevant før end en større gruppe af mennesker fik en fast opkobling til nettet. Det er nu relevant i Danmark før end i så mange andre lande! Nu giver det mening at ringe til hinanden over internet.

Teknisk er det ikke noget problem at sende lyd over nettet. Lyden kan forholdsvis let komprimeres til ikke at fylde ret meget. Mange tale/chat programmer til Internettet tilbyder allerede i dag en lydkvalitet som er dobbelt så god i forhold til det almindelige telefonnet. Båndbredden på nettet er simpelthen bare væsentlig bedre end på det almindelige telefonnet. Den er så meget bedre at det giver mening at sende hinanden lyd-beskeder i stedet for tekst-beskeder via email. Mobilselskaber som f.eks. CBB er begyndt at tilbyde deres kunder at de får deres telefonbeskeder tilsendt pr. email.

Men der er dog stadig irritationsmomenter med internettelefoni som skal elimineres før end det bliver lige så sjovt som almindelig telefoni. Det er stadig svært helt at undgå små udfald i samtalen pga. forandringer i båndbredden. Det betyder ikke så meget for almindelige data transmissioner, men har selvfølgelig navnlig betydning for live transmissioner af billede og lyd, hvor man jo helst vil se og høre tingene i en kontinuerlig sammenhæng.

Ny dansk telefon til Skype Politiken 23. marts 2004

Millioninvestering i nettelefoni Politiken 15. marts 2004

http://www.wanna-phone.com/

http://www.skype.com/

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi