Så er det tid til natfilm festival igen! NAT Filmfestivalen begynder den 28. marts 2008.
Vennerne og jeg skal selvfølgelig ind og se Shunichi Nagasaki’s anmelderroste film “Black Belt”, der som så mange andre gode film ikke kommer i dansk filmdistribution pga. den gode smag. Hvis Black Belt bare holder halvdelen af hvad den lover så bliver det en rigtig “Gapaaaw…!”, “Ha”, “hai, hai, hai.. + 500 gange” og “Ush.. Sensei” oplevelse.
Natfilm skriver følgende om “Kuro Obi” som er den japanske titel : “Der er karatefilm, og så er der karatefilm. Det her er den ægte vare. En martial-arts film med omløb i hovedet, der præcist balancerer yin og yang-forholdet mellem voldelige konfrontationer og moralske reflektioner. Fortalt helt uden cgi-effekter og wire-work, men med masser af håndkantsslag. På en øde dojo på øen Kyushu i 1930’ernes Japan studerer tre unge mænd forsvarskarate under deres senseis råd om ‘aldrig at angribe i karate’. Det bliver straks sværere at efterleve i praksis, da militærpolitiet ankommer til øen. Choei bliver såret af den stride kaptajn, mens Giryu fysisk forsvarer sig og må betale straffen for det. Den tredje elev Taikan har andre oppurtunistiske ideer om at tilpasse sin træning til virkeligheden og bliver hyret til at undervise soldaterne i karate. Bag de historiske begivenheder bygges der tydeligvis op til et klassisk opgør mellem den traditionelle Giryu og den korrupte Taikan, og deres håndgemæng gennem marker og mudder er forrygende tilfredsstillende, netop fordi det er ren karate. Alle tre hovedpersoner har naturligvis også i virkeligheden det sorte bælte. ”
Skal du med?
Filmen kan ses her:
Palads, onsdag d. 2. april kl. 21.30
Grand Teatret, fredag d. 4. april kl. 23.59
CinemaxX, lørdag d. 5. april kl. 21.30
Links:
Kuro Obi site
NAT Filmfestivalen natfilm.dk
En kommentar til “black-belt”
tak for fiffet 🙂