Er det fredag? Ok, så er det snart weekend og så gælder menneskerettighederne ikke for dig Muhammad. Hvad siger du til et eksotisk ø ophold og lidt stød i kuglerne i weekenden?
Human Rights Watch bekræfter i ny rapport at USA bevidst underminerer menneskerettighederne ved at føre en værdi-relativistisk politik over for andre lande og deres befolkninger.
Grundlæggende menneskerettigheder tilsidesættes let for andre. Der er amerikanske statsborgere, venner og så er der de andre som vi gemmer uden for landet i lidt hemmelige lejre. De er ikke rigtige folk ligesom dem der kan blive præsident i USA, derfor kan vi gøre med dem hvad vi vil, synes budskabet fra USA til resten af verden at være.
Amerikansk opportunisme står åbenbart i fuldt flor i disse tider. Direktøren for Human Rights Watch, Kenneth Roth, påviser en række konkrete tilfælde hvor USA lader hånt om menneskerettighederne, hvilket har fået andre store lande til at gøre det samme med henvisning til USA.
“Regeringer, der bliver presset på menneskerettighederne af USA, har nu nemt ved at vende situationen på hovedet. For Washington kan dårligt håndhæve principper, som det selv krænker”, siger organisationens direktør Kenneth Roth ifølge Politiken.
Hvis en menneskeret ikke er en absolut værdi som gælder for alle på jorden, men blot er en valgmulighed, har menneskeretten ingen realitet, så er det i stedet et eksklusivt privilegium for ét herrefolk.
Den politiske strømning i USA leder i retning af et totalitært regime som er selvbekræftende i sit frygtelige syn på andre mennesker. Historien kender alt for mange triste eksempler på regimer bestående af “overmennesker” som vil verden det bedste.
Det er ikke kun FN’s menneskerettighedskonvention som garanterer menneskerettigheder. USA egen forfatning indeholder flere garantier af samme karakter. Hvad er det som sker i USA for øjeblikket? Er mennesker uden for USA ikke længere mennesker, men barbarer, fjender og Satans yngel?
Opfølgning:
White House Sidesteps Query on Prison Torture Washingtonpost 14. januar 2005
Rights Group Wants Prosecutions Over Iraq, Darfur New York Times 14. januar 2005
Links:
Det Hvide Hus greb ind mod tortur-forbud DR 13. januar 2005
Rapport: USA‘s politik underminerer menneskerettighederne Politiken 13. januar 2005
US ‘erodes’ global human rights BBC 13. januar 2005
Human Rights Group Criticizes U.S. New York Times 13. februar 2005
White House Ducks Torture Proposal Queries New York Times 13. februar 2005
White House Fought New Curbs on Interrogations, Officials Say New York Times 13. februar 2005
Iraqi Victim Says U.S. Torture Worse That Saddam yahoo.com news 11. januar 2004
Baggrundsartikler:
Human Rights Watch World Report 2005 hwr.org
The Sources of American Legitimacy Foreign Affairs november/december 2004