Sagen er af stor vigtighed for Danmarks fremtidige deltagelse i krigshandlinger i udlandet.
Grundlovens § 19, stk. 2 siger følgende om Danmarks muligheder for at deltage i en angrebskrig: Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.
Der er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigen mod Irak.
I forbindelse med anlæggelse af retssagen bliver det i første omgang interessant at se om retten vurderer om sagsøgerne har den fornødne søgsmålskompetance i modsat fald afvises sagen. Sagsøgerne skal have en retlig interesse i sagens afgørelse ved retten.
Sagen skal som udgangspunkt have en konkret individuel betydning for hver enkelt sagsøger. En dansk soldat udstationeret ved fronten i Irak er f.eks. et godt eksempel eftersom krigens betydning må siges at have meget direkte konsekvenser for ham, men også andre personer må kunne komme på tale. Højesteret har i nyere tid, f.eks. i forbindelse med sagerne om EU, udvist en liberal fortolkning af begrebet, hvilket taler for en antagelse af sagen.
Opfølgning:
Grundlovssag om krig trækker ud Politiken 4. august 2006
Links:
Opgøret om Irak rykker nærmere Berlingske 13. oktober 2005
Ulovlig krig Politiken 12. oktober 2005
Per Stig afviser, at regeringen har brudt loven i Irak-krig Politiken 11. oktober 2005
Politikere, forfattere og journalister bag anmeldelse af Irak-krig Politiken 11. oktober 2005
Danskere slæber den danske stat i retten for Irak-krig Politiken 10. oktober 2005
Baggrund:
Grundlovskomitéen Sagsøger og Stævning
Retlig interesse retssal.dk 7. september 2004
Det Hvide Hus i infight om Plamegate Berlingske 13. oktober 2005
