Lars Lykke Rasmussen, er gået til kamp mod ghetto-områderne i vores storbyer. Og jeg er faktisk enig med Statsministeren i kritikken af de forhold som hersker i de kendte ghetto-områder i vores storbyer. Det er ganske klar tale. Forholdene er ikke i orden.
Jeg mener imidlertid at Lars Lykke Rasmussen beskæftiger sig med en farlig tankegang ved at pege nogle enkelte områder og mennesker ud over én kam. Navnlig når der alene er tale om at pege fingre af disse mennesker. Statsministeren kommer ikke med nogen konkrete løsninger på problemerne. Der må nødvendigvis være ganske almindelige lovlydige borgere, danskere såvel som nydanskere, som føler sig ilde berørt over at skulle slås i hartkorn med de dansk fjendske og ballademagerne i ghetto-områderne. Det er tale om en farlig og urimelig stigmatisering af andre mennesker. Og de som beskæftiger sig med andet end Lego Land, Vild med Dans og egomania, vil mindes eksempler i nye tids historie på dynamikken i folkeforfølgelse. Det er politisk plat af værste skuffe at spille på nationalisme og fremmedhad.
En stigmatisering af beboerne i ghetto-områderne styrker kún modsætningsforholdet til det omgivende samfund. Forudsætningen for brugbare og holdbare løsninger på problemerne i ghetto-områderne må nødvendigvis være brobygning og styrkelse af sammenholdet til resten af samfundet.
