Den 10. september blev den svenske udenrigsminister Anna Lindh myrdet få dage før den svenske afstemning om EMU’en. Det er meget trist. Anna Lindh var efter alt at dømme en lysende politiker og internationalt respekteret udenrigsminister for Sverige. Det er et stort tab for demokratiet. Lad Anna Lindh’s nimbus sammen med Oluf Palme’s lyse op i denne mørke tid for Sverige – og hele Europa.
EMU’en vil kun styrke Europa internt – og i forhold til omverden. Et synspunkt som Anna Lindh i øvrigt delte. Ligesom som hun var stærkt imod Irak krigen. EMU’ens indførsel er et politisk betændt emne i Sverige som har givet anledning til heftige diskussioner før valgdagen på søndag. De svenske medier lægger valent vægten på at mordet er en galnings værk. Men det er svært at se væk fra at drabet på Anna Lindh sker ganske få dage før valget.
Fra de danske medier luftes der usmagelige fordomme om Sverige i forbindelse med mordet på den svenske udenrigsminister. Både på DR1 og TV2 skulle seerne lægge øre og øjne til at mordet på Anna Lindh skulle ses på baggrund af kollektivismen og polariseringen af overkogte desperadoer i Sverige. Lad sagligheden gøre sit indtog i dansk nyheds journalistik til en afveksling og lad kællingesnakken og epigoneriet ligge i sengekammeret. Fordommene over for vort broderfolk i Sverige må tv hovederne lufte i deres fritid. Den slags insinuationer hører ikke hjemme i TVA. Hvis I ikke ved hvad i skal sige så hold kæft! Det skulle dog være en forholdsvis let sag at sætte tingene i perspektiv med en tidligere udenrigsminister som Anna Lindh. Ære være hendes minde.
Drabet på Anna Lindh, Kronologi af begivenhederne i Politiken 11. sep 2003.