Kategorier
Generelt Politik

hvad-skal-vi-ogsa-med-den-fri-presse

Hvis man er i tvivl om den fri presses betydning for demokratiets magthavere, behver man ikke kigge uden for EU.

Hvad er problemet nr alle ikke har lige adgang til at ytre sig i medierne?

Kigger man sig om i den demokratiske del af verden og i nyere verdens historie, m det efterhnden vre klart for den mere eftertnksomme, selv om virkeligheden er en kompliceret strrelse, at sidder man p medierne, sidder man ogs p den offentlige opinion, og sidder man p den offentlige mening, sidder man p den politiske magt. Det er demokratiets svaghed og styrke.

Sprgsmlet er om man forstr at udnytte den politiske magt som findes i mediernes potentiale. Ideelt set burde den fri presse i et demokrati vre s pluralistisk at den var et reprsentativt udtryk for den samlede befolkning. Men virkelighedens verden er som oftest langt fra idealet. I virkelighedens verden er det ofte nogle f store medievirksomheder som dominere mediebilledet. Avisen eller TV kanalens betydning stiger ekspotentielt med antallet seere, lyttere og lugtere.

Sprger man Italiens Berlusconi sidder man godt p den offentlige mening igennem direkte og indirekte kontrol af medierne. Italien har mske andre politiske traditioner end mange andre Europiske lande, men landet betragtes som et demokrati. Og landet skal sledes ogs bedmmes som et demokrati med ytringsfrihed som et brende demokratisk element.

Vi er ikke alle lige. Det er ikke alle som kommer til orde. Og det er heller ikke alle som skal komme til orde i medierne. Det er ikke nogen overraskelse. Vi er glade for at medierne til tider fungere som et filter, og vi er til tider mindre glade for at de ikke virker sdan. Men nok s relevant m vi ogs vre bekymrede nr enkelt personer eller enkelt organisationer manipulere, kontrollere eller lige frem styrer medierne.

Hvor gr grnsen mellem den fri presse og ensidig propaganda i et moderne demokrati?

Efterretningsmand smidt ud efter avisudtalelser Politiken 19. marts 2004

Italienske journalister i oprr over mediekontrol Politiken 12. februar 2004

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi