Kategorier
Generelt Politik

filantropi-fra-midten

Morgenavisen Jyllandsposten bragte i gr den 10. december 2003 et interview ”Jdehad fra Venstrefljen” med den franske filosof og racismespecialist Pierre-Andr Taguieff skrevet af Jrgen Ullerup. P opfordring og ikke uden en vis modvilje har jeg ladet mig trkke ind i denne debat omkring racisme i relation til situationen i Mellemsten. Modviljen skyldes den stigmatisering som rammer alle der deltager i denne debat i det offentlige rum. De er enten jdeelskere eller jdehadere.

Jeg kender ikke Pierre-Andr Taguieff andre steder fra end fra Jyllands-Postens interview. Det er vel bde en ulempe og en fordel p samme tid. Pierre-Andr Taguieff bliver formentlig for trovrdighedens skyld i interviewet fremstillet som en akademisk helt fra den franske intellektuelle elite. Han underviser p det anerkendte Institut d’tudes politiques de Paris i antisemitisme og racisme.

Lad mig indledningsvis sige, at sfremt de synspunkter og holdninger som bliver fremfrt i artiklen virkelig reprsenterer Pierre-Andr Taguieff, og dermed excellencen inden for det franske intellektuelle og akademiske milj i disse sager, s er jeg ganske uimponeret.

Jeg vil gerne selv med det samme bekende kulr. Jeg er hverken jdehader eller jdeelsker. Mit politiske og ideologiske ststed er social liberalt. Jeg tilhrer hverken det yderste hjre eller venstre. Jeg er ikke ekspert i mellemstlige forhold. Egentlig betragter jeg bare mig selv som et ganske almindeligt kritisk tnkende menneske med en demokratisk grundholdning. Fra dette beskedne ststed mener jeg alligevel at det er muligt at bidrage, sige noget relevant og vsentligt om interviewet i Jyllands-Posten med Pierre-Andr Taguieff.

Normalt kan jeg godt lide at polemisere over en problemstilling ved at skre den lidt firkantet til, sdan at man fr en smag p tungen som man bliver nd til at forholde sig til, men her vil jeg forsge at gre en undtagelse. Men helt lade vre med at drille kan jeg nok ikke. Og man skal da heller ikke vre samfundsvidenskabelig kandidat for at indse problemerne omkring en rent objektiv sagsfremstilling. Noget som ogs m glde Jrgen Ullerup’s interview med Pierre-Andr Taguieff.

Jeg vil forholde mig kritisk til de fakta som forsges fremlagt og mden det gres p. Jeg vil forholde mig kritisk til og kritisk analysere de synspunkter og holdninger som kommer til udtryk i artiklen p et sagligt grundlag uden dog at g helt ned i detaljen.

Det er mig magtpliggende at give udtryk for at jeg p ingen mde er fortaler for eller tilhnger af at tage voldelige udemokratiske midler i anvendelse for at opn ellers legitime politiske ml. Det glder uanset om der er tale om elementre udemokratiske metoder, simpel vold, terrorisme eller for den sags skyld statsterrorisme. Hvis man ikke har retten p sin side m man ndvendigvis affinde sig med dette. Ellers m man sge en fredelig forhandlingslsning eller mgling – f.eks. igennem FN.

Det er dybt bekymrende og beklageligt at Pierre-Andr Taguieff har vret udsat for trusler gentagne gange i forbindelse med hans skriverier og offentlige udtalelser om jdehad og antisemitisme. Jeg beklager dybt den uheldige udvikling hvis det virkelig kan dokumenteres og bekrftes at der er tale om en stigende racisme mod bde jder, muslimer og andre etniske grupper i Europa. (Den nys fremlagte rapport om antisemitisme er blevet kritiseret fra flere sider bl.a. p grund af manglende niveau og faglighed. Se ”Antiracisme-center offentliggr omstridt rapport” Politiken 4. december 2003) Og sfremt udviklingen virkelig vedholdende peger hen i mod mere racisme i Europa, og ikke blot er udslag af en forbigende udenrigspolitisk epoke, er dette naturligvis helt uacceptabelt. Og der skal efter min mening sttes ind over for denne triste udvikling med det samme. Og det p alle mulige og tnkelige mder. Men dog sledes at indsatsen virker fremmende for en fornuftig udvikling mod strre respekt, forstelse og empati fra de berrte mennesker og befolkningsgrupper. Prissprgsmlet er vel bare hvordan? Mest fornuftig er sikkert en forsonende dialog og imdekommenhed som knytter bnd til ligheder i stedet for en retorik og politik som graver klfterne dybere i mellem de forskellige befolkninger og folkeslag. Men samtidig m de enkelte lande og deres respektive Regeringer i og uden for Europa tage et medansvar for denne udvikling sammen med andre aktrer, herunder prominente meningsdannere som f.eks. Pierre-Andr Taguieff i Frankrig. Af interviewet fremgr det ganske klart at Pierre-Andr Taguieff’s retorik ikke har en afdmpende og forsonede effekt p muslimer, ekstremister og andre radikale lsere af hans skrifter. Truslerne mod Pierre-Andr Taguieff ’s person er p alle mder beklagelige.

Nr man har lst interviewet med Pierre-Andr Taguieff synes jeg at man skal foretage en lille velse. Prv kreativt at skifte alle udtryk om jder ud med muslimer og omvendt. Sledes at f.eks. Jdehad fra Venstrefljen bliver til Had mod Muslimer fra Hjrefljen, og s fremdeles. Alene dette fif illustrer meget fint en lille pointe. Vender man nemlig problemstillingen om kunne man al for nemt forestille sig en venstreekstremistisk reprsentant for muslimerne fremfre lignede radikale synspunkter og holdninger om kritikken af muslimer og de arabiske lande fra USA og Israels egne hjreekstremister. Pierre-Andr Taguieff kan meget let komme til at blive bannerfrer for det man her p kontinentet, og for den sags skyld det man over Atlanten i USA, tidligere forstod ved begrebet populisme.

Personligt bryder jeg mig ikke om Jrgen Ullerups valg af overskrift ”Jdehad fra Venstrefljen”. Ogs selv om det i og for sig er meget dkkende og sigende om interviewet med Pierre-Andr Taguieff. Den sort-hvide opstilling er misvisende og farlig p flere mder. Spndingsforholdet mellem jdehader og jdeelsker fremmer ikke en nuanceret tilgang.

Personligt bryder jeg mig heller ikke om den terminologi og kategorisering som Pierre-Andr Taguieff tilsyneladende betjener sig af. Ingen steder i interviewet gives der nogen njagtige og holdbare definitioner af de forskellige udtryk – selv om Pierre-Andr Taguieff flere gange forsger. I det hele taget hersker der en stor begrebsforvirring i interviewet hvad angr Pierre-Andr Taguieff ’s anvendelse af for ham fundamentale begreber som racisme, antisemitisme og for den sags skyld udtrykket jdehad. Det virker p mig som om definitionerne af de forskellige begreber lbende tilpasses de bagved liggende synspunkter. Jeg str tvivlende overfor om Pierre-Andr Taguieff virkelig er klar over hvad begrebet antisemitisme egentlig dkker efter en korrekt forstelse og almindelig sprogbrug. Begrebsdefinitionerne synes af mig mere brugt som politiske instrumenter til at fre politiske synspunkter om jdehad og antisemitisme frem under et videnskabeligt dkke. Eksempelvis nr Pierre-Andr Taguieff taler om demonstrationer mod Irak krigen, FN og beskriver sine politiske modstandere.

Efter at Pierre-Andr Taguieff er blevet skamrost af Jrgen Ullerup citeres han for at sige at ”det bliver vrre endnu, fordi en fredslsning i Mellemsten har lange udsigter.” Jeg er tilbjelig til at vre enig i denne observation. I samme stund tnker jeg hvorfor det forholder sig sdan i Mellemsten. Her tnker jeg navnlig p det som normalt kaldes ”The situation in the Middle East” i internationale kredse – alts konflikten mellem staten Israel og det palstinensiske folk. Det er min opfattelse at situationen er lst fast fordi ingen af parterne udviser den forndne politiske vilje til at finde en holdbar forhandlingslsning som kan skabe fred og fordragelighed mellem israelere og palstinensere. Staten Israel er tydeligvis ikke interesseret i dannelsen af en Palstinensisk stat med medflgende pligter og rettigheder samt en fastlggelse af grnser. Og palstinenserne ser p sagen med modsat fortegn. Det strste problem som jeg ser det, er at den eneste som kan rent faktisk kan gennemtvinge en lsning, om ndvendigt med magt ligesom i tilfldet Irak, heller ikke kan eller vil finde den politiske vilje til at gre hvad der er ndvendigt. USA kunne hvis de virkelig gerne ville gennemtvinge og hndhve en lsning p problemerne i Mellemsten. Den forndne politiske vilje til lsninger og fremskridt er simpelthen bare ikke tilstede i USA heller. New York Times, som i denne henseende m betragtes som en trovrdig avis, har skrevet flere fremragende artikler om de manglende fremskridt i mellemsten, herunder i forbindelse med ”Road Map to Peace” planen. Se ”The Illusions Of Progress” New York Times 22. august 2003. Denne problemstilling berres ikke af Pierre-Andr Taguieff som kun trt konstatere problemet som et neutralt faktum. Og det er der jo netop ikke tale om!

Herefter citeres Pierre-Andr Taguieff i interviewet for udtalelser om en voldsom stigning af antisemitiske udfald mod 600 tusinder jder i Frankrig. Noget som karakteriseres som hverdagskost. Dette er selvflgelig et trist og mrkt billede af Frankrig. Men det synes ikke helt at hnge sammen med at der kun er193 rlige anmeldelser i 2002 af faktiske voldelige overfald p jder og jdiske institutioner i Frankrig – selv om det er udtryk for en stigning og selv om det er 193 for mange. Disse tal str i vrigt fuldstndig alene. Og tal siger som udgangspunkt ikke ret meget hvis de ikke bliver sat i forhold til andre relevante tal. Hvor er tallene for overgrebne p muslimer i Frankrig for den samme periode?

Lidt senere foretager Pierre-Andr Taguieff en kobling fra demonstrationer til fordel for palstinenserne, imod amerikanerne og imod krigen i Irak til en stigende antisemitisme i Frankrig. Det er muligt at man i Frankrig i vidt omfang mder unge fanatiske anden genrations indvandre til disse demonstrationer. Herunder indvandre som ytre sig i antisemitiske vendinger og ligefrem fremturer med jdehad. Jeg ved det ikke om det er tilfldet. Men derfor synes jeg alligevel at denne kobling er overordentlig problematisk fordi den indirekte mistnkeliggr andre menneskers kritik af staten Israel og USA aggressive udenrigspolitik. Demonstrationer er et lovligt demokratisk middel til at rette kritik af magthaverne – ikke mindst en tradition i Frankrig. Det er ikke rimeligt at man skal ptage sig betegnelsen antisemit fordi man gr med i en demonstration i mod USA og de allieredes krig i Irak.

Lidt senere i forbindelse med FN’s verdenskonference mod racisme i Durban kommer Pierre-Andr Taguieff selv frem til tilsvarende paranoide forestillinger som han anklager islamister og venstrefljen for. Nr Pierre-Andr Taguieff taler om en akse mellem islamister og venstrefljen bliver han offer for sin egen populisme. Pierre-Andr Taguieff taler ogs om FN’s verdenskonference mod racisme som han kalder for en ”kmpemssig symbolsk pogrom”.

Pierre-Andr Taguieff kritik af Jos Bov kan jeg af gode grunde ikke fuldt ud tage stilling til eftersom jeg ikke kender manden. Men hvis ellers Pierre-Andr Taguieff citeres korrekt og gengives loyalt s benytter han selv et meget malerisk og inciterende sprog nr han om Jos Bov f.eks. citeres for flgende bemrkning: ”Det er led i en skandals sydafrikanisering af Israel.”

I fodnoteform accepter Pierre-Andr Taguieff ndtvunget en saglig kritik af Israel. Men han kalder samtidig muren mellem de to folkeslag i Mellemsten for en retfrdiggjort beskyttelsesmur. Og dette selv om den meget omdiskuterede mur i vidt omfang ligger p palstinensernes egne landomrder. Og det omstridte sikkerhedshegn m ikke kaldes for en apartheidmur iflge Pierre-Andr Taguieff.

Senere imdegr Pierre-Andr Taguieff den franske Regering i antisemitisme sprgsmlet med pstand om de ikke vil gre noget fordi der er over en million stemmer i franske muslimske vlgere. Hvordan skal man tage en sdan pstand serist? Prv at overfre denne argumentation p andre sprgsml.

En specialist i antisemitisme og jdehad som Pierre-Andr Taguieff m ndvendig vis sge at udfylde fagets begreber med en vis ihrdighed. Pierre-Andr Taguieff har pudsigt nok travlt med af harcelere over den fanatiske brug af udtryk nr det glder en beskrivelse af jder og kritik af staten Israel. I forskerkredse ns grnserne for populisme relativt hurtigt – og det glder sledes ogs Pierre-Andr Taguieff egen terminologi anvendelse.

I interviewet med Pierre-Andr Taguieff er der tale om en klodset opstilling af problemerne med racisme afledt af situationen i Mellemsten. Pierre-Andr Taguieff benytter sig som nvnt af en uheldig terminologi og kategorisering.

Pierre-Andr Taguieff’s synspunkter fremstr unuancerede, firkantede og fordomsfulde i interviewet. Eksempelvis flgende citat: ”De mennesker, der ikke vil give Israel retten til forsvare sig selv, er i yderste fald jdehadere. For man kan ikke forsvare, at israelerne blot skal lade sig massakrere. Og Israel har fjender, hvis ml det er at delgge staten og drbe dens indbyggere.”

Tagueiff kaster sig i nogen grad i den modsatte grft af de muslimske fundamentalister som agiterer rabiat mod jderne og staten Israel .

Det er trist at man i en diskussion omkring situationen i Mellemsten sjldent nr frem til at diskutere substansen, men m lade sig nje med at forsvare sig imod at blive kaldt antisemit eller jdehader. Al kritik, berettiget eller uberettiget af staten Israel er benbart et udtryk for antisemitisme. Eftersom det er den brende retorik som benyttes af hjtstende akademikere, embedsmnd og ministre som reprsentere staten Israels synspunkter. Nr staten Israel talrige gange i FN’s generalforsamling og FN’s sikkerhedsrd fr den samlede verdens opinion imod sig er det alts et udtryk for en grandis antisemitisme fra alverdens lande. En antisemitisk og antizionistisk sammensvrgelse mod Israel. Som det seneste eksempel kan nvnes staten Israels overvldende nederlag i FN’s Generalforsamling omkring bygningen af det kontroversielle sikkerhedshegn. Op mod 40% af palstinensernes land bliver annekteret af staten Israel sfremt bygningen af hegnet gennemfres som planlagt. Imod en udtrykkelig bestemmelse fra en samlet kreds af verdens lande. I FN’s sikkerhedsrd blev Israels storebror USA igen nd til at hive i vetto hndbremsen. Se ”UN Assembly demands Israel stop work on West Bank wall, urges sides to honour Road Map” FN hjemmeside den 21. oktober 2003.

Som parentes bemrket synes jeg at det er tankevkkende at Morgenavisen Jyllandsposten, som ellers i det store hele fremtrder som en nogenlunde trovrdig avis, kan fylde hele side 7 ud med populisme forkldt som et akademisk opgr og anslag mod en tvivlsom stigende antisemitisme i Europa. I denne falden p halen komedie for unuancerede synspunkter om antisemitisme mod enhver kritik af staten Israel str JP desvrre ikke alene, andre ellers respektable aviser som f.eks. Politiken flger rask med og giver masser af spalteplads til samme slags halsls populisme.

Enhver form for populisme er efter min mening farlig. Dette glder mske navnlig nr disse synspunkter og holdninger udtrykkes offentligt af folk som Pierre-Andr Taguieff, der som person fremtrder som en autoritet og ekspert p omrdet i antisemitisme og jdehad. Men det viser mske kun noget om farligheden ved at beskftige sig med et studie af sdanne forhold, idet antisemitter og jdehadere s stikker hovederne frem over alt for at blive set af Pierre-Andr Taguieff.

Jdehad fra Venstrefljen Artikel fra Jyllandsposten 10. december 2003 (txt)

EU’s blinde je: Palstinensisk terror Politiken 13. november 2003 – Et eksempel hvor bde et samlet EU og og et samlet FN bliver angrebet for at vre antizionistisk og antisemitisk.

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi