Kategorier
Generelt Irak Politik

troen-pa-den-nostalgiske-imperialisme

af Thomas J. Dyhr, cand. jur. med speciale i Folkeret

Kritik af Ole Grünbaum’s kronik: Den billige antiamerikanisme Jyllands-Posten 5. marts 2004 (Ole’s kronik br lses i sin helhed fr end man lser videre.. den er ganske velskrevet og ikke uden humor!)

Jeg lader mig gerne stigmatisere under den europiske blge af antiamerikanisme, al den stund det er kritik af USA udenrigspolitik som menes, men s m Ole Grünbaum ogs huske at dadle mig anti-dansk eller hader af Danmark nr jeg tillader mig at kritisere Danmark eller den til enhver tid siddende regering. Denne stupide dmonisering af kritikkerne af USA’s udenrigspolitik tjener sit eget enfoldige udtryk. Det tillgger jeg lige s megen vgt som nr Israels premierminister Ariel Sharon lader al kritik af staten Israel forstumme ved at kalde den anti-israelsk eller antisemitisk.

I forbindelse med turen ned til Magasin for at kbe snacks til TV volden og reality showet Irak’s befrielse har jeg t sprgsml til Ole Grünbaum: Hvor var det nu USA var henne da folkemordene p henholdsvis kurderne i nord og shia-muslimmer i syd fandt sted i slutningen af firserne og i begyndelsen af halvfemserne?

De dle menneskeretlige motiver om frelse af det irakiske folk stod ikke verst p USA’s officielle dagsorden i forbindelse med krigen mod Irak. I forbindelse med hele denne forlorne og frelste hjreekstreme politiske argumentation skal jeg blot henvise til den uafhngige, strste og mest anerkendte menneskerettighedsorganisation i USA, HUMAN RIGHTS WATCH, og deres leder Kenneth Roth som i en artikel “War in Iraq: Not a Humanitarian Intervention” i HWR’s rsrapport for 2003 fuldstndig tilbageviser argumentet om intervention i Irak af humanitre rsager.

Argumentet om de klare geopolitiske interesser som USA har i omrdet, nr der tnkes p at Irak er et af de lande i mellemsten med de strste oliereserver, kan tlle i modsat retning, p samme niveau som argumentationen om frelse af det irakiske folk. USA kunne nppe vre mere ligeglad med Irak – hvis det alts ikke lige var for olien og staten Israel.

Men det er jo nemt for dig, Ole Grünbaum, som forfatter at komme med en god historie som ikke rigtig har hold i viden om situationen eller bare hold i virkeligheden. De billige point om at du holder med irakerne stter jeg i samme bs som antiamerikanismen. Det underforstede, at kritikkere af USA’s og de allieredes intervention fra en pragmatisk synsvinkel gr imod iraks befolkning, er simpelt vs.

Det var det sikkerhedsmssige sprgsml som stod verst p USA’s dagsorden – og for den sags skyld FN’s dagsorden. Hele miseren skal ses p baggrund af USA erklrede krig mod terrorisme “The War on Terror” som en direkte flge af 11. september 2001. USA fremkom med en helt ny national sikkerhedsstrategi (NSS) som skulle tage hnd om terror truslen igennem forebyggende militre angreb p USA’s fjender. USA ville ikke frst og fremmest frelse verden, men forsteligt nok frst sikre egne borgere. USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi markerer et eklatant brud med den internationale retsorden og FN. Hvis man gr sig den ulejlighed at stte sig bare en smule ind i det faktiske hndelsesforlb fra terrorbegivenheden i New York indtil slutforhandlingerne umiddelbart fr krigen i FN’s Sikkerhedsrd, vil denne sammenhng fremg med al tydelighed.

Nu skal jeg ikke trtte dig med al for mange uomtvistelige fakta om situationen i FN’s sikkerhedsrd op til krigens begyndelse omkring den 19. marts sidste r. Men som bekendt er FN’s sikkerhedsrd det internationale samfunds verste myndighed p omrdet for international fred og sikkerhed – hvilket selv USA normalt anerkender. Der var ikke tale om at FN’s sikkerhedsrd var handlingslammet pga. en vetto trussel eller ikke kunne n frem til beslutning p anden vis. Et markant flertal i FN’s sikkerhedsrd ville give Hans Blix og de vrige vbeninspektrer nogle yderligere uger til frdiggrelsen af deres arbejde. Iflge FN traktaten skal alle fredelige midler vre udtmte inden man overvejer en militr indgriben. En interventionsret som i vrigt kun tilkommer FN’s Sikkerhedsrd, og ikke enkelte lande, herunder hverken USA eller lille Danmark. Efter USA og de allieredes intervention i marts mned 2003 tog et flertal i FN’s Sikkerhedsrd fuldstndig klart afstand fra krigshandlingerne som betegnedes som direkte ulovlige. Derom er der ingen tvivl. Se ivrigt Kofi Annan’s tale til FN’s Generalforsamling den 23. september 2003.

USA kryptiske argumentation om hjemmel og fortolkning af de tidligere resolutioner, som den danske regering ogs har antaget, falder p samme grundlag. Det tilkommer nemlig ikke enkelte lande at handle uden om Sikkerhedsrdets bestemmelser. Og Hans Blix, som i vrigt selv er en glimrende jurist med mange rs pletfri international erfaring i udenrigstjenesten, fik sit mandat af Sikkerhedsrdet til at lede vbeninspektionen i Irak med USA’s vesignelse, har da ogs senest i et interview “Blix afviser resolution som grundlag for Irakkrig” i Politiken den 5. marts d.. totalt afvist argumentet om de tidligere resolutioner. Iflge Hans Blix var det helt klart ndvendigt med en ny resolution i FN’s Sikkerhedsrd. Herudover vil jeg i vrigt henvise til det overvldende antal af fagvidenskabelige artikler fra bl.a. bde England og USA som betegner interventionen i Irak som et alvorligt brud p international ret.

Nr dette nu er p plads for eventuelle ignoranter og USA fetichister, m man ogs trt konstatere at der IKKE er blevet etableret nogen vsentlige og substantielle forbindelser mellem Irak og Al Queda terroristerne som udfrte udden den 11. september 2001 i New York. Hvilket er erkendt af USA og Bush Regeringen. Ligesom der heller IKKE er blevet fundet nogle massedelggelsesvben i Irak til dato. USA indsatte sin egen vbeninspektr, David Kay, efter besttelsen af Irak. David Kay trdte tilbage den 23. januar d.. og sagde iflge Politiken “Chef for vbeninspektrer i Irak trder tilbage” ved denne lejlighed “at han ikke mener, at der er skjulte lagre af forbudte vben i Irak”. Der er alts ikke tale om et udokumenteret opkog af venstrefljens fordomme – endsige en venstredrejet fabel. Disse klare pointer om manglende forbindelse til terrorisme og massedlggelsesvben lader vi lige st et jeblik til re for Ole Grünbaum.

Den kritik af USA som hviler p et sagligt grundlag, er efter min mening svr at tilbagevise med nok s glimrende iscenesat fiktion om det filantropiske USA som befrier af verdens despotier og tyrannier og det ktterske venstredrejede Europa. USA har af krlig egeninteresse i nyere historisk tid stttet en hel del regimer politisk og konomisk som nrmere fortjener betegnelsen tyranni end demokrati. USA har endog beviseligt i flere tilflde vre involveret direkte i samfundsundergravende virksomhed af folkevalgte regeringer i socialistiske lande. I forbindelse med angrebet p Nicaragua fik USA i 1986 til sin store rgrelse en dom p halsen af den internationale domstol (ICJ) for sin direkte militre sttte og involvering. Hykleriet gr efter min mening i sfald begge veje, hvilket gr det mere end svrt at bruge udtrykket “hykleri” alene om de USA kritiske rster uden at dette skal opfattes som en raffineret form for selvironi.

Der er en vis pointe i argumentet om “en psykologisk mekanisme, hvor man altid holder med de svage imod de store og strke” som Ole Grünbaum anfrer i sin kronik. Det vil jeg gerne erkende. Udover at det hos visse srligt oplyste mennesker er en indbygget psykologisk mekanisme iflge Ole Grünbaum – for det er jo klart noget som ikke findes hos alle, og da f.eks. ikke hos Ole Grünbaum som tilsyneladende er hvet over dette – er det da i essensen et kerne sundt princip, at man ikke skal bekymre sig om de strke, de klarer jo netop sig selv ganske glimrende. Ethvert skolebarn i Danmark lrer heldigvis stadig at forholde sig kritisk til sin omverden. Det er naivt at tro p hvad som helst. Og vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner. Det er vel nppe hensigten i Ole Grünbaum’s kronik af den kritiske stillingtagen skal lgges p hylden til fordel for servil lydighed. Dette er en fordring som reelt kun findes i autoritre styreformer, som i det hjeste har skin af demokrati. Dette argument om den Grünbaumske mekanisme falder alts p stenet jord hos mig. Det er nrmere en demokratisk pligt at vre kritisk end det er en borgerpligt at vre servil.

Selv i GUDs eget land USA er der kritiske rster om USA’s rolle i det internationale samfund. Det er bestemt ikke alle borgere eller politiske aktrer i USA som tror p den nostalgiske forestilling om USA som verdens suverne og enerdende imperialmagt, se hertil Dimitri K. Simes “America’s Imperial Dilemma” Foreign Affairs November/December 2003.

Der er ingen tvivl om at Europa skal vgne op af sin tornerosesvn. Europa skal vgne op til dd til en ny verdensorden og handle langt mere principfast end tidligere. Europa skal p alle mder fremst som en ligevrdig og selvstndig magtfaktor i den ny verdensorden. Det er en simpel ndvendighed – hvis vi i Europa vil tages alvorligt! Hvorfor skal Europa med sine forudstninger njes med at spille storpolitisk 4. eller 5. violin?

Nr Ole Grünbaum med en forfatters poesi trkker det meste i land til sidst i kronikken ved f.eks. at skrive at han “personligt er modstander af Bush’ politik” og at “der er faktisk virkelig god grund til at vre kritisk over for USA’s dominans i verden” virker det hele som et pip i skotjsske. For hvad fanden er det s egentlig manden mener, nr han farer op som en lve men falder ned som et lam. Men mske er det hele bare fiktion i hbet om mindre friktion p vejen til Magasin du Nord.

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi