Nedenstående artikel er skrevet som et svar på et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken.
Statsministeren har ført Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har fået Danmark til at gå i krig på et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel når Danmark går i Krig.
Ondskabens akse
USA’s krig mod terror er en direkte følge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s præsident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forståeligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne sættes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare ét problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retfærdiggøre krigen mod Irak.
Kreativ bogføring
Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben er forsvundet op i den blå luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud på FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retfærdige ret til krig på den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002.
Intet juridisk grundlag
Dette juridiske grundlag for krig er højest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have været klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse.
Magtanvendelsesforbudet gælder USA og Danevang
I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis formål det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsrådet under FN kan som en særlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere væbnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsrådet kan herefter bede et eller flere lande om hjælp til magthåndhævelsen. Men disse hjælpende lande vil til alle tider være underlagt sikkerhedsrådet.
Selvtægt har ingen vægt
FN pagten giver ikke enkelte lande ret til på egen hånd med væbnet magt at håndhæve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsrådet. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsråd og lovligt tage magten i egen hånd. Selvtægt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud på de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsråd. Og det er et klart brud på FN pagten. FN’s sikkerhedsråd skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til væbnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske førend alle fredelige midler er udtømt.
Ud over alle grænser
FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafhængighed. Formålet med resolution 1441 (2002) er primært at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man måtte synes om dette.
Carte Blanche?
Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsråds autorisationer om brug af væbnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) før det nuværende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke nærmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det fornødne FN mandat til at fortsætte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til væbnet magtandvendelse efter krigens ophør den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsråd.
Indtil fredelige midler er udtømt
Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erklærer at Irak har brudt betingelserne i våbenhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstrækkeligt omfang ved afvæbningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan få alvorlige konsekvenser, men indeholder som krævet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af væbnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremgår klart af debatten i FN’s sikkerhedsråd og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal ønskede at våbeninspektørerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid.
Hokus Pokus – den sovende autorisation
Regeringens forsøg på at sige at autorisationen til magtanvendelse har bestået siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har været suspenderet af efterfølgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks idé. Argumentet om at den sovende autorisation igen vågner ved Iraks fortsatte brud på FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til militær håndhævelse uden FN Sikkerhedsråds opbakning er ønsketænkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsrådet og ikke omvendt! Det fremgår med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsråd, at der ikke var den fornødne opbakning til USA og de allieredes væbnede intervention i Irak.
Irak havde krav på mere tid – Ingen forhindring for ny resolution
FN’s våbeninspektører oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at fremlægge fornødne beviser på den FN krævede afvæbning. Irak levede ikke betingelsesløst op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspektørerne på at Irak stadig besad masseødelæggelsesvåben til støtte for de allieredes aktion. USA kunne ikke fremlægge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige forsøg. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben hverken kunne udlægges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger på det faktum at Iraks militærudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en sådan overhængende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspektørernes færdiggørelse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspektørerne kunne gøre deres arbejde færdigt i løbet at få måneder således at FN kunne foretage en endelig bedømmelse. Der ville intet være til hinder for at sikkerhedsrådet herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation.
Krav om god tro
Inden krigens begyndelse i marts måned forsøgte USA og deres koalitions partnerne at få godkendt en resolution som autoriserede brug af væbnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange på trods af et umådeholdent pres på menige medlemmer af FN’s sikkerhedsråd. FN pagten kræver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens formål og bestemmelser. USA kan næppe have været i god tro om at en ny resolution ikke var nødvendig for med væbnet magt gennemtvinge kontrollen og afvæbningen af Irak.
Kun FN har mandat og myndighed
Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsråd mente stadig at fredelige midler ikke var udtømt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsråd klart krigen for ulovlig og et klart brud på FN traktaten og folkeretten. USA skulle øjeblikkelig stoppe krigen og trække sig ud.
Grimt syn i bakspejlet
Krigen mod Irak er ikke efterfølgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsråd. Danmark har såmænd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak.
Fredens due skudt
Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke længere acceptere såkaldte retfærdige krige set med nogens øjne, men for enhver pris vil søge at løse konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Upåagtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet dræbt i en krig som er i strid med grundlæggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen måtte lide i et uhyrlig forhold så mange Irakere ligefrem ønskede Saddam Hussein tilbage.
Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtrædelser af bindende internationale FN spilleregler som udgør eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, så er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar på Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de såkaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af masseødelæggelsesvåben ikke kan findes gider kun salt i såret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er gået i krig på et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet ført bag om lyset.
USA – Vi har set det før
For USA var krigen retfærdig, men Irak var USA’s knap så retfærdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at være inkonsekvent i sin håndhævelse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler på alvorlige internationale konflikter, humanitære katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen særlig interesse for. Der er meget som tyder på at krigen mod Irak alene er blevet ført for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den nærmeste historiske tid flere gange forsøgt med både lovlige økonomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at vælte politiske regimer som var ikke tilstrækkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA dømt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtrædelse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde påberåbt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterfølgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erklærede amerikanske politik over for Nicaragua havde været et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige refærdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilfældet med Irak.
Servilitetens alter
Man kunne berettiget få den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har gået USA’s tvivlsomme ærinde og har ført Danmark i krig på forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsbånd i et misforstået liberalt håb om at der faldt krummer af den rige allieredes bord.
Krig er ingen bagatel
Statsministerens fedteri tjener måske Danmarks interesser på ganske kort sigt. Men der et større hensyn at tage. Det er bydende nødvendigt at verdens statsledere kan sætte sig ned ved samme bord og forsøge at løse konflikter landene imellem på demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan så undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretfærdighed forstår. Måske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister.
—
thomas@rabarber.dk august 2003.
Links:
FN Pagten
Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet)
UN Iraq
BBC Irak
Politiken Irak
The legal case for war with Iraq
DR1 Mystik om beslutningen om at gå i krig med Irak
DR1 USAs forsøg på at få en ny FN-resolution
DR1 Krigsløgne
