Kategorier
Generelt Irak Nyheder Politik

Ulovlig Krig for USA i Irak

Nedenstende artikel er skrevet som et svar p et Interview: ‘Irakdebat er en teoretisk diskussion med Statsministeren den 6. aug 2003 i Politiken.

Statsministeren har frt Danmarks befolkning bag lyset i en klart ulovlig krig mod Irak. Det handler ikke om hvorvidt man vil have Saddam Hussein tilbage, men om hvorvidt regeringen har fet Danmark til at g i krig p et forkert grundlag. Uden ret eller pligt. Uden opbakning fra FN. Det bliver aldrig en bagatel nr Danmark gr i Krig.

Ondskabens akse

USA’s krig mod terror er en direkte flge af begivenheden den 11 september 2001. Efter USA’s prsident Bush var Irak et land i ondskabens akse som skulle betale prisen for 11 september. Bush havde forsteligt brug for at finde og straffe enhver synder som kunne sttes i forbindelse med terrorismen i USA. Der er bare t problem; der er ingen holdbare beviser mod Irak for involveringen i 11 september. Der et intet holdbart folkeretlig grundlag for at USA og de allierede kan retfrdiggre krigen mod Irak.

Kreativ bogfring

Efter at samtlige beviser for Saddam Husseins besiddelse af massedelggelsesvben er forsvundet op i den bl luft og hele de allieredes grundlag for krigen er begyndt at smuldre klynger regeringen og statsministeren sig nu pludselig til Irak’s tidligere brud p FN resolutioner. Efter dette afkald balancerer statsministeren nu sin retfrdige ret til krig p den sidst vedtagne resolution 1441 fra november 2002.

Intet juridisk grundlag

Dette juridiske grundlag for krig er hjest tvivlsomt. Det er faktisk ikke tilstede, hvilket burde have vret klart for USA og deres koalitionspartnere, herunder Danmark, inden krigens begyndelse.

Magtanvendelsesforbudet glder USA og Danevang

I FN pagten er der et generelt forbud mod magtanvendelse som er bindende og ufravigeligt for alle verdens lande. Magtforbudet er en grundsten i FN hvis forml det er at sikre fred og sikkerhed i det internationale samfund. Sikkerhedsrdet under FN kan som en srlig undtagelse til dette forbud klart og udtrykkeligt autorisere vbnet magtanvendelse efter FN pagten. Sikkerhedsrdet kan herefter bede et eller flere lande om hjlp til magthndhvelsen. Men disse hjlpende lande vil til alle tider vre underlagt sikkerhedsrdet.

Selvtgt har ingen vgt

FN pagten giver ikke enkelte lande ret til p egen hnd med vbnet magt at hndhve FN’s resolutioner uden om sikkerhedsrdet. Enkelte lande som USA kan ikke kortslutte processen i FN’s sikkerhedsrd og lovligt tage magten i egen hnd. Selvtgt er heller ikke lovligt i det internationale samfund. Det er et brud p de demokratiske spilleregler i FN’s sikkerhedsrd. Og det er et klart brud p FN pagten. FN’s sikkerhedsrd skal klart og tydeligt give en specifik autorisation til vbnet magtanvendelse. Og i overensstemmelse med FN pagten kan det ikke ske frend alle fredelige midler er udtmt.

Ud over alle grnser

FN pagten beskytter staters territoriale integritet og politiske uafhngighed. Formlet med resolution 1441 (2002) er primrt at afvbne Irak for massedelggelsesvben. Hverken resolution 1441 (2002) eller FN pagten giver nogen ret til at gennemtvinge et politisk system skifte i Irak uanset hvad man mtte synes om dette.

Carte Blanche?

Referencer i resolution 1441 (2002) til gamle sikkerhedsrds autorisationer om brug af vbnet magt over for Irak som i resolution 678 (1990) fr det nuvrende retsgrundlag i resolution 1441 (2002) indeholder ikke noget tidsubestemt carte blanche til magtanvendelse i et ikke nrmere bestemt omfang efter forgodtbefindende af de enkelte deltagende medlemsstater. Efter Irakerne blev smidt ud af Kuwait i 1991 mente selv USA at man ikke havde det forndne FN mandat til at fortstte til Bagdad endsige foretage et systemskifte. Der eksisterer ikke uden videre nogen autorisation til vbnet magtandvendelse efter krigens ophr den 12. april 1991 uden om FN’s sikkerhedsrd.

Indtil fredelige midler er udtmt

Resolution 1441 fra november 2002 som rigtigt og klart erklrer at Irak har brudt betingelserne i vbenhvilen i resolution 687 ved ikke at samarbejde i tilstrkkeligt omfang ved afvbningen giver Irak en sidste chance og understreger at det kan f alvorlige konsekvenser, men indeholder som krvet ikke nogen klar og udtrykkelig autorisation til brug af vbnet magt under FN pagtens kapitel om autoriseret magtanvendelse. Det fremgr klart af debatten i FN’s sikkerhedsrd og vedtagelsen af resolution 1441 at et flertal nskede at vbeninspektrerne med Hans Blix i spidsen skulle have mere tid.

Hokus Pokus – den sovende autorisation

Regeringens forsg p at sige at autorisationen til magtanvendelse har bestet siden resolution 678 fra 1990 og kun midlertidig har vret suspenderet af efterflgende resolutioner, herunder resolution 1441, er en fiks id. Argumentet om at den sovende autorisation igen vgner ved Iraks fortsatte brud p FN resolutioner, og giver enkelte medlemslande en ensidig ret til militr hndhvelse uden FN Sikkerhedsrds opbakning er nsketnkning ligesom som sagnet om Holger Danske. Det er passende finurligt men er juridisk hokuspokus. Ved FN autoriserede indsatser referer de enkelte deltagerlande direkte til sikkerhedsrdet og ikke omvendt! Det fremgr med al tydelighed af debatten i FN’s sikkerhedsrd, at der ikke var den forndne opbakning til USA og de allieredes vbnede intervention i Irak.

Irak havde krav p mere tid – Ingen forhindring for ny resolution

FN’s vbeninspektrer oplevede i perioden efter resolution 1441’s vedtagelse i november 2002 og indtil krigens start i marts 2003 stadig problemer med Irak’s samarbejde, men Hans Blix utalte at han alligevel var tilfreds med processen. Det var Iraks pligt at fremlgge forndne beviser p den FN krvede afvbning. Irak levede ikke betingelseslst op til dette. Men inden krigens begyndelse blev der ikke fundet et eneste bevis af FN inspektrerne p at Irak stadig besad massedelggelsesvben til sttte for de allieredes aktion. USA kunne ikke fremlgge nogen dokumenterbare beviser trods adskillige forsg. Hans Blix udtalte at det faktum at man ikke havde fundet nogen holdbare beviser for Iraks besiddelse af massedelggelsesvben hverken kunne udlgges for eller imod deres faktiske eksistens. Uofficielle kilder peger p det faktum at Iraks militrudgifter efter 1991 var minimale i forhold til tidligere. Irak udgjorde ikke en sdan overhngende trussel mod fred og sikkerhed i regionen som ikke kunne afvente FN inspektrernes frdiggrelse af deres arbejde. Hans Blix udtalte at FN inspektrerne kunne gre deres arbejde frdigt i lbet at f mneder sledes at FN kunne foretage en endelig bedmmelse. Der ville intet vre til hinder for at sikkerhedsrdet herefter vedtog en ny resolution med en klar og udtrykkelig autorisation.

Krav om god tro

Inden krigens begyndelse i marts mned forsgte USA og deres koalitions partnerne at f godkendt en resolution som autoriserede brug af vbnet magt under FN pagten, men dette mislykkes flere gange p trods af et umdeholdent pres p menige medlemmer af FN’s sikkerhedsrd. FN pagten krver at man skal i handle i god tro i overensstemmelse med FN pagtens forml og bestemmelser. USA kan nppe have vret i god tro om at en ny resolution ikke var ndvendig for med vbnet magt gennemtvinge kontrollen og afvbningen af Irak.

Kun FN har mandat og myndighed

Flere permanente medlemmer som Frankrig, Tyskland og Rusland i FN’s sikkerhedsrd mente stadig at fredelige midler ikke var udtmt op til krigens begyndelse. USA, herunder Danmark, gik i krig uden FN’s opbakning. Efter krigens begyndelse kaldte et flertal i FN’s sikkerhedsrd klart krigen for ulovlig og et klart brud p FN traktaten og folkeretten. USA skulle jeblikkelig stoppe krigen og trkke sig ud.

Grimt syn i bakspejlet

Krigen mod Irak er ikke efterflgende blevet godkendt at FN’s sikkerhedsrd. Danmark har smnd bare deltaget i en ulovlig krig mod Irak.

Fredens due skudt

Der er mange grunde til at det internationale samfund ikke lngere acceptere skaldte retfrdige krige set med nogens jne, men for enhver pris vil sge at lse konflikter med fredelige midler. Krig har alvorlige omkostninger for verdenssamfundet. Upagtet i medierne er tusindvis af Irakiske soldater blevet drbt i en krig som er i strid med grundlggende bindende internationale retsregler. Civilbefolkningen har under og efter krigen mtte lide i et uhyrlig forhold s mange Irakere ligefrem nskede Saddam Hussein tilbage.

Det er pinligt at Statsministeren bagatelliserer eklatante overtrdelser af bindende internationale FN spilleregler som udgr eksistensgrundlaget for den civiliserede verden. Uagtet hvad mange tror, s er FN ikke nogen kaffeklub men det internationale samfunds svar p Danmarks Folketing som vi forpligtes af. At de skaldte beviser fra de allieredes side mod Saddam Hussein om besiddelse af massedelggelsesvben ikke kan findes gider kun salt i sret i en i forvejen ulovlig krig mod Irak. Danmark er get i krig p et helt forkert grundlag. Danmarks folketing og befolkning er blevet frt bag om lyset.

USA – Vi har set det fr

For USA var krigen retfrdig, men Irak var USA’s knap s retfrdige syndebuk. USA har i sin praksis vist sig at vre inkonsekvent i sin hndhvelse af FN resolutioner. Der er masse af eksempler p alvorlige internationale konflikter, humanitre katastrofer og FN resolutioner som USA ikke har vist nogen srlig interesse for. Der er meget som tyder p at krigen mod Irak alene er blevet frt for at fremme USA’s egne politiske interesser hvilket er i klar modstrid med FN pagten. USA har i den nrmeste historiske tid flere gange forsgt med bde lovlige konomiske og politiske midler eller ulovlige magt midler at vlte politiske regimer som var ikke tilstrkkelig venligt stemt over for USA’s interesser. I et oplagt eksempel fra 1986 blev USA dmt ved den Internationale domstol i sagen mod Nicaragua for en overtrdelse af magtanvendelsesforbudet i FN pagten. USA havde pberbt sig retten til kollektivt selvforsvar i Nicaragua sagen. I efterflgende udtalelser fra den amerikanske regering kom det frem at den erklrede amerikanske politik over for Nicaragua havde vret et regimeskifte hvilket er i direkte modstrid med FN pagten. Det moderne verdenssamfund i form af FN levner med god ret ikke plads til ensidige refrdige krige. Sangen om selvforsvar holder heller ikke denne gang for USA i tilfldet med Irak.

Servilitetens alter

Man kunne berettiget f den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen alt for beredvilligt har get USA’s tvivlsomme rinde og har frt Danmark i krig p forkert grundlag i mod internationale spilleregler, bare for at styrke venskabsbnd i et misforstet liberalt hb om at der faldt krummer af den rige allieredes bord.

Krig er ingen bagatel

Statsministerens fedteri tjener mske Danmarks interesser p ganske kort sigt. Men der et strre hensyn at tage. Det er bydende ndvendigt at verdens statsledere kan stte sig ned ved samme bord og forsge at lse konflikter landene imellem p demokratisk vis med fredelige midler. Albert Einstein’s sagde: “Peace cannot be kept by force; it can only be achieved by understanding”. Man kan s undre sig hvad det er Statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin selvgodhed og selvretfrdighed forstr. Mske er der ikke noget som en rask lille krig ikke kan klare! Men almindelige danskere interesserer sig skam for hvorfor Danmark gik i krig med Irak? Krig er ingen bagatel, heller ikke for en dansk statsminister.

thomas@rabarber.dk august 2003.

Links:

FN Pagten
Det juridiske grundlag (Udenrigsministeriet)
UN Iraq
BBC Irak
Politiken Irak
The legal case for war with Iraq

DR1 Mystik om beslutningen om at g i krig med Irak
DR1 USAs forsg p at f en ny FN-resolution
DR1 Krigslgne

Af Thomas Dyhr

Thomas Dyhr - cand.jur. fra Københavns Universitet 2003 Filosof af natur.. Interesser: politik, skak, qigong, nei kung, tai chi, yi chuan, xin yi, daitoryu aikijujutsu, da chen chuan, litteratur, poesi