af Henrik Tessmer Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden. Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side?  En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige.  Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker. Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans.  Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.”  Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn.  Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!!  Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det. Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne. Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere.  Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold.  Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude.  En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue.  Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

af Henrik Tessmer
Om højre- og venstrespekret – venstrefløjen som miljøfortaler – historien om en kapret dagsorden.

Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der går under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Spørgsmålet er dog, hvor meget selvstændigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk højre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side? 
En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnævrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklæringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke så konservativ, at det gør noget!” Afgørende for de politiske beslutninger er de politisk-økonomiske vilkår man nu engang må arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed må alt andet vige. 
Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk førte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte sætter en snæver grænse for hvilken som helst politiker.
Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man ønsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tåbelighed har ingen observans. 
Kunsten er naturligvis at undgå politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralægge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smøre det af på andre – ja, så gælder det om at stå ved sin beslutning – så vidner det om standhaftighed – den være sig nok så tåbelig – man skal bare sørge for at sælge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at træffe upopulære beslutninger.” 
Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forældre og loyale støtter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende løgn. 
Søren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler på den ubehjælpsomme positionering hjulpet godt på vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tæft. For så vidt angår Irakkrigen har han trængt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anført en af historiens mest jævne begavelser – hvilket selv Søren er klar over. Ikke desto mindre føler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvæsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nævne hans rørende opfattelse af, at måtte forsvare den republikanske præsidentkandidat McCain – på ingen måde motiveret af indholdet, men alene på grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Søren!! 
Anders Fogh er derimod manden, der forstår, aldrig at positionere sig så dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, når flertallet kræver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modsætning til Søren nemlig læse de politiske vinde – og han er rigtig god til det.

Måske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er årsagen til, at der særlig i miljø og økologidebatten, er sket nogle umærkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne.
Venstrefløjen er pludselig blevet forfægter af miljø og økologi, selvom bæredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankesæt, men derimod i en reaktionær konservativ tradition med rødder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvæsentligt at fastholde, at både shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke står i et modsætningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrøvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudsætningen for vækst og velfærd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et mål defineret af mennesket til mennesket. Øst var ikke at forglemme endnu bedre til at røvpule miljøet end os – vi var bare rigere. 
Så, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevægelser efter krigen har positioneret sig bemærkelsesværdigt svagt i formuleringen af en reaktionær identitet særligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers måtte røre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indeværende, at partiet står famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tøvende løjerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gøre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold. 
Det var i forfølgelsen af efterkrigstidens liberale målsætninger, at miljøet røg ud med badevandet. Således tabte de konservative en ellers taknemmelig miljødagsorden, de aldrig rigtig har villet stå inde for – en fødsel i dølgsmål kvalt med en pude. 
En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de såkaldte kommunistiske bondesamfund man forsøgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var båret af hensynet til naturen, men af forsøget på at kaste et formildende skær over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis være marxist for ikke at evne at gennemskue. 
Ikke desto mindre var det disse rørende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk præcedens for, at venstrefløjen kom til at sætte sig tungt på miljødebatten – på lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken så godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgødning eller GM –alt produceres efter strenge økologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

Skriv et svar