Kategorier
Politik Venner

politisk-stedsans

af Henrik Tessmer
Om hjre- og venstrespekret – venstrefljen som miljfortaler – historien om en kapret dagsorden.

Set fra parlamentarikerens synspunkt er det nemt at positionere sig, og for medierne er det et uvurderligt redskab i den cyklon af fedtet indpakningspapir, der gr under betegnelsen, ‘meningsdannelsen’. Sprgsmlet er dog, hvor meget selvstndigt indhold, der er i fastholdelsen af et klassisk hjre-venstre spektrum – eller om der er tale om et bekvemt og kontinuerligt loop fra politikernes og mediernes side? 
En politikers voksende indflydelse og ansvar indsnvrer gradvist politikerens ideologiske spillerum. Langsomt henvises ideologien til oppositionelle fora for gratis erklringer og markeringer mod bedre vidende, eller som Schlüter i sin tid til sagde: ” jeg er ikke s konservativ, at det gr noget!” Afgrende for de politiske beslutninger er de politisk-konomiske vilkr man nu engang m arbejde under. I forhold til den realpolitiske virkelighed m alt andet vige. 
Skridtet fra ”Minimalstaten” til den faktisk frte politik af en borgerlig regering er langt. Borgerlig eller ej – 800.000 offentligt ansatte stter en snver grnse for hvilken som helst politiker.
Atter et eksempel er SF’s seneste kovending i forhold til flygtningedebatten – det er politisk selvmord at vedblive at ignorere et klart defineret flertals holdning forudsat, at man nsker indflydelse. Tilsvarende invasionen af Irak – politisk tbelighed har ingen observans. 
Kunsten er naturligvis at undg politiske katastrofer og eklatante fejljugementer, men er det sket og der ikke er mulighed for at fralgge sig ansvaret, lyve sig ud af det, eller smre det af p andre – ja, s glder det om at st ved sin beslutning – s vidner det om standhaftighed – den vre sig nok s tbelig – man skal bare srge for at slge det under overskriften, ”at man ikke er bange for at trffe upopulre beslutninger.” 
Alle politiske fiaskoer og mesalliancer har forldre og loyale sttter i valgperioden – de er ikke stolte, men de er der. Ingen politiker kan overleve uden den insisterende lgn. 
Sren Pind er altid leveringsdygtig med aktuelle eksempler p den ubehjlpsomme positionering hjulpet godt p vej af almindelig gennemskuelighed og ringe politisk tft. For s vidt angr Irakkrigen har han trngt sig selv op i en krog med et utaknemmeligt forsvar for en katastrofal politik anfrt en af historiens mest jvne begavelser – hvilket selv Sren er klar over. Ikke desto mindre fler han det som sin pligt, at udsondre et for alle fornuftsvsner ikke-eksisterende rationale for denne ulyksageligt udygtige invasion. Om gennemskuelighed kan man nvne hans rrende opfattelse af, at mtte forsvare den republikanske prsidentkandidat McCain – p ingen mde motiveret af indholdet, men alene p grund af, at manden er republikaner – det er flot spillet Sren!! 
Anders Fogh er derimod manden, der forstr, aldrig at positionere sig s dybt, at man ikke kan grave sig selv ud, nr flertallet krver det. Lige bortset fra Irakkrigen kan han i modstning til Sren nemlig lse de politiske vinde – og han er rigtig god til det.

Mske er det dette voksende urimelige gab mellem form og indhold og definitorisk uklarhed, der er rsagen til, at der srlig i milj og kologidebatten, er sket nogle umrkelige forskydninger i den politiske bevidsthed siden tresserne.
Venstrefljen er pludselig blevet forfgter af milj og kologi, selvom bredygtighed filosofisk set ikke har nogen steder hjemme i et marxistisk tankest, men derimod i en reaktionr konservativ tradition med rdder i et cyklisk feudalt samfund. Det er ikke uvsentligt at fastholde, at bde shop-till-you-drop liberalismen og marxismen ikke str i et modstningsforhold til den rationelle modernitet, hverken i sin teknologiopfattelse, sin vrvlevorne sociologi, eller i forholdet til den industrielle masseproduktion, som forudstningen for vkst og velfrd. Begge forestillingsverdener ser naturen, som et uhelligt middel eller redskab, der instrumentelt kan forarbejdes eller bruges til et ml defineret af mennesket til mennesket. st var ikke at forglemme endnu bedre til at rvpule miljet end os – vi var bare rigere. 
S, hvad er opad og nedad? Jeg tror, at en del af forklaringen er, at konservative bevgelser efter krigen har positioneret sig bemrkelsesvrdigt svagt i formuleringen af en reaktionr identitet srligt set i forhold til liberalismen. Med forbehold for, hvad der ellers mtte rre sig af private holdninger hos konservative folketingsmedlemmer, er faktum for indevrende, at partiet str famlende tilbage – som en i forhold Venstre – tvende ljerlighed, der ikke rigtig ved, hvad de skal gribe eller gre i – for nu at tage udgangspunkt i danske forhold. 
Det var i forflgelsen af efterkrigstidens liberale mlstninger, at miljet rg ud med badevandet. Sledes tabte de konservative en ellers taknemmelig miljdagsorden, de aldrig rigtig har villet st inde for – en fdsel i dlgsml kvalt med en pude. 
En anden medvirkende faktor er, at mange marxister op gennem halvfjerdserne flyttede sammen i kollektiver modelleret efter de skaldte kommunistiske bondesamfund man forsgte sig med i Asien og Mao Kina – at disse ikke var bret af hensynet til naturen, men af forsget p at kaste et formildende skr over et terrorregime, der ikke kunne levere, hvad Sovjet kunne, skal man naturligvis vre marxist for ikke at evne at gennemskue. 
Ikke desto mindre var det disse rrende biodynamiske eksperimenter, der dannede en art mentalhistorisk prcedens for, at venstrefljen kom til at stte sig tungt p miljdebatten – p lige fod med Nordkorea – co2emissionner er minimale, biltrafikken s godt som non-eksistent, den kollektive trafik udbygget og de bruger ikke kunstgdning eller GM –alt produceres efter strenge kologiske principper – her yder alle efter evne og nyder efter behov.

Af Tessmer

Ven med Ivo Skolmen

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.