Ã…bent brev til COOP Danmark A/S
Mandag den 10. marts 2008 oplevede jeg følgende lille historie som jeg godt kunne tænke mig at få en reaktion på.
Mine kæreste sendte mig i byen efter æbler til hendes JAWS morgengrød. På vej hjem skulle jeg lige hente en pakke på Posthuset på Nørrebrogade ved Dronning Louises Bro. Eftersom der var mange mennesker på Posthuset trak jeg et nummer og gik lige over på den anden side i Irma City og købte 6 cellonfanindpakende økologiske æbler fra Holland af mærket Santana til kr. 25,-. Jeg tænkte at det var dyrt, men jeg syntes at æblerne så gode og lækre ud – og så ville jeg gerne glæde min kæreste med økologiske æbler.
Da jeg kom hjem viste det sig at min kæreste også havde købt æbler. Det grinede vi lidt af sammen. Hun havde købt sine æbler lidt længere nede af gaden hos Fakta og havde betalt kr. 20,- for 10 æbler.
Da vi var i gang med at pakke æblerne ud og lægge dem i en skål syntes jeg at de lignede hinanden påfaldende meget. Pudsigt med så stor en prisdifference på den samme vare. Jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt nøjere æblerne for at se om der virkelig var tale om den samme slags.
Det viste sig at æblerne lignede hinanden til forveksling. De smagte ens. Men endnu mere bemærkelsesværdigt havde æblerne også påklistret det samme lille produktmærkat: “Crip’s”. Dette sammenholdt med at COOP Danmark A/S ejer både Irma City og Fakta synes jeg bestyrker og sandsynliggør at der kan være tale om ét og samme æble – et æble fra COOP Danmark A/S fælles indkøbscentral.
Af min kærestes kassebon fremgår æblerne ikke som økologiske, men står opført som almindelig løsfrugt, hvilket indirekte synes bekræftet af den lave stykpris på kun 2 kr.
Det står ganske sikkert Coop Danmark A/S frit for at sælge den samme vare til differentierede priser i forskellige supermarkedskæder som Irma og Fakta – også selv om et æble koster næsten 110% mere det ene sted end det andet.
Derimod synes jeg at det er problematisk at det samme almindelige æble som sælges i Fakta ved transporten kan forvandles til et økologisk æble i Irma. Derimod ikke sagt at COOP Danmark ikke kan sælge økologiske æbler et sted og sælge æblerne som almindelige et andet sted. Men det virker som mistænkeligt. Og det virker som dårligt købmandskab ikke at anprise en vare som økologisk som rent faktisk er økologisk. En økologisk vare fremstår jo normalt som bedre – og berettiger derfor normalt også en bedre salgspris.
Jeg vil gerne vide om økologiske æbler købt i Irma virkelig er økologiske æbler? Og jeg vil også gerne vide om det er almindelig kutyme i COOP Danmark A/S at almindelige ikke økologiske varer som sælges i Fakta sælges som økologiske varer i Irma? Kan jeg som forbruger have tillid at varer solgt igennem et Supermarked i COOP Danmark altid har en varedeklaration som svarer til varens indhold?
Ret skal være ret og det kan jo være at der en ganske naturlig forklaring på hele misæren om æblerne fra Irma og Fakta. Den forklaring hører jeg mægtig gerne.
Med venlig hilsen, Thomas Dyhr
Links:
Irma
Fakta
COOP Danmark A/S
(Red. Billederne er venligst fremsendt af Irma’s indkøbschef.)
5 kommentarer til “et-%c3%b8kologisk-%c3%a6ble-om-dagen”
Hej Thomas
Tak for din mail, de Crips æbler vi har i vores butikker er ikke indkøbt sammen med Coop, så de stammer ikke fra samme parti, og jeg er overbevist om at dem i har købt i Irma er økologiske. Økologiske æbler er ekstrem dyre så 25,00 for 6 stk er en rimelig pris.
Med venlig hilsen
Finn Lyngsø
(red. Fakta)
Hej Thomas
Jeg kan godt forstå at denne oplevelse vækker undren, fordi jeg kan heller ikke forstå sammenhængen!
Æblerne er vidt forskellige (jeg har vedhæftet et billede af Crip’s æblerne og nedenfor indsat et af Santana æblerne) og smagen er også langt fra hinanden. På vores økologiske Santana æbler har vi ingen klistermærker.
For at være helt sikre har vi derfor i dag lavet en ekstra kontrol af råvarerne på vores terminaler og de varer vi har i butikken på Nørrebrogade. Der er ingen klistermærke / stickers på Santana æblerne og æblerne af mærket Crip’s har vi slet ikke haft til salg. Kan man forestille sig, at I alligevel er kommet til at blande æblerne sammen da i pakkede dem ud og på den måde har fået oplevelsen af at det var de samme æbler i havde købt begge steder?
Sidste mulighed jeg kan komme i tanke om, er at Fakta kan have haft nogle pakkede økologiske Santana æbler, som de har pakket ud og blandet sammen med den almindelige frugt. I givet fald har disse så måttet sælges som almindelige æbler, da de ikke længere var pakket med økologimærket og almindelig og økologiske varer, skal sælges tydeligt adskilt.
Du spørger om du kan være sikker på at varer der sælges som økologiske i Irma også er økologiske og om man kan stole på varedeklarationen. Ja, det kan du være helt sikker på, da det vil være helt ødelæggende for vores forretningsgrundlag, hvis du kommer i tvivl om det.
Jeg håber at du stoler på denne forklaring, da jeg vist ikke kan gøre ret meget andet. De æbler I har købt, har I nok allerede spist og i hvert fald er de pakket ud, så vi ikke på den måde kan komme tættere på en forklaring.
Med venlig hilsen
Irma AS
Hans Christian Ipland
Indkøbschef
Korsdalsvej 101
DK-2610 Rødovre
Tlf.: +45 43863891
Mobil: +45 51593891
http://www.irma.dk
http://www.irmacity.dk
Kære Hans Christian Ipland,
Selv om jeg sidder tilbage med en stille selvransagende undren stiller mig tilfreds med dit fine svar. Ret skal være ret, det var kun et af de økologiske æbler som var mærket med Crips.
På de fremsendte billeder fremtræder de økologiske æbler og Crips æblerne tydeligt forskellige, hvilket ikke helt spejler vores oplevelse. Min kæreste og jeg kunne nemlig ikke se eller smage forskel på æblerne købt i Irma og Fakta.
Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr
Tirsdag, den 11. marts fik vi nogle æbler hjem fra SuperBrugsen i Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa. Hvert æble bar et lille pÃ¥klistret mærkat med ordet Crip`s R (“R”et velsagtens for “Registred Trademark”). Er “Crip`s” æblesortens navn eller er det producentens navn? Hvem er producenten? Vi skrællede æblerne og fandt spirende kerner i kernehusene. Velsagtens tegn pÃ¥, at æblerne havde ligget nedkølet i adskillige uger ved meget lav temperatur. Vi lagde spirerne i urtepotte og kimbladene er nu ved at dukke op. Er det lovligt at dyrke spirerne frem til træer?
Som udgangspunkt er det tilladt som almindelig forbruger at købe et æble i en forretning og gemme kernerne og senere lade dem spire og efterfølgende udsætte de små æbletræer i ens egen have.
Noget helt andet, og mere problematisk, er hvis æblerne viser sig at være patenteret i form af et gen patent, og du som kommerciel æbleproducent vil starte ny produktion af de pågældende æbler.