”Mange mener, at vi i disse dage ser en ny form for antisemitisme. Medfrer den udtalte kritik af Israels politik en antisemitisme eller bliver den blot misforstet som dette?” Oplg fra Politikens debatforum.
Antisemitisme er et flittigt brugt begreb. Mange forskellige verdslige folk, debattrer, agitatorer og hellige folk bruger dette begreb til at sl i hinanden i hovedet.
Noget af det mest morsomme p grotesk vis er efter min mening at Israelske politikere og tilhngere af statens Israels politik ved nsten enhver lejlighed anklager sine politiske modstandere for at vre antisemitter.
Sledes nr Staten Israel i FN’s Generalforsamling eller i FN’s sikkerhedsrd str fuldstndig alene og lider et stort kompromitterende afstemningsnederlag i forhold til bygningen af det omstridte hegn, s er det alts et samlet udtryk for antisemitisme fra al verdens lande.
Sdan en argumentation har jeg svrt ved at forholde mig til. Det er givet et taktisk smart retorisk trick at overtrumfe enhver kritik med jdehad og antisemitisme. Men det tyder efter min mening mere p manglende saglige argumenter.
Jeg har svrt ved at tage folk serist som reagerer med raseri og eder p saglig kritik. Men at bringe en debat om ”antisemitisme” op i medierne kan hurtigt vise sig at vre et tilbagevende glansnummer for zionister, semitter og sttter af staten Israels aggressive politik.
I USA og Israel kan man ikke forst antisemitismen i Europa – navnlig ikke med tanke p Europas historie og jdepogromen under Anden Verdenskrig. Det er synspunkter man hrer i den amerikanske og israelske politiske debat nr der tales om udenrigspolitik og Israels kamp mod lokal palstinensisk terrorisme.
Tanken om at verdenssamfundet opfordre og forsger at fastholde staten Israel p demokratiske og internationale spilleregler er tilsyneladende s verdensfjern at udtrykket antisemitisme m tages i anvendelse.
Staten Israel kalder sig selv et demokrati ,men tager rask vk udemokratiske metoder i anvendelse. Staten Israel vil benlyst ikke underlgge sig resolutioner fra FN’s Sikkerhedsrd eller andre bindende internationale spilleregler.
Mske er den spirende antisemitisme som der tales om i USA og Israel i et vist omfang selvforskyldt p grund af den manglende lydhrhed og manglende reaktion p kritik.
I relation til at gre brug af udtrykket ”antisemitisme” for at imdeg en i vrigt berettiget kritik af staten Israel politik ved jeg ikke om jeg skal grine eller grde.
Det virker ogs tragikomisk at det er ndvendigt at bruge s strkt et udtryk, s lnge staten Israels handlinger ingen konsekvenser har p grund af storebror USA.
Det kan undre at en ellers fornuftig avis som Politiken viderebringer sdanne synspunkter om ”antisemitisme” gennem sit redaktionelle valg og sin prioritering af historier, se f.eks. “EU’s blinde je: Palstinensisk terror”.
Det vrste er dog nsten, at argumentet om ”antisemitisme” stadig afskrkker nogle p uheldig vis i hver sin retning.
Prodi pledges to tackle anti-semitism The Guardian 19. februar 2004
Prodi aflyser antisemitisme-konference Politiken 6. januar 2004
Antisemitisme debat i Politiken
Europas dmoner Politiken 3. decmeber 2003
Forsker vil undersge antisemitisme Politiken 25. november 2003
EU’s blinde je: Palstinensisk terror Politiken 13. november 2003
Er det tilladt at kritisere Israel? Politiken 16. august 2003
Ogs krise mellem BBC og Israel Politiken 30. juni 2003
Israel br tage det frste skridt Politiken 27. maj 2003
