”Mange mener, at vi i disse dage ser en ny form for antisemitisme. Medfører den udtalte kritik af Israels politik en antisemitisme eller bliver den blot misforstået som dette?” Oplæg fra Politikens debatforum.

Antisemitisme er et flittigt brugt begreb. Mange forskellige verdslige folk, debattører, agitatorer og hellige folk bruger dette begreb til at slå i hinanden i hovedet.

Noget af det mest morsomme på grotesk vis er efter min mening at Israelske politikere og tilhængere af statens Israels politik ved næsten enhver lejlighed anklager sine politiske modstandere for at være antisemitter.

Således når Staten Israel i FN’s Generalforsamling eller i FN’s sikkerhedsråd står fuldstændig alene og lider et stort kompromitterende afstemningsnederlag i forhold til bygningen af det omstridte hegn, så er det altså et samlet udtryk for antisemitisme fra al verdens lande.

Sådan en argumentation har jeg svært ved at forholde mig til. Det er givet et taktisk smart retorisk trick at overtrumfe enhver kritik med jødehad og antisemitisme. Men det tyder efter min mening mere på manglende saglige argumenter.

Jeg har svært ved at tage folk seriøst som reagerer med raseri og eder på saglig kritik. Men at bringe en debat om ”antisemitisme” op i medierne kan hurtigt vise sig at være et tilbagevende glansnummer for zionister, semitter og støtter af staten Israels aggressive politik.

I USA og Israel kan man ikke forstå antisemitismen i Europa – navnlig ikke med tanke på Europas historie og jødepogromen under Anden Verdenskrig. Det er synspunkter man hører i den amerikanske og israelske politiske debat når der tales om udenrigspolitik og Israels kamp mod lokal palæstinensisk terrorisme.

Tanken om at verdenssamfundet opfordre og forsøger at fastholde staten Israel på demokratiske og internationale spilleregler er tilsyneladende så verdensfjern at udtrykket antisemitisme må tages i anvendelse.

Staten Israel kalder sig selv et demokrati ,men tager rask væk udemokratiske metoder i anvendelse. Staten Israel vil åbenlyst ikke underlægge sig resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd eller andre bindende internationale spilleregler.

Måske er den spirende antisemitisme som der tales om i USA og Israel i et vist omfang selvforskyldt på grund af den manglende lydhørhed og manglende reaktion på kritik.

I relation til at gøre brug af udtrykket ”antisemitisme” for at imødegå en i øvrigt berettiget kritik af staten Israel politik ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde.

Det virker også tragikomisk at det er nødvendigt at bruge så stærkt et udtryk, så længe staten Israels handlinger ingen konsekvenser har på grund af storebror USA.

Det kan undre at en ellers fornuftig avis som Politiken viderebringer sådanne synspunkter om ”antisemitisme” gennem sit redaktionelle valg og sin prioritering af historier, se f.eks. “EU’s blinde øje: Palæstinensisk terror”.

Det værste er dog næsten, at argumentet om ”antisemitisme” stadig afskrækker nogle på uheldig vis i hver sin retning.

Prodi pledges to tackle anti-semitism The Guardian 19. februar 2004
Prodi aflyser antisemitisme-konference Politiken 6. januar 2004
Antisemitisme debat i Politiken
Europas dæmoner Politiken 3. decmeber 2003
Forsker vil undersøge antisemitisme Politiken 25. november 2003
EU’s blinde øje: Palæstinensisk terror Politiken 13. november 2003
Er det tilladt at kritisere Israel? Politiken 16. august 2003
Også krise mellem BBC og Israel Politiken 30. juni 2003
Israel bør tage det første skridt Politiken 27. maj 2003

”Mange mener, at vi i disse dage ser en ny form for antisemitisme. Medfører den udtalte kritik af Israels politik en antisemitisme eller bliver den blot misforstået som dette?” Oplæg fra Politikens debatforum.

Antisemitisme er et flittigt brugt begreb. Mange forskellige verdslige folk, debattører, agitatorer og hellige folk bruger dette begreb til at slå i hinanden i hovedet.

Noget af det mest morsomme på grotesk vis er efter min mening at Israelske politikere og tilhængere af statens Israels politik ved næsten enhver lejlighed anklager sine politiske modstandere for at være antisemitter.

Således når Staten Israel i FN’s Generalforsamling eller i FN’s sikkerhedsråd står fuldstændig alene og lider et stort kompromitterende afstemningsnederlag i forhold til bygningen af det omstridte hegn, så er det altså et samlet udtryk for antisemitisme fra al verdens lande.

Sådan en argumentation har jeg svært ved at forholde mig til. Det er givet et taktisk smart retorisk trick at overtrumfe enhver kritik med jødehad og antisemitisme. Men det tyder efter min mening mere på manglende saglige argumenter.

Jeg har svært ved at tage folk seriøst som reagerer med raseri og eder på saglig kritik. Men at bringe en debat om ”antisemitisme” op i medierne kan hurtigt vise sig at være et tilbagevende glansnummer for zionister, semitter og støtter af staten Israels aggressive politik.

I USA og Israel kan man ikke forstå antisemitismen i Europa – navnlig ikke med tanke på Europas historie og jødepogromen under Anden Verdenskrig. Det er synspunkter man hører i den amerikanske og israelske politiske debat når der tales om udenrigspolitik og Israels kamp mod lokal palæstinensisk terrorisme.

Tanken om at verdenssamfundet opfordre og forsøger at fastholde staten Israel på demokratiske og internationale spilleregler er tilsyneladende så verdensfjern at udtrykket antisemitisme må tages i anvendelse.

Staten Israel kalder sig selv et demokrati ,men tager rask væk udemokratiske metoder i anvendelse. Staten Israel vil åbenlyst ikke underlægge sig resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd eller andre bindende internationale spilleregler.

Måske er den spirende antisemitisme som der tales om i USA og Israel i et vist omfang selvforskyldt på grund af den manglende lydhørhed og manglende reaktion på kritik.

I relation til at gøre brug af udtrykket ”antisemitisme” for at imødegå en i øvrigt berettiget kritik af staten Israel politik ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde.

Det virker også tragikomisk at det er nødvendigt at bruge så stærkt et udtryk, så længe staten Israels handlinger ingen konsekvenser har på grund af storebror USA.

Det kan undre at en ellers fornuftig avis som Politiken viderebringer sådanne synspunkter om ”antisemitisme” gennem sit redaktionelle valg og sin prioritering af historier, se f.eks. “EU’s blinde øje: Palæstinensisk terror”.

Det værste er dog næsten, at argumentet om ”antisemitisme” stadig afskrækker nogle på uheldig vis i hver sin retning.

Prodi pledges to tackle anti-semitism The Guardian 19. februar 2004

Prodi aflyser antisemitisme-konference Politiken 6. januar 2004

Antisemitisme debat i Politiken

Europas dæmoner Politiken 3. decmeber 2003

Forsker vil undersøge antisemitisme Politiken 25. november 2003

EU’s blinde øje: Palæstinensisk terror Politiken 13. november 2003

Er det tilladt at kritisere Israel? Politiken 16. august 2003

Også krise mellem BBC og Israel Politiken 30. juni 2003

Israel bør tage det første skridt Politiken 27. maj 2003