Var Irak-krigen et brud på grundloven?

PRESSEMEDDELELSE

8. marts 2010

Var Irak-krigen et brud på grundloven? Kan vi få et svar?

Den 17. marts kl. 12 afsiger Højesteret dom i sagen om grundlovsbrud.

Vi opfordrer befolkningen og pressen til at møde op og høre afgørelsen. Der vil samtidig være mulighed for at få et interview med Grundlovskomiteens advokat Christian Dahlager og formand Birgitte Albrechtsen.

Retssagen er retspolitisk en af de vigtigste og mest principielle retssager i nyere dansk historie.

Denne domsafsigelse afslutter første del af den Grundlovssag, som 25 danskere med fri proces fører mod Statsministeren for grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen i marts 2003. Sagsøgerne omfatter bl.a. Johan Kirkmand, der mistede sin søn i krigshandlingerne i Irak i 2005. Landsretten afviste i 2007 sagsøgernes retlige interesse i at føre sagen med den begrundelse, at de ikke er direkte berørt af krigen.

Foreningen GK2003 organiserer de mere end 5.000 støttesagsøgere i sagen og står for at skabe debat om grundlovens betydning for Danmarks krigsførelse.

Yderligere oplysninger kan findes på www.gk2003.dk eller ved henvendelse til komiteens formand Birgitte Albrechtsen, 2811 7611 eller komiteens advokat Christian Dahlager, Advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer, 3344 5566.

Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen.


Links:
Irak-krigen sluttede i Højesteret Information.dk 17. marts 2010

2 kommentarer til “Var Irak-krigen et brud pÃ¥ grundloven?”

  1. Kære Medborger,

    Hvad synes du om lovligheden af Irak-krigen? Vidste du at Danmark i realiteten har givet afkald på angrebskrig ved tilslutningen til FN og at grundloven støtter dette synspunkt.

    Selv om Danmark har deltaget i mange fredsbevarende aktioner igennem FN efter afslutningen af II. Verdenskrig i 1945, sÃ¥ er det første gang efter 1945 at Danmark uden en godkendelse fra FN’s SikkerhedsrÃ¥d deltager i en total angrebskrig og besættelse af et fremmed land i krigen mod Irak!

    Har Danmarks Højesteret mistet sit mod, evne og vilje som tilsynsfunktion med Regering og Folketing?

    Med venlig hilsen, Thomas J. Dyhr

  2. Folkeretten ingen hindring for dansk krigsførelse

    Den 17. marts afsagde Højesteret endelig dom i sagen om Irak-krigen og den danske grundlov. Højesteret afviste ligesom Østre Landsret (11. april 2007), at de 25 sagsøgere har ‘retlig interesse’ i at føre sagen.

    Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen har stået for at informere om sagen og har indsamlet omkring 5000 medunderskrivere i søgsmålet. Komiteens formand, Birgitte Albrechtsen udtaler i forbindelse med dommen:

    Om retlig interesse

    ‘Vi er dybt bekymrede over den snævre fortolkning af ‘retlig interesse’, som dommen er udtryk for. I den foreliggende sag om Irak-krigens forhold til grundloven, ville der ikke kunne opstÃ¥ en sÃ¥dan interesse (konkret, aktuel og personlig). Sagen er principiel og berører alle danskere lige meget – og rettens afgørelse betyder, at nÃ¥r det er tilfældet, kan ingen lægge sag an. Dette ser vi som et alvorligt demokratisk problem.

    Med denne dom er det klart påvist, at Danmark mangler en forfatningsdomstol, som man har det i en række andre lande. Ellers er der ingen instans, der kan holde regering og folketing ansvarlige for eventuelle brud på forfatningen i principielle sager.

    En anden mulighed er, at et folketingsflertal laver en høring som i England, og her har de danske vælgere noget at skulle have sagt ved næste folketingsvalg.

    Om Danmarks pligt til at overholde folkeretten

    Højesteret fastslÃ¥r endvidere i sin dom, at folkeretten (og i dette tilfælde FN’s SikkerhedsrÃ¥d) ikke begrænser Danmarks mulighed for at anvende militære magtmidler. Dette finder vi meget foruroligende, og vi minder i den forbindelse om to ting:

    1. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller gjorde sig ved krigens start store anstrengelser for at overbevise befolkningen om, at angrebet på Irak havde mandat fra FN (det såkaldte FN-spor). Udenrigsministeriets folkeretskontor udfærdigede 17. marts 2003 et notat, hvori man hævdede, at et sådant mandat forelå – en opfattelse de stod helt alene med.

    Hvorfor dog al denne umage, hvis folkeretten ikke skal begrænse vores ret til at gå i krig?

    2. Efter at regeringen under hele optakten til krigen talte om masseødelæggelsesvåben, forsøgte den i marts 2003 at ændre begrundelsen for krigen til, at Saddam Hussein nægtede at samarbejde med FN.

    Hvis Danmark ikke skal være bundet af FN-beslutninger, hvordan kan vi da kræve det af andre? Og hvordan kan vi bruge et sådant argument til at medvirke til en så uigennemtænkt, dårlig forberedt krig, der har haft katastrofale følger for det irakiske folk?

    Det er udtryk for en dobbeltmoral, som vi tror vil virke utiltalende på de fleste danske borgere, og som ikke er værdigt for et land, der stiller store krav til demokratisk adfærd i andre lande.

    Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen

    v/ Formand Birgitte Albrechtsen

    19. marts 2010

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *